Virkeligt dumme dyr

Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2706

Re: Virkeligt dumme dyr

Indlægaf Urtekussen » 6. mar 2016, 10:25

Og jeg kan ellers godt lide dyr, og der er ikke ondt skabt i den hund, men hjernedød, det er den altså!
1
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Lone Elizabeth
Indlæg: 48
Tilmeldt: 19. jan 2016, 08:11
Kort karma: 3
Likede indlæg: 159

Re: Virkeligt dumme dyr

Indlægaf Lone Elizabeth » 6. mar 2016, 16:39

Urtekussen skrev:Og jeg kan ellers godt lide dyr, og der er ikke ondt skabt i den hund, men hjernedød, det er den altså!


Altså hvis den nøjes med at knalde hovedet i bordet når den rejser sig er det jo ikke helt galt. Mine forældres (og min barndoms) store labrador havde samme opfattelse af at være en skødehund.

Men når han rejste sig under mine forældres teaktræs sofabord. Hang bordet på ryggen af ham. Mindes adskillige episoder hvor man lynhurtigt løftede i alle hjørner for at redde det der var på bordet. Og ellers nåede man det ikke. :ad!:

Han var årsagen til at mine forældre blev de stolte ejere af et kakkelbord (købt efter vægt) :gruble: :wacko:
3
Modesty Blame
Indlæg: 507
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1051

Re: Virkeligt dumme dyr

Indlægaf Modesty Blame » 6. mar 2016, 21:18

Mikkel, min søde kat, forsøgte engang at lave et flyvende angreb på en fugl. Gennem altandøren.

Lad os sige, at der ikke havde været en temmeligt tyk termorude mellem ham og den der enorme fugl, så kunne jeg virkeligt godt have tænkt mig at vide, hvordan han ville håndtere en fugl, der var på størrelse med ham selv - mindst, i førstesalshøjde fri luft.
4
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1193
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 297
Likede indlæg: 2991

Re: Virkeligt dumme dyr

Indlægaf vibbsen » 22. mar 2016, 18:47

Mine forældre har en Field Trade Spaniel....Den er vanvittig velopdragen og en virkelig rar hund.

Men den er også virkelig virkelig dum...Min bror havde en overgang virkelig meget sjov ud at af sige "Hvor er Preben ?" Når han kom hjem. Og så gik den fuldstændig op i limningen....Den fór rundt. Gøede. Snuste op imod vinden og gennemsøgte hele haven. Hvis den satte farten lidt ned skulle bror bare sige "Har du fundet Preben ?" så var det som nogen havde givet den speed.....

Mine forældre kender ingen og har aldrig kendt nogen, der hedder Preben. Hunden har heller aldrig mødt nogen der hedder Preben. Men ikke desto mindre så leder den gladeligt efter ham....Tåbelige kræ....
0
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO

Tilbage til "Kæledyr"