Passende alder til at få børn

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 250
Likede indlæg: 1838

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf KinderBueno » 24. mar 2016, 22:33

Min venindes forældre var begge 40, da de fik hende. De havde prøvet i 15 år og havde egentlig opgivet håbet, så det er jo en meget smuk historie. Men min veninde er 26, og hun har ikke et særligt nært forhold til sine forældre, dels på grund af deres alder. De er gamle af sind og svære at snakke med om de ting, der fylder i hendes liv.

Mine egne forældre var 33 da de fik mig, og det har været fint. Men min søster, som er 10 år ældre end mig, har to børn, som har fået og stadig har meget tætte bånd til sine bedsteforældre, fordi de kom så tidligt. Jeg frygter, mine fremtidige børn ikke får lige så meget ud af sine bedsteforældre, fordi både jeg og min kæreste er yngst i søskendeflokken.

Så, jeg tror jeg synes, den ideelle alder er 25-35. Jeg gider ikke skrive alle disclaimers. :)
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8402
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10260

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Fru Sunshine » 24. mar 2016, 22:36

Jeg har heller aldrig følt, at jeg mistede min ungdom. Tværtimod. Og nu er jeg bare glad for, at jeg kan nyde min frihed i en forholdvis ung alder, hvor der stadig er energi, og hvor vi har råd til alt det, vi gerne vil nå.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
HappyPaww
Indlæg: 2471
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 316
Likede indlæg: 5713

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf HappyPaww » 24. mar 2016, 22:42

Der er mange der nævner det med gamle bedsteforældre - men altså, så længe de er nogenlunde raske og rørige, gør det da ikke så meget at de er oppe i årene?

En 50-55 årige bedstemor er jo som regel stadig på arbejdsmarkedet og har ofte gang i en masse - fx den der anden "ungdom" de nu kan have, nu hvor børnene er blevet voksne og de stadig er relativt unge.
Hvorimod en bedstemor omkring de 70 typisk ikke arbejder og har mere tid til at hellige sig børnebørnene - og måske også større lyst til det. Som i min families tilfælde, så føler vi at vi har det bedste af begge verdener - deriblandt den rare gamle mormor der har tid til at være der for børnebørnene, have dem på ferie/pasning i mere end en dags tid, kan træde til ved sygdom osv i modsætning til den arbejdende yngre bedste.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2570
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 501
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5658

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. mar 2016, 22:51

HappyPaww skrev:Der er mange der nævner det med gamle bedsteforældre - men altså, så længe de er nogenlunde raske og rørige, gør det da ikke så meget at de er oppe i årene?

En 50-55 årige bedstemor er jo som regel stadig på arbejdsmarkedet og har ofte gang i en masse - fx den der anden "ungdom" de nu kan have, nu hvor børnene er blevet voksne og de stadig er relativt unge.
Hvorimod en bedstemor omkring de 70 typisk ikke arbejder og har mere tid til at hellige sig børnebørnene - og måske også større lyst til det. Som i mon families tilfælde, så føler vi at vi har det bedste af begge verdener - deriblandt den rare gamle mormor der har tid til at være der for børnebørnene, have dem på ferie/pasning i mere end en dags tid, kan træde til ved sygdom osv i ledsætning g til den arbejdende yngre bedste.


Hos os har alderen ingen indflydelse på hvad bedsteforældrene har at tilbyde os, og de kræfter de ligger i det.
Men vi kan sagtens mærke at farmor + farfar er ældre end mormor og morfar, særligt er farfar bare fysisk gammel, og var det tidligt.

Mine forældre er stadig erhvervsaktive, men de byder lige så meget ind på hjælp med børn, og praktiske opgaver omkring hus og hjem, som mine svigerforældre gør.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 22:52

DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.
1
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 1579
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 491
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 4922

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Rikke » 24. mar 2016, 22:53

Jeg ville have elsket at få barn i mine 20'ere, men jeg endte jo med at være 35 før jeg fik et barn med hjem.
Min mor var 17. Min mormor var 18 (stod i øvrigt som enlig mor til 3, da hun var 21) og det havde da været en ren katastrofe, hvis jeg havde fulgt det mønster.
Jeg ville gerne have haft en mere, og var på et tidspunkt også klar til at give køb på min egen personlige grænse på 40 +/- et år eller to, fordi kærligheden, fra min side, var der. Det er den ikke mere. Nu er der "kun" kærligheden til nattesøvn :D
1
:whip:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3644
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 735
Likede indlæg: 6170

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Rapfisk » 24. mar 2016, 22:55

Jeg har aldrig forstået, hvad det egentlig er, det liv, der ikke kan forenes med børn. Ja, børn koster penge og kræver en vis mængde planlægning og omtanke, men nogle gange tror jeg, folk er for snævre i deres opfattelse af, hvordan livet med børn skal se ud.
5
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 22:59

Rapfisk skrev:Jeg har aldrig forstået, hvad det egentlig er, det liv, der ikke kan forenes med børn. Ja, børn koster penge og kræver en vis mængde planlægning og omtanke, men nogle gange tror jeg, folk er for snævre i deres opfattelse af, hvordan livet med børn skal se ud.


I mit tilfælde er det f.eks. at bygge en virksomhed op. Det kommer til at kræve 80 timers arbejdsuger (mindst), en meget skrabet økonomi og en masse rejseaktivitet i udlandet.

Det liv vil jeg simpelthen ikke byde et spædbarn. Omvendt er jeg heller ikke i en branche, hvor man kan sidde på en god idé i 10-15 år, for så er markedet for længst videre.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2570
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 501
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5658

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. mar 2016, 22:59

englishchannel skrev:
DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.



Jeg møder bare jævnligt en udtrykt holdning om at jeg som menneske er gået glip af en masse, og at mit tilvalg af børn, har været fravalg af noget andet, typisk noget værdifuldt og dannende, noget karakterskabende. (og så dannende og karakterskabende er 9 onenightstands, 2 længervarende forhold, et skift af uddannelse, et par års fastansættelse, samt 4-8 måneders rejse i udlandet altså heller ikke ;) *ja det var sat på spidsen* )

Det er da ca. lige så træls at møde dén holdning til ens valg, som det er at møde holdninger som "bare ærgerligt, så skulle du da ha gjort det mens tid var" ( og hvem ved om tid nogensinde har været..., og var rette omstændigheder på plads osv.)
4
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 23:05

DD_81 skrev:
englishchannel skrev:
DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.



Jeg møder bare jævnligt en udtrykt holdning om at jeg som menneske er gået glip af en masse, og at mit tilvalg af børn, har været fravalg af noget andet, typisk noget værdifuldt og dannende, noget karakterskabende. (og så dannende og karakterskabende er 9 onenightstands, 2 længervarende forhold, et skift af uddannelse, et par års fastansættelse, samt 4-8 måneders rejse i udlandet altså heller ikke ;) *ja det var sat på spidsen* )

Det er da ca. lige så træls at møde dén holdning til ens valg, som det er at møde holdninger som "bare ærgerligt, så skulle du da ha gjort det mens tid var" ( og hvem ved om tid nogensinde har været..., og var rette omstændigheder på plads osv.)


Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.
0
Thomas31
Indlæg: 339
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 14
Likede indlæg: 149

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Thomas31 » 24. mar 2016, 23:06

Det bør begrænses til ca 18-80 år, men jeg er også ret intolerant.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2570
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 501
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5658

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. mar 2016, 23:16

englishchannel skrev:
Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.



Altså jeg indrømmer gerne at jeg personligt ikke forstår, som i IKKE FORSTÅR, og ikke som i (for)dømmer nogle, at de ikke synes de har lysten, "behovet", at tiden ikke er den rette, at noget andet er vigtigere først = prioritering og hvad der ellers kunne være af forklaringer.
Her tænker jeg typisk på folk i veletablerede forhold, forhold måske med 10 år eller mere på bagen, adskillelige års samliv, faste jobs.

Jeg har bl.a. spurgt en kollega i den situation, 15 år med samme mand, hun følte sig bare ikke moden til at tage ansvar for et andet liv på den måde.

Men det handler om mit grundlag for forståelsen, og jeg kommer nok aldrig til at forstå det, at man "kan vente så længe med sådan noget" fordi det for mig var et kæmpe stort ønske, og på sin vis en ret markant drift, at ville have børn, og gerne tidlig. Men jeg accepterer at det er sådan det er, at vi drømmer, planlægger, prioriterer forskelligt, og at følelsen af at være parat til det skridt i livet er individuelt.
Jeg syntes jo f.x. også jeg ventede i evigheder på at blive moster, min søster og hendes eks var i et forhold i 6-7 år, og hun var 27 da hun blev mor. Og vores yngste søster var 24 da hun blev mor, efter 7 års parforhold, - der syntes jeg også det var på tide :)
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 23:20

DD_81 skrev:
englishchannel skrev:
Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.



Altså jeg indrømmer gerne at jeg personligt ikke forstår, som i IKKE FORSTÅR, og ikke som i (for)dømmer nogle, at de ikke synes de har lysten, "behovet", at tiden ikke er den rette, at noget andet er vigtigere først = prioritering og hvad der ellers kunne være af forklaringer.
Her tænker jeg typisk på folk i veletablerede forhold, forhold måske med 10 år eller mere på bagen, adskillelige års samliv, faste jobs.

Jeg har bl.a. spurgt en kollega i den situation, 15 år med samme mand, hun følte sig bare ikke moden til at tage ansvar for et andet liv på den måde.

Men det handler om mit grundlag for forståelsen, og jeg kommer nok aldrig til at forstå det, at man "kan vente så længe med sådan noget" fordi det for mig var et kæmpe stort ønske, og på sin vis en ret markant drift, at ville have børn, og gerne tidlig. Men jeg accepterer at det er sådan det er, at vi drømmer, planlægger, prioriterer forskelligt, og at følelsen af at være parat til det skridt i livet er individuelt.
Jeg syntes jo f.x. også jeg ventede i evigheder på at blive moster, min søster og hendes eks var i et forhold i 6-7 år, og hun var 27 da hun blev mor. Og vores yngste søster var 24 da hun blev mor, efter 7 års parforhold, - der syntes jeg også det var på tide :)


Men hvis nu børn ikke er ens største ønske, men bare et af mange ønsker, så giver det vel meget god mening ikke at prioritere det højest. Især hvis børn vil udelukke de andre drømme, mens de andre drømme ikke udelukker børnene.
2
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 23:21

Og helt generelt synes jeg, at det er sådan lidt uklædeligt at gøre sig til dommer for hvornår andre får børn (medmindre det decideret er skadeligt for børnene). De fleste gør vel som de gør af en årsag, uanset om man så selv forstår den eller ej.
7
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6565
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 899
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9211

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Dikus » 24. mar 2016, 23:29

DD_81 skrev:
englishchannel skrev:
DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.



Jeg møder bare jævnligt en udtrykt holdning om at jeg som menneske er gået glip af en masse, og at mit tilvalg af børn, har været fravalg af noget andet, typisk noget værdifuldt og dannende, noget karakterskabende. (og så dannende og karakterskabende er 9 onenightstands, 2 længervarende forhold, et skift af uddannelse, et par års fastansættelse, samt 4-8 måneders rejse i udlandet altså heller ikke ;) *ja det var sat på spidsen* )

Det er da ca. lige så træls at møde dén holdning til ens valg, som det er at møde holdninger som "bare ærgerligt, så skulle du da ha gjort det mens tid var" ( og hvem ved om tid nogensinde har været..., og var rette omstændigheder på plads osv.)


Bortset fra på debatten :D så møder jeg faktisk aldrig den holdning, selvom jeg blev mor som 23-årig studerende. Måske fordi jeg havde prøvet i to år og VIRKELIG ønskede mig det der barn... og min datters far er ti år ældre end mig :gruble: Eller også fordi... det eneste, jeg er gået glip af er nok de der onenights stands og useriøse forhold, jeg kunne have haft i stedet... og øhhh... onde tunger vil, at dem havde jeg nået rigeligt af, mens de flinkere stemmer nok blot vil konkludere, det ville være synd og skam at smide et godt forhold ud for den slags.

Dertil kommer, at jeg vitterlig føler mig heldig, at jeg havde mødt den rette mand så tidligt. Da det for mig med mine ønsker til mit liv er helt ideelt at få børn tidligt. Så kunne det der barn være lille og tidskrævende i den tid, hvor jeg var studerende og ny på arbejdsmarkedet og krav og forventninger til min indsats var mindst.
1

Tilbage til "Forhold og sex"