Din værste walk of shame historie?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Grissebassen
Indlæg: 577
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 485

Re: Din værste walk of shame historie?

Indlægaf Grissebassen » 9. mar 2016, 19:26

Gælder det, hvis man rent faktisk ikke har knaldet, men at alle bare tror man har? Og at størstedelen af pinligheden ikke ligger hos en selv?

En aften tager jeg i byen med en venneflok, og vi får drukket os fra sans og samling. Vi er på en bar i nærheden af mig, og min ven spørger om han ikke må sove på min sofa, da han bor længere væk. Jeg advarer ham om, at mine forældre kommer næste morgen, men at han selvfølgelig er velkommen. Få timer efter vi rammer min lejlighed (han på min sofa, mig i min seng, ingen knalderi!), ringer det på døren. Jeg får slænget et håndklæde om mig og åbner døren. Mine forældre vader direkte ind i stuen, hvor de finder min ven liggende på sofaen, hvor han krammer en spand han ligger og kaster op i. De tager det meget cool, og spørger ham om han ikke vil ind i min seng og ligge med spanden, så han kan sove videre. Min ven derimod går i panik, rejser sig op og tager flugten. På vej får han dog lige kastet op ud over mit gulv foran mine forældre. Inden han får bakset bukserne på, får jeg lige fortalt ham, at jeg nok skal klare gulvet, og at han altså er velkommen til at låne min seng og sove videre i, og at han bare smækker sig ud, når han vågner. Han vil dog bare væk, hvilket jeg egentlig godt forstår.
Én ting er, at mine forældre var overbeviste om at vi havde knaldet, på trods af de fandt ham på sofaen, og at episoden primært var pinlig for min ven. Anden del af historien er mere pinlig for mig.
Grunden til at mine forældre kom, var fordi de skulle hente mig på vej til et familiemedlems arrangement. Jeg når ikke i bad, men får smækket en kjole over hovedet inden vi kører, hvor jeg fikser hår og makeup i bilen. Familiearrangementet viser sig, mod min forventning, at være i den pæne ende, og hovedsageligt bestå af gæster jeg ikke kender. Da vi sidder ved det pæne spisebord udbryder min far: "Hold da op, du stinker af øl og røg". Herefter siger min mor: "Ja, og hvad blev der egentlig af ham manden i din seng, der brækkede sig?"
Den del af familien har ikke inviteret mig til nogen af deres arrangementer siden.
14
Brugeravatar
Miss_no_More
Indlæg: 426
Tilmeldt: 6. sep 2015, 08:45
Kort karma: 44
Geografisk sted: Nordjylland
Likede indlæg: 945

Re: Din værste walk of shame historie?

Indlægaf Miss_no_More » 12. mar 2016, 10:05

Grissebassen skrev:Gælder det, hvis man rent faktisk ikke har knaldet, men at alle bare tror man har? Og at størstedelen af pinligheden ikke ligger hos en selv?

En aften tager jeg i byen med en venneflok, og vi får drukket os fra sans og samling. Vi er på en bar i nærheden af mig, og min ven spørger om han ikke må sove på min sofa, da han bor længere væk. Jeg advarer ham om, at mine forældre kommer næste morgen, men at han selvfølgelig er velkommen. Få timer efter vi rammer min lejlighed (han på min sofa, mig i min seng, ingen knalderi!), ringer det på døren. Jeg får slænget et håndklæde om mig og åbner døren. Mine forældre vader direkte ind i stuen, hvor de finder min ven liggende på sofaen, hvor han krammer en spand han ligger og kaster op i. De tager det meget cool, og spørger ham om han ikke vil ind i min seng og ligge med spanden, så han kan sove videre. Min ven derimod går i panik, rejser sig op og tager flugten. På vej får han dog lige kastet op ud over mit gulv foran mine forældre. Inden han får bakset bukserne på, får jeg lige fortalt ham, at jeg nok skal klare gulvet, og at han altså er velkommen til at låne min seng og sove videre i, og at han bare smækker sig ud, når han vågner. Han vil dog bare væk, hvilket jeg egentlig godt forstår.
Én ting er, at mine forældre var overbeviste om at vi havde knaldet, på trods af de fandt ham på sofaen, og at episoden primært var pinlig for min ven. Anden del af historien er mere pinlig for mig.
Grunden til at mine forældre kom, var fordi de skulle hente mig på vej til et familiemedlems arrangement. Jeg når ikke i bad, men får smækket en kjole over hovedet inden vi kører, hvor jeg fikser hår og makeup i bilen. Familiearrangementet viser sig, mod min forventning, at være i den pæne ende, og hovedsageligt bestå af gæster jeg ikke kender. Da vi sidder ved det pæne spisebord udbryder min far: "Hold da op, du stinker af øl og røg". Herefter siger min mor: "Ja, og hvad blev der egentlig af ham manden i din seng, der brækkede sig?"
Den del af familien har ikke inviteret mig til nogen af deres arrangementer siden.


Armen, tak mor og far :lol: :klap:
1
HYTTEOST SAVES THE DAY :slem:
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1123
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1902

Re: Din værste walk of shame historie?

Indlægaf Purple Haze » 12. mar 2016, 11:28

Miss_no_More skrev:
Grissebassen skrev:Gælder det, hvis man rent faktisk ikke har knaldet, men at alle bare tror man har? Og at størstedelen af pinligheden ikke ligger hos en selv?

En aften tager jeg i byen med en venneflok, og vi får drukket os fra sans og samling. Vi er på en bar i nærheden af mig, og min ven spørger om han ikke må sove på min sofa, da han bor længere væk. Jeg advarer ham om, at mine forældre kommer næste morgen, men at han selvfølgelig er velkommen. Få timer efter vi rammer min lejlighed (han på min sofa, mig i min seng, ingen knalderi!), ringer det på døren. Jeg får slænget et håndklæde om mig og åbner døren. Mine forældre vader direkte ind i stuen, hvor de finder min ven liggende på sofaen, hvor han krammer en spand han ligger og kaster op i. De tager det meget cool, og spørger ham om han ikke vil ind i min seng og ligge med spanden, så han kan sove videre. Min ven derimod går i panik, rejser sig op og tager flugten. På vej får han dog lige kastet op ud over mit gulv foran mine forældre. Inden han får bakset bukserne på, får jeg lige fortalt ham, at jeg nok skal klare gulvet, og at han altså er velkommen til at låne min seng og sove videre i, og at han bare smækker sig ud, når han vågner. Han vil dog bare væk, hvilket jeg egentlig godt forstår.
Én ting er, at mine forældre var overbeviste om at vi havde knaldet, på trods af de fandt ham på sofaen, og at episoden primært var pinlig for min ven. Anden del af historien er mere pinlig for mig.
Grunden til at mine forældre kom, var fordi de skulle hente mig på vej til et familiemedlems arrangement. Jeg når ikke i bad, men får smækket en kjole over hovedet inden vi kører, hvor jeg fikser hår og makeup i bilen. Familiearrangementet viser sig, mod min forventning, at være i den pæne ende, og hovedsageligt bestå af gæster jeg ikke kender. Da vi sidder ved det pæne spisebord udbryder min far: "Hold da op, du stinker af øl og røg". Herefter siger min mor: "Ja, og hvad blev der egentlig af ham manden i din seng, der brækkede sig?"
Den del af familien har ikke inviteret mig til nogen af deres arrangementer siden.


Armen, tak mor og far :lol: :klap:


Der lyder alligevel ikke til at være folk man gider inviteres af ;)
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4507

Re: Din værste walk of shame historie?

Indlægaf Akehurst2 » 12. mar 2016, 12:29

Det er så dejligt, når folk gider kommentere på at man lugter.

Røg engang i byen på en onsdag og blev sejlende fuld. Sådan at jeg ringede til min veninde, da jeg kom hjem og smågræd i telefonen, at jeg ikke kunne få mine støvler af og hun trøstede mig og sagde at jeg jo bare kunne sove med dem på.

Alligevel syntes jeg ikke, jeg kunne brænde min anden veninde af til aftalt morgenspinning torsdag, hvor jeg fik slæbt mig op på cyklen ved siden af hende hvorefter hun højt udbryder: Undskyld mig meget, men stinker du af sprut?

Det er egentlig lidt walk of shame-agtigt, nu jeg tænker over det. Når hele spinningholdet glor på hende, der lugter af sprut på en hverdagsmorgen og ligner døden fra Lübeck :tie:
7
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 580
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 68
Likede indlæg: 775

Re: Din værste walk of shame historie?

Indlægaf Mangoness » 12. mar 2016, 12:48

Akehurst2 skrev:Det er egentlig lidt walk of shame-agtigt, nu jeg tænker over det. Når hele spinningholdet glor på hende, der lugter af sprut på en hverdagsmorgen og ligner døden fra Lübeck :tie:


Undskyld, men :lol: :klap:
1
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:

Tilbage til "Forhold og sex"