Skal jeg række hånden ud?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 317
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 61
Likede indlæg: 625

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Sevii » 29. feb 2016, 16:16

Tænk at på grund af en ærlig misforståelse at det kan udvikle sig så dramatisk. Hmm. Jeg håber I finder ud af det snart. Jeg tror hvert fald det skal tages face to face, og ikke over skrift. Sommetider misforstår man bare hinanden.
0
:banan: :banan:
didaa
Indlæg: 67
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 10
Likede indlæg: 71

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf didaa » 29. feb 2016, 16:17

Der er noget i den kontakt der antyder, at kommunikationen mellem jer - og det gælder sikkert også andre der er i kontakt med hende - altid kan gå galt. Din søster virker ikke specielt moden eller skarp (sat lidt hårdt op), og når man så kommunikerer skriftligt er det en kilde til misforståelser, fortolkninger og konstant at klistre labels på den anden part som enten er helt urimelige eller umulige at få ændret.

Var det ikke en ide at gå over til udelukkende at ringe sammen eller snakke ved personligt møde? Jeg kan godt se at du lige nu har slået bremsen i, hvilket virker fornuftigt, men der går ekstremt meget drama og tid med det andet. Så når hun bliver ved med at skrive, så lad vær med at gå ind i forklaringer men svar " vi taler sammen når vi ses, god dag" eller lign.

Noget andet er, igen hvis du vil have en kontakt, at nogen måske kunne agere mellemmand eller neutral part hvor I får mulighed for at sige hvordan I har det, og hvordan I nu ligger tingene bag jer og kommer videre. Hun føler sig jo oprigtigt såret, men bliver også nødt til at acceptere at der ingen agenda ligger i at såre hende bevidst, så du har handlet ud fra den viden du har haft. Alt andet er irrelevant, og samtidig skal du heller ikke klandre hende for at være offer - for det er jo hende det er gået ud over. Giver det mening?
1
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1963

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mani » 29. feb 2016, 16:28

Jeg forstår ikke hvorfor du er blevet ved med at skrive så længe med hende, når du ved det ikke fungerer at kommunikere på skrift mellem jer.
Og når du ved hun er såret over det med fødselsdagen er det også småuheldigt at melde afbud til Oscar delvist begrundet i tømmermænd.

Hun tager offer rollen og det skal du have afsluttet - og det gør du bedst ved at holde din bane ren. Men det er sgu svært når man er syg og uoplagt. God bedring.
7
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1379
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2513

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 16:40

Lige nu har jeg allermest lyst til bare at droppe hende helt. Jeg synes, at det er så ubehageligt at blive angrebet på den måde, hver gang jeg skrev, at jeg gerne ville holde en pause fra konfklikten. Jeg følte mig fanget på en eller anden måde, fordi hun bare blev ved og ved med noget nyt, hver gang jeg forsøgte at lukke den. Så ja, løsningen, hvis hun kontakter mig igen, må være at svare, at jeg ikke er interesseret i at tage den over skrift. Nu vil jeg forsøge at få noget mad ned for første gang i to døgn, så jeg forhåbentlig kan få det lidt bedre.
4
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 213
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 1970

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Lurende Peber » 29. feb 2016, 17:05

Al ære værd, at du ønsker en "svesken på disken" snak men .... familie eller ej. Hun virker ALT for anstrengende. Og jeg ser ingen tegn på bedring.
Jeg ville holde afstand, holde mund og bare hilse høfligt ved sammenkomster fremover.
8
Registreret Gammel Gris :genert:
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1123
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1903

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Purple Haze » 29. feb 2016, 18:00

Sat lidt på spidsen så er det at TS ikke kommer til søsteren fødselsdag (indirekte og pga en misforståelse godt nok) en afvisning.
Den tager søsteren ikke ret godt, helt sikkert!
Synes derfor at "forsonings-brevet" var en fin fremstrakt hånd - som søsteren tog imod ved at invitere til Oskar-aften - hvorefter hun (igen) bliver afvist.
Hun invitere så til middag, og bliver (igen igen) afvist.

Altså jeg er ikke enig i søsterens beskyldninger, og synes ikke hun lyder specielt velovervejet og moden - men jeg kan stadig godt forstå at hun føler sig lidt skidt på her i 2. og 3. runde.
11
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1379
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2513

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 18:20

Purple Haze skrev:Sat lidt på spidsen så er det at TS ikke kommer til søsteren fødselsdag (indirekte og pga en misforståelse godt nok) en afvisning.
Den tager søsteren ikke ret godt, helt sikkert!
Synes derfor at "forsonings-brevet" var en fin fremstrakt hånd - som søsteren tog imod ved at invitere til Oskar-aften - hvorefter hun (igen) bliver afvist.
Hun invitere så til middag, og bliver (igen igen) afvist.

Altså jeg er ikke enig i søsterens beskyldninger, og synes ikke hun lyder specielt velovervejet og moden - men jeg kan stadig godt forstå at hun føler sig lidt skidt på her i 2. og 3. runde.


Fair nok at sige, at jeg afviser hende mht. Oscar - det kan jeg godt sætte mig ind i. Men jeg synes jeg ikke, det er fair at sige, at jeg afviser hende mht. i aften. Hun skriver ordret og ud af det blå: Det virker som om du er ligeglad med mig, og når du har det sådan, synes jeg ikke du skal komme i aften, da jeg ikke vil have min aften ødelagt. Det synes jeg faktisk er det modsatte af en invitation til noget som helst og nærmere en optrapning af en konflikten på et punkt, hvor vi havde mulighed for at løse den. Og totalt unødvendigt eftersom vi skulle have set hinanden nogle timer senere.
0
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2397
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 460
Likede indlæg: 4092

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Viskelæder » 29. feb 2016, 18:28

Jeg synes også, det er lidt uheldigt, at tømmermænd kommer i vejen for en aften, hvor du ved, hun allerede er i det der anstrengte humør, klar til at bebrejde dig for alverden. Så du har, uden det var din vilje, givet hende brænde på bålet. Det er sgu lidt ærgerligt.
Men det er også det eneste, jeg kan se fra den vinkel af.
Ellers synes jeg, det er 100% hende, der er galt på den her, og så kan man tale nok så meget om, at det er lettere at misforstå på skrift, og det er vigtigt, der bliver snakket ud osv. osv., og det er alt sammen rigtigt, men sagens kerne er, at søsteren har en forskruet logik og en offermentalitet, der vil noget.
Det bunder nok i nogle helt reelle følelser af mindreværd osv., og jeg er all for empati og forståelse for andre, men jeg må indrømme, at hvis det var mig, så gad jeg ikke lægge mere i den relation, før jeg fik en undskyldning eller så klare tegn på ændret adfærd.
7
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 909
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 165
Likede indlæg: 882

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Æble » 29. feb 2016, 18:52

Det virker som (et kluntet) forsøg på forsoning når hun inviteret dig til Oscar. Kan godt forstå hun bliver ked af det når du aflyser pga tømmermænd. Det er lidt fesent når det skulle være jeres "forsoningsaften". Og så synes jeg at du lyder ret arrogant og uforstående overfor at hun bliver ked af at du aflyser.

Synes i virker lige gode i den konflikt. Hun virker umoden og dramaagtig, men du virker uforsonlig.
2
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1379
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2513

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 29. feb 2016, 19:11

Æble skrev:Det virker som (et kluntet) forsøg på forsoning når hun inviteret dig til Oscar. Kan godt forstå hun bliver ked af det når du aflyser pga tømmermænd. Det er lidt fesent når det skulle være jeres "forsoningsaften". Og så synes jeg at du lyder ret arrogant og uforstående overfor at hun bliver ked af at du aflyser.

Synes i virker lige gode i den konflikt. Hun virker umoden og dramaagtig, men du virker uforsonlig.


Og det var også sådan, jeg valgte at tage invitationen til Oscar - selvom hun jo lige forinden havde ignoreret min henvendelse om at tale ud og i stedet skrevet, at hun havde brug for tid. Problemet for mig er lidt, at hun jo ikke har sagt, at hun er ked af min aflysning. Hun sagde, at det var helt OK, at det forstod hun godt og ønskede mig god bedring. Jeg foreslår så, at vi i stedet kan ses dagen efter, og tilbyder at komme og hjælpe med at handle og lave mad. Det næste der sker er så, at hun dagen efter "dikterer" at jeg ikke har lyst til at ses, så det er bedst, hvis jeg ikke kommer. Jeg går altså lidt i baglås, når nogen på den måde bare beslutter, at jeg har det sådan og sådan, når nu jeg faktisk havde prøvet at give udtryk for det modsatte. Og ja, jeg var sikkert ret hård og uforstående, men jeg var og er bare et sted, hvor jeg ikke længere gider være den store og rationelle og tage alle mulige hensyn til, at hun er svær at have med at gøre, når jeg i bund og grund efterhånden synes, at konflikten bunder i noget komplet latterligt.
0
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 909
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 165
Likede indlæg: 882

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Æble » 29. feb 2016, 19:56

Mi55y skrev:
Æble skrev:Det virker som (et kluntet) forsøg på forsoning når hun inviteret dig til Oscar. Kan godt forstå hun bliver ked af det når du aflyser pga tømmermænd. Det er lidt fesent når det skulle være jeres "forsoningsaften". Og så synes jeg at du lyder ret arrogant og uforstående overfor at hun bliver ked af at du aflyser.

Synes i virker lige gode i den konflikt. Hun virker umoden og dramaagtig, men du virker uforsonlig.


Og det var også sådan, jeg valgte at tage invitationen til Oscar - selvom hun jo lige forinden havde ignoreret min henvendelse om at tale ud og i stedet skrevet, at hun havde brug for tid. Problemet for mig er lidt, at hun jo ikke har sagt, at hun er ked af min aflysning. Hun sagde, at det var helt OK, at det forstod hun godt og ønskede mig god bedring. Jeg foreslår så, at vi i stedet kan ses dagen efter, og tilbyder at komme og hjælpe med at handle og lave mad. Det næste der sker er så, at hun dagen efter "dikterer" at jeg ikke har lyst til at ses, så det er bedst, hvis jeg ikke kommer. Jeg går altså lidt i baglås, når nogen på den måde bare beslutter, at jeg har det sådan og sådan, når nu jeg faktisk havde prøvet at give udtryk for det modsatte. Og ja, jeg var sikkert ret hård og uforstående, men jeg var og er bare et sted, hvor jeg ikke længere gider være den store og rationelle og tage alle mulige hensyn til, at hun er svær at have med at gøre, når jeg i bund og grund efterhånden synes, at konflikten bunder i noget komplet latterligt.


Jeg synes ikke der skal særlig meget empati til at se at hun bliver såret over dit afbud (og ja giver udtryk for det på en kluntet måde). Det tror jeg også du selv har opfattet. Din reaktion er derimod på hendes facon, ikke på hvad der tydeligvis er intentionen. Jeg forstår godt hvis du ikke orker det "spil" (som jeg ikke opfatter som et spil fra din søsters side, mere som en utilstrækkelighed fra hendes side), men du foregiver at ville blive venner. Jeg synes ikke du helt lever op til din udstrakte hånd, og kan godt forstå hun føler sig afvist, og fornemmer at du "hævner dig" lidt ved at angribe/himle over hendes facon i stedet for at se på intentionen. Jeg synes du skal beslutte dig om relationen er nok værd for dig til at du gider strække dig ekstra (se igennem hendes umodenhed og se intentionen) eller om den ikke er. Hvis ikke den er (som det lyder som) så bare sæt en dæmper på relationen, men lad være at foregive at du vil den. Du kan ikke ændre hende/opdrage hende, du kan kun styre hvad du selv gør. Hvis du orker eller på et tidspunkt kommer til at orker det, så vær om muligt endnu tydeligere og svar på intentionen i stedet for faconen.
12
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1379
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2513

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Mi55y » 1. mar 2016, 05:30

Æble skrev:Jeg synes ikke der skal særlig meget empati til at se at hun bliver såret over dit afbud (og ja giver udtryk for det på en kluntet måde). Det tror jeg også du selv har opfattet. Din reaktion er derimod på hendes facon, ikke på hvad der tydeligvis er intentionen. Jeg forstår godt hvis du ikke orker det "spil" (som jeg ikke opfatter som et spil fra din søsters side, mere som en utilstrækkelighed fra hendes side), men du foregiver at ville blive venner. Jeg synes ikke du helt lever op til din udstrakte hånd, og kan godt forstå hun føler sig afvist, og fornemmer at du "hævner dig" lidt ved at angribe/himle over hendes facon i stedet for at se på intentionen. Jeg synes du skal beslutte dig om relationen er nok værd for dig til at du gider strække dig ekstra (se igennem hendes umodenhed og se intentionen) eller om den ikke er. Hvis ikke den er (som det lyder som) så bare sæt en dæmper på relationen, men lad være at foregive at du vil den. Du kan ikke ændre hende/opdrage hende, du kan kun styre hvad du selv gør. Hvis du orker eller på et tidspunkt kommer til at orker det, så vær om muligt endnu tydeligere og svar på intentionen i stedet for faconen.


Jeg har tænkt en del over dit indlæg, og du har ret. Jeg lader den lige være lidt, og så må jeg lige mærke efter, om jeg føler, at jeg mister for meget...
0
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Jammerdalen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 5
Likede indlæg: 34

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Jammerdalen » 1. mar 2016, 08:11

DetSorteCirkus skrev:
Mi55y skrev:Så skriver hun lige pludselig igen om den oprindelige konflikt om fødselsdagen, om jeg slet ikke kan se, at jeg kunne have handlet anderledes. Hvortil jeg svarer, at eftersom der var tale om en misforståelse, så var min virkelighed anderledes end hendes, men at hun reagerede som om, at vi havde den samme virkelighed. Og at jeg med den virkelighed, der var min, ikke mente at kunne have handlet anderledes. Og så har jeg skrevet, at jeg er nødt til at stoppe nu, fordi jeg er syg og fordi jeg er nødt til at distancere mig, og at vi må se på et møde en anden gang.


Det lyder som en god ide, og så synes jeg, at du overfor dig selv skal gøre det til et ufravigeligt krav, at første møde efter det her bliver centreret omkring en samtale om konflikten og ikke om en hyggeaktivitet.

Jeg har som sagt på fornemmelsen, at din søster grundlæggende er misundelig på dig, og at dét egentlig er hendes undskyldning for at behandle dig urimeligt, undersforstået; du burde være i stand til at tackle hendes luner, fordi du er på den grønne gren med kæreste og det hele. På den måde kan hun overfor sig selv forsvare, at hun ikke behøver se nærmere på sin uligevægtige måde at behandle dig på.


Ja, søsteren burde måske være i stand til at handle anderledes, men om man har de evner kommer jo an på, hvilken opvækst, man har fået, hvilke redskaber der er blevet givet, hvor meget omsorg man har modtaget og hvilke reaktionsmønstre, man har lært.

Det er så svært at tolke andre mennesker på skrift, men jeg synes det lyder som om søsteren bare er rigtig usikker på sig selv og virkelig gerne vil føle sig anerkendt og elsket af TS. Måske netop fordi de ikke er vokset op sammen og hun gerne vil føle sig værdifuld og ønsket. Vi kan sagtens blive enige om, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at reagere på, men måske har hun ikke lært andet. Jeg synes egentlig det er fint at anerkende, at hun rækker hånden frem på sin egen måde.
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7795
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9137

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Fru Sunshine » 1. mar 2016, 08:23

Men hvis vi nu skal se lidt tilbage, så startede alt det her jo med, at TS blev kæreste med en i søsterens omgangskreds, hvilket søster bestemt ikke kunne lide.

Det har hele tiden heddet "Jaja, vær I bare kærester, men det skal ikke gå ud over MIG!" og så har søster fundet en masse småting at hidse sig op over i den forbindelse, så det hed sig at forholdet alligevel "gik ud over hende".


Med det in mente, så gad jeg altså ikke, hvis jeg var TS.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4507

Re: Skal jeg række hånden ud?

Indlægaf Akehurst2 » 1. mar 2016, 09:48

Purple Haze skrev:Sat lidt på spidsen så er det at TS ikke kommer til søsteren fødselsdag (indirekte og pga en misforståelse godt nok) en afvisning.
Den tager søsteren ikke ret godt, helt sikkert!
Synes derfor at "forsonings-brevet" var en fin fremstrakt hånd - som søsteren tog imod ved at invitere til Oskar-aften - hvorefter hun (igen) bliver afvist.
Hun invitere så til middag, og bliver (igen igen) afvist.

Altså jeg er ikke enig i søsterens beskyldninger, og synes ikke hun lyder specielt velovervejet og moden - men jeg kan stadig godt forstå at hun føler sig lidt skidt på her i 2. og 3. runde.


Men hun bliver da ikke afvist ifm. middagsinvitationen. Der er det jo hende selv, der bliver ved med at insistere på, at TS jo ikke gider, uanset, at TS siger, at det vil hun godt.

Så kan TS jo ikke gøre noget rigtigt.
2

Tilbage til "Livets forhold"