Ringer du tilbage?

[Madam Pomfrey]

En ting jeg har undret mig over, og som jeg synes bliver brugt mere og mere.
Er at folk ringer retur på et ubesvaret opkald. Hvor ens telefonnummer er det eneste visitkort.
Normalt, hvis det var væsentligt for mig at komme i kontakt med folk, så ville jeg efterlade en besked på svareren eller evt. sende en sms.

Men jeg oplever jævnligt at blive ringet op af folk, hvem jeg har ringet til, og med et "du har ringet til mig?"
Så skal man granske sin hjerne for hvornår og hvorfor, og særligt når det er et fremmed navn, eller man måske slet ikke havde navnet på den man ringede til. - temmeligt irriterende når man f.x. har ringet på 3 DBA annoncer, - så aner man jo ikke hvem eller hvad.
Måske har det også bare været forkert nummer der blev trykket, som jeg opdager efter 1. eller 2. ring, og så lægger jeg jo på, har oplevet folk blive decideret sure over dette. Jamen UNDSKYLD da.

Jeg ringer aldrig selv tilbage, hvis ikke der ligger en form for "anmodning" om dette på svarer eller sms, jeg tænker at det så er ubetydeligt, eller at vedkommende selv vil kontakte mig igen hvis der er behov for det.
Eller jo, hvis jeg får et opkald lige omkring tiden hvor nr 2's skoledag slutter, og jeg ikke når at tage telefonen, så kan jeg godt finde på at ringe retur inden for kort tid, da det så kunne være nogle der gerne ville lave en legeaftale. Og det synes jeg ikke han skal gå glip af


Ringer du tilbage, og hvad er grundlaget for det?

[Sustentaculum]

Jeg ringer egentlig som hovedregel kun tilbage hvis jeg ved hvad det drejer sig om. Min kæreste, min far eller børnehaven. I den genre. Jeg kunne ikke drømme om at returnere et opkald hvor jeg ikke kender nummeret/personen, eller bare hvis det er perifære bekendte.

Jeg er meget enig med dig, jeg tænker at hvis det er vigtigt ringer de igen, eller sender en sms..

[Marichen12]

^^
Jeg gør som dig, DD.

[Mi55y]

Jeg ringer som regel ikke tilbage på fremmede numre, hvis ikke der er lagt besked. Medmindre jeg afventer et opkald.

[didas]

Jeg ringer tilbage, hvis jeg ved, hvem personen er (venner, familie osv.), men ellers ikke. Jeg går ud fra, at vedkommende ringer tilbage selv, eller lægger en besked, hvis de vil i kontakt med mig. 99% af gangene et for mig ukendt nummer ringer, eller det enten forkert nummer eller spørgeskemaundersøgelser.

[Guldfisk]

Jeg ringer stort set altid tilbage. Tit krakker jeg nummeret først, hvis det er ukendt.

Jeg forstår ikke lige den med, at den jeg ringer tilbage til skulle se det som træls. Jeg går faktisk ud fra, at de ville i kontakt med mig.

[Filipai]

Jeg krakker nummeret først, og så ringer jeg op hvis behovet er der. Jeg er tit pisse nysgerrig, fordi min mor tilmelder mig i alverdens konkurrencer, og de ringer ofte op for at fortælle om ens gevinst

[dgd2007]

Ringer du tilbage, og hvad er grundlaget for det?

Kun hvis det er nogen, jeg kender.

Ellers hvis jeg er nysgerrig, kan det være, jeg slår nummeret op på nettet ... og så afhænger det af, hvem det viser sig at være. Men jeg ringer ikke bare tilbage til et nummer, jeg ikke aner hvem er.

[DollsLiveForever]

Privat, som udgangspunkt nej, med mindre jeg ved en skal have fat i mig, eller der er lagt besked om opkald. Men hvis folk har noget til salg, synes jeg da det er meget forståeligt, at de ringer tilbage.

Arbejdsmæssigt ringer jeg altid tilbage på et ubesvaret opkald.

[LadyFox]

Jeg kigger lige på krak først, og så ringer jeg tilbage, eller skriver en sms. Jeg er nysgerrig af natur, og gider ikke bryde min hjerne med "gad vide hvem der ringede, hvad mon de ville, tænk hvis jeg går glip af noget".
Jeg antager at hvis folk ringer til mig, så er det fordi de vil mig et eller andet - og så er det vel ikke et problem at jeg tillader mig at ringer tilbage.
Min erfaring viser mig at for det meste så er det også folk der vil mig et eller andet der ringer til mig, engang i mellem er det forkert nummer.

[Angelina]

Jeg ringer altid tilbage hvis nummeret er synligt, jeg går ud fra folk har ringet til mig af en grund - og jeg HADER telefonsvarebeskeder, det ta'r jo en milliard år at tjekke dem. Så selvom der ligger en besked, ringer jeg altid tilbage uden at have hørt beskeden. Kun ved ukendt nummer aflytter jeg beskeden.

[Sophaya]

Jeg har en irrationel angst for at tale i telefon, så det gør jeg kun hvis det er en jeg kender eller jeg ved hvad det drejer sig om.

[Mani]

Jeg ringer egentlig som hovedregel kun tilbage hvis jeg ved hvad det drejer sig om. Min kæreste, min far eller børnehaven. I den genre. Jeg kunne ikke drømme om at returnere et opkald hvor jeg ikke kender nummeret/personen, eller bare hvis det er perifære bekendte.

Jeg er meget enig med dig, jeg tænker at hvis det er vigtigt ringer de igen, eller sender en sms..

Ditto!

[DetSorteCirkus]

Ja, det gør jeg stort set altid, men da jeg virkelig har mange kontakter registreret på min telefon, kan jeg godt finde på forinden at google nummeret, hvis jeg ikke kender det i forvejen, for at få en ide om, hvad det drejer sig om.
I langt de fleste tilfælde vil jeg nemlig kunne se hvem, der har ringet.

Jeg bruger ikke svarer, fordi jeg ikke gider, at telefonen kun ringer 3-4 gange, og derfor føler jeg mig næsten forpligtet til at ringe tilbage.
Jeg forventer ikke, at folk sender en sms.

[Vaginetta]

Kun hvis det er familie eller venner. Ellers må folk bruge 10 sekunder på at sende en SMS hvis de forventer jeg ringer tilbage - og så skal jeg nok gladeligt gøre det. Telefonsvarer forstår jeg slet ikke folk gider bøvle med efter SMS er blevet allemandseje. Min er slået fra.