Jeg har taget kokain

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11. feb 2016, 16:33
Kort karma: 1
Likede indlæg: 2

Jeg har taget kokain

Indlægaf Vixen » 15. feb 2016, 15:12

I weekenden var jeg i byen. Det er jeg ellers ikke så ofte længere. Har simpelthen mistet interessen for det. Jeg var afsted med min søster, som er noget ældre end mig. Vi er hinandens diametrale modsætninger på stort set alle punkter. Hun har haft en hård opvækst i et hårdt miljø med vold, psykisk terror, tumult og fester. Da jeg voksede op formåede vores mor at skrue lidt ned, og det lykkedes hende med relativ succes at skabe et stabilt miljø til mig, selvom jeg bestemt heller ikke gik fri. Min søsters ungdom var overdrevet grænsesøgende; min var fornuftig. Hun fik først en HF og senere en uddannelse i slut-tyverne, jeg gik direkte i gymnasiet og efter et par sabbatår fik jeg min bachelor og er nu næsten færdig med kandidaten. Jeg færdes i akademiske kredse; hun trives bedre med folk, som ligesom hende selv, har været "vilde" engang. Hun snobber nedad, kan man sige.

Men i lørdags havde hun simpelthen coke med i byen. Vi sad der på baren. Hun var kommet i besiddelse af det ved et tilfælde, og hun har prøvet det før, men det er ikke en vane - overhovedet. Det har hun i øvrigt heller ikke råd til eller interesse i.

Men det, der undrer mig mest er, at jeg ikke tog afstand fra det. Det har jeg ellers altid gjort. Jeg har aldrig røget en cigaret i mit liv. Jeg ville ikke prøve at ryge hash, da jeg fik mulighed for det, ellers i trygge omgivelser. Jeg begyndte først at drikke alkohol i løbet af 1.g, og det var meget forsigtigt. Jeg har altid vrænget på næsen af stoffer. Min far var stofmisbruger, én af min mors ekskærester var alkoholiker, min søster var, som nævnt, "eventyrlysten", og alt dét var bare ikke noget for mig. Overhovedet. Men i dét øjeblik i fredags blev jeg grebet af en form for vildskab og eventyrlyst. Og alvorligt manglende dømmekraft.

Så efter at have spurgt lidt ind til risiciene gjorde jeg det. Min søster sagde til mig, at det ville være ude af kroppen efter ca. 20 minutter. Derfor turde jeg godt. Jeg havde også hørt, at kokain ikke var det værste at prøve, fordi det "kun" er euforiserende. Og altså ikke er bevidsthedsudvidende, ligesom f.eks. LSD. Og man bliver ikke dårlig og kaster op, ligesom man kan komme til ved hash. Havde jeg hørt. Alle de tanker fløj igennem mit hoved, og det blev så på en måde en form for retfærdiggørelse for det, jeg var på vej til.

Selve oplevelsen var egentlig ligegyldig. Jeg var i forvejen i godt humør, og jeg følte mig rigtignok lidt ekstra opstemt i øjeblikkene efter. Lidt ekstra veltilpas og klar på verden, kan man sige. Og lidt mere frisk. Men det var det. Snart var det væk igen, og jeg tænkte på, at det lige så godt kunne have været placebo, det hele.

Men nu føler jeg mig spoleret. Moralsk anløben. Jeg identificerede mig førhen med en type menneske, som tog afstand fra hårde stoffer. Nu har jeg selv gjort det. Hvem fanden er jeg så? Er jeg i virkeligheden den samme type som min søster, og var det kun fordi jeg gav slip i et øjeblik, at mit sande jeg viste sig?

Jeg har fortalt min kæreste det. Jeg var lige ved at græde, da jeg sagde det, fordi jeg skammede mig så meget. Og han er dybt, dybt skuffet over mig. Jeg forstår ham godt. Han var sød og krammede mig, fordi han kunne mærke min angren. Men han er stadig uendelig skuffet, og han siger, han har brug for at bearbejde det. Han havde ikke troet, jeg nogensinde ville gøre sådan noget. Han forstår ikke, hvordan jeg kunne gøre det, og han tvivler oprigtigt på min dømmekraft nu.

Jeg kunne aldrig drømme om at prøve det igen. Og jeg skal heller aldrig nogensinde prøve andre stoffer. Jeg tør ikke. Jeg er pissebange for det. Jeg var dog ikke bange for kokain, og det er jeg stadig ikke, men jeg skal ikke prøve det igen. Jeg er slet ikke sådan én, som gør sådan noget.

Eller er jeg? Jeg er rasende på mig selv over, at jeg gjorde det. Føler en stærkt selvlede. Og jeg er flov over det. Kokain er blodigt. Kokain koster så mange menneskeliv hvert år.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal bearbejde min egen selvopfattelse nu. Min egen frygt for at være på vej ud på et skråplan. Det tror jeg ikke, jeg er, sådan rationelt. Men hvad nu, hvis jeg er? Hvordan kan jeg egentlig vide det, når jeg nærmest ikke tvivlede et sekund på at prøve kokain? Min egen selvopfattelse er ødelagt.

Shit.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1695
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3281

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Hunkat » 15. feb 2016, 15:23

Jeg tror på at alle mennesker gør noget dumt i deres liv. De holder fast i en kæreste som de ved er dårlig for dem, de drikker sig til et black-out og kommer i slagsmål, de får sagt noget grimt og sårende og privat i et skænderi til en de holder af. Eller de tager kokain.

Jeg ville ikke sige at det bare sker for man har jo altid taget et mere eller mindre bevidst valg. Men så synes jeg heller ikke din synd er større. Du har ikke gjort nogen ondt, andre end dit eget ego.
Jeg synes ikke stoffer er i orden og en evt. kæreste skulle ikke begynde på stoffer eller andre ting i den retning, så var jeg skredet. Men en gang, en gang som du tydeligt fortryder og har det dårligt med... Ja jeg synes ikke han er ret sympatisk at skamme dig på den måde. For fanden, folk begår fejl. Han skal da bare være glad for at du overhovedet gider betro ham det, det ved jeg ikke om jeg gad igen med den reaktion (sat på spidsen).

Du har jo allerede besluttet at du ikke vil gøre det igen. Det har ikke din interesse på noget plan. Hvis du sætter det i relief til resten af dit liv, familie, arbejdsliv, drømme og planer... betyder de 20-30 minutter du var påvirket af kokain så noget i det lange løb? Hvis du bare havde været vildt fuld, hvorfor ville det så gøre en forskel?
14
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11. feb 2016, 16:33
Kort karma: 1
Likede indlæg: 2

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Vixen » 15. feb 2016, 15:40

Hunkat skrev:Jeg tror på at alle mennesker gør noget dumt i deres liv. De holder fast i en kæreste som de ved er dårlig for dem, de drikker sig til et black-out og kommer i slagsmål, de får sagt noget grimt og sårende og privat i et skænderi til en de holder af. Eller de tager kokain.

Jeg ville ikke sige at det bare sker for man har jo altid taget et mere eller mindre bevidst valg. Men så synes jeg heller ikke din synd er større. Du har ikke gjort nogen ondt, andre end dit eget ego.
Jeg synes ikke stoffer er i orden og en evt. kæreste skulle ikke begynde på stoffer eller andre ting i den retning, så var jeg skredet. Men en gang, en gang som du tydeligt fortryder og har det dårligt med... Ja jeg synes ikke han er ret sympatisk at skamme dig på den måde. For fanden, folk begår fejl. Han skal da bare være glad for at du overhovedet gider betro ham det, det ved jeg ikke om jeg gad igen med den reaktion (sat på spidsen).

Du har jo allerede besluttet at du ikke vil gøre det igen. Det har ikke din interesse på noget plan. Hvis du sætter det i relief til resten af dit liv, familie, arbejdsliv, drømme og planer... betyder de 20-30 minutter du var påvirket af kokain så noget i det lange løb? Hvis du bare havde været vildt fuld, hvorfor ville det så gøre en forskel?

Tak for dit indlæg.
0
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6095
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 553
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10262

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf icelady » 15. feb 2016, 15:43

Jamen..såen kogt meget ned.... Du har dummet dig, undskyldt overfor kæresten og erkendt overfor dig selv, at dét gør du ikke mere.

Er det ikke bare menneskeligt?

Jeg kan sagtens forstå din kæreste er skuffet, men hvis han ellers stoler på dig, så må han jo også stole på dig når du siger, du aldrig kunne finde på det igen.

Din selvlede er vel et udslag af dårlig samvittighed; og den kan kun tiden gøre mindre.
Jeg tror ikke du er på vej ud på et skråplan, for du virker til at være meget opmærksom på det og derfor kan du stoppe dig selv.
4
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4101
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5960

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf LadyFox » 15. feb 2016, 15:44

Jeg synes du skal stoppe med at banke dig selv i hovedet med det. Det er selvfølgelig ikke verdens bedste idé at tage stoffer - men altså der skete jo ikke noget, ingen kom til skade, du virker ikke hooked på at gentage oplevelsen, så værre er det i mine øjne ikke.
Jeg tror vi alle sammen igennem livet gør nogle ting der falder udenfor hvad vi normalt ville gøre, og som ikke lige passer helt ind i den person vi ser os selv som, måske ikke alle tager stoffer, men så kunne det jo være noget andet.
Nu har du prøvet det - og det var ikke noget særligt, og du har det ret ufedt med det nu, så mon ikke du en anden gang blot vil være mindre tilbøjelig til at lade dig rive med? Nu er du jo kun blevet bekræftiget i at det ikke er noget for dig?

Og jeg er enig med Hunkat i at din kæreste har tacklet det her på en ret ufin måde. Altså, du har det tydeligvis ret dårligt med det selv, jeg synes ikke han har grund til at skamme dig på den måde, og hans behov for er bearbejde det synes jeg virker meget dramatisk over et enkelt fejltrin som jo altså ikke har skadet nogen. Du er jo stadig den samme person som du var før.
6
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 919
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 161
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1491

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Code71 » 15. feb 2016, 15:44

Undskyld, men så er det da heller ikke værre. Du har prøvet det og der skete ikke noget ved det. Hvad så?

Jeg ville da hellere leve et liv og ha begået fejl, end ha levet et liv hvor man aldrig gjorde noget ud af boksen.

Gem det som en oplevelse, som er med til at forme den du er og så lig dog ikke så meget mere i det
11
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 987
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 182
Likede indlæg: 2188

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 15:56

Jeg er med de andre her. Så er det heller ikke værre! Du har gjort det, og det har du fortrudt. Jeg synes at du giver det meget mere plads end det egentlig har fortjent, sådan med spørgsmål om hvem du nu er og sådan noget. Det er ikke en bestemt type menneske der tager coke, det er nok det første du bliver nødt til at indse. Det er folk i alle samfundslag og med alle typer uddannelse, jeg har en gang læst at det er overklassens foretrukne go-to stof oveni købet. Det er i princippet ligegyldigt hvem der tager det, men jeg synes alligevel at du skal vide at det altså ikke kun er "tabere" der tager stoffer, for jeg tror at det er noget af det der plager dig. Jeg kan huske at der er blevet taget prøver på Christiansborgs toiletter og der var helt vildt mange toiletbrætter der havde spor af kokain.

Jeg synes at du skal prøve at komme ud af den eksistensielle krise som 2 minutters dårlig dømmekraft har smidt dig ud i. Som hunkat siger så har andre gjort andre ting. Du er ikke et dårligt menneske og du er ikke en taber. Du er stadig dig, med en ekstra erfaring.

Og ja, din kæreste er en spade. Jeg synes virkelig at han opfører sig skidt. Ens kæreste skal være den man kan komme til med sine problemer, uden frygt for repressalier. Han prøver at gøre det til noget om ham, og det synes jeg slet ikke godt om. Jeg ved godt at det er svært, men jeg synes at du skal bede ham om at være der for dig i stedet for at guilt trippe dig. Hvorfor skal du undskylde overfor ham? Det har ikke gjort ham ondt.
10
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 1678
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 446
Likede indlæg: 3302

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Kommodedyret » 15. feb 2016, 16:08

Dit virkelig problem er at du ser ned på din søster som en "spoleret og moralsk anløben type".
Hvis din verden virkelig begynder at slå revner bare fordi du et kort sekund strejfer væk fra perfekthedens smalle sti, så kan jeg godt mistænke at du har fået placeret dig godt og grundigt højt på en piedestal hvorfra det gør pisseondt at falde ned.

Mange kvinder, især unge, lider af et perfekthedssyndrom hvor de har bygget en mental forestilling op om deres egne leveregler som i praksis er umulig at leve op til. Og så slår de sig selv oven i hovedet når det går galt.
Det er usundt at tænke sådan.
Det er nemlig menneskeligt at fejle.

Jeg håber at du aldrig kommer til at begå større fejl end denne. Men det er desværre usandsynligt. Livet giver knubs og lige pt har du krise over en meget lille skramme.
30
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11. feb 2016, 16:33
Kort karma: 1
Likede indlæg: 2

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Vixen » 15. feb 2016, 16:18

Kommodedyret skrev:Dit virkelig problem er at du ser ned på din søster som en "spoleret og moralsk anløben type".

Tak for dit indlæg, og alle jer andres også, selvfølgelig.

Jeg kan godt følge dig, og det giver nyt stof til eftertanke. Det er nok desværre ikke helt forkert, at jeg nogle gange anser min søster som lidt moralsk anløben. Men selvom jeg ikke behøver forsvare noget som helst, så skal der heller ikke herske tvivl om, at jeg holder ufatteligt meget af hende. Hun foregiver ikke at være noget, hun ikke er, og hun værner meget om vores søskendeforhold. Hun er utroligt omsorgsfuld og uselvisk, og jeg ville meget nødigt undvære hende.

Og det er da sandt, at mange piger danser yndigt på perfekthedens smalle sti. Det kan jeg godt genkende. Sådan en pige synes jeg faktisk ikke, jeg er. Måske lød det sådan i startindlægget. Jeg er selvfølgelig et nuanceret menneske, og jeg har da kvajet mig før. Min dårlige samvittighed og følelse af skam stammer fra min opfattelse af og associationer med hårde stoffer, selvfølgelig forstærket af min kærestes fordømmende reaktion.

Men jeg vil tage det til efterretning og se, om jeg kan slutte fred med skrammen.
0
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 1678
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 446
Likede indlæg: 3302

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Kommodedyret » 15. feb 2016, 16:28

Vixen skrev:

Helt ærligt, så for jeg at det du har gang i er et tilfælde af moralske tømmermænd evt understøttet af en "come down", og IKKE et tab af selvbillede.

Så ro på, du skal nok klare den :ae:
0
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!
fisken80
Indlæg: 983
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1520

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf fisken80 » 15. feb 2016, 16:31

Vixen skrev:
Kommodedyret skrev:Dit virkelig problem er at du ser ned på din søster som en "spoleret og moralsk anløben type".
Hvis din verden virkelig begynder at slå revner bare fordi du et kort sekund strejfer væk fra perfekthedens smalle sti, så kan jeg godt mistænke at du har fået placeret dig godt og grundigt højt på en piedestal hvorfra det gør pisseondt at falde ned.

Mange kvinder, især unge, lider af et perfekthedssyndrom hvor de har bygget en mental forestilling op om deres egne leveregler som i praksis er umulig at leve op til. Og så slår de sig selv oven i hovedet når det går galt.
Det er usundt at tænke sådan.
Det er nemlig menneskeligt at fejle.

Jeg håber at du aldrig kommer til at begå større fejl end denne. Men det er desværre usandsynligt. Livet giver knubs og lige pt har du krise over en meget lille skramme.

Tak for dit indlæg, og alle jer andres også, selvfølgelig.

Jeg kan godt følge dig, og det giver nyt stof til eftertanke. Det er nok desværre ikke helt forkert, at jeg nogle gange anser min søster som lidt moralsk anløben. Men selvom jeg ikke behøver forsvare noget som helst, så skal der heller ikke herske tvivl om, at jeg holder ufatteligt meget af hende. Hun foregiver ikke at være noget, hun ikke er, og hun værner meget om vores søskendeforhold. Hun er utroligt omsorgsfuld og uselvisk, og jeg ville meget nødigt undvære hende.

Og det er da sandt, at mange piger danser yndigt på perfekthedens smalle sti. Det kan jeg godt genkende. Sådan en pige synes jeg faktisk ikke, jeg er. Måske lød det sådan i startindlægget. Jeg er selvfølgelig et nuanceret menneske, og jeg har da kvajet mig før. Min dårlige samvittighed og følelse af skam stammer fra min opfattelse af og associationer med hårde stoffer, selvfølgelig forstærket af min kærestes fordømmende reaktion.

Men jeg vil tage det til efterretning og se, om jeg kan slutte fred med skrammen.

Jeg tror du er det mere ubevist end du selv aner. Og at dét er årsagen til, at du pludselig tog kokain. Uden at lyde som en gammel freudiansk idiot, så kommer jeg alligevel til at tænke på den der simple personlighedsmodel han opstillede. Overjeg, jeg og ID. For at blive i de simple analyser så lyder det på mig som om du har været meget styret af dit over-jeg, som en naturlig reaktion på din opvækst og det du har set din søster gå igennem. Men i længden kan man ikke holde det ud, og så er det at man skejer ud på en måde, der chokerer en selv.

Har du nogensinde talt med nogen om din opvækst? Ellers var det måske en ide. Det er ikke fordi jeg på nogen måde mener, at du er psykisk syg, men jeg véd fra mig selv, at det kan hjælpe at få talt med professionelle om visse ting.
2
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11. feb 2016, 16:33
Kort karma: 1
Likede indlæg: 2

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Vixen » 15. feb 2016, 16:43

fisken80 skrev:

Det er ikke utænkeligt. Og din analyse giver mening. Jeg må lige tænke jeres input igennem - og bearbejde det - for nu at citere min kæreste.

Jeg gik hos en dygtig psykolog i et års tid, og det hjalp rigtig meget på mange små og store ting, som jeg ellers gik og baksede med. Men den her slags skejen ud og overraskende adfærd, som ellers ikke ligner mig, har ikke været et emne, for jeg har simpelthen ikke prøvet det før - jeg kan ikke lige komme på en pendant til hårde stoffer, i hvert fald. Min opvækst og konsekvenserne heraf har ellers kommet til udtryk ved følelser af utilstrækkelighed, selvlede, vrede, lavt selvværd og angst for at blive forladt, som så har ført til meget kraftige følelsesmæssige reaktioner. Men det er ikke noget, der er så udtalt mere, fordi forløbet som sagt var en stor hjælp.
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2755
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4280

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Rapfisk » 15. feb 2016, 16:49

Lad den, der aldrig har syndet, kaste den første sten.

Nogle gange føler jeg, at livet tester én. Når jeg nogle gange har sagt, at det ville jeg ALDRIG gøre, er det næsten så sikkert som amen i kirken, at det sker alligevel. Det har været steder, jeg aldrig skulle bo og mænd, jeg aldrig skulle forelske mig i. Nogle gange er livet det, der sker, når man har travlt med at lægge andre planer.

Jeg håber, at både du og din kæreste lærer af det her, at man som menneske ændrer sig, og at man fejler. Det er okay at skamme sig eller at blive skuffet et øjeblik, men så skal man også videre.

Kram til dig!
7
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Buller
Indlæg: 472
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 639

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Buller » 16. feb 2016, 05:23

Hvis du nu står overfor kokain igen en anden gang og tænker eller hører noget af alt det der gejl igen med at det er ude af kroppen hurtigt, ikke er så slemt og jo er et naturstof....Så husk at Ja, det kan godt være at kokain er alt det der.

Men du har INGEN anelse om hvilken abe der har stået og blandet det pulver du har foran dig op med hvad. Det laves af kriminelle mennesker, og dem stoler man ikke nok på til at proppe det direkte i hjernen.

De blander det med alt og intet for at tjene flest mulige penge.

Det svarer til at gå ind på en bar der kun har sorte flasker på hylderne og en kriminel bartender. De flasker indeholder alt fra afløbsrens til øl. Og så bestiller du bare en falske og drikker den helt ukritisk.

Ville man turde det? Nej vel.

Og det gælder alle stoffer.

Du slap billigt, glæd dig over det.
13
Modesty Blame
Indlæg: 509
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1054

Re: Jeg har taget kokain

Indlægaf Modesty Blame » 16. feb 2016, 06:40

På den ene side synes jeg dine selvbebrejdelser er helt ude af proportion med brøden, på den anden side vil jeg godt understrege, at Buller har fuldstændigt ret i, hvad h*n skriver. Kokain er ikke sådan et for-sjov stof, der er ude af systemet på 20 minutter, og så er alt normalt igen. Get over it. Og lad være med at gentage det.

Hvis vi laver en skala over de farligste stoffer, så ligger kokain ret højt - de junkier, der har det allerværst, det er dem, der er på crack, meth og coke.
6

Tilbage til "Livets forhold"