Velkommen til Paradise FC

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Modesty Blame » 12. mar 2016, 07:21

Randers FC er i denne uge blevet til Paradise Hotel. Det er selvfølgelig rigtigt trist for de involverede, men vi kan vel tale om de forskellige implikationer af sagen?

1. Konetyv? Seriøst - kvinden er vel ikke blevet stjålet.

2. Borring vil ikke spille kamp så længe Keller er på holdet. Jeg kan sådan set godt forstå, at det ikke er specielt sjovt, og jeg ville nok også have svært ved at håndtere, hvis en af mine kolleger pludselig blev kærester med min ex. Men det er jo ikke arbejdspladsens problem.

3. Et fodboldhold er anderledes end andre arbejdspladser. Er et fodboldhold nu også det? Fodboldspillere tjener ofte flere penge for deres arbejde, end sådan en som mig gør. Har fodboldspillere klausuler om deres opførsel i deres kontrakter? Jeg kan godt forstå, at det er svært for en spiller, at spille sammen med én, som han har store personlige issues med. Og for arbejdspladsen betyder det en del, at holdet fungerer sammen.

Hvis et fodboldhold er en almindelig arbejdsplads, er Keller vel beskyttet af de samme regler, som jeg er på min arbejdsplads? Dvs. regler om arbejdsmiljø og den slags. Og han kan næppe lovligt fyres på grund af sit kærlighedsliv. Hvis hans kolleger så nægter at samarbejde med ham, så er han beskyttet af reglerne om arbejdsmiljø. Og uanset fodboldholdets egen holdning til arbejdsmiljøregler, så er Arbejdstilsynets holdning, at et fodboldhold er en arbejdsplads som alle andre. Så medmindre der er en klausul om opførsel i spillernes kontrakter, så kan RFC ikke på nogen måde slippe af med Keller, uden at få problemer. Og de andre spillere kan ikke slippe afsted med at fryse ham ud, uden risiko for arbejdstilsynets indblanding.

Så er der selvfølgelig degraderingen af Keller. Den var ligesom aldrig nogensinde gået i nogen anden type virksomhed, vel?

Jeg er filme glad for, at jeg ikke er chef i den klub.
6
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2279

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Zombie » 12. mar 2016, 08:01

Det virker så plat, at flere andre spillere er ude og svine Keller til på sociale medier.

Hey, jeg forstår godt at man rynker brynene og måske støtter Borring. Men at det ikke foregår væk fra offentligheden, synes jeg er virkelig smagløst. Og så har jeg det også sådan lidt... Ingen ved, hvad der er foregået reelt. Er det en længere affære eller har eks'en stoppet forholdet til Borring inden. Altså, de KAN jo sagtens have spillet fair, eks'en og Keller, og så kommer der en bunke egoer ned fra himlen og pisker en stemning op.

Det virker ikke professionelt, men meget amatøragtigt.
3
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 08:18

Den smule, jeg har hørt om sagen, bekræfter desværre nogle fordomme, jeg generelt har om mandschauvenisme og antikvarisk kønsopfattelse i fodboldverdenen. Alene det at den involverede kvinde tilsyneladende som det naturligste i verden bliver opfattet som et slags viljeløst trofæ.

Jeg kan godt forstå, at det er en hård situation for de to mænd, og at den kun bliver sværere af, at de befinder sig i en branche, hvor man ikke kan tage en pause fra hinanden, men det er da helt vanvittigt, at kolleger og ledelse hopper med på de oprørte følelser i stedet for netop at være konstruktive, når de to ikke magter det. Det er, efter min mening, faktisk først usolidarisk.

Fodboldspillere er jo generelt mennesker, der i en tidlig alder bliver udsat for en stor eksponering, og som sådan er der vel ikke noget usædvanligt i dramaet, men det er så her, man som ledelse må træde i karakter og få sine medarbejdere til at forstå, at de befinder sig på en arbejdsplads og ikke i en vennekreds.
3
Je suis un tableau noir.
Modesty Blame
Indlæg: 512
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1056

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Modesty Blame » 12. mar 2016, 08:53

Jeg er helt enig i, at ledelsen burde have gjort tingene anderledes. Men jeg tror det er problematisk, at "tvinge" to spillere til at rette ind, når det kan have så stor indflydelse på resultaterne. Jeg ville have sammenlignet det med to brandmænd, men så kom jeg til at tænke på, at fodbold ikke ligefrem handler om at redde liv. Så det var en elendig sammenligning.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 09:07

Modesty Blame skrev:Jeg er helt enig i, at ledelsen burde have gjort tingene anderledes. Men jeg tror det er problematisk, at "tvinge" to spillere til at rette ind, når det kan have så stor indflydelse på resultaterne. Jeg ville have sammenlignet det med to brandmænd, men så kom jeg til at tænke på, at fodbold ikke ligefrem handler om at redde liv. Så det var en elendig sammenligning.


Ledelse behøver ikke være lig med kadaverdisciplin.
Man kunne have sørget for krisehåndtering og mediation til de to involverede og rådgivet kollegerne om, hvordan de bedst tackler (no pun intended) situationen og undgår at optrappe konflikten.
Samlet set været tydelig omkring, hvad man forventer af folk i deres rolle som medarbejdere.
At det ikke sker, skyldes nok, at ledelsen selv er formet af mange år i samme branche og derfor opfatter spillernes opførsel som forståelig.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Pølsemix
Indlæg: 335
Tilmeldt: 26. okt 2015, 17:56
Kort karma: 14
Likede indlæg: 297

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Pølsemix » 12. mar 2016, 09:08

Hvis spillertruppen ikke har tillid til Keller kan han selvfølgelig ikke være anfører, det er 100 % op til træneren at bestemme hvem der bærer bindet på armen. Her er der ikke noget at komme efter.

Jeg forstår heller ikke at denne sag skulle dokumentere mandschauvinisme i fodboldverdenen, ingen har da sagt at ekskonen ikke har nogen vilje, kritikken går på at Keller indleder et forhold til en holdkammerats ekskone. De er fortsat kolleger så det ville da give en speget situation på enhver arbejdsplads. Situationen ville da ikke være anderledes, hvis det handlede om to kvinder og en mand.

Hvad har ledelsen gjort forkert? Borring har fået orlov, og Keller er fortsat i klubben og endda udtaget til den næste kamp. De har udvist forståelse og opretholdt deres forpligtelser overfor deres ansatte.
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf LaScrooge » 12. mar 2016, 09:12

Typisk, at hun ikke bliver omtalt ved navn, men blot som "konen". Hun er bare noget mænd kæmper over, ikke et selvstændigt individ. Man kan lave aftaler i omklædningsrummet om at hun er mindre vigtig end holdkammeraterne og så kan man rase over at hun alligevel bliver sat højere, for ens tryghed som mand lå i at de andre heller ikke syntes hun var vigtig.

Latterlig situation, men heldigvis virker ham Keller rimeligt fornuftig.
1
No1
Indlæg: 489
Tilmeldt: 14. sep 2015, 05:37
Kort karma: 57
Likede indlæg: 464

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf No1 » 12. mar 2016, 09:35

Jeg synes det er totalt useriøst at køre smædekampagne mod Keller i medierne. Man kan ikke stjæle en partner, som ikke er villig til at gå. Jeg har ondt af parrets børn; og af at de på et tidspunkt kan Google sig frem til forældrenes privatliv.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 09:43

Pølsemix skrev:Hvis spillertruppen ikke har tillid til Keller kan han selvfølgelig ikke være anfører, det er 100 % op til træneren at bestemme hvem der bærer bindet på armen. Her er der ikke noget at komme efter.

Jeg forstår heller ikke at denne sag skulle dokumentere mandschauvinisme i fodboldverdenen, ingen har da sagt at ekskonen ikke har nogen vilje, kritikken går på at Keller indleder et forhold til en holdkammerats ekskone. De er fortsat kolleger så det ville da give en speget situation på enhver arbejdsplads. Situationen ville da ikke være anderledes, hvis det handlede om to kvinder og en mand.

Hvad har ledelsen gjort forkert? Borring har fået orlov, og Keller er fortsat i klubben og endda udtaget til den næste kamp. De har udvist forståelse og opretholdt deres forpligtelser overfor deres ansatte.


Spørgsmålet er, om hvad der er en valid grund til at miste professionel tillid.
Det har ingen betydning for en fodboldspillers faglighed, at han indleder et forhold til en kollegas (eks)kone. De andre spillere er velkomne til at være vrede og forargede i deres fritid, men når de er på arbejde, vil jeg mene, at de er forpligtede til at respektere den person, som er udnævnt til anfører.
Jeg kan godt se, at der kan være et overlap her, fordi en anfører også skal være en moralsk hjørnesten på et hold, men når hans brøde ikke engang delvist er relateret til hans evner til at agere fair på banen, synes jeg, at det kan diskuteres, om træneren bare skal føje de andre spilleres mistillid eller i stedet lade dem vide, at hvis de ikke evner at opføre sig professionelt, er det dem, som det vil få konsekvenser for.

I den forbindelse er det værd at se på retorikken omkring det skete. "Konetyv" er allerede nævnt, og der lader ligeså til at være konsensus om, at Christian Keller har hugget, snuppet og stjålet en anden spillers kone. Det siger, vil jeg mene, noget, om hvilket point of view sagens internt anskues fra. Man kunne nemlig også tale om, at Christian Keller og Kira Egsgaard Borring, der er separeret fra Jonas Borring, har fundet sammen. At kvinden pr. automatik gøres til objekt må bunde i en særlig kønsopfattelse, og den må man mene om, hvad man vil. Personligt finder jeg den chauvenistisk overfor begge parter, da det er tydeligt, at den også er kraftigt medvirkende til, at Christian Keller bliver så udhængt, som han gør.

Jeg tror, at du har helt ret i, at en lignende situation vil give konflikt på alle arbejdspladser. Jeg har fx. selv oplevet den i kulturlivet.
Men der er forskel på, hvordan konflikten tackles, og her lader der til at være meget vidde grænser i fodboldverdenen. Fx. vurderer Stig Tøfting (og ja ja, it takes one to know one, men alligevel...), at det er sandsynligt, at Christian Keller vil blive udsat for vold af sine kolleger. Det er da udtryk for en mildest talt uhørt kultur sammenlignet med stort set alle andre brancher.
Senest rettet af DetSorteCirkus 12. mar 2016, 09:46, rettet i alt 1 gang.
4
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 09:45

LaScrooge skrev:Typisk, at hun ikke bliver omtalt ved navn, men blot som "konen". Hun er bare noget mænd kæmper over, ikke et selvstændigt individ. Man kan lave aftaler i omklædningsrummet om at hun er mindre vigtig end holdkammeraterne og så kan man rase over at hun alligevel bliver sat højere, for ens tryghed som mand lå i at de andre heller ikke syntes hun var vigtig.

Latterlig situation, men heldigvis virker ham Keller rimeligt fornuftig.


Jeg måtte søge på "Jonas Borring kone" for overhovedet at finde hendes navn.
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6105
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 555
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10305

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf icelady » 12. mar 2016, 09:54

Jeg forstår slet ikke, så mange udelukkende er sure på Keller.

Det er da immervæk hende, der ikke har takket nej til hans interesse for hende. :gruble:

Jeg synes sagen er latterlig; de burde være professionelle, men istedet Bohring krav om at Keller ikke må være på holdet.

Altså...du har mistet din kone til en holdkammerat. Ja, det gør da ondt, men såfremt I har været separeret, da hun indledte forholdet med Keller, så forsøg at komme videre.
1
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 151
Likede indlæg: 855

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Panton » 12. mar 2016, 10:26

Jeg er åbenbart den eneste der synes Keller har lavet en svinestreg og overskredet et kodeks. Man dusker da ikke en vens ex, med hvem han både har været gift med og har børn med. Det gør man bare ikke. Det er ulækkert. Klart folk reagerer som de gør og har man sin ære i behold holder man sig fra vennekredsen og dennes kærester eller ex. Medmindre man først clearer det med vennen hvad enten man er mand eller kvinde.

Der er da også forskel på det om det er en flirt i 4 mdr eller en man har været gift med og har børn med. Hun er da ligeså dum at gå med til det, og jeg synes fandme ikke Keller har håndteret denne sag særligt godt og det bliver nok ikke sjovt imorgen mod Brøndby.

Hvis man har venner som Keller der kan stikke en i ryggen behøver man ingen fjender. Jeg har så svært ved at se hvordan det bare er "normalt" hvad han har gjort??? Det er en svinestreg og hende Kira er ligeså medvirkende.
6
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 10:30

Panton skrev:Jeg er åbenbart den eneste der synes Keller har lavet en svinestreg og overskredet et kodeks. Man dusker da ikke en vens ex, med hvem han både har været gift med og har børn med. Det gør man bare ikke. Det er ulækkert. Klart folk reagerer som de gør og har man sin ære i behold holder man sig fra vennekredsen og dennes kærester eller ex. Medmindre man først clearer det med vennen hvad enten man er mand eller kvinde.

Der er da også forskel på det om det er en flirt i 4 mdr eller en man har været gift med og har børn med. Hun er da ligeså dum at gå med til det, og jeg synes fandme ikke Keller har håndteret denne sag særligt godt og det bliver nok ikke sjovt imorgen mod Brøndby.

Hvis man har venner som Keller der kan stikke en i ryggen behøver man ingen fjender. Jeg har så svært ved at se hvordan det bare er "normalt" hvad han har gjort??? Det er en svinestreg og hende Kira er ligeså medvirkende.


Det ved jeg ikke, om du er den eneste, der synes, da startindlægget og den videre debat har handlet om den professionelle side af sagen og ikke den private.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2279

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Zombie » 12. mar 2016, 10:34

Panton skrev:Jeg er åbenbart den eneste der synes Keller har lavet en svinestreg og overskredet et kodeks. Man dusker da ikke en vens ex, med hvem han både har været gift med og har børn med. Det gør man bare ikke. Det er ulækkert. Klart folk reagerer som de gør og har man sin ære i behold holder man sig fra vennekredsen og dennes kærester eller ex. Medmindre man først clearer det med vennen hvad enten man er mand eller kvinde.

Der er da også forskel på det om det er en flirt i 4 mdr eller en man har været gift med og har børn med. Hun er da ligeså dum at gå med til det, og jeg synes fandme ikke Keller har håndteret denne sag særligt godt og det bliver nok ikke sjovt imorgen mod Brøndby.

Hvis man har venner som Keller der kan stikke en i ryggen behøver man ingen fjender. Jeg har så svært ved at se hvordan det bare er "normalt" hvad han har gjort??? Det er en svinestreg og hende Kira er ligeså medvirkende.


For det første er de kollegaer, men måske ikke venner.
For det andet, så tror jeg at de fleste godt kan se det ufede i situationen, men som professionel må man hanke op i sig selv og ikke hensynke til teenage-stadiet.

Derudover aner vi intet om de interne relationer. Hvis nu Keller og Borring ikke er buddies uden for banen, kan det være nemmere at se, hvordan det her kan ske.
Derudover tænker jeg på en lignende sag jeg kender godt, hvor "konetyven" dag ud og ind hørte på utroskabshistorier fra kollegaen. Da kollegaens kone skrider, og han senere falder i snak med hende - og falder for hende - har han ingen skrubler ved at rykke på det. For kollegaen er ikke en ven, og har aldrig behandlet ekskonen godt.

Fordi det her er privat så er der meget vi ikke ved om hverken de implicerede parter eller deres indbyrdes forhold på kryds og tværs. Derfor burde det holdes internt og privat, og ingen udefrakommende bør dømme.
3
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Velkommen til Paradise FC

Indlægaf Dikus » 12. mar 2016, 12:14

Jeg kan ikke heeeeelt lade være med at sammenligne min egen situation, hvor min nuværende kæreste er chef for min eksmand og kom i vores hus som ven, mens jeg var gift med min eks.

Lad mig bare sige, at den mand, der kaldte mig "stjålet" ville få ørerne i maskinen. Og den mand, der ikke opførte sig voksent og ordentligt både privat og professionelt... Han blive betragtet som den pinlige.

Det, der foregår i den klub, er infantilt.
3

Tilbage til "Livets forhold"