Min første køkkenhave

Få hjælp til indretning af din bolig, eller blær dig med din nye kakkelovn!
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 22. mar 2016, 10:44

I mit dejlige sommerhus, som jeg købte sidste år, vil jeg have køkkenhave.
Det siger sig selv, at udbyttet risikerer at svigte, når den kun kan blive passet i weekenderne.
Jeg er gået shop-amok i frøposer til 2-5-10 og enkelte op til 15 kr. stykket.
Jeg har nok ca. 40 poser frø ialt :blush:

Jeg forestiller mig, at krydderurter bliver sået langs huset (ud for køkkenet).
Sarte ting som tomat, agurk, peberfrugt og aubergine - samt ærter, fordi de så kan klatre op af hegnet - bliver plantet ved terrassen.
Resten får plads bagerst i haven.

Første projekt er at få jorden klar - ca 10% af den fremtidige køkkenhave er græstørven vendt i efteråret - resten står stadig som græs/mos-plæne :nerve:
Så på torsdag drager jeg afsted med 3 ruller sorte sække. Så bliver arealet dækket (jeg husker at lave huller i plastikken - det er vel bare at stikke i den med en greb :-p ) og så må jeg jo grave et stykke af gangen. Det hele skal jo heldigvis ikke sås samtidig.

Jeg er ved at bikse en køkkenhave-dagbog sammen: Hver afgrøde får sin egen side med frøposen, dato(er) for såning/udplantning, succesrate og om jeg skal have mere/ det samme/ mindre til næste år.

Jeg er i fuld gang med at læse op på, hvornår de enkelte ting skal sås, og håbet er at få de første frø i jorden 1. april - jeg har købt 2 væksttunneller i Lidl, så mon ikke det går at starte så tidligt med de første par rækker :genert:


Jeg skal helt sikkert også have nogle hindbærbuske i stedet for nogle af alle de syrener og snebær, der hidtil har stået - men der må jeg nok i et havecenter: Hverken Netto's til 25 kr. eller Lidl's til 16 kr. har sortsbetegnelse :sur:
1
didaa
Indlæg: 68
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 10
Likede indlæg: 72

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf didaa » 22. mar 2016, 19:33

Tillykke med sommerhuset - det er altså en fantastisk ting at eje!

Nogle ting du skal overveje:
- hvordan er dyrelivet i området? Ligeså nuttede jeg synes vores rådyr og harer er i haven, ligeså hidsig bliver jeg når de æder mine frugttræer, buske og planter. For det gør de uden undtagelse! ALT skal hegnes inde.
- hvis du kun kommer i weekenden, så vil du få mere end svært ved at holde liv i de sarte planter som tomater, agurker og lign. Bare en dag med sommersol og jorden er tør. Så her skal du tænke i kapillærkasser du fylder godt op. Jeg har også startet med at plante krydderurter i de kasser, og her i efteråret satte jeg dem så i jorden og vandede flittigt. Hvordan det er gået må vi se, men vores sommerhusjord er også meget sandet, og kombinationen med store birketræer gør at det er svært at holde på fugten.
- med den vejrudsigt der er lige nu, så ville jeg vente et par uger med at så, eller alternativt at du forspirer og så planter ud om en måneds tid.
- mht. hindbær (og andre bærbuske) så kan det være godt givet ud at besøge en planteskole. Hindbær kan jeg anbefale sorten autumn bliss. De kommer sensommer og flere gange, men er så uden orm og er virkelig lækre. Blåbær skal du huske at du skal have forskellige sorter til at bestøve.
4
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 22. mar 2016, 21:17

Dyrelivet er der nogenlunde styr på: forrige ejer havde hund, så grunden er indhegnet= rådyrene kan ikke komme på besøg.
Der er en million-milliard dræbersnegle, så bedene skal hegnes ind. Det bliver sådan en plastik kant med kobber.

Jeg har jo ikke haft huset så længe, så jeg ved ikke, hvordan jorden er - men den virker generelt ret fugtig. Da jeg lukkede for vandet i juledagene, måtte jeg øse vand op af brønden for at finde håndtaget - vandspejlet var ca 25 cm under jordhøjde (og naboens indkørsel var et fint soppebassin) :tie:

Det med vand til de sarte planter må jeg lige overveje :gruble:

Jeg har luret, at det er lige tidligt nok at så, men satsningen er at slippe godt afsted med en enkelt væksttunnel (1x4 meter) med salat. Det skulle kunne spire fra 5 grader.
0
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 24. mar 2016, 21:02

Så blev de første 2 x 2,75 meter nogenlunde klar: det meste græs og mos er fjernet og jorden er løsnet i et spadestiks dybde:
image.jpg

Jorden virker ret lerholdig :gruble: men der ser heldigvis ud til at være mange regnorme.
Og så har jeg vist gjort, hvad jeg kan for at få de første frø i jorden d. 1. april.
Så er resten op til vejrguderne:
image.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
2
Firebird
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Geografisk sted: Pladderpaddelandsby
Likede indlæg: 1284

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Firebird » 25. mar 2016, 02:25

Det ser spændende ud. :gogo: Jeg agter at følge denne tråd. Må jeg anbefale Jens Juhl & Sølva Falgrens Økologisk have. Der er rigtig mange gode tricks i. Især omkring jordbeabejdelse. Jeg har også lerjord, og det kan betale sig at mulde den op for at få en godt resultat.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
1
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 25. mar 2016, 08:17

Så er frøene sorteret lidt. Det er dæleme svært, når man ikke ved så meget om det, og man sidder med 3 forskellige skemaer over så-tidspunkter, der ikke er enige.

Jeg synes ikke helt, vejrudsigten er med mig, men krydser fingre for følgende plan:

Hold 1 - 1. april: 4 slags salat, spinat og radise.
Hold 2 - 15. april: kartoffel, rødbede, forårsløg, porre, bladbede, skorzonerrod, kålrabi og gulerod.
Hold 3 - 29. april: glaskål, fennikel, savojkål, spidskål, blomkål, broccoli samt lidt ekstra salat og spinat.

Forspiring må jeg også hellere få gang i her i påsken - der skal lige læses op, men det er vist tomat, squash, aubergine, ært, bønne og jordbær nu og agurk samt majs lidt senere.

Krydderurterne er bare, når jeg får bedet klar.

Sidste udfordring er, at jeg har købt frø til rabarber og asparges: Jeg skal finde en god plads til dem, og må hellere fra starten sørge for den rigtige jord - det er nok noget besværligt at skifte joden senere, når de først står der.
0
Firebird
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Geografisk sted: Pladderpaddelandsby
Likede indlæg: 1284

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Firebird » 25. mar 2016, 08:24

Hvilken sort kartofler vil du have? Kartofler kan med fordel forspires, og man lægger kartofler 1.maj eller deromkring. Frosten ved du.
0
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Firebird
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Geografisk sted: Pladderpaddelandsby
Likede indlæg: 1284

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Firebird » 25. mar 2016, 08:26

Er det grønne eller hvide asparges du vil have. De er meget varmekrævene, og vil gerne have noget guf (læs lort) at leve af.
0
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 25. mar 2016, 08:57

Vi har altså haft sidste nattefrost - NÅ!
Og det bliver bare de kartofler, der spirede før jeg nåede at bruge dem :genert:

Asparges - det er dem her:

Asparges, 'Argenteuil'
En god sort, der år efter år udvikler sprøde spiselige skud i forårsmånederne. Skuddene høstes, når de er ca. 10-15 cm. lange.
Man kan høste grønne asparges fra planternes 3. leveår.
Denne sort kan også bruges til fremdyrkning af hvide asparges, der regnes for at være en rigtig delikatessegrøntsag...

Det er lidt mere arbejdskrævende at fremdyrke hvide asparges. Hvert forår, når skudspidserne viser sig i jordoverfladen, skal rækken med aspargesplanter nemlig dækkes med en ca. 30 cm. høj jordvold. Man kan sige, at man skal hyppe planterne, ligesom man hypper kartofler.
Når skudspidserne efterfølgende begynder at vokse frem i toppen af jordvolden, skæres de af helt nede ved jordoverfladen.
Man kan høste af planterne til omkring sankthans. Herefter jævnes jordvolden ud igen, og planterne fortsætter så væksten ligesom grønne asparges.
Man kan høste hvide asparges fra planternes 3. leveår og mange år frem.

Mængde : Minimum 200 frø.

Såning : Forkultiveres indendørs i april-maj. Kan også sås direkte på voksestedet i maj-juni.
0
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 27. mar 2016, 06:38

En omtrentlig skitse af grunden. Udhuse og røn er kommet ca. 1/2cm (= 1,25m) for langt mod syd.
Mod syd står hegnet ikke i skellet, men på den stiplede linje

Det grønne felt er det køkkenhave, der ER gravet - det orange er det køkkenhave, der mangler at blive gravet :genert:
Det tomme felt midt i køkkenhaven skyldes en ribsbusk, der skal flyttes.

image.jpg


De der asparges ville stå perfekt nede i det sydøstlige hjørne - skjult af udhus og hassel. Det bliver så bare ikke de første par år, for der har stået nogle kæmpe syrener. Men jeg kunne nok sætte dem i den sydvestlige trekant, når jeg har fået fliset alle de grene, der ligger.


Og så er jeg kommet til at købe 3 pinde med rødder :fløjt:
Men altså ... Den der papæske nede i Lidl stod og råbte: "Jeg er lige den kirsebærsort, du kigger efter. Jeg ser ikke ud af meget, men jeg koster kun 39 kr ... Det er det samme som en pakke cigaretter eller en frokostpizza."
Den fik så følge af en ferskenpind - kan de overhovedet li' at bo udendørs i Danmark? :s og en sveskeblomme :genert:
Kirsebær og blomme bliver sat ud mod vejen (nord) mellem hasselkrattet og huset. Der skal ikke være træer for tæt på huset mod nord og nordøst, for jeg vil ikke risikere trærødder i septiktank/vandrør/afløb. Ferskenen mangler at finde sit nye hjem.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
4
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1964

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Mani » 27. mar 2016, 06:55

Vi har en dværgfersken - den står op ad en sydvendt udhusvæg og har overlevet uden problemer de sidste 5 år. Vi fik at vide den ikke måtte stå op ad vores hus, da varmen fra huset kunne få den til at blomstre for tidligt så. Den giver ikke mange frugter ifht. vor meget den blomstre, men den giver mellem 5 og 10 ferskner pr. år og er så fin op ad vægen ved vores terrasse :lun:
1
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Faceless
Indlæg: 335
Tilmeldt: 15. sep 2015, 07:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 371

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Faceless » 1. apr 2016, 13:38

Hvad med løg? Det er altså godt at plante løg og gulerødder sammen, for at undgå orm i gulerødderne.

. . . Hvidløg?
0
Mine drenge M'08/M'09/E'12/M'12/E'13/E'15/P'16 :lun:
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 607

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf Stars » 1. apr 2016, 17:36

Der er forårsløg og porrer i kassen ... hvidløg kunne også sagtens komme i spil :)

De første frø kom i jorden i dag.
Jeg skal nok ikke sætte forventningerne for højt til salaten - der er vist skygge lidt mere af dagen, end jeg havde regnet med :genert:

I den ene tunnel er fire rækker salat (pluksalat, hovedsalat, iceberg og lollo rossa) og i den anden 1 række spinat, 2 rækker radise og en række kartofler (6 stk).

Tomat, peberfrugt, ærter og jordbær blev sat til forspiring i mandags. Ærterne er begyndt at kigge op.
0
godtnavn
Indlæg: 1996
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 214
Likede indlæg: 1231

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf godtnavn » 1. apr 2016, 17:55

Jordbær tager mad da stiklinger? Har hørt det bliver skidt fra frø.

Hvidløg skal så vidt jeg ved sættes om efteråret, det var hvad jeg læste mig til for et par år siden og min sat i efteråret blev gode :)
0
godtnavn
Indlæg: 1996
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 214
Likede indlæg: 1231

Re: Min første køkkenhave

Indlægaf godtnavn » 1. apr 2016, 17:56

Hov, husk at sørg for salaten har masser af vand, salat går i stok når de mangler vand og så ryger den gode smag. Det var en begynderfejl jeg selv lavede sidste år :)
1

Tilbage til "Bolig"