Andre der er overbekymrede?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Spasserinde » 11. mar 2016, 13:58

Jeg vågnede midt i nat, og det er altid kritisk, fordi der er et eller andet mærkeligt med min hjernekemi om natten, I SWEAR. :D Hvis jeg vågner om natten eller tidligt om morgenen, så er ALT galt, og jeg føler hele verdens vægt på mine skuldre og alt er ved at gå galt og vi dør alle sammen lige om lidt og jeg er sikkert både infertil og får hudkræft lige om lidt osv. Det der primært var galt i nat var, at jeg var sådan helt "fuck, hvorfor har jeg spildt så meget af mit liv på at være bekymret!! Hvad laver jeg! Jeg dør lige om lidt! Jeg bliver snart 30! Hvorfor er jeg altid bekymret! Hvis jeg ikke er ubekymret nu, bliver jeg det måske aldrig! Jeg har spildt min potentielle lykke!"

Altså når jeg kigger TILBAGE på mit liv så er alle de "farlige" situationer endt godt. De knuste hjerter er vokset sammen, eksamenerne og de få reeksamener er gået godt, alle er raske og friske, det trælse knæ var bare lidt overbelastning, den sprængte blindtarm blev lappet, mor kom forbi med lidt mad hvis kontoen var tom osv.

Men fuck. Hvor. Har. Jeg. Brugt. Meget. Tid. På. At. Bekymre. Mig. Nærmest uafbrudt. Over studiet, over økonomi, over helbredet, over min familie, over parforhold.

Og når jeg ser tilbage på det, så bliver jeg bare så træls over det! Jeg bliver træls over, at jeg har brugt så meget tid i mit dybest set uproblematiske liv på at være bekymret. Øv.

Er der andre, der har det sådan? Har I kunnet gøre noget ved det? Jeg vil egentlig gerne stoppe med det øjeblikkeligt.
2
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4131
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 424
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6036

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf LadyFox » 11. mar 2016, 14:09

Jeg synes ikke jeg bekymre mig for meget, men jeg synes jeg bekymre mig forkert. Altså, jeg går generelt overhovedet ikke og bekymre mig i dagligdagen, men jeg samler så åbenbart bekymringerne, og så så snart jeg lægger mig til at sove, så kommer det hele op og så kan jeg bruge hele natten på at bekymre mig. Det er ikke hver nat, der er periodisk. Tit og ofte er det ikke engang mit eget, der går og bekymre mig om, men folk omkring mig, og ofte om ting hvor jeg ikke ved om det forholder sig sådan som jeg frygter. Jeg syes jeg bruger alt for meget energi på det når det står til, og jeg har endnu ikke fundet løsningen på det.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Spasserinde » 11. mar 2016, 14:16

Jeg har nok også den forestilling, at bekymring også er en form for præventiv ting. Den gør, at jeg ikke REELT løber tør for penge eller at jeg ikke ender på hospitalet fordi jeg var fuld og dum eller whatever. Jeg er også sådan en, som nærmest aldrig mister min telefon i byen eller får stjålet ting eller dumper en svær eksamen, fordi jeg som regel passer temmelig godt på, hvad jeg laver. Omvendt ville en stjålet telefon eller et par dumpede eksamener måske være at foretrække frem for den bekymring, der har fulgt mig igennem livet.

Og så tror jeg også, jeg har enormt høje krav til, hvordan jeg skal leve mit liv. Guds 10 bud? Fuck dem, piece of cake! Prøv Spasserindens 10.000 bud.

1. Du skal ikke gå i seng uden at bruge tandtråd
2. Du skal ikke gå fra din cykel uden at låse den med mindst 2 motorcykellåse
3. Du skal ikke give folk elevatorblikket selv om det er fristende da det er ubehøvlet
4. Du skal ikke give et fesent håndtryk
5. Du skal ikke være indboforsikret for under 500.000 kr
6. Du skal ikke afvise en fyr i byen på en måde så han bliver ked af det
7. Du skal ikke ignorere hovedpine idet det kunne være meningitis og du kunne få men for livet i løbet af få timer
8. Du skal ikke glemme nære venner og familiemedlemmers fødselsdag (=den sværeste)
9. Du skal ikke glemme at svare på sms'er og være en ussel bekendt
10. Du skal ikke være en byrde for samfundet
11. Du skal ikke stirre på den mærkværdigt udseende mand der kommer gående imod dig på gaden, idet han nok er temmelig træt af folk som dig
12. Du skal ikke udtale dig om ting uden at have undersøgt dem
13. Du skal ikke have en hjem fyldt af IKEA-møbler som 25-årig
14. Du skal ikke gå ud ad døren og ligne en røvlas på almindelige dage
15. Du skal ikke befinde dig i en situation hvor du ikke er i gang med at udforske verdenslitteraturen, oh, du ophøjede kunstform
16. Du skal ikke sætte din nye plakat op med elefantsnot, thi det forringer plakatens visuelle værdi og du vil fortryde det den dag du ønsker den skal i en ramme
17. Du skal kontinuerligt bekymre dig om mails, du ikke fik svaret på, og tjenester, du ikke fik takket for, som om din dårlige samvittighed i sig selv gjorde en forskel
etc.
1
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 511
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 124
Likede indlæg: 1065

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf KinderBueno » 11. mar 2016, 14:20

Jeg ved ikke, om det er så udtalt, men jeg kender det i hvert fald godt. Jeg har også haft lange perioder, hvor indre dæmoner, dårligt selvværd og kaos inde i mit hoved virkelig har fyldt meget, og det er sgu trist at tænke på. Men jeg har godt nok følt mig ufattelig ensom og ulykkelig, også selvom omverdenen måske ikke ville have gættet det.

Førhen frygtede jeg ret meget for fremtiden. Jeg tror, jeg havde en generel skræk for at fejle. Fejle på studiet, fejle på mit studiejob, fejle i senere jobs, fejle som ven, som søster, som datter, som kæreste. Puha. Bekymre mig om, om jeg nu var pæn nok til at være likeable og ofte kommet frem til, at det var jeg ikke.

90% af de dystre, generende tankemønstre er dog efterhånden gledet i baggrunden. Jeg er blevet mere afslappet og mit selvværd er ikke så skrøbeligt længere (selvom jeg stadig er skrøbelig). Nogle gange er verden bare uoverskuelig, og man har brug for en virkelig lang krammer.

Jeg tror dog aldrig, at man slipper helt for bekymringer... Spørgsmålet er, om de får lov at tage styringen.
0
hej hest, hestehest
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 112
Likede indlæg: 1104

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf girl_beat » 11. mar 2016, 14:44

Spasserinde skrev:Jeg har nok også den forestilling, at bekymring også er en form for præventiv ting. Den gør, at jeg ikke REELT løber tør for penge eller at jeg ikke ender på hospitalet fordi jeg var fuld og dum eller whatever. Jeg er også sådan en, som nærmest aldrig mister min telefon i byen eller får stjålet ting eller dumper en svær eksamen, fordi jeg som regel passer temmelig godt på, hvad jeg laver. Omvendt ville en stjålet telefon eller et par dumpede eksamener måske være at foretrække frem for den bekymring, der har fulgt mig igennem livet.

Og så tror jeg også, jeg har enormt høje krav til, hvordan jeg skal leve mit liv. Guds 10 bud? Fuck dem, piece of cake! Prøv Spasserindens 10.000 bud.

1. Du skal ikke gå i seng uden at bruge tandtråd
2. Du skal ikke gå fra din cykel uden at låse den med mindst 2 motorcykellåse
3. Du skal ikke give folk elevatorblikket selv om det er fristende da det er ubehøvlet
4. Du skal ikke give et fesent håndtryk
5. Du skal ikke være indboforsikret for under 500.000 kr
6. Du skal ikke afvise en fyr i byen på en måde så han bliver ked af det
7. Du skal ikke ignorere hovedpine idet det kunne være meningitis og du kunne få men for livet i løbet af få timer
8. Du skal ikke glemme nære venner og familiemedlemmers fødselsdag (=den sværeste)
9. Du skal ikke glemme at svare på sms'er og være en ussel bekendt
10. Du skal ikke være en byrde for samfundet
11. Du skal ikke stirre på den mærkværdigt udseende mand der kommer gående imod dig på gaden, idet han nok er temmelig træt af folk som dig
12. Du skal ikke udtale dig om ting uden at have undersøgt dem
13. Du skal ikke have en hjem fyldt af IKEA-møbler som 25-årig
14. Du skal ikke gå ud ad døren og ligne en røvlas på almindelige dage
15. Du skal ikke befinde dig i en situation hvor du ikke er i gang med at udforske verdenslitteraturen, oh, du ophøjede kunstform
16. Du skal ikke sætte din nye plakat op med elefantsnot, thi det forringer plakatens visuelle værdi og du vil fortryde det den dag du ønsker den skal i en ramme
17. Du skal kontinuerligt bekymre dig om mails, du ikke fik svaret på, og tjenester, du ikke fik takket for, som om din dårlige samvittighed i sig selv gjorde en forskel
etc.

Omtanke, som du også selv nævner, er en præventiv ting, men det tror jeg altså ikke at bekymringer er...

Hvad sker der, hvis du ikke overholder alle de ting? Jeg mener, hvad bliver bekymringen så afløst af? :)
1
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2532
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 815
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8423
Kontakt:

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Ado » 11. mar 2016, 14:56

Jeg synes ikke jeg laver andet end at bekymre mig. Kæft, hvor har jeg spildt mange minutter/timer/dage/uger og måneder af mit liv på det.
1
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Viskelæder » 11. mar 2016, 15:02

Jeg har altid bekymret mig rigtig meget og gør det stadig. Efter jeg havde stress sidste år, synes jeg endda, det er blevet værre generelt, også selvom jeg ikke har stress længere. Ind i mellem er det som om, min hjerne kører fuldstændig i hak, og der bare kører den ene efter den anden bekymring efter hinanden.
Jeg ved dog godt, hvad det skyldes. Jeg ved også godt, hvad der hjælper.

For mig er bekymringer angst, der kommer til udtryk. Selvom man kan tro det, så er bekymringer ikke præventive eller gavnlige på nogen som helst måde. Det er i flere studier vist, at jo mere sikkerhedsadfærd (fx bekymringer), man har, desto mere vokser angsten faktisk. Den fodres af bekymringerne.
Hvad er du bange for?
2
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 151
Likede indlæg: 855

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Panton » 11. mar 2016, 15:09

Ado skrev:Jeg synes ikke jeg laver andet end at bekymre mig. Kæft, hvor har jeg spildt mange minutter/timer/dage/uger og måneder af mit liv på det.


Den gentager jeg så lige :genert:
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2052
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 468
Likede indlæg: 5915

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Smiling_Goat » 11. mar 2016, 15:18

Spasserinde skrev:Jeg vågnede midt i nat, og det er altid kritisk, fordi der er et eller andet mærkeligt med min hjernekemi om natten, I SWEAR. :D Hvis jeg vågner om natten eller tidligt om morgenen, så er ALT galt, og jeg føler hele verdens vægt på mine skuldre og alt er ved at gå galt og vi dør alle sammen lige om lidt og jeg er sikkert både infertil og får hudkræft lige om lidt osv. Det der primært var galt i nat var, at jeg var sådan helt "fuck, hvorfor har jeg spildt så meget af mit liv på at være bekymret!! Hvad laver jeg! Jeg dør lige om lidt! Jeg bliver snart 30! Hvorfor er jeg altid bekymret! Hvis jeg ikke er ubekymret nu, bliver jeg det måske aldrig! Jeg har spildt min potentielle lykke!"

Altså når jeg kigger TILBAGE på mit liv så er alle de "farlige" situationer endt godt. De knuste hjerter er vokset sammen, eksamenerne og de få reeksamener er gået godt, alle er raske og friske, det trælse knæ var bare lidt overbelastning, den sprængte blindtarm blev lappet, mor kom forbi med lidt mad hvis kontoen var tom osv.

Men fuck. Hvor. Har. Jeg. Brugt. Meget. Tid. På. At. Bekymre. Mig. Nærmest uafbrudt. Over studiet, over økonomi, over helbredet, over min familie, over parforhold.

Og når jeg ser tilbage på det, så bliver jeg bare så træls over det! Jeg bliver træls over, at jeg har brugt så meget tid i mit dybest set uproblematiske liv på at være bekymret. Øv.

Er der andre, der har det sådan? Har I kunnet gøre noget ved det? Jeg vil egentlig gerne stoppe med det øjeblikkeligt.


Jeg havde den helt samme samtale med mig selv faktisk. Den endte med, at det gik op for mig, at hvis jeg skulle give mig selv et råd fra mit dødsleje var det: "Du bekymrer dig for meget." Lidt poppet at forestille sig ens dødsleje, jeg ved det, men det gjorde indtryk på mig. Jeg ved ikke engang, hvad man gør for at at bekymre sig mindre, for jeg stoppede lige dér.

Efter den dialog er jeg nu inkarneret optimist, og overbevist om at selv de største problemer nok skal blive løst. Det, i en sådan grad, at jeg ikke engang er bekymret over at stå uden bolig fra maj (okay, jeg har lige haft et enkelt meltdown.) Jeg er overbevist om, at det nok skal gå. Det gør det jo altid.

Måske den mindre bekymringsgrad kommer helt af sig selv, næste gang du oplever noget, der normalt ville have bekymret dig? Så husker du den samtale, og kommer i tanke om alle de gange, du har været bekymret ganske grundløst.
2
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Spasserinde » 11. mar 2016, 15:37

Viskelæder skrev:Jeg har altid bekymret mig rigtig meget og gør det stadig. Efter jeg havde stress sidste år, synes jeg endda, det er blevet værre generelt, også selvom jeg ikke har stress længere. Ind i mellem er det som om, min hjerne kører fuldstændig i hak, og der bare kører den ene efter den anden bekymring efter hinanden.
Jeg ved dog godt, hvad det skyldes. Jeg ved også godt, hvad der hjælper.

For mig er bekymringer angst, der kommer til udtryk. Selvom man kan tro det, så er bekymringer ikke præventive eller gavnlige på nogen som helst måde. Det er i flere studier vist, at jo mere sikkerhedsadfærd (fx bekymringer), man har, desto mere vokser angsten faktisk. Den fodres af bekymringerne.
Hvad er du bange for?

Okay, interessant, tak for det indspark.

Og tak for dit spørgsmål om hvad jeg konkret er bange for - det er en god idé at tænke over.

Jamen jeg er bekymret for alt muligt - jeg tror at lige med mig kan det godt være lidt kompliceret at beskrive, fordi jeg flytter ret meget og gerne imellem lande, og derfor skifter det ligesom hvert halvår hvad jeg konkret er bekymret over. Kan jeg få et job når jeg er færdig med at være her, kan jeg få en bolig når jeg flytter, dækker min forsikring over X og Y, har jeg råd til at betale for flytning/forsikring/dit og dat. Der er selvfølgelig de klassiske med at nogen eller jeg selv bliver syg, eller at et eller andet på Uni gør mig studieforlænget eller giver mig et dårligt resultat (da jeg løb tør for SU for længe siden, har jeg haft ret meget arbejde ved siden af = tidspres) som går ud over mine jobmuligheder, at jeg spilder min tid på ikke at opnå noget, at mit parforhold kommer i problemer, at min familie ikke har det godt e.l. Efter en lang periode med studie og derfor en ret lav indkomst, står uforudsete udgifter også højt på listen. Og som en anden skrev: At jeg spilder min tid på at være bekymret er nu en bekymring også!

Måske det er en idé ligesom at dele bekymringerne op i de ting, hvor der rent faktisk er grund til bekymring og hvor man kan gøre noget - økonomi og forsikring fx - og så bare fortælle sig selv mht. de andre ting, at det må gå, som det går, for man kan ikke rigtigt sikre sig?
2
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Viskelæder » 11. mar 2016, 16:27

Spasserinde skrev:Okay, interessant, tak for det indspark.

Og tak for dit spørgsmål om hvad jeg konkret er bange for - det er en god idé at tænke over.

Jamen jeg er bekymret for alt muligt - jeg tror at lige med mig kan det godt være lidt kompliceret at beskrive, fordi jeg flytter ret meget og gerne imellem lande, og derfor skifter det ligesom hvert halvår hvad jeg konkret er bekymret over. Kan jeg få et job når jeg er færdig med at være her, kan jeg få en bolig når jeg flytter, dækker min forsikring over X og Y, har jeg råd til at betale for flytning/forsikring/dit og dat. Der er selvfølgelig de klassiske med at nogen eller jeg selv bliver syg, eller at et eller andet på Uni gør mig studieforlænget eller giver mig et dårligt resultat (da jeg løb tør for SU for længe siden, har jeg haft ret meget arbejde ved siden af = tidspres) som går ud over mine jobmuligheder, at jeg spilder min tid på ikke at opnå noget, at mit parforhold kommer i problemer, at min familie ikke har det godt e.l. Efter en lang periode med studie og derfor en ret lav indkomst, står uforudsete udgifter også højt på listen. Og som en anden skrev: At jeg spilder min tid på at være bekymret er nu en bekymring også!

Måske det er en idé ligesom at dele bekymringerne op i de ting, hvor der rent faktisk er grund til bekymring og hvor man kan gøre noget - økonomi og forsikring fx - og så bare fortælle sig selv mht. de andre ting, at det må gå, som det går, for man kan ikke rigtigt sikre sig?


Jeg tror, det er en god ide at finde én samlet, overordnet ting, du er bange for. Alle de ting, du nævner, er det, du bekymrer dig for, men hvad er det store tema bagved, som du er bange for? Hvad er det, du er rædselsslagen for, siden du prøver at kontrollere alting?
Det kunne lyde til, at du grundlæggende er bange for ikke at være god nok? Bolig, økonomi, forsikringer, studie osv.. Det kunne gode tyde på, at du gerne vil gøre det rigtig godt inde for alle de områder, hvor du kan "præstere", være god, være rigtig.
Jeg er på samme måde. Og jeg har lært, både via terapi og gennem mit arbejde, at præstationer oftest er det, der giver selvtillid. Man er god til noget, man passer ind i normerne i samfundet. Ofte, hvis man bekymrer sig rigtig meget om præstationer, så er det, fordi man ikke har det så godt på det andet område - selvværd. Selvværd er mere grundlæggende. Ens grundlæggende følelse af at være god nok helt ind i kernen. Hvis man er det, så er det jo egentligt lige meget, om man har 100% styr på hvert eneste skridt i sin fremtid, fordi man ved, man nok skal klare det, og at man er god nok.

Nå, jeg psyko-nørder bare nu, beklager :) Jeg kan bare tydeligt huske, at det engang gik op for mig, at jeg egentligt var bange for alting, hele tiden. Bange for, at ting ville gå galt, selv de mindste ting. Og så måtte jeg finde ud af, hvorfor i alverden, jeg var bange, og hvad det var, jeg var bange for.
1
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Sukisaki » 11. mar 2016, 16:27

Jeg gik til psykolog engang, og vi snakkede om bekymringer.
For det første sagde han at de har et formål - f.eks. er det derfor jeg har en opsparing, forsikring o.lign. - og det er jo fint. Men for nogle af os går det lidt amok.

Han sagde at jeg skulle forestille mig at jeg fangede bekymringen, som om det stod på et stykke papir.
En af mine var f.eks: Jeg er bekymret for at min far drikker sig ihjel.
Så skulle jeg spørge mig selv om der var noget jeg kunne gøre ved det.. Og hvis der ikke var, skulle jeg tage papiret, krølle det sammen og smide det ud.
Hvis det var noget jeg kunne noget ved, måtte jeg jo så forholde mig til det.

Det viste sig at langt de fleste af mine bekymringer kunne jeg ikke gøre noget som helst ved, eller også var jeg allerede igang med at gøre det.

Det virkede faktisk - for jeg følte at jeg havde taget min bekymring seriøst, men når jeg ikke kunne gøre noget ved det alligevel, var der jo ingen grund til at bruge energi på det. Jeg havde endda en notesbog til at skrive det ind i - så de kom ud af hovedet.
5
honeybee
Indlæg: 101
Tilmeldt: 15. aug 2015, 20:21
Kort karma: 6
Likede indlæg: 99

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf honeybee » 11. mar 2016, 16:41

Panton skrev:
Ado skrev:Jeg synes ikke jeg laver andet end at bekymre mig. Kæft, hvor har jeg spildt mange minutter/timer/dage/uger og måneder af mit liv på det.


Den gentager jeg så lige :genert:


Hep - også her!
Jeg overbekymrer mig og i nogle tilfælde tangerer det til angst. Det er virkelig hårdt og i den grad unødvendigt :mellow:
0
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Karkluden » 11. mar 2016, 21:22

Jeg har det præcis som dig, TS. Med de 10000 bud, den evige bekymring (hvor alting ender med at løse sig alligevel) og at jovist, betyder det, at jeg aldrig oplever "slemme" ting, men mon ikke det havde været fint at tage re-eksamen eller skulle købe en ny telefon mod at være bekymret hele tiden..
Heldigvis er min kæreste mit positive modstykke. Meget mere chill og ubekymret, men uden at være uansvarlig.

Fx har jeg lige nu hold i ryggen, og er meget bekymret for om mit vikarbureau nu ringer igen med vagter, fordi jeg måtte sige nej her fredag-lørdag. Selvom jeg ér booket søndag, mandag, onsdag, lørdag, søndag allerede... Så de er nok ligeglade med om jeg har hold i ryggen nu. Eller de dømmer mig i hvert fald ikke for det. Men i Karkludens 10000 bud må man ikke være syg.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Thomas31
Indlæg: 129
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 5
Likede indlæg: 32

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Thomas31 » 12. mar 2016, 03:31

Er det ikke lidt en kvindeting at bekymre sig over alt muligt og stresse med at klare sig godt med alle mulige eksaminer og bevise et eller andet overfor... ja hvem? og tjene penge og være uafhængig og stærk og få børn og bla bla.whatever.

Om 50 år er vi næsten alle døde. Et splitsekund. Uanset hvilken karakter man fik eller hvor mange klidbønner man fik til morgenmad. Jeg er mand og bekymrer mig vel nærmest for lidt. Den moderne verden byder på en levefod tidligere generationer end ikke kunne drømme om. Til gengæld er der også også øget potentiale for alle mulige bekymringer. Det er man nødt til at få styr på.
0

Tilbage til "Livets forhold"