Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4101
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5962

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf LadyFox » 28. mar 2016, 08:30

Hurrze skrev:
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...


Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.

Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.


Har intet sted skrevet jeg ville blive for enhver pris... Igen igen, der er forskel på at forlade en pga psykisk sygdom og pga konskvenser heraf. Ville ikke forlade nogen pga psykisk sygdom nej, men ville kunne gøre det hvis konskevenserne heraf var for ødelæggende. Kan godt være jeg bliver lidt hård nu, men nej det er langt fra ligeså hårdt at være pårørende som at være syg. Og ja har været i begge situationer, da både min mor, min moster og 2 af mine eks kærester også er psykisk syge.... Vi for det meste hader sygdommen ligeså meget som vores pårørende hader faktumet at det kan ødelægge ting.... Det kan slet ikke komme i nærheden af det.... Og her siger jeg ikke at det ikke er hårdt at være pårørende... Det er pisse hårdt, det ved jeg. Men det kan stadig ikke komme i nærheden at have mærket psykisk sygdom på egen krop og sjæl. Det er mindst ligeså opslidende at være den syge, kan hvis man er meget syg også være invaliderende hvor man ikke kan leve sit liv fuldt ud, eller som man gerne vil pga sygdom. Jeg vil helst ikke generalisere, men gør det lidt alligvel. De fleste forstår bare ikke hvordan det er at være den syge hvis de ikke selv har været syge. Jo de kan forstå det meste, men næsten aldrig den sidste del....


Det synes alligevel du gør, når du for det første undlader at tage den del af indlægget med hvor der bliver nævnt at ændre karakter og du senere trækker i medgang og modgang ind i det. Altså. Hvis det ikke er rimeligt at forlade en partner der ændre karakter grundet sygdom, og heller ikke i modgang - hvornår er det så "okay" at forlade en partner?

Jeg synes ikke du er hård, men jeg synes du gør din egen virkelighed til sandheden - altså, du virker meget farvet af dine egne oplevelser. Blot fordi du oplever at det er hårdere at være syg end at være pårørende er det jo ikke nødvendigvis sådan er er i alle tilfælde. Mine oplevelser er ikke at det ene nødvendigvis er hårdere end det andet. Jeg selv et bedre til at være syg end til at være pårørende. Jeg ved også at min mor ikke har haft det lettere end jeg med min sygdom,, det er bare nogle andre problematikker min mor har haft end jeg, nogle andre bekymringer. Men det gør ikke nødvendigvis lettere.


Tror ikke du læser hvad jeg skriver. Skriver jo netop det er iorden at forlade en pga konsekvenserne, men ikke pga sygdommen alene. Og nej jeg tager ikke kun udgangspunkt i mig selv, men vil have noget imod at udstille de mange personer jeg tager udgangspunkt i her. Har et stort netværk af folk der er ligesiddede med mig, bla fordi jeg har boet sammen med rigtig mange der er psykisk syge, men som sagt vil ikke udstille nogen her.. :)

Jeg læser hvad der skriver. Problemet er at du tager udgangspunkt i noget du har misforstået.

Jeg anfægter ikke at du og dem du kender har haft det svære end de pårørende med sygdom, det ved du helt sikkert bedst. Det eneste jeg siger er at det KAN være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg - det ved jeg blandt andet fordi at jeg både pårørende og syg, og JEG oplever at jeger bedre til at være syg end til at være pårørende. Jeg oplever det også ved at have pårørende selv - den frygt og bekymring min mor har haft i baghovedet i mange år, altså frygten for at miste mig, selv de mange dage hvor jeg har det fint, og selvom jeg VED at jeg ikke er selvmords truet - det ved hun jo ikke. Frygten for at jeg er virkelig dårlig, vil altid være meget nært liggende for min mor, især da jeg er mester i at skjule dårlige perioder og jeg for længst er flyttet hjemmefra - min mor har ingen kontrol over min sygdom, det harjeg til dels. Min mor har også en sort samvittighed hun ikke behøver at have, for de ting der skete før hun vidste jeg var alvorlig syg, og jeg bare virkede som et møg ubehageligt, aggressivt og destruende teenager - den slipper hun aldrig, heller ikke selvom jeg har tilgivet hende og ikke mener jeg har noget at tilgive - følelsen af at have været en dårlig mor. Det anser jeg som værende mindst lige så hårdt om det er for mig at leve med min sygdom - især fordi jeg kan få hjælp, medicin osv. med min kroniske diagnose, min mor hun kan bare snakke med mig, og krydse sine fingre.
Jeg ved der er andre der har samme oplevelse som jeg har - også fordi jeg har en historie der indholder indlæggesler, institutioner, gruppeterapi, familiegrupper, osv.
Senest rettet af LadyFox 30. mar 2016, 06:05, rettet i alt 1 gang.
1
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 788
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1288

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf hotlips » 30. mar 2016, 02:43

Hurrze skrev:
Mani skrev:
Hurrze skrev:
Mani skrev:Ej - come on - du læser en masse ind i en bemærkning, som slet ikke står der. Der står jo bliver psykisk syg eller på anden vis ændre karakter - og det har jeg fuld forståelse for. Jeg har også en diagnose - og jeg forstår sagtens hvis man ikke orker blive for en værd pris.

Du tolker voldsomt når du gør det til at man går fra sin partner lige meget hvad.


Har intet sted skrevet man eller jeg ville blive ved partneren uanset hvad. Som jeg har skrevet i mit indlæg lige før er der betydelig forskel på at forlade pga psykisk sygdom, og så pga konskvenserne af psykisk sygdom. Når man skriver forlade pga psykisk sygdom, kan det meget nemt forståes som at forlade kun pga sygdommen. Kun fordi der opstår sygdom, ikke pga den måde sygdommen er på og konsekvenser heraf.... Læs hvad jeg skriver ovenover her.... :)

Men hvad i alverden er du så uenig i, når der bliver skrevet psykisk sygdom eller på anden vis ændre karakter? Der står jo ikke 'forlader ved psykisk sygdom lige meget i hvilken grad og ligegyldig om den påvirker karakteren eller ej'
Er det nødvendigt at tilføje disclaimere hver gang man skriver noget? For jeg synes at det fremgår tydeligt at vedkommende mener ved psykisk sygdom, der ændre partnerens karakter i væsentlig grad.


Det står psykisk sygdom der ændret karakteren ikke psykisk sygdom der KAN ændre karakteren. Sorry hvis jeg ser det forkert, men for mig lyder det altså bare som at psykisk sygdom altid gør at personen ændrer karakter, eller altid får voldsomme konskvenser. Da jeg fik konstateret mine psykiske sygdomme havde jeg haft den fra barnsben, de blev bare først opdaget senere i livet. Jeg har altid været den samme også selvom jeg har fået diagnose på.... For mig lyder det stadig som at man altid ændrer karakter hvis det opstår, hvilket ikke er sandt. Man kan godt leve i et sundt forhold med en der er psykisk syg, ellers ville jeg aldrig få et sundt forhold (hvilket jeg ikke tror på) da jeg altid vil være syg pga jeg har ADHD....


Det er ikke det der står, det er ikke det det blev ment,du har sågar fået en beklagelse over det var formuleret som det var så drop det dog.

Jeg synes det var en fin ting der blev taget op men nu er tråden jo kørt helt af sporet og jeg er for irriteret til at gide alligevel.
3
LaSantaGirl
Indlæg: 10
Tilmeldt: 29. mar 2016, 22:33
Kort karma: 0
Likede indlæg: 7

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf LaSantaGirl » 5. apr 2016, 23:23

Det jo ret forskelligt . Jeg var lidt en vild kanin i HF dagene men nu kan der da godt gå lang tid imellem både dates og kærester. Jeg har ikk behov for T slæbe fremmede med hjem vil heller noget fast :)
0

Tilbage til "Forhold og sex"