Kræsenhed

Vi elsker alle kage, men man kan også spise andet. Hvis du kigger herind, kan du måske få inspiration til aftensmaden eller lære glæden ved cognac.
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1156
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1123

Kræsenhed

Indlægaf Torn » 23. feb 2016, 14:07

Hvad er din holdning til kræsenhed? Ja, undskyld. Det er et mærkeligt spørgsmål. Men alligevel relevant, da jeg fornyligt har oplevet det som et ophedet diskussionsemne.

Er du kræsen? Hvordan forholder du dig til kræsenhed hos andre? Er der forskel på børn og voksne? Synes du det er mærkeligt, når voksne er kræsne eller finder du det helt naturligt, at nogle er mere sensitive end andre? Handler kræsenhed mest om tilvænning, fordomsfri tænkning eller handler det i højere grad om sensitive smagsløg?

Samvirke har fundet nogle punkter, hvor man som voksen kan træne sig ud af sin kræsenhed: http://samvirke.dk/mad/raad-og-tips/saadan-laerer-vaere-mindre-kraesen.html. Burde man træne sig ud af det?
Senest rettet af Torn 23. feb 2016, 14:19, rettet i alt 2 gange.
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 810
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8327
Kontakt:

Re: Kræsenhed

Indlægaf Ado » 23. feb 2016, 14:16

Det kommer an på så meget. Altså, hvad min mening er om kræsenhed. Hvis folk har prøvet at smage det og ikke kan lide det, er det jo en ærlig sag. Men hvis der går barn i den og vedkommende sidder og vrænger "Adderbadder. Det vil jeg ikke smage. Det kan jeg ikke lide, det er jeg sikker på", så bliver jeg faktisk ret pissed!
Bevares, hvis der er tale om frøer, snegle, myrer, bænkebidere og lign. så er det da forståeligt. Men sgu ikke, hvis det er ganske almindelig mad lavet af harmløse ingredienser. Det magter jeg ikke og der tænker jeg straks: Umoden og barnlig.

Min eks. var hysterisk Knorr-elsker. Han ville faktisk kun have hel-fabrikata. Og halv-fabrikata, hvis han var en dare-devil. Det var svært at håndtere sådan en barnlig opførsel.
9
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Rakel
Indlæg: 2976
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3087

Re: Kræsenhed

Indlægaf Rakel » 23. feb 2016, 14:17

Jeg bekymrer mig ikke om andres kræsenhed og laver gerne mad efter det ved besøg og er glad for, når laver mad til mig, som jeg kan spise (fødevareallergi). Jeg anser ikke mig selv som kræsen, dog (andre gør måske).
Jeg gør så meget ud af at vænne mine børn til at spise det meste, men tvinger dem aldrig og de er rimelig altspisende. Jeg tror, at der er en tilvænning i det - at der kommer alt muligt på bordet i ens opvækst og man har mulighed for at eksperimentere og prøve forskellige ting også ved at hjælpe til i køkkenet med madlavningen.

Jeg har i øvrigt ikke venner/bekendte/familie med den der adderbadderattitude. Den opførelse gider jeg ikke. Det er ikke at være kræsen, men umoden.
1
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1156
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1123

Re: Kræsenhed

Indlægaf Torn » 23. feb 2016, 14:24

På den ene side burde jeg være bedøvende ligeglad med hvad andre børn/voksne spiser. På den anden side er jeg det ikke :-D . Det kan irritere mig, hvis det er en fordumsfuld tigang til mad, hvor nye ingredienser, madkulturer og smage forkastes alene ud fra kriteriet: "Nyt og ukendt".


Tilføjelse: Jeg er ikke selv kræsen. Overhovedet. Måske derfor er jeg så uforstående.
Senest rettet af Torn 23. feb 2016, 14:45, rettet i alt 1 gang.
4
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 987
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 182
Likede indlæg: 2187

Re: Kræsenhed

Indlægaf Moxy-lady » 23. feb 2016, 14:30

Åh, jeg er selv meget kræsen, og jeg er SÅ flov over det. Jeg kan f.eks. ikke lide fisk og skaldyr - eller, jeg har endnu ikke mødt en opskrift der ikke smagte af... fisk og skaldyr. Jeg bryder mig heller ikke om lam, and, vildt og specialkød såsom elg, bison, struds, vildsvin etc. Og jeg *kan* ikke spise lever/hjerte m.m. For mig er det en blanding af smag og... tanker? Jeg kan simpelthen ikke glemme at jeg spiser noget der er specielt, og det vokser i munden på mig af den grund. Jeg har prøvet alt muligt, men jeg kan nogle gange blive fysisk dårlig over at spise noget jeg ved at jeg ikke kan lide.
Jeg prøver dog på at lade det gå udover andre mindst muligt. F.eks har jeg intet problem med kun at spise tilbehør. Da jeg voksede op var jeg endnu mere kræsen end nu, og der var devisen at der ikke blev lavet noget specielt til mig, og jeg spiste derfor kartofler (med ketchup, hvis jeg var vild.) Jeg synes at det er en fin måde at gøre det på. Især fordi jeg ikke automatisk kan lide ting bare fordi jeg bliver tvunget til at spise det. Tag ikke fejl, jeg har smagt på de fleste af de ting der blev lavet da jeg var barn, men det har bare ikke gjort en forskel.

Af samme grund vil jeg finde en BH/vuggestue med frokostordning og god afvekslende mad når jeg får barn. Han/hun skal have de bedste muligheder for at smage på ting, uden at jeg skal sidde og lide sammen med ham/hende :D Jeg er så ked af min kræsenhed, men udover at smage lidt hist og her og i visse situationer finde ud af at noget ikke er så slemt, så er der ikke så meget at gøre ved det. Der er visse ting jeg nægter at smage på, hummer, f.eks. er simpelthen for... (jeg ved godt at man ikke må sige det) klamt. Den ligger jo der og glor på mig. Nope! Derudover er lever og hjerte ikke noget jeg nogensinde har behov for at lære at spise. Konsistensen er simpelthen for underlig, og jeg har endnu til gode at smage udgaver jeg kan lide. Lugten er også.... ikke rar.

Af andre ting jeg ikke spiser er ost (konsistensen af især smeltet ost er simpelthen nasty!), dressing (alm. eller olie/eddike er ligegyldigt. Foretrækker min salat uden!) Jeg er kommet frem til at det ikke er helt tosset at jeg undgår de kalorier, når nu jeg er så glad for nærmest alle andre! :lol:
0
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 1559
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 192
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3422

Re: Kræsenhed

Indlægaf HappyPaww » 23. feb 2016, 14:45

Ado skrev:Det kommer an på så meget. Altså, hvad min mening er om kræsenhed. Hvis folk har prøvet at smage det og ikke kan lide det, er det jo en ærlig sag. Men hvis der går barn i den og vedkommende sidder og vrænger "Adderbadder. Det vil jeg ikke smage. Det kan jeg ikke lide, det er jeg sikker på", så bliver jeg faktisk ret pissed!
Bevares, hvis der er tale om frøer, snegle, myrer, bænkebidere og lign. så er det da forståeligt. Men sgu ikke, hvis det er ganske almindelig mad lavet af harmløse ingredienser. Det magter jeg ikke og der tænker jeg straks: Umoden og barnlig.

Min eks. var hysterisk Knorr-elsker. Han ville faktisk kun have hel-fabrikata. Og halv-fabrikata, hvis han var en dare-devil. Det var svært at håndtere sådan en barnlig opførsel.

Jeg er vist på det her hold. Som barn var jeg næsten invaliderende kræsen, og det var virkelig et stort problem, men i dag spiser jeg det meste, og er villig til at prøve det meste.
Det er helt fint at vælge ting fra, man absolut ikke kan lide, men går der barnlig opførsel i den (som fx at spytte mad ud, vrænge osv), kan jeg ikke tage det seriøst.

Og så tænker jeg, at mange mennesker, a la din eks, virkelig lever et fattigt kulinarisk liv :blush:
3
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1380
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2518

Re: Kræsenhed

Indlægaf Mi55y » 23. feb 2016, 14:57

Jeg opfatter mig selv som kræsen - sennep, laks, kammuslinger, broccoli, asparges, blomkål, champignoner og rødvin kan jeg bare ikke med, og det er alligevel ret ofte, man støder på det.

Jeg kan dog sagtens tvinge det ned - f.eks. til fine middage eller forretningsmøder, hvor det ikke er så pænt og sidde og rode rundt i det portionsanrettede mad. På den måde får jeg også lige testet mig selv, om det nu stadig ikke falder i min smag. Har oplevet, at jeg pludselig godt kan lide noget, som f.eks. gul karry.

Jeg har nok lidt svært ved at acceptere dem, som kategorisk nægter at smage på noget andet inden for en større og meget varieret kategori, som f.eks. grønt eller ost, eller dem som har nægtet at smage på noget, siden de var børn. Min egen mor har f.eks. en lang liste, der blandt andet dækker vin af alle arter, ost af alle arter, dyppelse af alle arter, fisk af alle arter, hvidløg og chili, og hun har ikke smagt på noget af det de sidste 40-50 år. Det kan jeg altså godt finde på at opføre mig lidt irriteret overfor, når jeg endnu en gang skal ændre på en opskrift eller underkrydre maden, fordi hun skal spise med.
4
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2003
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 325
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3232

Re: Kræsenhed

Indlægaf DD_81 » 23. feb 2016, 15:07

jeg går ikke specielt meget op i det...
Kræsenhed jeg kender til tager jeg gerne hensyn til i et eller andet omfang - men jeg forventer ikke at folk tager hensyn til min.
jeg kan dog godt undre mig over hvad der er gået galt hos folk der er meget kræsne.

Jeg selv er nok moderat kræsen, der er en del ting jeg ikke bryder mig om smags- og konsistensmæssigt, og dem undlader jeg at spise, og jeg sorterer det fra. Men jeg smager også jævnligt på nogle af de ting, særligt dem hvor jeg synes godt om ideen agtig. Og der er ting jeg ikke bryder mig om i ren form, men som går fint i retter.

- jeg bryder mig ikke om tigerrejer og andre store rejer og skaldyr, konsistens primært, jeg elsker almindelige rejer.
- jeg drikker hverken kaffe eller the, og jeg prøver heller ikke på at lære det, det er ikke noget problem at sige nej tak.
- jeg bryder mig ikke om surt syltet, såsom asier, agurker, rødbeder, rødkål o.l. og jeg undlader at tage det eller sorterer det fra.
- jeg spiser ikke indmad, hjerne, tunge m,m., baseret på både smag, konsistens og tanken om funktion
- jeg kan ikke lide smagen og konsistens af alm ost koldt, men jeg elsker ost når det er smeltet og evt gratineret.
0
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 810
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8327
Kontakt:

Re: Kræsenhed

Indlægaf Ado » 23. feb 2016, 15:12

HappyPaww skrev:
Ado skrev:Det kommer an på så meget. Altså, hvad min mening er om kræsenhed. Hvis folk har prøvet at smage det og ikke kan lide det, er det jo en ærlig sag. Men hvis der går barn i den og vedkommende sidder og vrænger "Adderbadder. Det vil jeg ikke smage. Det kan jeg ikke lide, det er jeg sikker på", så bliver jeg faktisk ret pissed!
Bevares, hvis der er tale om frøer, snegle, myrer, bænkebidere og lign. så er det da forståeligt. Men sgu ikke, hvis det er ganske almindelig mad lavet af harmløse ingredienser. Det magter jeg ikke og der tænker jeg straks: Umoden og barnlig.

Min eks. var hysterisk Knorr-elsker. Han ville faktisk kun have hel-fabrikata. Og halv-fabrikata, hvis han var en dare-devil. Det var svært at håndtere sådan en barnlig opførsel.

Jeg er vist på det her hold. Som barn var jeg næsten invaliderende kræsen, og det var virkelig et stort problem, men i dag spiser jeg det meste, og er villig til at prøve det meste.
Det er helt fint at vælge ting fra, man absolut ikke kan lide, men går der barnlig opførsel i den (som fx at spytte mad ud, vrænge osv), kan jeg ikke tage det seriøst.

Og så tænker jeg, at mange mennesker, a la din eks, virkelig lever et fattigt kulinarisk liv :blush:



Det gør han uden tvivl. Han kunne heller ikke lide ost. Som i: Overhovedet. Jeg kunne ikke overbevise ham om, at en cheesecake ikke smager af en mellemlagret Danbo. Så min ost skulle ligge på en hylde for sig selv i køleskabet. Og nej, det var ikke en stærk ost.
En dag havde jeg smurt en sandwich til ham til madpakken. Ved middagstid fik jeg en besked: "Tak for lækker frokost. Det var udsøgt". Da jeg fortalte ham, at der var pesto i og at i pesto er der ost, påstod han, at han godt kunne smage en bismag.


Det var ganske skrækkeligt. Jeg kunne alrig tage mad med hjem fra jobbet, for han ville ikke spise det. Ikke engang smage det. For - som han sagde: "I bruger så mange mærkelige ting".
Ehm, ja skat. Vi bruger råvarer og ikke pulver.
7
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 810
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8327
Kontakt:

Re: Kræsenhed

Indlægaf Ado » 23. feb 2016, 15:14

Og forresten. Nej, jeg er ikke kræsen. Det ville også være noget af et problem, når man tænker på hvad jeg arbejder med.
Visse ting spiser jeg ikke. Og jeg vil ikke engang smage dem. Som f.eks. snegle og frølår. Og det hænger helt enkelt sammen med, at jeg er bange for begge dele. Og jeg spiser jo heller ikke en edderkop.
0
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Peanutbutt
Indlæg: 86
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:10
Kort karma: 10
Likede indlæg: 141

Re: Kræsenhed

Indlægaf Peanutbutt » 23. feb 2016, 15:17

Folk må gøre hvad de vil, og de fleste har sikkert noget mad de foretrækker ikke at spise eller noget mad de ikke kan lide. Den barnlige opførsel, som andre nævner, er dog altid irriterende.

Men når jeg som voksen har mødt 'meget' kræsne mennesker, har de ofte virket iøjnefaldende, for mig, rigide på andre måder. Måske haft en ulyst til at prøve nye ting, en ulyst til at ændre synspunkt eller andre fastlåstheder. Det er altid ærgerligt, synes jeg.

Og hvis jeg møder en 'meget' kræsen mand, gør det ham med det samme usexet for mig, da jeg åbenbart/måske ser ham som mindre åben, tolerant, nysgerrig osv. Lidt på sammen måde, som en mand der sagde, at han ikke kan lide at rejse ville gøre det eller en mand, som proklamerede, at han ikke kunne lide jyder/håndværkere/rødhårede ville gøre det.
3
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1718
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 260
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2094

Re: Kræsenhed

Indlægaf Pjeps » 23. feb 2016, 16:11

Jeg anses vist for at være kræsen, selv om jeg både spiser varieret og sundt, men det er nok fordi jeg ikke bryder mig om nogle få, men ret almindelige og meget brugte ting ( fx rå tomater, svampe, kaffe, diverse oste, vin og varm fisk ).

Personligt er jeg ret ligeglad med andres kræsenhed, bliver det for udfordrende at lave mad til vedkommende laver jeg et bord med blandet udvalg man kan mixe efter preferencer.

Til gengæld har nogle af de mennesker vi anser for ekstremt kræsne rent faktisk en spiseforstyrrelse- har i dag læst om det fænomen :
SED eller ARFID
SED eller ARFID er en ny spiseforstyrrelse, hvor den syge kun vil spise ganske få fødevarer. For eksempel hvidt brød. Det kan resultere i alvorlig fejl- og underernæring.
0
:ninja:
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2103
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 287
Likede indlæg: 4429

Re: Kræsenhed

Indlægaf Rosa Espinosa » 23. feb 2016, 16:51

Jeg bliver lidt irriteret når folk er kræsne, men jeg tror at det er fordi at jeg gerne vil dele den glæde jeg oplever ved maden. Jeg var været kræsen og jeg undgik mange madvarer, det var kun indtil jeg mødte min kæreste som er kok og hans bror som også elsker at lave alt muligt forskelligt mad. Elsker at jeg har fået øjnene op for en masse madvarer og sammensætninger, er glad for at jeg ikke går glip af de her oplevelser. Derfor bliver jeg trist når folk siger nej tak til en masse ting, for vil gerne have at de også oplever de her lækre ting, men man kan selvfølgelig ikke tvinge folk. De ser det jo nok heller ikke som at de går glip af noget.

Er i hvert fald glad for at mine smagsløg har ændret sig jo ældre jeg er blevet og håber det fortsætter. Det må betyde at jeg på et tidspunkt også kan sætte pris på rødvin og sushi :D
0
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4098
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5945

Re: Kræsenhed

Indlægaf LadyFox » 23. feb 2016, 17:04

Ja, jeg er nok kræsen, uden at være voldsomt kræsen. Jo ældre jeg bliver, jo mere begynder jeg også at kunne lide. Jeg synes dog ikke min kræsenhed begrænser mig, altså jeg har aldrig stødt på et menukort hvor der ikke var noget jeg kan lide i mellem, og jeg er blevet super godt til at spise uden om diverse majs, svampe og bønner f.eks.
Om andre folk er kræsne er jeg lidt ligeglad med, jeg viser gerne hensyn i min madlavning.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 317
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 61
Likede indlæg: 625

Re: Kræsenhed

Indlægaf Sevii » 23. feb 2016, 17:30

Jeg har en veninde der er kræsen. Hun virker mere sensitiv end andre når det kommer til smag. Det er jo en ærlig sag, hvis man smager noget som man ikke kan lide, ja, så lader man være med at spise det.
Kræsenhed bliver kun et problem for et menneske, hvis det begrænser rigtigt meget og gør at der ikke er særligt meget personen kan spise.
Det eneste jeg ikke forstår er, når folk nægter at smage noget, eller siger de ikke kan lide noget før de har smagt det. Men ellers er jeg ret ligeglad. Hvis jeg inviterer folk på besøg der er kræsen, så sørger jeg for at der er mad til dem ligesom de sørger for jeg kan spise med nu når jeg slet ikke spiser kød.
0
:banan: :banan:

Tilbage til "Mad og drikke"