Min mand gør mig udmattet

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
LaScrooge
Indlæg: 2238
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 636
Likede indlæg: 5878

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf LaScrooge » 19. feb 2016, 09:36

Man kan ikke argumentere imod en andens følelse af at tage meget hensyn. Det kan de sagtens føle at de gør og så er det jo sådan de har det. Så kan man spørge hvilke ting de tager hensyn til og evt sige, at det ikke behøver at tage hensyn til det, men man kan ikke sige "Nej, du kan ikke føle at du tager meget hensyn til mig", eller "Det kan godt være at du synes at du tager meget hensyn til mig, men se hvor meget hensyn jeg tager til dig". Man kan basalt set ikke argumentere imod andres følelser eller modbevise dem med at man selv føler det samme. Følelsen er der og det er den man må forholde sig til.

Så hvis sagen er den, at I begge føler at I tager (for meget) hensyn til hinanden - og føler at I skal tage for meget hensyn til hinanden, så er det der arbejdet ligger. Hvornår føler han at han skal tage hensyn til dig og i forhold til hvilke ting gør han det? Og omvendt med dig. Så kan I se på, om der tages hensyn til ting der er fundamentale ved hinandens personligheder og som sådan ikke kan ændres. Og I kan se på, om der tages hensyn for ens egen skyld eller for den andens skyld. Tager du hensyn til ham fordi han har svært ved at magte ting, eller tager du hensyn til dig selv ved at leve hans særheder - hvis du forstår skellet? Jeg tror nemlig at "hensyn" nogle gange misforstås, så det ikke er noget man gør fordi den anden har brug for det, men noget man gør, fordi man så selv bliver i stand til at kunne leve sammen med den anden. Hensyn bliver at undlade at sætte grænser eller sige fra og tage plads til sig selv på et område. Det bliver at leve med noget, man ikke har det godt med. Her kan man spørge hinanden, om det henysyn der tages er et man selv bemærker bliver taget, om det er et unødvendigt hensyn, altså om man har brug for at det bliver taget? Står man som et stort spørgsmålstegn når den anden snakker om et hensyn de tager til en, er det et godt tegn på, at det hensyn ikke handler om ens eget behov, men om den andens (hensyntagerens).
2
Smiling_Goat
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 672
Likede indlæg: 10731

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 11:13

Skumfidusen skrev:Altså - jeg vil ikke sige det er "bare for sjov", for jeg har faktisk en ide om at det måske kunne fungere...men jeg tænker en måde, der måske kunne afmontere det der hysteri han udviser, er at løbe med ham. Noget i stil med:
Mand: Aaaaaaaargh - jeg spildte vand. Nu er det heeeeele ødelagt. Jeg går op og lægger mig. Hvorfor er det altid mig det skal gå ud over. Nogen burde komme og ynke mig og udvise stor forståelse for min afsindige overreaktion på et mikroskopisk ikke-problem. Hvorfor skal det bare være så håååååååårdt.
Dig: Ved du hvad - det kender jeg godt. Man er godt brugt og ødelagt efter en lang arbejdsdag og så sker der lige den der lille ekstra ting. Og så synes man bare alt er noget skrammel og man har lyst til at hoppe ud af vinduet i ren og skær frustration.
Ham: Ja, det er fandme så irriterende, altså. Så sejler det pludselig bare i vand og jeg orker det simpelt hen ikke.
Dig: Nej - man gider bare ikke, vel? Også selv om det bare er lidt vand og ingenting betyder, så er det bare så overvældende, selv om det ingenting er. Og alligevel koger man bare over inden i.

Jeg tror muligvis du ville kunne afmontere hans koleriske opførsel på den måde. Måske.


Men så har man jo stadig problemet med, at hun skal anerkende et ikke-problem som et problem. Så skal hun stadig bruge ressourcer på hans meltdowns over bagateller.

Jeg plejer at bruge filosofien, at man ikke kan ændre andre, men man kan selv bestemme, hvordan man håndterer deres adfærd.

Hvis du ikke gider bruge ressourcer på at trøste en voksen mand over et spildt glas vand, så lad være. Der er den chance, at han stopper adfærden, hvis den alligevel ikke bemærkes - lidt ligesom tanken: Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
10
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2315
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 603
Likede indlæg: 7986

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf vibbsen » 19. feb 2016, 11:39

Smiling_Goat skrev:
Men så har man jo stadig problemet med, at hun skal anerkende et ikke-problem som et problem. Så skal hun stadig bruge ressourcer på hans meltdowns over bagateller.

Jeg plejer at bruge filosofien, at man ikke kan ændre andre, men man kan selv bestemme, hvordan man håndterer deres adfærd.

Hvis du ikke gider bruge ressourcer på at trøste en voksen mand over et spildt glas vand, så lad være. Der er den chance, at han stopper adfærden, hvis den alligevel ikke bemærkes - lidt ligesom tanken: Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.


Præcis. Det kan være svært at styre andres adfærd....Men man er fuldstændig, helt og aldeles, selv herre over hvordan man reagerer på den.

Man kommer faktisk rigtig langt med et "nå-nå" eller et "nå for søren" ..Mere avanceret behøver det faktisk ikke at være...Og ja, det signalerer med alt tydelighed at man er røvhamrende ligeglad....Men det er man jo også.....Kom med nogen ordentlige problemer, så skal jeg nok tage dem alvorligt....
4
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Smiling_Goat
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 672
Likede indlæg: 10731

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 12:34

Skumfidusen skrev:
Smiling_Goat skrev:Men så har man jo stadig problemet med, at hun skal anerkende et ikke-problem som et problem. Så skal hun stadig bruge ressourcer på hans meltdowns over bagateller.

Jeg plejer at bruge filosofien, at man ikke kan ændre andre, men man kan selv bestemme, hvordan man håndterer deres adfærd.

Hvis du ikke gider bruge ressourcer på at trøste en voksen mand over et spildt glas vand, så lad være. Der er den chance, at han stopper adfærden, hvis den alligevel ikke bemærkes - lidt ligesom tanken: Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.


Nej, det er jeg ikke enig i - man anerkender ikke problemet som et problem, men følelsen af frustration anerkender man. Og det mener jeg godt man kan, uden at man anerkender at det indbildte problem er noget som helst. For manden HAR jo tydeligvis en frustration, som kommer uheldigt til udtryk.

Jeg tror heller ikke helt på at det her drejer sig om at han vil have opmærksomhed. Jeg tror han vitterligt går rundt og undertrykker en masse frustration på arbejdet eller andre steder og den kommer så til udtryk, ganske barnagtigt, i det miljø hvor han føler sig mest tryg.


Jeg forstår godt din tanke omkring anerkendelse, men som jeg forstår det, er der episoder flere gange om dagen og i et sådant omfang at trådstarteren føler sig presset. Jeg forstår også, at en del af problemet lige nu er, hun allerede anerkender hans frustrationer og tager dem til sig - det er hele årsagen til, at hun føler sig presset.

Derfor tror jeg ikke løsningen er at fortsætte med at lytte og være forstående. Hvis trådstarter er ved at knække på det, skal hun lytte til sig selv.

Jeg tænker samtidig, at anerkendelse af folks frustrationer og vrede er fint og godt, i et vist omfang. Nogle gange er det altså også i orden at ikke sige, det er synd for dem. At hele tiden være opmærksom på andres ubehag, kan i værste fald gøre dem pylrede - for den der omsorg, når man har ubehag er jo rar.

Som forælder vil man jo heller ikke altid trøste sit barn. De skal have at vide, når de er pylrede. Fx hvis vanten ikke vil, som de vil, og de sætter i et hyl. Så giver man sig jo heller ikke til med kærlig stemme og forsikre dem om, at det da også er synd for dem. Så ignorerer man det, eller beder dem om at dæmpe sig.
Jeg kan ikke se, hvorfor man skal pylre mere om en voksen mand, som virkelig bør være i stand til at behovsudsætte osv.

Og så er det i øvrigt ligegyldigt om der er en underliggende årsag. Han må som voksent menneske være i stand til at give udtryk for sine frustrationer på en måde, som ikke sætter hans omgivelser under pres.
3
Smiling_Goat
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 672
Likede indlæg: 10731

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 12:59

Skumfidusen skrev:
Smiling_Goat skrev:Jeg forstår godt din tanke omkring anerkendelse, men som jeg forstår det, er der episoder flere gange om dagen og i et sådant omfang at trådstarteren føler sig presset. Jeg forstår også, at en del af problemet lige nu er, hun allerede anerkender hans frustrationer og tager dem til sig - det er hele årsagen til, at hun føler sig presset.

Derfor tror jeg ikke løsningen er at fortsætte med at lytte og være forstående. Hvis trådstarter er ved at knække på det, skal hun lytte til sig selv.

Jeg tænker samtidig, at anerkendelse af folks frustrationer og vrede er fint og godt, i et vist omfang. Nogle gange er det altså også i orden at ikke sige, det er synd for dem. At hele tiden være opmærksom på andres ubehag, kan i værste fald gøre dem pylrede - for den der omsorg, når man har ubehag er jo rar.

Som forælder vil man jo heller ikke altid trøste sit barn. De skal have at vide, når de er pylrede. Fx hvis vanten ikke vil, som de vil, og de sætter i et hyl. Så giver man sig jo heller ikke til med kærlig stemme og forsikre dem om, at det da også er synd for dem. Så ignorerer man det, eller beder dem om at dæmpe sig.
Jeg kan ikke se, hvorfor man skal pylre mere om en voksen mand, som virkelig bør være i stand til at behovsudsætte osv.

Og så er det i øvrigt ligegyldigt om der er en underliggende årsag. Han må som voksent menneske være i stand til at give udtryk for sine frustrationer på en måde, som ikke sætter hans omgivelser under pres.


Hvad han BØR gøre er jo en anden diskussion - vi kan kun tale om hvad TS kan gøre. Jeg har ingen hensigt om at opdrage på manden, men vil gerne prøve at foreslå noget, som måske kan gøre de flip lidt mindre. Og her er det min tanke, at manden føler sig frustreret og bliver endnu mere frustreret, hvis hans frustration afvises som nogle småtterier. For ja, vandet på gulvet og manglende sokker er jo i sig selv fuldkommen ligegyldige og ikke noget en voksen mand på nogen måde bør tage på vej over.

Hvad jeg ser på er - hvad ønsker man at opnå. Ikke hvem der er rigtig og forkert, men hvad er målet. Og det må først og fremmest være at sikre at de her (indrømmet, barnagtige) frustrationer, ikke udvikler sig så de slet ikke kan holde ud at være sammen, for jeg synes man skal passe godt på et ægteskab. Og derfor tror jeg det er klogere at prøve den mest imødekommende måde, før man begynder at tænke i at manden bare pylrer og skal afvises. At løbe med på hans frustrationer og prøve at få den panik, der åbenbart overvælder ham, til at falde lidt ned. Så han forhåbentlig ikke går helt så meget i panik næste gang. Fordi han har en kone, der anerkender hans frustrationer. Ikke de konkrete anledninger, men følelsen i ham.

Jeg tror aldrig jeg har været i et forhold med en kvinde, hvor jeg ikke jævnligt har tænkt "I guder - hvordan hulen kan du blive så opkørt over så lidt", men erfaringen har vist mig at det mindst konstruktive jeg kan gøre er, at lade hende vide at det bare er småting og hun skal slappe lidt af. Uanset hvordan jeg har udtrykt det, så er det aldrig endt godt.


Jeg hæfter mig bare ved, at trådstarter netop allerede anerkender hans frustrationer og tager dem alvorligt, og er ved at nå bristepunktet. Det må være helt utroligt stressende at være i et miljø, der kan eksplodere når som helst. Det her lyder vildt, men at udsættes for stress over længere tid er sådan PTSD opstår, så det stressniveau (jeg opfatter at) trådstarter beskriver, skal tages alvorligt. Jeg er faktisk ret meget på Zombies hold, når hun foreslår psykisk vold.

Definitionen på psykisk vold er netop pludselig vrede uden varsel. Trådstarter kan aldrig vide, hvornår han næste gang taber et glas og går amok, så hans vrede er pludselig og hun ser den ikke komme. Det er da helt enormt stressende, og det skal hun da ikke finde sig i.

Jeg hæfter mig også ved, at det ikke er en kort periode, dette har stået på, men ret længe. Hvad end der foregår underliggende, som du foreslår, skal der altså en anden håndtering af det til. Trådstarter kan ikke fortsætte med at tilsidesætte sig selv. Hun er jo i konstant alarmberedskab - som jeg ser det.
3
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 7834
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1904
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 18251

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf kidkomb » 19. feb 2016, 13:10

Jeg synes virkelig det er ukonstruktivt at blive ved at tale om deres forhold, som værende utvivlsomt voldspræget.
Den form for sort/hvid kan jeg ikke forstå.
Det virker ærlig talt lidt nedladende overfor TS, at insinuere at hun bare er en stakkels voldsramt kvinde, der er nødt til at forstå, at det hele er slemt og aldrig bliver bedre og hendes liv er ødelagt, hvis hun ikke går fra ham igår.
Og når hun ikke hopper i baljen med det samme, så bliver der lige skruet en tand mere på "du er voldsramt"-retorikken.
TS virker nøgtern, velovervejet og fattet. Og ja, det er nok ikke sundt, men hold da lige hestene med at fremstille hendes mand som et monster.
Det kan sagtens være, at hun skal gå fra ham (det vil jeg også mene, så det er ikke derfor), men roooolig nu med dommer-hammeren.

-det er slet ikke specifikt dig smiling, det er en generel tendens.

De er to voksne mennesker i et forhold, der måske skal opløses, det kan man godt behandle med respekt for begge parter.
Det er aldrig kønt at smække med dørene og jeg ser ikke nogen steder, at TS er nødt til det. Man kan sagtens få talt stille og roligt ud om tingene og gå mindeligt hvert til sit. Nogle af jer får det til at lyde som om hun fluks skal på krisecenter.
11
Walk tall and cry with dignity.
Lord Bendtner og Kong Christian :sol:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 7834
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1904
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 18251

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf kidkomb » 19. feb 2016, 13:11

Tsk Skum, som sædvanligt hurtigere end mig! :sur:
0
Walk tall and cry with dignity.
Lord Bendtner og Kong Christian :sol:
Smiling_Goat
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 672
Likede indlæg: 10731

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 13:54

kidkomb skrev:Jeg synes virkelig det er ukonstruktivt at blive ved at tale om deres forhold, som værende utvivlsomt voldspræget.
Den form for sort/hvid kan jeg ikke forstå.
Det virker ærlig talt lidt nedladende overfor TS, at insinuere at hun bare er en stakkels voldsramt kvinde, der er nødt til at forstå, at det hele er slemt og aldrig bliver bedre og hendes liv er ødelagt, hvis hun ikke går fra ham igår.
Og når hun ikke hopper i baljen med det samme, så bliver der lige skruet en tand mere på "du er voldsramt"-retorikken.
TS virker nøgtern, velovervejet og fattet. Og ja, det er nok ikke sundt, men hold da lige hestene med at fremstille hendes mand som et monster.
Det kan sagtens være, at hun skal gå fra ham (det vil jeg også mene, så det er ikke derfor), men roooolig nu med dommer-hammeren.

-det er slet ikke specifikt dig smiling, det er en generel tendens.

De er to voksne mennesker i et forhold, der måske skal opløses, det kan man godt behandle med respekt for begge parter.
Det er aldrig kønt at smække med dørene og jeg ser ikke nogen steder, at TS er nødt til det. Man kan sagtens få talt stille og roligt ud om tingene og gå mindeligt hvert til sit. Nogle af jer får det til at lyde som om hun fluks skal på krisecenter.


Jeg ved godt, du siger, at den ikke kun er henvendt til mig, men jeg vil lige "forsvare mig" alligevel.

Jeg mener på ingen måde, at trådstarter er en stakkels voldsramt kvinde. Jeg formoder, baseret på hendes indlæg her, at de måske har en usund dynamik. Jeg tror aldrig at andre mennesker behandler andre dårligt af ondskab - for jeg tror egentligt ikke rigtigt på ondskab - så jeg er sikker på, at trådstarters mand ikke har onde, voldelige hensigter, når han behandler hende som han gør. Men det ændrer ikke på, at det lyder som et rigtigt usundt miljø (for i hvert fald trådstarter, men sikkert også for hendes mand.) Jeg synes egentligt i virkeligheden, at det er voldsomt simplificeret at snakke om et voldeligt forhold som ondt, og at den voldelige part er et monster. Selvfølgelig er de ikke det.

Mine råd er baseret på, at jeg ikke tror på at dialog alene er løsningen. Man kan snakke og snakke, men så længe der ikke også er handlinger bag, ændres intet. Derfor foreslår jeg en konsekvensbaseret tilgang.

Jeg siger ikke engang at trådstarter skal gå. Jeg siger, at jeg (igen) baseret på denne tråd, tror en ændring i dynamikken er tilrådelig, men selvfølgelig skal man da ikke bare give op, hvis man ikke har lyst. Det er da for fjollet.
4
Brugeravatar
JackieO
Indlæg: 133
Tilmeldt: 8. nov 2015, 22:08
Kort karma: 19
Likede indlæg: 422

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf JackieO » 19. feb 2016, 17:00

Skumfidusen skrev: Jeg er til gengæld slet ikke med på at det er psykisk vold. Ikke at jeg vil negligere hvor opslidende det er, men jeg ser ikke en mand, der prøver at udøve magt over for sin kone, men en mand, der er i opløsning og faktisk har det elendigt.


Jeg ser omvendt en mand, der BÅDE er i opløsning og har det elendigt, OG udøver magt over for sin kone. Det gør han i mine øjne, fordi han ifølge trådstarter har reageret på samme måde al den tid hun har kendt ham, men han mener ikke at han har et problem og vil ikke have professionel hjælp til at ændre sit reaktionsmønster. Ifølge ham er trådstarter problemet, fordi hun ikke er rummelig nok, og fordi hun er så besværlig at leve sammen med, når hun tillader sig at blive ked af hans konstante flip over alt og ingenting. Det er jo synd for ham, for han kan ikke styre sig. Men underligt godt kan han sagtens styre sig, når han er sammen med andre mennesker.

Jeg kan kun opfatte det som manipulation fra hans side, når han forsøger at overbevise hende om, at hun og hendes manglende rummelighed er et meget større problem end hans bizarre opførsel. Og trådstarters egen tolkning af situationen viser, at det er lykkedes ham skræmmende godt!
6
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 836
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 192
Geografisk sted: Randers SØ
Likede indlæg: 3247

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Tanten » 19. feb 2016, 17:37

Din mands opførsel er ikke normal. Den ville ikke blive accepteret nogen andre steder.

Så uanset om den skyldes psykiske eller neurologiske vanskeligheder, traumer i barndommen eller stress, så er det din mands ansvar 1) at erkende, at det er hans adfærd og ikke dig, der er noget galt med, og 2) at det er ham, der skal søge og tage imod hjælp til at ændre denne adfærd.

Du "enabler" hans opførsel ved ikke at sige fra overfor ting, igen andre ville acceptere, og dine grænser har allerede rykket sig mærkbart i forhold til os andres mht. hvad der er acceptabelt fra hans side.

Når du skriver, han er en "vidunderlig mand" på mange andre områder, er det så de områder, hvor han blot opfører sig, som man minimum ville kunne forvente af en person, der har sagt ja til at leve sammen med et andet menneske? Har du tilpasset dig hans luner i en grad, så du lader dig nøje med den minimalt acceptable standard og bliver imponeret over noget, vi andre tager for givet i et parforhold?
11
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 836
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 192
Geografisk sted: Randers SØ
Likede indlæg: 3247

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Tanten » 19. feb 2016, 17:39

kidkomb skrev:Jeg synes virkelig det er ukonstruktivt at blive ved at tale om deres forhold, som værende utvivlsomt voldspræget.
Den form for sort/hvid kan jeg ikke forstå.
Det virker ærlig talt lidt nedladende overfor TS, at insinuere at hun bare er en stakkels voldsramt kvinde, der er nødt til at forstå, at det hele er slemt og aldrig bliver bedre og hendes liv er ødelagt, hvis hun ikke går fra ham igår.
Og når hun ikke hopper i baljen med det samme, så bliver der lige skruet en tand mere på "du er voldsramt"-retorikken.
TS virker nøgtern, velovervejet og fattet. Og ja, det er nok ikke sundt, men hold da lige hestene med at fremstille hendes mand som et monster.
Det kan sagtens være, at hun skal gå fra ham (det vil jeg også mene, så det er ikke derfor), men roooolig nu med dommer-hammeren.

-det er slet ikke specifikt dig smiling, det er en generel tendens.

De er to voksne mennesker i et forhold, der måske skal opløses, det kan man godt behandle med respekt for begge parter.
Det er aldrig kønt at smække med dørene og jeg ser ikke nogen steder, at TS er nødt til det. Man kan sagtens få talt stille og roligt ud om tingene og gå mindeligt hvert til sit. Nogle af jer får det til at lyde som om hun fluks skal på krisecenter.


Fuldstændig enig. Det her er urimelig og træls, men det er, hvad det er - og det er ikke vold.

Fokus bør lægges på, hvad TS skal kan gøre for at ændre situationen - og det er ikke at forsøge at ændre på ham, men derimod sige fra og lægge fokus på sig selv og sine egne behov.
1
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 836
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 192
Geografisk sted: Randers SØ
Likede indlæg: 3247

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Tanten » 19. feb 2016, 17:41

JackieO skrev:
Skumfidusen skrev: Jeg er til gengæld slet ikke med på at det er psykisk vold. Ikke at jeg vil negligere hvor opslidende det er, men jeg ser ikke en mand, der prøver at udøve magt over for sin kone, men en mand, der er i opløsning og faktisk har det elendigt.


Jeg ser omvendt en mand, der BÅDE er i opløsning og har det elendigt, OG udøver magt over for sin kone. Det gør han i mine øjne, fordi han ifølge trådstarter har reageret på samme måde al den tid hun har kendt ham, men han mener ikke at han har et problem og vil ikke have professionel hjælp til at ændre sit reaktionsmønster. Ifølge ham er trådstarter problemet, fordi hun ikke er rummelig nok, og fordi hun er så besværlig at leve sammen med, når hun tillader sig at blive ked af hans konstante flip over alt og ingenting. Det er jo synd for ham, for han kan ikke styre sig. Men underligt godt kan han sagtens styre sig, når han er sammen med andre mennesker.

Jeg kan kun opfatte det som manipulation fra hans side, når han forsøger at overbevise hende om, at hun og hendes manglende rummelighed er et meget større problem end hans bizarre opførsel. Og trådstarters egen tolkning af situationen viser, at det er lykkedes ham skræmmende godt!


Jeg ser også både og - jeg er dog ikke enig med dig i, at det er bevidst manipulation fra mandens side. Summa summarum, hans manglende ansvarstagen for sine egne udfordringer gør, at der er meget lidt plads til TS.
6
avdotja
Indlæg: 1376
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 171
Likede indlæg: 3091

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf avdotja » 20. feb 2016, 12:07

Vi kender alle til den berømte dråbe der får bægeret til at flyde over - og hvor man måske kommer til at snerre lige lovligt meget af en uskyldig person, som tilfældigvis er i nærheden. Der er dog tre ting der springer i øjnene ved din mand:
  • Frekvensen. En ting er at det sker nu og da, men hvis det foregår på et dagligt basis, er det jo ulideligt.
  • Det faktum at han lader det gå ud over dig selv når du ikke er i nærheden. Som i situationen hvor han har låst sig ude - det er jo helt absurd at ringe til dig, udelukkende for at brokke sig. Ja det er surt og ja, det kan være i orden at råbe "røv og nøgler!" uanset at det er en lille ting - men ligefrem at ringe dig op for at klage/forvente at du løser det (er ikke helt klar over formålet)? Nej, bare nej.
  • At han ikke erkender det, men i stedet manipulerer dig til at tro at det er dig der er noget i vejen med. Jeg kan være urimelig over for en kæreste (hvor uretfærdig det end er; så er det bare lettere at "få nok" overfor en fortrolig, end en kollega), men jeg ved godt når jeg er det (eller i hvert fald 2 min senere).
Personligt kunne jeg ikke leve med sådan en mand, men folk har forskellige grænser og hvis du mener at du er en gladere og bedre person sammen med ham end uden ham, er det sådan det er. Jeg vil dog stærkt råde dig til at begynde at sige fra og stoppe med at påtage dig ansvaret for hans fejl, men så vidt jeg kan læse, er det også det du er i gang med.

Der er dog en ting: Folk der tænker "h*n ændrer sig nok når vi får børn, så bliver det hele anderledes" bliver skuffet, gang på gang. Jeg ved ikke hvorfor der er så mange der tror det (for det er der), men har endnu aldrig hørt om et tilfælde hvor det rent faktisk skete. Hvis h*n ikke tager sin del af de huslige pligter derhjemme før børn, så gør h*n det heller ikke efter børn. Hvis h*n fester og hænger ud med vennerne torsdag-fredag-lørdag før børn, så vil vedkommende også have behovet efter børn. Hvis h*n arbejder 70 timer om ugen før børn, så ændrer det sig ikke pludseligt til 37 timer. Hvis h*n er urimelig nærig før børn, ja så stikker man selv blår i øjnene hvis man tror et barn ændrer på dette.
12
avdotja
Indlæg: 1376
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 171
Likede indlæg: 3091

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf avdotja » 20. feb 2016, 12:18

Har du i øvrigt mulighed for at tage på ferie uden ham, bare en enkelt uge eller to? Få en pause fra ham og chancen for at se det hele lidt på afstand. Enten en charterferie, hvor du kan ligge og slappe af, en storbyferie hvor du kan tage ud og opleve forskellige ting eller måske en længere vandretur (f.eks. caminoen til Santiago de Compostella) hvor du har mulighed for at få tænkt det hele igennem.

Det tror jeg vil gøre dig godt og måske vil det faktisk også være rart for din mand at være tvunget til at håndtere livet selv. Med tanke på din mands opførelse, bliver I nok nød til at aftale at I enten slet ikke ringer/skriver sammen eller kun gør det på bestemte tidspunker, f.eks. hveranden dag mellem kl 19 og 19:30.

Det vil også give dig en fornemmelse af hvor du reelt står: vil du glæde dig til han ringer/at komme hjem eller vil du få ondt i maven ved tanken?
12
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 20. feb 2016, 13:18

I går flød bægeret over for mig, og vi fik faktisk en nogenlunde rimelig snak om emnet!

Helt klart inspireret af alle jeres tilbagemeldinger, fik jeg nok. Jeg sad inde i soveværelset og læste, og han sad i stuen ved siden af og så tv. Vi får øjenkontakt og jeg siger "hej" til ham og vinker og smiler. Han kvitterer med at stille et surt fjæs op og pege på tv'et - det passer ikke herren at jeg taler til ham, når han ser tv. Så blev det for meget. Jeg bliver stiktosset og det opdager han, så tv'et kommer pause og han spørger, hvad der er i vejen. Og så vælter det ellers ud. Jeg synes selv jeg under omstændighederne får fremlagt det rimelig roligt og sagligt på en måde, så han ikke føler det som et full frontal angreb, men overhovedet ikke er i tvivl om, hvor jeg står. Jeg fortæller ham, hvad det gør ved mig, at det er hele tiden, at jeg ikke har lyst til at være det samme sted som ham længere, at jeg er træt, at jeg ikke vil have et barn med ham som det er nu (eller købe hus), og at jeg ikke længere kommer til at være hans kone, hvis ikke det ændrer sig.

Han lytter faktisk fint og tager det til sig. Han er ked af, at jeg har det sådan og kan godt selv i nogen grad se, at han er for meget. Og ville ønske, jeg havde sagt det tidligere (det synes jeg nu egentlig også jeg har, bare ikke med en stol for døren). Samtidig kan jeg dog mærke, han meget gerne vil gøre det til, at det på en måde også er mit ansvar - jeg kan jo bare vælge at reagere anderledes. Den sædvanlige svada med at han føler sig ladt i stikken, ikke rummet, alene kommer også op, men jeg godtager den ikke og prøver at forklare ham, at jeg altid vil være der, når det går helt i fisk, altså hvis der er reelle problemer, men at jeg nægter at gå fuldt følelsesmæssigt og praktisk ind i en sag, der handler om spildt vand. Han accepterer det modvilligt.
Jeg krævede, at han/vi fik professionel hjælp til at håndtere sagen, og fortalte at alternativet var en kone, der havde det pissedårligt hele tiden og nok ikke ville fortsætte med at være gift med ham. Han gik med til at få hjælp!
73

Tilbage til "Forhold og sex"