Min mand gør mig udmattet

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1500
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 603
Likede indlæg: 5005

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Aima » 18. feb 2016, 16:48

Puh, jeg får altså nærmest helt ondt i maven af at læse dine indlæg, faktisk er din egen ro og den der stemning af, at du nærmest bare har accepteret hans opførsel lang henad vejen lidt skræmmende.

Er du tryg i dit forhold? Din umiddelbare indskydelse vil sikkert være, at det er du, for din mand er sikkert både loyal og kærlig, og det er ofte de der helt åbenlyse forudsætninger, man allerførst associerer til tryghed, men helt ærligt, når du tænker videre, ER du så ægte tryg? For jeg tænker bare at den der konsekvente ustabilitet i din mands sindstilstand og det faktum at du aldrig fucking har nogensomhelst idé om, hvornår du får den der zenfølelse, eller alternativt bare dit grundhumør ødelagt, lyder som noget der i min verden ville føles helt vildt utrygt. Du render ubevidst rundt og er sådan lidt semi-traumatiseret, når du konstant har sådan en latent forbeholdenhed for, hvad der nu venter dig. Du slukker brande før de overhovedet er antændt, og det er sgu ikke engang dine egne. Udover at være udmattet, er du så ikke også pissestresset hele tiden? Det ville jeg være.

Nogle af de andre er inde på psykisk vold, og jeg synes faktisk ikke, den betegnelse lyder som en overdrivelse. Jeg kender ikke kriterierne, jeg ved ikke, om man kan udsætte andre for psykisk vold, hvis man ikke selv er bevidst om det, men jeg er fuldstændigt overbevist om, at resultatet på kalkuleret, psykisk vold og dét, du står model til, i værste fald kan være det samme. Den der listen rundt på æggeskaller-mentalitet du dagligt tillægger dig og din konstante, ubevidste stillingstagen til, hvordan du coper næste gang ender simpelthen med at æde din selvrespekt og din livskvalitet. Det er altså ikke meningen, man skal leve sådan der bare fordi man deler liv med et menneske der ikke evner at tage ansvar for egne fucking issues.
13
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 830
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 213
Likede indlæg: 2197

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Zombie » 19. feb 2016, 07:57

Det kan sagtens være, at det her ikke er psykisk vold i klassisk forstand, men effekten er jo den samme.
TS har det ikke rart i sit eget hjem, hun undgår sin mand, går på æggeskaller og forsøger at glatte ud, for at forhindre hans "udbrud". Når et udbrud så sker, forventes hun at gå helhjertet ind i sagen, uanset hvor stort eller småt en "sag" der er tale om, uanset om hun er i gang med noget andet, uanset om hun selv har haft en dårlig dag eller en god dag hun bare ikke vil have ødelagt - faktisk uanset hvad som helst faktisk.
Hvis hun ikke smider alt for at være der for ham og nurse ham, bliver hun straffet: Han er sur og negativ hele dagen på en så demonstrativ måde, at hun tydeligt kan mærke det. Hun udsættes for silent treatment. Hun udsættes for lange snakke, hvor han pådutter hende dårlig samvittighed - det er ren "gas lighting" i den forstand at det er HENDE som ikke er rummelig og HENDE som er urimelig, ikke han. I en grad, så hun må herind og lave en tråd, for at få bekræftet at det altså ikke er hende, der er noget i vejen med, "og jeg er jo også selv lidt følelsesladet nogle gange"...

Det er jo følelsesmæssig afpresning, at hun SKAL deltage i hans "anfald" og ellers fryses ude, mødes af en mur af negativitet og dårlig stemning, og kan se frem til at resten af dagen/aftenen er ødelagt pga. et eller andet ligegyldigt.
Som der med husnøglen, hvor han er nødt til at tage metroen til/fra arbejde, og det er så skyld i at deres middag ude på fin restaurant i forb. med Dining Week, så skal være en nederen og ubehagelig oplevelse.
Det er måske ikke en bevidst taktik fra mandens side, men det fungerer jo som en måde at få TS til at rette ind - og igen: Det kan da godt være, at det ikke er tiltænkt denne funktion, men det ændrer jo ikke på, at det er sådan det fungerer/kommer til udtryk i praksis.


Min eks-kæreste brugte samme argument, når jeg forsøgte at italesætte ting i forholdet som gjorde, at jeg faktisk decideret mistrivedes: Jeg var ikke rummelig over for ham.
Se, jeg ved godt at jeg ikke er den nemmeste kvinde at være kæreste med, men jeg har været sammen med en mand (Gnuen, faktisk) som lærte mig, at jeg ikke er hverken værre eller bedre end alle andre. Derfor købte jeg ikke min seneste eks' præmis om, at han nærmest skulle have lov til "hvad som helst", fordi han jo var så god af sig, at "leve med" alle mine skavanker og følelsesudbrud.
- Jeg kunne jo ikke sige andet til ham, end at hvis han også mistrivedes med noget JEG gjorde, burde han være mere end velkommen til at bringe det op i en separat samtale senere. Det var da vigtigt at få på bordet, men det fungerede IKKE som argument for, at jeg skulle finde mig i en masse urimeligt pis - der altså lå UD OVER alle de der almindelige ting, man er nødt til at leve med i et forhold, fordi man er to forskellige mennesker og ikke kan være helt ens på alle områder.

Og selvfølgelig skulle jeg ikke leve med at mistrives, bare fordi HAN (heller) ikke syntes det var nemt, at være i et forhold med MIG. Det er da ikke et argument for andet end at man bør gå fra hinanden, så. Fremfor at begge er fanget i et eller andet dødsygt limbo, hvor begge har det ad helvede til og bruger hinandens armod som argument for at blive - but why?

Da jeg ironisk nok brugte ovenstående argument i forbindelse med bruddet, så lod min eks mig forstå, at sådan havde han jo heller ikke ment det. Men da var det for sent - jeg havde fået nok af ikke at blive hørt, set eller anerkendt, og at alle mine følelser og oplevelser skulle fejes af bordet med beskyldninger om manglende rummelighed samt med henvisning til mine egne begrænsninger.

Det er sjovt, for min nuværende kæreste synes som min eks-eks (Gnuen) at jeg ikke er hverken værre eller bedre at være kæreste med, end alle mulige andre. Så min eks er altså helt alene om at mene, at jeg er SÅ vanskelig et menneske, at jeg burde finde mig i pis og papir fra ham, fordi jeg jo heller ikke selv er nem. :stoned:
8
Smiling_Goat
Indlæg: 2036
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5856

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 08:38

Jeg tænker også lidt, at din mand er som et urimeligt barn, og den bedste håndtering af sådan et er konsekvenspædagogik (synes jeg.)

Et barn der opfører sig grimt på en restaurant ville man måske sige: "Du er vist ikke gammel nok til at være med ude at spise, så nu tager vi hjem igen" til og tage barnet med hjem - uanset hvor meget det brokker sig. Det handler om at sætte en soleklar konsekvens op for den uacceptable adfærd, så der drages tydelige paralleler.

Selvfølgelig mener jeg ikke, at du, når din mand får et meltdown over et spildt glas vand, skal sige: "Du er vist ikke gammel nok til at drikke af et glas, her er en sutteflaske," men forsøg stadig at skabe en tydelig parallel mellem det han gør og din reaktion.

Hvis han angriber dig uretfærdigt så sig: "Jeg kan godt høre, du er ked af det, men jeg vil ikke acceptere at blive behandlet sådan, så nu går jeg. Du kan finde mig, når du er faldet ned."

Og så skal du i øvrigt nok forvente, at det bliver værre før det bliver bedre. Typisk, når man indfører konsekvenser, optrappes konfliktniveauet fordi "barnet" (jeg er altså virkelig ked af, at jeg kontinuerligt sammenligner din mand med et barn) forsøger at finde "stresspunktet." Det punkt, hvor den voksne (konsekvenssætteren) opgiver sit forehavende. Problemet er så, at hvis de har held med det, har man fået optrappet konflikten for fremtiden, for så er det den reaktion konsekvensmodtageren benytter fremover - og ikke udgangspunktet. Jeg ved ikke, om jeg giver mening..

Men det siger jeg så også, fordi jeg ikke rigtigt tror på, at voksne mennesker kan ændre sig. Man kan sige det samme til dem en million gange, og de kan have enhver intention i minuttet om at ændre sig, men det er bare så svært at ændre mønstre, man måske ikke helt selv ser som problematiske eller bare er dybt indgroede.
En ændring skal komme fra dem selv, fordi de selv kan se en fordel ved den, og det mener jeg bedst kan øjensynliggøres ved at lade deres adfærd have konsekvenser. Jeg er ked af at citere dr. Phil, men lige det her sagde han ret godt: "Hvorfor skulle han ændre sig? Det virker jo for ham."
11
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 598
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 104
Likede indlæg: 1198

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Kattefjæs » 19. feb 2016, 08:48

Grunden til at jeg spørger om TS er helt sikker på at der ikke stikker noget andet og mere under her, er at min egen kæreste har nogle af de samme træk som TS' mand og ind i mellem også kan blive meget dramatisk og "hele verden går under"-agtig. Han kan godt komme til at lade sine frustrationer gå ud over andre, ikke i lige så høj grad som TS' mand, men det kan være svært for ham at slappe af og bevare overblikket hvis noget frustrerer ham. Så bliver han bare helt kørt op, og så kortslutter det lidt for ham.

Han kan ikke overskue flere ting på én gang, så man skal fx passe på med at tale til ham hvis han står med to gryder og en pande på komfuret. Det er ikke fordi man som sådan skal gå på æggeskaller omkring ham, men man skal kunne rumme at hans overblik er begrænset og at han mentalt ikke kan rumme for mange input på én gang.

Men min kæreste er altså autist, og det ved han - og han bruger det ikke som undskyldning.

Han er også blind på det ene øje og har dårligt perifert syn på det andet, så hvis han står og har travlt med et eller andet, og man så pludselig står bagved ham eller skråt ved siden af ham og siger et eller andet, så ER det lidt som et sneak attack for ham. Kombineret med hans manglende evne til at sortere i input pga. autismen, betyder det at han godt kan blive lidt for opkørt over almindelige hverdagsting.

Og så er det jo klart at der skal slibes kanter af og at man skal tale om tingene, og nogle gange går det også lidt for stærkt. Han er en enkelt gang blevet sur på mig fordi vi skulle ud af døren og nå et tog, og han blev så optaget af et eller andet total urelateret (igen autisme...) at han glemte tiden, hvorfor han styrtede rundt de sidste 2 minutter med en sko i den ene hånd. Resultatet blev at han glemte sin telefon. Og så blev han rigtig irriteret fordi han ikke kan lide at være i store menneskemængder, men hvis han sætter øredutter i og kigger på sin telefon, så er det okay. Men det var ikke min skyld at han glemte sin telefon, så det kan han ikke tørre af på mig, og det vidste han jo også godt når først frustrationen havde lagt sig.

Han er autist, men han er velfungerende og på ingen måde dum. Han er i krævende fuldtidsarbejde og har været det samme sted i 15 år. Hans kolleger er vilde med ham og alt i alt har han et rigtig dejligt liv hvor tingene kører. Og vi har et virkelig kærligt forhold hvor han ved at jeg godt ved at hans vanskeligheder ikke er noget han har valgt og at det ikke som sådan er hans personlighed som kommer til udtryk. Og når han er lidt urimelig - ikke at det sker så tit vil jeg sige - så bliver han selv ret ked af det fordi han ville ønske at han kunne styre det lidt bedre. Men han styrer det faktisk rigtig godt, synes jeg. Det er dog ret typisk for velfungerende voksne mennesker med autisme at de er flove over det fordi de ved hvad de gør galt og kan forstå det på et intellektuelt plan, men alligevel ikke kan styre det 100%.

Han 'glemmer' nogle gange sin objektivitet hvis han er blevet opkørt, for så er hans hjerne fyldt til bristepunktet og kan ikke tales mere til, og så er det nemmere at lade det gå ud over noget andet/en anden person. Men han kunne aldrig drømme om at stå ved at han havde ret til det når først han er faldet ned igen.
10
Brugeravatar
JackieO
Indlæg: 111
Tilmeldt: 8. nov 2015, 22:08
Kort karma: 18
Likede indlæg: 344

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf JackieO » 19. feb 2016, 09:12

I dit første indlæg skriver du:

Mibber skrev:
Jeg kan mærke, at jeg har mistet lysten til at tilbringe tid med ham. Jeg har det bedst på de tidspunkter, hvor han ikke er hjemme, og jeg bliver spontant træt, når han træder ind ad døren. Jeg er også begyndt at trække mig og lukker mig inde med en bog, telefonen eller lignende for at "slippe for" kontakt.


Selv om det meste af tråden har handlet om HAM og HANS opførsel, HANS tanker, HANS følelser, HANS barndom, HANS altoverskyggende behov for at du tilsidesætter dig selv fuldstændigt for hans skyld, så er du jo et eller andet sted klar over, at du ønsker et liv, hvor der er plads til dig og dine behov.

Der er ikke meget, der tyder på at det vil kunne lade sig gøre, så længe du er sammen med ham, og selv om det kan være svært at bryde med en person man har været sammen med længe, siger du jo indirekte i dit startindlæg, at han er blevet til en person, som du overhovedet ikke HAR LYST til at være sammen med, og som du prøver at undgå i dit eget hjem. Det lyder virkelig som en ubehagelig situation - ikke mindst når han ikke accepterer at du trækker dig fra ham, men bliver ved med at tvinge dig til at deltage i hans umodne frustrationer.
4
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 150
Likede indlæg: 854

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Panton » 19. feb 2016, 09:19

Jeg har læst hele tråden og har det allerede efter TS' første indlæg den holdning at det gad jeg ikke bruge mit liv på. Det lyder urimeligt og vanvittigt og jeg havde ladet ham vide at han kunne skabe sig på egen hånd.

Jeg vil ikke bruge tid på at sonderer terræn i mit eget hus og konstant feje ting bort så manden evt. ikke får et anfald lige der men senere over noget andet.

Ts, pak dit grej og skrid, så du kan være dig selv og ikke skal gå på listetæer
2
LaScrooge
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2554

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf LaScrooge » 19. feb 2016, 09:21

Mibber skrev:
Jeg tænker også at jeg vil fortsætte sådan. Det andet kommer der jo i hvert fald heller ikke noget godt ud af.

Jeg kan godt blive lidt bekymret for, om jeg kan få forklaret mig, så han forstår det. Jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg vil få den tilbage i hovedet, hvis jeg fortæller ham, at det er hårdt arbejde at være hans kone, når han lader alle frustrationer gå ud over mig. Han er af den opfattelse, at jeg selv er meget besværlig at være sammen med, fordi jeg hurtigt bliver ked af det. Han synes, han tager virkelig meget hensyn til mig.


Det kan også være at han har ret i det - set indefra ham selv, altså. At han synes det er hårdt for ham, fordi du reagerer på ham som du gør. Han bliver begrænset i at udfolde sig som han foretrækker, fordi du ikke bare rummer det og elsker det, men faktisk føler dig belastet af det.
Så måske er pointen, at I ikke passer sammen? Jeg ved ikke om der findes en kvinde der kunne trives med en mand der havde så mange kritiske øjeblikke i sit liv på daglig basis, men det ser ud til at det er sådan en, han ville være gladest for at være sammen med. En han IKKE skulle tage hensyn til, en han IKKE skulle moderere sin opførsel i forhold til.

Hvis I begge føler at I giver rigtig meget plads til den andens personlighed, men ingen af jer føler jer gladere af den grund - men tvært imod føler at det koster jer på energikontoen dagligt - så er det måske et virkeligt tegn på, at I er for forskellige?

I forhold til det med at være der for hinanden, så ja, man skal være der for hinanden når man er i krise. Når der sker noget som er ualmindeligt for en at håndtere. Fx død, stress på arbejdet, bekymring over sygdom, en hård beslutning osv. Men det lyder skævt, at man skal være der i forbindelse med, at man spilder vand på gulvet eller ikke har de rigtige sokker i skuffen. Og at det at "være der" betyder, at man rummer og hjælper og ikke viser sine egne følelser eller siger hvad man tænker, fordi den anden så føler sig forhindret i at skabe sig. Faktisk er DU der jo ikke i de tilfælde - du udsletter dig selv for hans skyld. Du undertrykker din egen følelse af at det er for åndssvagt at flippe ud over noget så småt. Selvom du er der fysisk, er der ikke plads til dig som menneske.

Som voksent menneske skal man kunne håndtere sin dagligdag, kunne acceptere livets terningspil og fokusere sin energi på at handle konstruktivt på de ting man rent faktisk kan handle på.
6
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Luffegås » 19. feb 2016, 09:22

Jeg blev som din kæreste i slutningen af mit forholdt il min eks. Jeg fandt ud af det var fordi jeg var så drænet over at han ingen interesse mere havde for at fortælle mig ting, dele ting med mig. Lavede aftaler hen over hovedet på mig. Løj indimellem for mig. Forsøgte ikke at forstå mig. Var i mod mig i alt i stedet for med mig. Var voldelig når han var beruset. Trøstede mig aldrig fordi han ikke ville virke som en tøffelhelt. Hver gang vi havde det mindste skænderi sagde jeg næsten "indrøm nu du ikke elsker mig" og for ham kunne det virke voldsomt. Omvendt kunne han også miste humøret over et freaking playstation spil så han kunne sidde og slå sofaen og råbe "uuh FOR HELVEDE", og bare det mindste var i vejen blev han ked af det. Da jeg så slog op, opdagede jeg at jeg ikke havde kunnet trække vejret ordentligt længe. Jeg var så udmattet også. Udmattet af at være så pisse sur, udmattet over at tænke for to hele tiden, og over at være som en "mor". Jeg havde nærmest post-forhold-stress-syndrom hvis man kan kalde det det. Og jeg kunne i flere måneder få åndenød ved tanken om at få en kæreste igen eller bare at overveje at arbejde på vores forhold måske kunne blive godt igen. Jeg havde kvalme når jeg tænkte på kærlighed, men på andre områder blomstrede jeg, og fandt ud af, livet er bare ikke det værd. Og eksen indrømmede han i den sidste tid faktisk bare havde haft sig mig som et fjendebillede fordi han er opdraget af en besiderisk, manipulerende ko af en mor, og hans indre billede har så indimellem det med at gøre at alle kvinder er som hans mor.
Nu skriver du så at du tror ikke det er i hjemmet den har været gal. Måske I bare er forskellige. Jeg sammenligner heller ikke, og siger det på nogen måde er din skyld, for det er det virkelig ikke. Du har lyttet, og du har forsøgt, og nu skal det vise sig om han lytter. Et eller andet sted tror jeg I skal udsættes for et eller andet der ryster op i ham der gør at han ikke brokker sig over sådan nogle sygt små ting, som er så evigt ligegyldige. Har i prøvet parterapi? Eller har han prøvet terapi generelt? Enten er det enden, eller også kan det blive starten på noget, men der skal handles nu.
1
LaScrooge
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2554

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf LaScrooge » 19. feb 2016, 09:36

Man kan ikke argumentere imod en andens følelse af at tage meget hensyn. Det kan de sagtens føle at de gør og så er det jo sådan de har det. Så kan man spørge hvilke ting de tager hensyn til og evt sige, at det ikke behøver at tage hensyn til det, men man kan ikke sige "Nej, du kan ikke føle at du tager meget hensyn til mig", eller "Det kan godt være at du synes at du tager meget hensyn til mig, men se hvor meget hensyn jeg tager til dig". Man kan basalt set ikke argumentere imod andres følelser eller modbevise dem med at man selv føler det samme. Følelsen er der og det er den man må forholde sig til.

Så hvis sagen er den, at I begge føler at I tager (for meget) hensyn til hinanden - og føler at I skal tage for meget hensyn til hinanden, så er det der arbejdet ligger. Hvornår føler han at han skal tage hensyn til dig og i forhold til hvilke ting gør han det? Og omvendt med dig. Så kan I se på, om der tages hensyn til ting der er fundamentale ved hinandens personligheder og som sådan ikke kan ændres. Og I kan se på, om der tages hensyn for ens egen skyld eller for den andens skyld. Tager du hensyn til ham fordi han har svært ved at magte ting, eller tager du hensyn til dig selv ved at leve hans særheder - hvis du forstår skellet? Jeg tror nemlig at "hensyn" nogle gange misforstås, så det ikke er noget man gør fordi den anden har brug for det, men noget man gør, fordi man så selv bliver i stand til at kunne leve sammen med den anden. Hensyn bliver at undlade at sætte grænser eller sige fra og tage plads til sig selv på et område. Det bliver at leve med noget, man ikke har det godt med. Her kan man spørge hinanden, om det henysyn der tages er et man selv bemærker bliver taget, om det er et unødvendigt hensyn, altså om man har brug for at det bliver taget? Står man som et stort spørgsmålstegn når den anden snakker om et hensyn de tager til en, er det et godt tegn på, at det hensyn ikke handler om ens eget behov, men om den andens (hensyntagerens).
2
Smiling_Goat
Indlæg: 2036
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5856

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 11:13

Skumfidusen skrev:Altså - jeg vil ikke sige det er "bare for sjov", for jeg har faktisk en ide om at det måske kunne fungere...men jeg tænker en måde, der måske kunne afmontere det der hysteri han udviser, er at løbe med ham. Noget i stil med:
Mand: Aaaaaaaargh - jeg spildte vand. Nu er det heeeeele ødelagt. Jeg går op og lægger mig. Hvorfor er det altid mig det skal gå ud over. Nogen burde komme og ynke mig og udvise stor forståelse for min afsindige overreaktion på et mikroskopisk ikke-problem. Hvorfor skal det bare være så håååååååårdt.
Dig: Ved du hvad - det kender jeg godt. Man er godt brugt og ødelagt efter en lang arbejdsdag og så sker der lige den der lille ekstra ting. Og så synes man bare alt er noget skrammel og man har lyst til at hoppe ud af vinduet i ren og skær frustration.
Ham: Ja, det er fandme så irriterende, altså. Så sejler det pludselig bare i vand og jeg orker det simpelt hen ikke.
Dig: Nej - man gider bare ikke, vel? Også selv om det bare er lidt vand og ingenting betyder, så er det bare så overvældende, selv om det ingenting er. Og alligevel koger man bare over inden i.

Jeg tror muligvis du ville kunne afmontere hans koleriske opførsel på den måde. Måske.


Men så har man jo stadig problemet med, at hun skal anerkende et ikke-problem som et problem. Så skal hun stadig bruge ressourcer på hans meltdowns over bagateller.

Jeg plejer at bruge filosofien, at man ikke kan ændre andre, men man kan selv bestemme, hvordan man håndterer deres adfærd.

Hvis du ikke gider bruge ressourcer på at trøste en voksen mand over et spildt glas vand, så lad være. Der er den chance, at han stopper adfærden, hvis den alligevel ikke bemærkes - lidt ligesom tanken: Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
10
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1193
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 296
Likede indlæg: 2986

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf vibbsen » 19. feb 2016, 11:39

Smiling_Goat skrev:
Men så har man jo stadig problemet med, at hun skal anerkende et ikke-problem som et problem. Så skal hun stadig bruge ressourcer på hans meltdowns over bagateller.

Jeg plejer at bruge filosofien, at man ikke kan ændre andre, men man kan selv bestemme, hvordan man håndterer deres adfærd.

Hvis du ikke gider bruge ressourcer på at trøste en voksen mand over et spildt glas vand, så lad være. Der er den chance, at han stopper adfærden, hvis den alligevel ikke bemærkes - lidt ligesom tanken: Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.


Præcis. Det kan være svært at styre andres adfærd....Men man er fuldstændig, helt og aldeles, selv herre over hvordan man reagerer på den.

Man kommer faktisk rigtig langt med et "nå-nå" eller et "nå for søren" ..Mere avanceret behøver det faktisk ikke at være...Og ja, det signalerer med alt tydelighed at man er røvhamrende ligeglad....Men det er man jo også.....Kom med nogen ordentlige problemer, så skal jeg nok tage dem alvorligt....
4
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Smiling_Goat
Indlæg: 2036
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5856

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 12:34

Skumfidusen skrev:
Smiling_Goat skrev:Men så har man jo stadig problemet med, at hun skal anerkende et ikke-problem som et problem. Så skal hun stadig bruge ressourcer på hans meltdowns over bagateller.

Jeg plejer at bruge filosofien, at man ikke kan ændre andre, men man kan selv bestemme, hvordan man håndterer deres adfærd.

Hvis du ikke gider bruge ressourcer på at trøste en voksen mand over et spildt glas vand, så lad være. Der er den chance, at han stopper adfærden, hvis den alligevel ikke bemærkes - lidt ligesom tanken: Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.


Nej, det er jeg ikke enig i - man anerkender ikke problemet som et problem, men følelsen af frustration anerkender man. Og det mener jeg godt man kan, uden at man anerkender at det indbildte problem er noget som helst. For manden HAR jo tydeligvis en frustration, som kommer uheldigt til udtryk.

Jeg tror heller ikke helt på at det her drejer sig om at han vil have opmærksomhed. Jeg tror han vitterligt går rundt og undertrykker en masse frustration på arbejdet eller andre steder og den kommer så til udtryk, ganske barnagtigt, i det miljø hvor han føler sig mest tryg.


Jeg forstår godt din tanke omkring anerkendelse, men som jeg forstår det, er der episoder flere gange om dagen og i et sådant omfang at trådstarteren føler sig presset. Jeg forstår også, at en del af problemet lige nu er, hun allerede anerkender hans frustrationer og tager dem til sig - det er hele årsagen til, at hun føler sig presset.

Derfor tror jeg ikke løsningen er at fortsætte med at lytte og være forstående. Hvis trådstarter er ved at knække på det, skal hun lytte til sig selv.

Jeg tænker samtidig, at anerkendelse af folks frustrationer og vrede er fint og godt, i et vist omfang. Nogle gange er det altså også i orden at ikke sige, det er synd for dem. At hele tiden være opmærksom på andres ubehag, kan i værste fald gøre dem pylrede - for den der omsorg, når man har ubehag er jo rar.

Som forælder vil man jo heller ikke altid trøste sit barn. De skal have at vide, når de er pylrede. Fx hvis vanten ikke vil, som de vil, og de sætter i et hyl. Så giver man sig jo heller ikke til med kærlig stemme og forsikre dem om, at det da også er synd for dem. Så ignorerer man det, eller beder dem om at dæmpe sig.
Jeg kan ikke se, hvorfor man skal pylre mere om en voksen mand, som virkelig bør være i stand til at behovsudsætte osv.

Og så er det i øvrigt ligegyldigt om der er en underliggende årsag. Han må som voksent menneske være i stand til at give udtryk for sine frustrationer på en måde, som ikke sætter hans omgivelser under pres.
3
Smiling_Goat
Indlæg: 2036
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5856

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 19. feb 2016, 12:59

Skumfidusen skrev:
Smiling_Goat skrev:Jeg forstår godt din tanke omkring anerkendelse, men som jeg forstår det, er der episoder flere gange om dagen og i et sådant omfang at trådstarteren føler sig presset. Jeg forstår også, at en del af problemet lige nu er, hun allerede anerkender hans frustrationer og tager dem til sig - det er hele årsagen til, at hun føler sig presset.

Derfor tror jeg ikke løsningen er at fortsætte med at lytte og være forstående. Hvis trådstarter er ved at knække på det, skal hun lytte til sig selv.

Jeg tænker samtidig, at anerkendelse af folks frustrationer og vrede er fint og godt, i et vist omfang. Nogle gange er det altså også i orden at ikke sige, det er synd for dem. At hele tiden være opmærksom på andres ubehag, kan i værste fald gøre dem pylrede - for den der omsorg, når man har ubehag er jo rar.

Som forælder vil man jo heller ikke altid trøste sit barn. De skal have at vide, når de er pylrede. Fx hvis vanten ikke vil, som de vil, og de sætter i et hyl. Så giver man sig jo heller ikke til med kærlig stemme og forsikre dem om, at det da også er synd for dem. Så ignorerer man det, eller beder dem om at dæmpe sig.
Jeg kan ikke se, hvorfor man skal pylre mere om en voksen mand, som virkelig bør være i stand til at behovsudsætte osv.

Og så er det i øvrigt ligegyldigt om der er en underliggende årsag. Han må som voksent menneske være i stand til at give udtryk for sine frustrationer på en måde, som ikke sætter hans omgivelser under pres.


Hvad han BØR gøre er jo en anden diskussion - vi kan kun tale om hvad TS kan gøre. Jeg har ingen hensigt om at opdrage på manden, men vil gerne prøve at foreslå noget, som måske kan gøre de flip lidt mindre. Og her er det min tanke, at manden føler sig frustreret og bliver endnu mere frustreret, hvis hans frustration afvises som nogle småtterier. For ja, vandet på gulvet og manglende sokker er jo i sig selv fuldkommen ligegyldige og ikke noget en voksen mand på nogen måde bør tage på vej over.

Hvad jeg ser på er - hvad ønsker man at opnå. Ikke hvem der er rigtig og forkert, men hvad er målet. Og det må først og fremmest være at sikre at de her (indrømmet, barnagtige) frustrationer, ikke udvikler sig så de slet ikke kan holde ud at være sammen, for jeg synes man skal passe godt på et ægteskab. Og derfor tror jeg det er klogere at prøve den mest imødekommende måde, før man begynder at tænke i at manden bare pylrer og skal afvises. At løbe med på hans frustrationer og prøve at få den panik, der åbenbart overvælder ham, til at falde lidt ned. Så han forhåbentlig ikke går helt så meget i panik næste gang. Fordi han har en kone, der anerkender hans frustrationer. Ikke de konkrete anledninger, men følelsen i ham.

Jeg tror aldrig jeg har været i et forhold med en kvinde, hvor jeg ikke jævnligt har tænkt "I guder - hvordan hulen kan du blive så opkørt over så lidt", men erfaringen har vist mig at det mindst konstruktive jeg kan gøre er, at lade hende vide at det bare er småting og hun skal slappe lidt af. Uanset hvordan jeg har udtrykt det, så er det aldrig endt godt.


Jeg hæfter mig bare ved, at trådstarter netop allerede anerkender hans frustrationer og tager dem alvorligt, og er ved at nå bristepunktet. Det må være helt utroligt stressende at være i et miljø, der kan eksplodere når som helst. Det her lyder vildt, men at udsættes for stress over længere tid er sådan PTSD opstår, så det stressniveau (jeg opfatter at) trådstarter beskriver, skal tages alvorligt. Jeg er faktisk ret meget på Zombies hold, når hun foreslår psykisk vold.

Definitionen på psykisk vold er netop pludselig vrede uden varsel. Trådstarter kan aldrig vide, hvornår han næste gang taber et glas og går amok, så hans vrede er pludselig og hun ser den ikke komme. Det er da helt enormt stressende, og det skal hun da ikke finde sig i.

Jeg hæfter mig også ved, at det ikke er en kort periode, dette har stået på, men ret længe. Hvad end der foregår underliggende, som du foreslår, skal der altså en anden håndtering af det til. Trådstarter kan ikke fortsætte med at tilsidesætte sig selv. Hun er jo i konstant alarmberedskab - som jeg ser det.
3
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4553
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1142
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9606

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf kidkomb » 19. feb 2016, 13:10

Jeg synes virkelig det er ukonstruktivt at blive ved at tale om deres forhold, som værende utvivlsomt voldspræget.
Den form for sort/hvid kan jeg ikke forstå.
Det virker ærlig talt lidt nedladende overfor TS, at insinuere at hun bare er en stakkels voldsramt kvinde, der er nødt til at forstå, at det hele er slemt og aldrig bliver bedre og hendes liv er ødelagt, hvis hun ikke går fra ham igår.
Og når hun ikke hopper i baljen med det samme, så bliver der lige skruet en tand mere på "du er voldsramt"-retorikken.
TS virker nøgtern, velovervejet og fattet. Og ja, det er nok ikke sundt, men hold da lige hestene med at fremstille hendes mand som et monster.
Det kan sagtens være, at hun skal gå fra ham (det vil jeg også mene, så det er ikke derfor), men roooolig nu med dommer-hammeren.

-det er slet ikke specifikt dig smiling, det er en generel tendens.

De er to voksne mennesker i et forhold, der måske skal opløses, det kan man godt behandle med respekt for begge parter.
Det er aldrig kønt at smække med dørene og jeg ser ikke nogen steder, at TS er nødt til det. Man kan sagtens få talt stille og roligt ud om tingene og gå mindeligt hvert til sit. Nogle af jer får det til at lyde som om hun fluks skal på krisecenter.
11
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4553
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1142
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9606

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf kidkomb » 19. feb 2016, 13:11

Tsk Skum, som sædvanligt hurtigere end mig! :sur:
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.

Tilbage til "Forhold og sex"