Mor Vs.Bonusmor

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
SofieP
Indlæg: 65
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:12
Kort karma: 8
Likede indlæg: 66

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf SofieP » 2. mar 2016, 13:42

AnnAnnA skrev:
Dikus skrev::
Men det drejer sig vel stadig om barnet? Og at støtte barnet i at kunne håndtere, at der nu også er en ny svigerfamilie, som følger med faren. Som er lige så meget rigtig familie.


Det er så Her jeg er Helt uenig..
far eller mors kærestes nye familie er ikke lige så meget rigtig familie.
Den kan blive det - men det tager TID - fordi to voksne godt kan li hinanden bliver man ikke familie over night.
Om man bliver det, nogle gør - andre ikke. Begge dele Skal accepteres.

Men for at man skal blive en familie, kræver det også en del. Hvis bio mor ikke mener at ny kærestes familie bør tælle for barnet, kommer det til at påvirke barnets relation til ny kærestes familie. Jeg er selv vokset op i to familier med dine, mine og vores børn, og der har alle været indstillet på at vi skulle fungere som samlede familier (altså én hos mor og én hos far). Sådan set anser jeg mig selv som rigtigt heldig. Jeg har fået lov til at vokse op i to kernefamilier, har haft fire sæt kærlige bedsteforældre, der aldrig har gjort forskel på bio-børnebørn og tilgifte børnebørn, og har derigennem lært at navigere i forskelle miljøer og forskellige regelsæt. Men for at det kunne fungere, har det da krævet at mine forældre hver især har gjort plads til hinanden og hinandens partnere og dennes familie, og accepteret at bonusbedsteforældre har været lige så meget bedsteforældre for mig, som mine bio-bedsteforældre, og det samme når det kommer til onkler og tanter - alt sammen af hensyn til mig. Og det er jeg dem dybt taknemmelige for i dag.

Der har aldrig været tvivl for mig om, hvem der er mine biologiske forældre, men deres respektive partnere spillede også en stor rolle i min opvækstm og har haft en indflydelse på det individ, jeg er blevet til. Min bio-far har aldrig sagt et ondt ord om at jeg kaldte min mors mand far - for mig var de mine fædre begge to. Og den dag i dag, har jeg stadig to fædre, også selvom min mor ikke er gift med nogen af dem, og det har givet mig rigtig meget - både kærlighed og input.

Så jo - fars ellers mors kærestes familie er lige så meget familie, for den er den respektive forælders nye familie, og dermed også barnets. Det må man som forælder acceptere og lære at sætte pris på for sit barns skyld. Selvom der nok skal sluges nogle kameler på vejen.
7
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5895

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Dikus » 2. mar 2016, 13:49

Jeg må have formuleret mig virkeligt uklart. Jeg mente egentlig bare, at faren var familie - så barnet kommer jo til at holde jul med sin familie. Og faren tager vel hånd om, at barnet føler netop det og får en genkendelig jul trods de nye rammer?
3
Jammerdalen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 5
Likede indlæg: 34

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Jammerdalen » 2. mar 2016, 21:26

Wolf & I skrev:
Jammerdalen skrev:
Wolf & I skrev:Når jeg læser hvor svært mange har det i de nye relationer om "dine, mine og vores børn" glæder jeg mig altid over at der ALTID har været plads til mig i det forhold jeg er i.

Min kæreste har altid givet mig plads til at sige til eller fra overfor min steddatter.
Datterens mor har altid givet mig plads til at sige til eller fra overfor min steddatter - moren har heldigvis aldrig set mig som en konkurrent, været misundelig eller set mig som en trussel. Hun har tværtimod respekteret at jeg skulle have en plads i hendes datters liv.

Jeg har altid respekteret at nogle ting skulle ordnes mellem min steddatters far og mor - uden at jeg nødvendigvis skulle indblandes og jeg har selvfølgelig givet plads til dette. Både far og mor har så ment at hvis det påvirkede mit liv i forhold til steddatteren så havde jeg også noget at skulle have sagt.

Jeg er ret sikker på at det har været grunden til at vi aldrig har haft nogle større problemer og at vi sagtens kan fejre jul sammen hos min steddatters moster og onkel samt resten af deres familie. Vi har også mødtes i andre forbindelser osv.
Det har været MEGET nemt at få rollen som stedmor og fars kæreste :lun:


Jeg ville ønske, at mine børn havde en bonusmor som dig :)

Min bonusmor ville på ingen måde involveres, når det gjaldt børnene, men vi deltog fint til fælles arrangementer og snakkede meget om børnene. Vi så også hinanden en lille smule privat. Jeg skrev derfor et brev til dem begge for at høre, om vi måske kunne jul sammen hvert 3. år for børnenes skyld (det var et stort ønske hos dem). Det blev de meget sure over, selvom brevet var venligt formuleret og som sagt kun en forespørgsel. Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle inddrage hende i spørgsmål om opdragelse, men ville føle det mærkeligt slet ikke at involvere hende i planer omkring jul, som jo vedgår alle :s

Det kan være rigtig svært at være stedmor fordi man kan føle at steddatterens mor altid ånder én i nakken. Hun er jo samtidig også en ekskæreste som man er tvunget til at have et godt forhold til pga barnet/børnene.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i de første år havde svært ved at hans ekskæreste fyldte så meget - i forhold til fælles datter. Det krævede virkelig tilvænning fra min side og tror også det gjorde det fra min kærestes side. Han var meget bitter på sin eks da jeg mødte ham og jeg forstår hvorfor. Vil dog ikke komme ind på det her - men jeg forstår ham så godt.

Det skulle jeg også forsøge at undgå at lade det påvirke mit forhold til ekskæresten.
Det har været rigtig nemt i forhold til hvad jeg læser, men det har været rigtig svært fordi jeg var tvunget til at indgå en relation med hende. Normalt og uden børn er ekskærester jo slet ikke så indblandet i sin nye kærestes liv. For hun ér jo ikke kun en person der har et barn - hun er ny kærestes ekskæreste.

Jeg forstår at mange har svært ved at finde en balance der passer alle parter - men man skal virkelig finde ud af hvor grænsen går og hvis din eks mener at du har overtrådt så må du respektere at han mener det. Selvom du ikke er enig med ham. Respekt går begge veje og hvis du holder din sti ren så burde det ikke lave ballade.


Det passer nu ikke helt, at der ikke er ballade, hvis jeg holder min sti ren. Når jeg taler med min eks-kæreste taler han på vegne af sig selv OG hende. Hun bruger ham som talerør og de forlanger urimelige ting, som at børnene skal i bad på faste dage hos mig osv. Hun er en usynlig stemme, jeg aldrig kan stille spørgsmålstegn til eller konfrontere, når der opstår urimelige krav. Min ekskæreste kan formidle lige det han ønsker fra hendes side, men omvendt bestemme ikke at genfortælle noget af det, som jeg har på hjertet. Her er det mig, der føler mig åndet i nakken og kritiseret - samtidig med at de hurtigt smækker med døren uden at jeg kan nå at tage til genmæle.
0
Jammerdalen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 5
Likede indlæg: 34

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Jammerdalen » 2. mar 2016, 21:30

Krølle skrev:Men lagde du i brevet op til at ændre en allerede planlagt jul hos bonusmors forældre eller spurgte du "bare" forsigtigt ind til fremadrettet at holde jul sammen hver tredje år?


Fremadrettet! Selvfølgelig ville jeg ikke ændre den planlagte jul og jeg snakkede også meget positivt om det med min datter.
3
Jammerdalen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 5
Likede indlæg: 34

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Jammerdalen » 2. mar 2016, 21:34

Dikus skrev::gruble: Måske det er et meget fint eksempel på det, jeg ikke forstår? Altså hvordan moren kan have følelser rettet mod den nye voksne. Som når f.eks. det er "den nye voksnes" familie, barnet holder jul ved.

Sådan en jul har jeg også holdt som barn. Og jeg syntes, det var hæsligt op til. Men jeg havde vist en fin jul alligevel.

Men det drejer sig vel stadig om barnet? Og at støtte barnet i at kunne håndtere, at der nu også er en ny svigerfamilie, som følger med faren. Som er lige så meget rigtig familie.


Ja, men nu skal du huske ikke at læse noget, der ikke står! :)

Jeg har hele tiden støttet min datter i at håndtere julen hos dem og snakket positivt om det. Min datter vidste ikke noget om det brev, jeg sendte. Rent personligt kunne jeg godt håndtere at holde jul uden mine børn - det gik mig kun på, fordi min datter var ked af det. Og ja, faderen er lige så meget familie, jeg gengav bare, hvad min datter havde sagt til mig.

Jeg håber virkelig, at I vil forholde jer præcis til det, jeg skriver, så I ikke tillægger mig nogle motiver, jeg ikke har :)
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5895

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Dikus » 2. mar 2016, 23:14

Jammerdalen skrev:
Dikus skrev::gruble: Måske det er et meget fint eksempel på det, jeg ikke forstår? Altså hvordan moren kan have følelser rettet mod den nye voksne. Som når f.eks. det er "den nye voksnes" familie, barnet holder jul ved.

Sådan en jul har jeg også holdt som barn. Og jeg syntes, det var hæsligt op til. Men jeg havde vist en fin jul alligevel.

Men det drejer sig vel stadig om barnet? Og at støtte barnet i at kunne håndtere, at der nu også er en ny svigerfamilie, som følger med faren. Som er lige så meget rigtig familie.


Ja, men nu skal du huske ikke at læse noget, der ikke står! :)

Jeg har hele tiden støttet min datter i at håndtere julen hos dem og snakket positivt om det. Min datter vidste ikke noget om det brev, jeg sendte. Rent personligt kunne jeg godt håndtere at holde jul uden mine børn - det gik mig kun på, fordi min datter var ked af det. Og ja, faderen er lige så meget familie, jeg gengav bare, hvad min datter havde sagt til mig.

Jeg håber virkelig, at I vil forholde jer præcis til det, jeg skriver, så I ikke tillægger mig nogle motiver, jeg ikke har :)


Jamen :blush: Tråden handler jo om mor vs bonusmor. Og de følelser, mor har mod bonusmor... Så jeg troede jo, det var i den kontekst, du skrev det. Og derfor, jeg ikke helt forstod, hvordan din historie kunne blive til noget, der havde noget som helst med dine følelser for bonusmor at gøre :blush:

Jeg er vist lidt fatsvag.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7833
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9224

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Fru Sunshine » 3. mar 2016, 05:34

Selv om man som bio holder sin sti ren, er der altså nye partnere, der gør livet surt og samarbejdet umuligt.
Og det giver uro og ballade.
(jeg nægter at skrive bonus-mor. Havheksen er hverken bonus eller mor i forhold til mine børn. Det har hun selv valgt ved at være, som hun er.)
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Jammerdalen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 5
Likede indlæg: 34

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Jammerdalen » 3. mar 2016, 08:37

Dikus skrev:
Jammerdalen skrev:
Dikus skrev::gruble: Måske det er et meget fint eksempel på det, jeg ikke forstår? Altså hvordan moren kan have følelser rettet mod den nye voksne. Som når f.eks. det er "den nye voksnes" familie, barnet holder jul ved.

Sådan en jul har jeg også holdt som barn. Og jeg syntes, det var hæsligt op til. Men jeg havde vist en fin jul alligevel.

Men det drejer sig vel stadig om barnet? Og at støtte barnet i at kunne håndtere, at der nu også er en ny svigerfamilie, som følger med faren. Som er lige så meget rigtig familie.


Ja, men nu skal du huske ikke at læse noget, der ikke står! :)

Jeg har hele tiden støttet min datter i at håndtere julen hos dem og snakket positivt om det. Min datter vidste ikke noget om det brev, jeg sendte. Rent personligt kunne jeg godt håndtere at holde jul uden mine børn - det gik mig kun på, fordi min datter var ked af det. Og ja, faderen er lige så meget familie, jeg gengav bare, hvad min datter havde sagt til mig.

Jeg håber virkelig, at I vil forholde jer præcis til det, jeg skriver, så I ikke tillægger mig nogle motiver, jeg ikke har :)


Jamen :blush: Tråden handler jo om mor vs bonusmor. Og de følelser, mor har mod bonusmor... Så jeg troede jo, det var i den kontekst, du skrev det. Og derfor, jeg ikke helt forstod, hvordan din historie kunne blive til noget, der havde noget som helst med dine følelser for bonusmor at gøre :blush:

Jeg er vist lidt fatsvag.


Det eneste jeg forholdt mig til var, at endelig var her en tråd om, at biomor også kan have det svært :D Jeg ved ikke, om mine oplevelser falder uden for det. Jeg vil sige, at jeg har INTET problem har med at bonusmoderen bliver knyttet til mine børn osv. Jeg føler mig meget stærk i min morrolle, så jeg føler mig ikke truet. Mine følelser i forhold til bonusmor er dog kølnet så meget, at jeg er i tvivl om, at jeg nogensinde kan tilgive den skade, jeg føler, at hun har forvoldt min familie. Så måske har mine indlæg alligevel lidt relevans?
2
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf LaScrooge » 3. mar 2016, 13:42

(Tekst slettet af mod. af hensyn til debattens retningslinjer om at holde en god tone)

Nå men til tråden: det undrer mig at man kan spørge om det kan være svært for nogen af parterne, for selvfølgelig kan det det? Børnene, de biologiske forældre, de sammenbragte forældre, bedsteforældrene, sammenbragte søskende etc. - alle som en kan de have problemer med at få det til at glide og om det lykkes er nok mere et spørgsmål om samarbejdsviljen og modenhedsgraden hele vejen rundt, end om man er biologisk knyttet til det eller de børn det hele handler om.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5895

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Dikus » 3. mar 2016, 14:23

Jeg tror bare, det er mig, der er sær. Men jeg ville være arrig på faren - ikke på den nye kvinde i hans liv. Det er jo for fanden da farens ansvar, at man ikke ender med børn, der slår hovedet ind i væggen, når de skal besøge ham. Lortefar.

Nåh ja. Jeg bliver hurtigt harm :blush: For mig ville den anden person være fløjtende ligegyldig, hvis jeg stod i den sitution (tror jeg? Jeg bliver trods alt hurtig harm, så mon ikke også, hun ville få en bredside fra tid til anden....) Grundlæggende vil jeg tro, den eneste måde, jeg kunne have følelser mod den anden person var, hvis hun var et positivt bidrag i mine børns liv og blev flettet ind i mit eget.
2
Brugeravatar
MissDitte
Indlæg: 269
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:07
Kort karma: 75
Likede indlæg: 482

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf MissDitte » 3. mar 2016, 14:37

Mine børns fars nye kone er bestemt heller ikke en gevinst for vores samarbejde. Og jeg vil faktisk vove den påstand, at jeg igennem... 5 .. år har strukket mig til det yderste for at inkludere damen. Men der er bare nogle ting, som hun ikke har indflydelse på og det kan hun ikke rigtig acceptere, og det betyder nu, at jeg har droppet alle forsøg. Eller dvs hun er stadig inviteret med til mine børns familiefødselsdage, men jeg har sagt til barnefaderen, at hvis hun reelt ikke gider være med, så synes jeg hun skal blive hjemme.

Så jeg er træt af hende, fordi hun er anledning til, at ting der burde være nemme, bliver besværlige. Og så har jeg et anstrengt forhold til folk, der åbenlyst behandler mine børn, så de grundlæggende ikke føler sig holdt af!

Samtidig er jeg jo selv bonus-mor, så jeg anerkender, at det ikke bare er det letteste i verden.
2
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Tanten » 3. mar 2016, 18:13

Jeg har både været bonusmor og haft bonusfædre til mine unger, som også har haft en bonusmor hos deres far, som endda er mor til deres lillebror, så jeg har været omkring konstellationen på nærmest alle tænkelige måder.

Som udgangspunkt så synes jeg, alle voksne omkring ungerne skal tage sig sammen og give plads til, at barnet kan holde af alle dem, der i dagligdagen giver det omsorg.

Det betyder, at man giver plads og evt. trækker sig, hvis man som voksen vurderer, at ens tilstedeværelse kan betyde problemer for barnet - f.eks. i en situation, der burde handle om barnet, men som bliver domineret af dårlig stemning mellem de voksne omkring barnet. Hvis alle kan hygge sammen, bør alle, der betyder noget for barnet, være til stede - kan de ikke, trækker man sig og hygger om barnet en anden dag.

Og det gælder sådan set, uanset om man er bio- eller bonusforældre.

Jeg synes, man som bonusfar eller -mor skal være positivt indstillet overfor børnene og deres anden forældre, og at man bør bakke op om den opdragelse og de traditioner, ens partner har med sine unger, men overlade de store beslutninger til bioforældrene.
3
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Tanten » 3. mar 2016, 18:18

AnnAnnA skrev:
Dikus skrev::
Men det drejer sig vel stadig om barnet? Og at støtte barnet i at kunne håndtere, at der nu også er en ny svigerfamilie, som følger med faren. Som er lige så meget rigtig familie.


Det er så Her jeg er Helt uenig..
far eller mors kærestes nye familie er ikke lige så meget rigtig familie.
Den kan blive det - men det tager TID - fordi to voksne godt kan li hinanden bliver man ikke familie over night.
Om man bliver det, nogle gør - andre ikke. Begge dele Skal accepteres.


Jeg er enig med jer begge to.

Det er dejligt, at den nye reservefamilie er positivt indstillet overfor ens barn - men det kan også blive meget voldsomt for at barn, er i forvejen skal forholde sig til to hjem og to familier, også at skulle forholde sig til 2 ekstra sæt bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner, hvis der er en forventning om, at de skal have samme tætte relation, som barnet måske har til sin biofamilie, der har kendt barnet siden fødslen.
2
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Mor Vs.Bonusmor

Indlægaf Tanten » 3. mar 2016, 18:26

Jeg har som biomor, der var samværsmor, mens mine sønner boede hos deres far og stedmor, været meget positiv overfor, at deres stedmor drog omsorg for dem i dagligdagen og gik ind i rollen med engagement.

At hun så var ekstremt dominerende, lunefuld og humørsvingende, hvilket gik ud over både mine unger og hendes egne i helt urimelig grad, er en helt anden sag.

Som udgangspunkt syntes jeg, det var dejligt, at der var en bonusmor, fordi et godt kærlighedsforhold nok ville gøre mine sønners far glad og overskudsagtig - og fordi en bonusmor måske kunne sikre den lidt kvindelige omsorg, der af og til manglede i hjemmet.

Desværre var deres forhold meget turbulent, hvilket selvfølgelig påvirkede både mine, hendes og deres fælles barn negativt. Samtidig "gemte" min eksmand sig meget bag hende og lod hende om kommunikationen med mig, fordi han ikke orkede hverken mig eller planlægning - men uden at have givet hende officielt carte blanche til det, hvilket ofte medførte konflikter, når han pludselig trådte ind og sagde nej - eller hun glemte aftaler med mig.

Det blev bedre, da jeg "tvang" ham til direkte kommunikation ved at gå udenom hende og direkte til ham.
0

Tilbage til "Livets forhold"