Gymnasie- karakterkrav

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7623
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 1024
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 10970

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf Dikus » 30. mar 2016, 19:29

Bimmerdyret skrev:
Dikus skrev:... jeg finder uro og personer, der trækker niveauet ned problematisk. Og at jeg hellere så, man smed de personer ud...

Tillader mig lige at klippe groft og brutalt.
Simpelthen fordi jeg gerne vil kommentere på ovenstående uden at tage debatten jer imellem ind.

Uro og personer der trækker niveauet ned tror jeg aldrig man nogensinde slipper for og det fra vugge til grav og også fordi folk besidder forskellige kompetencer og viden og det ikke altid er at rammerne kan skabe mulighed for vækst.
Der kan diskuteres og fabuleres om hvad der er årsag:
Nogle keder sig fordi niveauet er lavt = de larmer
Nogle keder sig fordi niveauet er lavt = de trækker sig i baggrunden.'
Ingen af ovenstående bidrager på nogen måde til et højt niveau selv.

Hvis nogen der fagligt set er på et langt højere niveau end de andre ikke selv bidrager men måske er mere "destruktive", hvad hjælper det så det faglige niveau at smide dem ud?

I gamle dage var der stopprøver (have no idea om situationen idag)
I dag får uddannelsesinstitutioner ofte penge for hvor mange de sender igennem = accept af et lavt niveau

Niveaudeling og styrkelsen af talent og "faglig elite" eksisterer ikke med mindre vi ser bort fra dem, der vurderes til at hive idrætspokaler hjem i fremtiden.

Så faktisk er jeg ret enig i Dikus' ønske om at man smed folk ud, men af den rette faglige årsag. Hvis man fagligt klarer det godt, mens de ikke fagligt dygtige sorteres fra, så kunne det være at der blev mindre larm fordi rammerne for højnet niveau var til stede.


Jeg har det sådan set fint med, at en med et lavere niveau får lov at sidde med i gymnasiet - bare personen ikke ødelægger mulighederne for at afholde undervisningen på det niveau, der er fastsat.

Det er MANGE år siden, jeg selv gik i gymnasiet. Og der nåede vi helt ind til 2.G før de forstyrrende elementer blev smidt ud. Der var stadig personer med lave karakter. Det var ikke et problem. Det var det andet.

Og det minder mig om... Det er jo ikke just nye udfordringer :cool: De virker nok blot større, når flere og flere søger gymnasiet, da bredden ikke er blevet hverken dygtigere fagligt eller bedre opdraget.
0
Brugeravatar
Pølsemix
Indlæg: 896
Tilmeldt: 26. okt 2015, 17:56
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1031

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf Pølsemix » 30. mar 2016, 20:30

Bimmerdyret skrev:
Pølsemix skrev:Lad os bare konstatere at du er typen hvor glasset er halvt tomt, ik? Livet er ikke kun lutter medgang og sådanne praktiske udfordringer kan selvfølgelig løses. Dine hypoteser overbeviser mig ikke om at der ikke er læreplads til dem der vitterligt vil have en, måske er det ikke drømmeuddannelsen eller ønskelokationen men det kan lade sig gøre.


Jeg vil ikke sige at jeg er typen, hvor glasset er halvt tomt.
Jeg forholder mig bare til den virkelige verdens omstændigheder - sådan ER reglerne nu og sådan sker det altså. Dermed er det IKKE hypoteser.
Men udfra ovenstående, vil jeg gerne have et halvfyldt glas svar på følgende 3 spørgsmål:

Hvordan ser du grundforløbet på erhvervsuddannelserne?
- i forhold til de enkelte uddannelser?
- i forhold til at elever ikke skal have mulighed for at vælge en uddannelse efter eget ønske ?

(set lige bort fra ønskelokation, for det er jo uddannelsesretningsbestemt fx. havne-og terminaluddannelsen ligger kun 1 sted ) :)

Hvordan ser du på at der ikke kan gives uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne?
- i forhold til at en læreplads ikke er en garanti selvom der er "lovning" på en
- i forhold til EMMA kriterierne?

Hvordan forestiller du dig erhvervsuddannelserne i forhold til selve karakterdebatten og det samfundsmæssige behov for faglærte ?
- i forhold til at den administration af at der nu er nogen, der skal vælge hvilken uddannelse de unge skal påbegynde?
- i forhold til UPV?
- i forhold til optagelsesprocessen både for unge og for voksne?
- i forhold til fremtidigt frafald på uddannelserne og dermed ressourcebehov

Du må altså have mig undskyldt, men der er jo ingen, der har drømt om, eller har en forestilling om:

- Et samfund, hvor man fratager nogle unge drømme, interesser og dermed deres uddannelsesmuligheder
- Et samfund hvor man ikke uddanner folk der er motiverede for uddannelsen
- At en kommende talentfuld frisør kan blive en god murer
- At et sådant forslag på nogen måde vil få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne hvormed man får en øget faglært arbejdsstyrke


:nej: :gab: :danse:
0
fisken80
Indlæg: 3253
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 212
Likede indlæg: 6727

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf fisken80 » 31. mar 2016, 05:27

Culpøs skrev:
Sjg skrev:
Culpøs skrev:Jeg mener, at med sådan en lov udsætter de unge i folkeskolen for et for stort pres. Hvorfor jeg mener, at man i stedet; burde stramme op på gymnasierne. Derfor mener jeg, at gennemsnittet for at få en studentereksamen minimum burde ligge på de 4-5 stykker.

Det giver ingen mening ud fra et værdispildssynspunkt.

At tilbageholde elever i 3.g, fordi de ikke har opnået et gennemsnit på 4-5, vil udmønte sig i en betydelig ekstraregning for den forlængede gymnasietid.

Hvis de som alternativ udmeldes af gymnasiet ved et samlet gennemsnit på under 4-5, vil det i stedet medføre en stor gruppe af unge, der ender med intet at have at vise for de 3 år på gymnasiet og dermed har spildt tid, som kunne have været bedre brugt på en anden uddannelse, samt et kæmpe værdispild for samfundet for spildte udgifter til undervisning, materialer osv.

De unge skal bare vågne op... Gymnasiet er ikke en dans på røde roser og ej heller et standard valg efter folkeskolen. Der findes som du siger andre uddannelser. Men, jeg tror du glemmer, hvor let det er at få et snit på 4. Jeg vil vove at påstå, at ALLE som faktisk gerne vil noget med deres gymnasiele uddannelse og PRØVER, kan få et snit på 4+.

"spildt tid" Det gør de allerede - de spiller både deres egen og andres tid. Et 4-tal på gymnasiele uddannelser er én latterlig lav karakter. Jeg vil sige det sådan, at hvis man ikke formår at få et snit over 4 på hhv. 3. år på de gymnasiele uddannelser, så har man ALDRIG været egnet til de gymnasiele uddannelser.

Hvis man står i den uheldige situation, at man har et snit under 4 efter de sidste eksaminer i 3.g, så må man så gå 3. g om eller bide det sure æble eller tage de fag man ikke klarede på et andet kursus/forløb. Seriøst - der skal INTET til at få et snit over 4.

Men er enig i, hvad du siger. Derfor bør man heller ikke give adgang til 2. & 3. årgang, hvis tilfældet er, at man har et snit under 4. Det ville hjælpe på den "store gruppe".

Endvidere skal det siges, at kun 10-15% af de dimitterede på nuværende tidspunkt får et snit under 4. 10-15%


Det er lidt sjovt at læse det her indlæg. Jeg gik i gymnasiet med en pige, der kun lige med hiv og sving bestod studentereksamen, altså som i, at hun blev ringet op af rektor dagen før den sidste eksamen med besked om, at hun skulle have minimum 7 (efter 13-skalaen), hvis huen skulle reddes...
I dag arbejder hun som jurist, da hun selv med sit meget lave snit kunne komme ind på en nystartet jura-retning. Hun gennemførte uddannelsen med rigtig gode karakterer og scorede som det første et job i borgmesterforvaltningen på Københavns Rådhus.

Og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at der findes mange af den type historier. Men der er jo ikke meget konflikt i dem, så de bliver sjældent fortalt.
1
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1285
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 83
Likede indlæg: 1414

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf Torn » 31. mar 2016, 06:03

Pølsemix skrev:http://politiken.dk/indland/politik/ECE2620433/fakta-striden-om-karakterkrav-i-gymnasiet/

Regeringen vil gerne indføre et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at få adgang til gymnasiet, men i mine øjne burde kravet være højere da alt for mange unge starter på gymnasiet i dag.

Kan tilstrømningen til gymnasierne stoppes på en anden måde?


Måske jeg ikke forstår præmissen for tråden. Hvorfor skal strømningen til gymnasierne stoppes?

Det er godt med mange unge på en gymansieuddannelse. Derudover er karakterkravet en mærkelig størrelse, da den kun i meget begrænset omfang fortæller noget om, hvem der bør og ikke bør gå på gymnasiet. Kravet vil udelukke en stor del egnede gymnasieelever. Vil kravet også skulle gælde for EUX-uddannelsen? For så kan jeg slet ikke se meningen, hvis argumentet er, at flere skal vælge erhvervsuddannelser.
0
ajnaM
Indlæg: 1995
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 217
Likede indlæg: 4493

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf ajnaM » 31. mar 2016, 07:07

TomKah skrev:
Jeg er egentlig meget enig, men jeg synes løsningen er at niveauet bare skal ligge der hvor det skal være og så må man falde fra hvis man ikke magter det. Gymnasiet skal være studieforberedende og man bliver ikke forberedt hvis niveauet er lagt efter elevernes kunnen. Taxameterordningen på uddannelsessteder har også været med til at slå bunden ud af niveauet - ikke kun misforstået hensyn til de dovne eller svage.


Men hvor er "der hvor det skal være"? Det er jo svært at sige, fordi niveauet i et eller andet omfang bliver et aggregat af de elever, der er til stede. Det er meget svært at have klasseundervisning på højt niveau, hvis 3/4 af klassen ikke fatter, hvad der bliver talt om - god undervisning kræver jo som regel, at eleverne deltager aktivt.

Ellers er jeg enig i taxameterordningens problemer. Især når man samtidig har bedt uddannelserne om at spare.
1
ajnaM
Indlæg: 1995
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 217
Likede indlæg: 4493

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf ajnaM » 31. mar 2016, 07:12

kokkenok skrev:Jeg synes man bare helt skulle slappe med ca. ALT lovgivning omkring karaterer, fremdrift, tests og eksamen.
Selv i 2013, var der tegn på stress iblandt 20 % af folkeskolens elever - Det er næppe bedre nu.
Specielt ikke efter folkeskolereformer og, ikke mindst, ca 10år+ det løse, hvor politikerene har himlet op om at vi skal have verdens bedst uddannede arbejdestyrke, og vi skal have børn hurtigere igennem og dankse unge klarer sig ikke godt nok i tests, der er baseret på pædagogikger der kan dateres tilbage til dengang revselsretten mest af alt var en pligt og Den Store Bastian det sidste skrig indenfor pædagogik.

Hvad om vi prøvede at lade vores folkeskolelever være børn, bare et par år mere, og uden stress eller ja, altid støttende og uden at tale nedsættende om folk uden en videregående uddannelse, lod vores yngel arbejde og uddanne sig som de vil og så evt. tage en videregående uddannelse når de er klar til det.

og så skal politikerne bare knappe arret sammen, for så længe de baserer et lands økonomi, på det provenu det skaber at få unge til at tage og gennemføre en videregående uddannelse tidligt - well, det er bare dumt. Lad de folk der ikke er slidt ned, arbejde mere for deres pension.


https://www.folkeskolen.dk/523612/stres ... ave-hjaelp



Jeg er generelt enig.

Dertil vil jeg sige, at vi måske burde se lidt mere på baggrundene i de lande, politikerne er så glade for at sammenligne os med. Eksempelvis er det finske skolesystem flere gange fremhævet positivt - men i Finland er sproget for det første fuldstændig mundret, hvilket selvfølgelig gør det nemmere for børnene at klare sig gennem diverse test, og dertil forventes det, at finske skolebørn kan læse, når de begynder i skole. Der er altså lagt et helt andet ansvar over på forældrene, som igen selvfølgeligt højner niveauet.

Det kinesiske system adskiller sig på endnu flere måder fra vores, og kan igen ikke bruges til at sammenligne. Med andre ord synes jeg, brugen af de der test er helt ude i skoven.
1
TomKah
Indlæg: 998
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 49
Likede indlæg: 772

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf TomKah » 31. mar 2016, 07:14

ajnaM skrev:
TomKah skrev:
Jeg er egentlig meget enig, men jeg synes løsningen er at niveauet bare skal ligge der hvor det skal være og så må man falde fra hvis man ikke magter det. Gymnasiet skal være studieforberedende og man bliver ikke forberedt hvis niveauet er lagt efter elevernes kunnen. Taxameterordningen på uddannelsessteder har også været med til at slå bunden ud af niveauet - ikke kun misforstået hensyn til de dovne eller svage.


Men hvor er "der hvor det skal være"? Det er jo svært at sige, fordi niveauet i et eller andet omfang bliver et aggregat af de elever, der er til stede. Det er meget svært at have klasseundervisning på højt niveau, hvis 3/4 af klassen ikke fatter, hvad der bliver talt om - god undervisning kræver jo som regel, at eleverne deltager aktivt.

Ellers er jeg enig i taxameterordningens problemer. Især når man samtidig har bedt uddannelserne om at spare.


Det viser bare at du og jeg nok har nogle meget forskellige indgange til læring. Og det er jo faktisk det som gymnasiet skal differentiere. Jeg er klassisk matematisk student med matematik, kemi, fysik og biologi som valgfag. Det er ret nemt at lægge niveauet i de fag hvor det skal være og lade folk falde fra :)

Men det vigtige er jo at gymnasiet bliver for dem som kan og vil. Jeg synes bare ikke at afgangseksamen fra folkeskolen siger vildt meget om det.
0
TomKah
Indlæg: 998
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 49
Likede indlæg: 772

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf TomKah » 31. mar 2016, 07:24

kokkenok skrev:Jeg synes man bare helt skulle slappe med ca. ALT lovgivning omkring karaterer, fremdrift, tests og eksamen.
Selv i 2013, var der tegn på stress iblandt 20 % af folkeskolens elever - Det er næppe bedre nu.
Specielt ikke efter folkeskolereformer og, ikke mindst, ca 10år+ det løse, hvor politikerene har himlet op om at vi skal have verdens bedst uddannede arbejdestyrke, og vi skal have børn hurtigere igennem og dankse unge klarer sig ikke godt nok i tests, der er baseret på pædagogikger der kan dateres tilbage til dengang revselsretten mest af alt var en pligt og Den Store Bastian det sidste skrig indenfor pædagogik.

Hvad om vi prøvede at lade vores folkeskolelever være børn., bare et par år mere, og uden stress eller ja, altid støttende og uden at tale nedsættende om folk uden en videregående uddannelse, lod vores yngel arbejde og uddanne sig som de vil og så evt. tage en videregående uddannelse når de er klar til det.

og så skal politikerne bare knappe arret sammen, for så længe de baserer et lands økonomi, på det provenu det skaber at få unge til at tage og gennemføre en videregående uddannelse tidligt - well, det er bare dumt. Lad de folk der ikke er slidt ned, arbejde mere for deres pension.



https://www.folkeskolen.dk/523612/stres ... ave-hjaelp


Jeg er meget lidt enig af at det er karakterer, tests og eksamen, der skaber stress. Stressen skabes af at rammerne omkring de ting ikke klare nok - for man får da færre karakterer i skolen i dag end for 50 år siden, men børnene er mere stressede.
Jeg oplever med min søn der går i skole, at det er alt det andet - du får fandme også "standpunktskarakter" i penalhuspakning og om du spiser din madpakke pænt. Du bliver simpelt hen målt på din personlighed OG din faglighed og det er faktisk det som jeg tror gør folk stressede. Vi siger til børnene i vid udstrækning at der kun findes en måde at gøre det rigtige på - og på den måde ender nogle børn med at bruge alt for mange ressourcer på forkerte ting (ikke akademiske ting).

Skolen skal være alment dannende - ja - men bredere funderet - der er flere måder at gøre tingene på. Det er OK ikke at være ekstrovert og socialt og en team player. Man er ikke et dårligt menneske fordi man er individualist.

Jeg tror ikke på at stressen skyldes karaktererne.
0
ajnaM
Indlæg: 1995
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 217
Likede indlæg: 4493

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf ajnaM » 31. mar 2016, 08:29

TomKah skrev:Det viser bare at du og jeg nok har nogle meget forskellige indgange til læring. Og det er jo faktisk det som gymnasiet skal differentiere. Jeg er klassisk matematisk student med matematik, kemi, fysik og biologi som valgfag. Det er ret nemt at lægge niveauet i de fag hvor det skal være og lade folk falde fra :)

Men det vigtige er jo at gymnasiet bliver for dem som kan og vil. Jeg synes bare ikke at afgangseksamen fra folkeskolen siger vildt meget om det.


Enig.

Og så er der klart forskel på fagene. De naturvidenskabelige fag har nok nemmere ved klasseundervisningen, hvor jeg som samfundsvidenskabelig/humanist tænker, at undervisningen i 'mine' fag i højere grad tager udgangspunkt i eleverne selv og deres analyser, erfaringer, undersøgelser, interesser etc.

Gymnasiet kan godt være for alle, men i så fald må undervisningen ikke være fællesundervisning med fokus på bundniveauet.
0
Brugeravatar
eks-Maupassant
Indlæg: 8726
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:52
Kort karma: 340
Likede indlæg: 6568

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf eks-Maupassant » 31. mar 2016, 10:13

ajnaM skrev:
kokkenok skrev:Jeg synes man bare helt skulle slappe med ca. ALT lovgivning omkring karaterer, fremdrift, tests og eksamen.
Selv i 2013, var der tegn på stress iblandt 20 % af folkeskolens elever - Det er næppe bedre nu.
Specielt ikke efter folkeskolereformer og, ikke mindst, ca 10år+ det løse, hvor politikerene har himlet op om at vi skal have verdens bedst uddannede arbejdestyrke, og vi skal have børn hurtigere igennem og dankse unge klarer sig ikke godt nok i tests, der er baseret på pædagogikger der kan dateres tilbage til dengang revselsretten mest af alt var en pligt og Den Store Bastian det sidste skrig indenfor pædagogik.

Hvad om vi prøvede at lade vores folkeskolelever være børn, bare et par år mere, og uden stress eller ja, altid støttende og uden at tale nedsættende om folk uden en videregående uddannelse, lod vores yngel arbejde og uddanne sig som de vil og så evt. tage en videregående uddannelse når de er klar til det.

og så skal politikerne bare knappe arret sammen, for så længe de baserer et lands økonomi, på det provenu det skaber at få unge til at tage og gennemføre en videregående uddannelse tidligt - well, det er bare dumt. Lad de folk der ikke er slidt ned, arbejde mere for deres pension.


https://www.folkeskolen.dk/523612/stres ... ave-hjaelp



Jeg er generelt enig.

Dertil vil jeg sige, at vi måske burde se lidt mere på baggrundene i de lande, politikerne er så glade for at sammenligne os med. Eksempelvis er det finske skolesystem flere gange fremhævet positivt - men i Finland er sproget for det første fuldstændig mundret, hvilket selvfølgelig gør det nemmere for børnene at klare sig gennem diverse test, og dertil forventes det, at finske skolebørn kan læse, når de begynder i skole. Der er altså lagt et helt andet ansvar over på forældrene, som igen selvfølgeligt højner niveauet.

Det kinesiske system adskiller sig på endnu flere måder fra vores, og kan igen ikke bruges til at sammenligne. Med andre ord synes jeg, brugen af de der test er helt ude i skoven.


Jeg havde et job hvor jeg arbejdede med de der skole test, og de er hat og briller.

De tager slet ikke højde for alt muligt, f.eks. om eleverne testes kl 8 om morgenen efter en ferie, på et tidspunkt hvor de er friske.

De kigger ikke deres tal igennem, man kan finde sammenhænge i dem der slet ikke giver mening ud fra deres tolkning af tallene men som de ikke en gang har tænkt på at kigge efter. F.eks. kan de konkludere at der er godt at have 6 timers matematik i stedet for 4, fordi en klasse med 6 timers matematik scorer bedre end en 4-timers klasse.

Men hvor man så f.eks. kan se af tallene, at 6 timers klassen startede med bedre testresultater og så bare beholder sin føring over 4-timers eleverne.

Hvor det så virker, hvis man korrigerer for startresultatet, som om at børn bare kan lære en vist mængde matematik på et år, og ikke mere, og det er lige meget om de har 4 eller 6 timer, fordi 4-timers ugen allerede er på max niveau for hvor meget matematik en barnehjerne kan kapere.

De har generelt meget ringe metodebevidsthed, det svarer til at man bruger et apparat til at måle pH-værdi, hvor man reelt ingen anelse har om hvordan apparatet virker, og man ved ikke en gang hvad der ville ske hvis man målte pH f.eks. i et normalt glas vand.

Mht ovennævnte matematikprøve er det første jeg ville gøre, det ville være at køre selve testen på elever der slet ikke havde matematik det år, og se om de så alligevel blev bedre til nogen ting pga generel kognitiv udvikling. Altså validere den.

Det er relevant i alle fag, fordi børn bliver bedre til samtlige ting bare fordi de bliver ældre.

Sådan noget er en by i Rusland i det miljø. Det der test-miljø er enormt indspist, nogen ting som er helt forkerte gør de bare fordi en eller anden test-autoritet begyndte at gøre det for 25 år siden og så må man jo ikke sige det er en dum test fordi ingen aner hvordan den virker :)

Eftet det job tager jeg slet ikke PISA alvorligt mere.
1
I wish the left would learn to love objectivity, reason, science, and evolutionary theory. They are very useful tools. - Keith Frankish
Brugeravatar
eks-Maupassant
Indlæg: 8726
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:52
Kort karma: 340
Likede indlæg: 6568

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf eks-Maupassant » 31. mar 2016, 10:26

Mht de finske elever, kan deres gode test skyldes, at finnerne sørger for a børnene tager tests når de er udhvilet, mens andre lande bare smider testen ind hvor det passer, og overlader til tilfældighederne om eleverne er dødtrætte eller friske.

Jeg tror også det kan smadre et lands testresultater i et år, hvis man et år laver dem dagen efter en ferie f.eks. Og næste år laver den et bedre tidspunkt. Så går medierne og politikere amok ovet at skolerne er faldet på et år, men det kan lige så være fordi man har flyttet tidspunktet for testen, eller fordi der er en forkølelsesepidemi på det tidspunkt.

Jeg er ikke imod tests overhovedet, men min erfaring var at skoletestmiljøet opererer med så lave standarder for tests, at man ikke kan stole på deres resultater. De har mig bekendt aldrig nogen sinde testet hvor meget tidspunket på dagen betyder for testresultatet, om det er 5%, 10% eller 30%,hvor meget betyder det om det er lige før spisetid og de er sultne, hvor meget betyder det om det er mandag morgen eller fredag eftermiddag, ingen ved det, og ingen skriver ned hvad tidspunkt på dagen testen er, så for en hvilken som helst test.

Det svarer til f.eks. at en læge måler en puls hvor personen måske, måske ikke, lige har løbet 13 etager op, og så skriver han bare pulsen ned bum uden at interessere sig for om det nu er personens hvilepuls eller ej.
1
I wish the left would learn to love objectivity, reason, science, and evolutionary theory. They are very useful tools. - Keith Frankish
ajnaM
Indlæg: 1995
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 217
Likede indlæg: 4493

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf ajnaM » 31. mar 2016, 17:31

eks-Maupassant skrev:Jeg havde et job hvor jeg arbejdede med de der skole test, og de er hat og briller.

De tager slet ikke højde for alt muligt, f.eks. om eleverne testes kl 8 om morgenen efter en ferie, på et tidspunkt hvor de er friske.

De kigger ikke deres tal igennem, man kan finde sammenhænge i dem der slet ikke giver mening ud fra deres tolkning af tallene men som de ikke en gang har tænkt på at kigge efter. F.eks. kan de konkludere at der er godt at have 6 timers matematik i stedet for 4, fordi en klasse med 6 timers matematik scorer bedre end en 4-timers klasse.

Men hvor man så f.eks. kan se af tallene, at 6 timers klassen startede med bedre testresultater og så bare beholder sin føring over 4-timers eleverne.

Hvor det så virker, hvis man korrigerer for startresultatet, som om at børn bare kan lære en vist mængde matematik på et år, og ikke mere, og det er lige meget om de har 4 eller 6 timer, fordi 4-timers ugen allerede er på max niveau for hvor meget matematik en barnehjerne kan kapere.

De har generelt meget ringe metodebevidsthed, det svarer til at man bruger et apparat til at måle pH-værdi, hvor man reelt ingen anelse har om hvordan apparatet virker, og man ved ikke en gang hvad der ville ske hvis man målte pH f.eks. i et normalt glas vand.

Mht ovennævnte matematikprøve er det første jeg ville gøre, det ville være at køre selve testen på elever der slet ikke havde matematik det år, og se om de så alligevel blev bedre til nogen ting pga generel kognitiv udvikling. Altså validere den.

Det er relevant i alle fag, fordi børn bliver bedre til samtlige ting bare fordi de bliver ældre.

Sådan noget er en by i Rusland i det miljø. Det der test-miljø er enormt indspist, nogen ting som er helt forkerte gør de bare fordi en eller anden test-autoritet begyndte at gøre det for 25 år siden og så må man jo ikke sige det er en dum test fordi ingen aner hvordan den virker :)

Eftet det job tager jeg slet ikke PISA alvorligt mere.


Øj, det er skræmmende læsning.

Jeg er generelt skeptisk over for dokumentationsregimet - og det er netop fordi, det er så krævende at skabe og tolke ordentlige data. Jeg synes, jeg hører om det i alle grene af det offentlige, men måske tydeligst i sundhedsvæsenet og på undervisningsområdet, hvor manbruger enorme ressourcer på at indhente data, der enten indsamles forkert, aldrig bliver brugt eller fejltolkes i sidste ende. :(
0
Brugeravatar
kokkenok
Indlæg: 169
Tilmeldt: 27. jan 2016, 15:13
Kort karma: 8
Likede indlæg: 75

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf kokkenok » 31. mar 2016, 18:22

TomKah skrev:
kokkenok skrev:Jeg synes man bare helt skulle slappe med ca. ALT lovgivning omkring karaterer, fremdrift, tests og eksamen.
Selv i 2013, var der tegn på stress iblandt 20 % af folkeskolens elever - Det er næppe bedre nu.
Specielt ikke efter folkeskolereformer og, ikke mindst, ca 10år+ det løse, hvor politikerene har himlet op om at vi skal have verdens bedst uddannede arbejdestyrke, og vi skal have børn hurtigere igennem og dankse unge klarer sig ikke godt nok i tests, der er baseret på pædagogikger der kan dateres tilbage til dengang revselsretten mest af alt var en pligt og Den Store Bastian det sidste skrig indenfor pædagogik.

Hvad om vi prøvede at lade vores folkeskolelever være børn., bare et par år mere, og uden stress eller ja, altid støttende og uden at tale nedsættende om folk uden en videregående uddannelse, lod vores yngel arbejde og uddanne sig som de vil og så evt. tage en videregående uddannelse når de er klar til det.

og så skal politikerne bare knappe arret sammen, for så længe de baserer et lands økonomi, på det provenu det skaber at få unge til at tage og gennemføre en videregående uddannelse tidligt - well, det er bare dumt. Lad de folk der ikke er slidt ned, arbejde mere for deres pension.



https://www.folkeskolen.dk/523612/stres ... ave-hjaelp


Jeg er meget lidt enig af at det er karakterer, tests og eksamen, der skaber stress. Stressen skabes af at rammerne omkring de ting ikke klare nok - for man får da færre karakterer i skolen i dag end for 50 år siden, men børnene er mere stressede.
Jeg oplever med min søn der går i skole, at det er alt det andet - du får fandme også "standpunktskarakter" i penalhuspakning og om du spiser din madpakke pænt. Du bliver simpelt hen målt på din personlighed OG din faglighed og det er faktisk det som jeg tror gør folk stressede. Vi siger til børnene i vid udstrækning at der kun findes en måde at gøre det rigtige på - og på den måde ender nogle børn med at bruge alt for mange ressourcer på forkerte ting (ikke akademiske ting).

Skolen skal være alment dannende - ja - men bredere funderet - der er flere måder at gøre tingene på. Det er OK ikke at være ekstrovert og socialt og en team player. Man er ikke et dårligt menneske fordi man er individualist.

Jeg tror ikke på at stressen skyldes karaktererne.


Stressen skyldes ikke alene karaktererne. Men karakterer betyder bare så meget mere nu end for bare 16 år siden. Selv i folkeskolen, hvor vi effektivt også har givet vores afkom, længere dage, end vi reelt er på arbejde + lektier. For mig er fokussen på karakterer først og fremmest et symptom. og jeg beskrev den også i korte generelle træk og var ikke en ting som jeg ville holde fokus på. Hvorfor du så fokuserer på det, ved jeg ikke.

Men som jeg skrev og Manja(?) vist også bekræftede, vores yngel bliver testet meget mere og hele tiden, får tidsligere karakterer - og skal performe tidligere.
Men også fordi at der er i de sidste 16 års regerigner har været stor fokus på det at læse videre, grænsende til at, det er kriterie for at være succesfuld, at man netop læser videre. Pensionsalderen er for.eks sat sat op folk i min alder og grundliggende, så er personer i nedslidende jobs(mange håndværk) bare fucked inden de rammer pensionsalderen.
Det og så den retorik der har været om det at tage en teknisk uddannelse fra politisk hold, får selvklart folk til at kigge og gå efter videregående uddannelse - længe før de måske er klar til det.

Oven idet er det blevet sværere på grund af diverse reformer, at være studerende på en videregående uddannelse, ikke fordi niveauet er blevet højere(eller lavere) - men det er blevet svært at være studerende på for. halvt studerende/arbejdene. Som er meget populært i min ende af akademia - da det bare er svært. på mit hold, er der ca 50 % eder er droppet ud/taget semestre om.

Så det er systematisk, at uddannelsessektoren, som trods alt, snart er DK eneste resource, har taget imod uretfærdigt mange høvl og bare generelt bliver reformeret og omstruktureret i hoved og bare generelt bliver kneppet i øret hver 3 år.
0
"She stands before you naked. You can see it, you can taste it, And she comes to you light as the breeze.
Now you can drink it or you can nurse it, It don't matter how you worship. As long as you're Down on your knees."
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 1495
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1649

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf billiebean » 31. mar 2016, 18:51

Det er i orden at fokusere på, hvad gymnasiet skal kunne, og hvad erhvervsuddannelserne skal kunne. Som det er nu, rummer gymnasierne elever med endog meget stor spredning i fagligt niveau, og erhvervsuddannelserne lider under et image som mindre attraktive og manglen på praktikpladser gør det ikke bedre. Og det er ikke godt. Så det er ok at se på om man kan omfordele på uddannelserne - forudsat at man bare samtidig sørger for at følge op med kvalitet på uddannelsesstederne. Og det kunne jeg godt frygte. Det værste ville jo være, hvis endnu flere end de nuværende 20% bliver tabt på gulvet og ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Jeg synes dog, at det er en trist tendens, at man ser et kvantitativt krav som den rigtige måde at evaluere, hvem der skal i gymnasiet. Karakterer er jo ikke en eviggyldig sandhed. Jeg synes i stedet, man skal ændre på de kvalitative evalueringskriterier, der ligger til grund for at blive erklæret egnet eller uegnet til gymnasiet. Og så skal der etableres en form for prøve eller mulighed for at blive erklæret egnet i 2. runde.
0
Brugeravatar
eks-Maupassant
Indlæg: 8726
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:52
Kort karma: 340
Likede indlæg: 6568

Re: Gymnasie- karakterkrav

Indlægaf eks-Maupassant » 31. mar 2016, 19:26

ajnaM skrev:
eks-Maupassant skrev:Jeg havde et job hvor jeg arbejdede med de der skole test, og de er hat og briller.

De tager slet ikke højde for alt muligt, f.eks. om eleverne testes kl 8 om morgenen efter en ferie, på et tidspunkt hvor de er friske.

De kigger ikke deres tal igennem, man kan finde sammenhænge i dem der slet ikke giver mening ud fra deres tolkning af tallene men som de ikke en gang har tænkt på at kigge efter. F.eks. kan de konkludere at der er godt at have 6 timers matematik i stedet for 4, fordi en klasse med 6 timers matematik scorer bedre end en 4-timers klasse.

Men hvor man så f.eks. kan se af tallene, at 6 timers klassen startede med bedre testresultater og så bare beholder sin føring over 4-timers eleverne.

Hvor det så virker, hvis man korrigerer for startresultatet, som om at børn bare kan lære en vist mængde matematik på et år, og ikke mere, og det er lige meget om de har 4 eller 6 timer, fordi 4-timers ugen allerede er på max niveau for hvor meget matematik en barnehjerne kan kapere.

De har generelt meget ringe metodebevidsthed, det svarer til at man bruger et apparat til at måle pH-værdi, hvor man reelt ingen anelse har om hvordan apparatet virker, og man ved ikke en gang hvad der ville ske hvis man målte pH f.eks. i et normalt glas vand.

Mht ovennævnte matematikprøve er det første jeg ville gøre, det ville være at køre selve testen på elever der slet ikke havde matematik det år, og se om de så alligevel blev bedre til nogen ting pga generel kognitiv udvikling. Altså validere den.

Det er relevant i alle fag, fordi børn bliver bedre til samtlige ting bare fordi de bliver ældre.

Sådan noget er en by i Rusland i det miljø. Det der test-miljø er enormt indspist, nogen ting som er helt forkerte gør de bare fordi en eller anden test-autoritet begyndte at gøre det for 25 år siden og så må man jo ikke sige det er en dum test fordi ingen aner hvordan den virker :)

Eftet det job tager jeg slet ikke PISA alvorligt mere.


Øj, det er skræmmende læsning.

Jeg er generelt skeptisk over for dokumentationsregimet - og det er netop fordi, det er så krævende at skabe og tolke ordentlige data. Jeg synes, jeg hører om det i alle grene af det offentlige, men måske tydeligst i sundhedsvæsenet og på undervisningsområdet, hvor manbruger enorme ressourcer på at indhente data, der enten indsamles forkert, aldrig bliver brugt eller fejltolkes i sidste ende. :(


Ja men det er faktisk skræmmende. Nogen burde lave et akademisk tæskehold og gå på de tests. Det kunne være fedt hvis nogen lavede en PhD om hvor elendige de er.

Problemet er, tror jeg, at man skal bruge et måske lidt sjældent skillset for at kunne se problemet med de tests. Og det kræver også at nogen gider, og det pædagogiske forskningsmiljø er efter mit indtryk delt op i folk der tror på tests og folk der ikke gør; og dem der ikke tror på tests, de gider ikke bruge tid på at pille ved dem. Man skal helt ned på det plan hvor man ser hvilke spørgeskemaer der er delt ud hvornår og regne efter på tallene, det er der de grimme ting dukker op :)

Det er nok også fordi skolemiljøet er vant til eksamener, og derfor tror at en eksamenstest er en videnskabelig test.

Det er det slet ikke. Det er videnskabeligt hvis man har tjekket alle de faktorer der kan rykke ved testet, ved hvad de er, og man har tal på hvor meget den kan bonge testen op eller ned på.

Man har ikke brugt tid på at undersøge hvilke parametre der påvirker performance. Det kan være noget så banalt som hvilket lokale man bruger; jeg vil forvente at eleverne klarer sig en hel del bedre overall hvis det er et rum de er trygge i, end hvis det er et rum de ikke bryder sig om.

Rent praktisk er der en hel masse begrænsninger på hvordan skolerne kan teste, de kan jo ikke bare afbryde alt og teste løs. Og de kan heller ikke indrette et standard-testlokale som er ens i alle skoler i hele Europa osv.

Det er ekstremt svært at teste mennesker fordi folk jo ændrer sig hele tiden. Min skakrating har f.eks. svinget med 200 point indenfor de sidste 10 dage for no reason. Alt efter hvornår man havde pillet et tal ud og sagt "så god er jeg i år", ja men det ville have varieret helt vildt. Det er jo noget alle ved, den ene dag er man fyr og flamme i fitnesscenteret og kan alt, næste uge er man flad som en souffle og kan ingenting for no reason.

Sådan noget som gennemsnitsalderen i en klasse kan også være vigtigt; de skriver bare alderen ned som f.eks. 12, men 12 år og 1 dag eller 13 minus en dag, det betyder sq meget i den alder. Og man ved ikke om gn snittet er ens i de forskellige lande, der kan vel godt være en måneds forskel i gn snit alt efter hvornår man starter skolerne op, og de ældste vil så IMO altid vinde over de yngste i gn snit.

. Som minimum burde man have præcis fødselsdate, beregne eksakt alder for testpopulationen og så korrigere, så man havde styr på hvad den faktor foretog sig.

Ja og temperaturen i lokalet? Iflg. Pisa kan man bare gå ud fra at det intet betyder om eleverne hundefryser eller kampsveder, det er da ikke sådan at det overhovedet kunne påvirke et resultat hvis det er iskoldt i hele landet og det er dagen før skolerne tænder for varmen.

Lol der er bare så meget i vejen med de ting de laver :)
0
I wish the left would learn to love objectivity, reason, science, and evolutionary theory. They are very useful tools. - Keith Frankish

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"