Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Blonderella
Indlæg: 134
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Blonderella » 30. mar 2016, 17:49

Jeg er 34. Mor til 3. Pt på barsel. Min mand har for en måned siden skiftet arbejde. Istedet for at komme hjem hver dag kl 16, er han nu væk fra kl 4 mandag til kl 16 torsdag.

Dvs jeg er alene om alt herhjemme.

Når folk spørger, om jeg kan holde til det, svarer jeg helt ærligt at "det fungerer rigtig godt!" - og jeg kan se at det forvirrer modtageren af beskeden. Nogle gange overvejer jeg at lade som om det er hårdt, for det virker som om det er det svar de forventer.

Men det fungerer altså rigtig godt. Ihvertfald 95% af tiden. Ungerne er anderledes. Der er ikke så mange konflikter. Jeg kan få det lige som jeg vil have det. Jeg kan rode alt det jeg orker - og så få styr på det torsdag. Vi kan få pølsehorn til aftensmad. Jeg kan ligne lort hvis jeg har lyst til det og gå i seng kl 20 uden at føle mig som en røv

Og så kan jeg glæde mig til han kommer hjem. Masser af koncentreret kærlighed, sex og rødvinssnak når ungerne sover- og masser af overskud til ungerne om dagen. Søndag kan jeg mærke at jeg er ved at være klar til at han tager afsted igen. Han rummer ikke den mellemste ret godt så de to er som regel ret trætte af hinanden efter en hel weekend. Og det er ret anstrengende.

Men er det forkert? Altså at føle at man elsker sin mand men mest på deltid?
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4628
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5870

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Dikus » 30. mar 2016, 17:51

Nej.
4
Blonderella
Indlæg: 134
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Blonderella » 30. mar 2016, 17:51

Det skal siges at han på ingen måde har udtrykt forventning om at der er ryddet op hver dag, at der er lødig aftensmad, at jeg ikke ligner lort Osv. Det er alt sammen noget jeg regner med at han forventer. 100 % i mit hoved. Men det stresser mig - også selvom det er min egen indre stemme.
0
Rakel
Indlæg: 2976
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3087

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Rakel » 30. mar 2016, 17:52

Vi har også i perioder et pendlerliv - jeg kan ikke sige andet end nej.
1
Brugeravatar
Badesandalen
Indlæg: 1440
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 123
Likede indlæg: 1447

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Badesandalen » 30. mar 2016, 18:14

Hvis det er det der virker for dig/jer er det ikke forkert.
2
Har brugt for lang tid på' gå rundt og dukke mig
Lukket døre til de rum hvor der var spejl
Skiftet kurs, nu' jeg forenet med mine fejl
De' jo o-o-o-o-o-o-okay


Avatar: Mike Mitchell
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5693
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10159

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf DetSorteCirkus » 30. mar 2016, 18:19

Nej, og jeg kan godt forstå, at det er irriterende, at dit "nej" ikke bliver taget for gode varer
Jeres familieliv er anderledes end flertallets, og en del ville ikke trives med det, så det er ok, synes jeg, at folk spørger, hvordan du har det med det, men de skal altså respektere dit svar.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1341

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Sophies-mor » 30. mar 2016, 18:26

Vi lever på samme måde, og hvis det ikke var fordi vi har problemer nu, så ville jeg ubetinget sige NEJ.
Virker det for jer - så er det fint.
Det har det også været for os i ...+15 år. Og det er ikke derfor, at vi har problemer.
1
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4100
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5950

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf LadyFox » 30. mar 2016, 18:27

Nej overhovedet ikke. :) Det er da fantastisk for jer at det fungere - andre jeg kender med den model er også rigtig glade for det. Jeg drømmer selv om en løsning i stil med jeres.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5029

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Aima » 30. mar 2016, 18:47

Jeg stemmer i koret. Hvis jeg helt hypotetisk skulle have et far-mor-børn-familieliv, ville jeres løsning være en af de få, jeg rent faktisk kunne se mig selv i.

Jeg har en veninde der lever under cirka samme vilkår med sin familie, som jer, og hun synes det er HÅRDT, både ift. at stå for alt det praktiske selv og ift. at mangle 'voksentid'. Jeg anerkender fuldt ud at hun har det sådan, og jeg forstår hende, for jeg kender hende og ved, hvordan hun er skruet sammen, men når jeg hører hende beklage sig, kan jeg, selvom jeg naturligvis føler med hende, sommetider tænke, at det fra mit synspunkt lyder fuldstændigt perfect.

Jeg tror dog, flertallet har det som min veninde og vil foretrække en model hvor udgangspunktet er at begge forældre er en fast del af familiens hverdag og praktik, men det gør det jo ikke mere rigtigt end andre modeller. Jeg synes endelig, du fortsat skal svare ærligt og forklare folk, hvor fint det hænger sammen hos jer, mennesker tager generelt ikke skade af at finde ud af, at ting kan fungere på andre måder, end hvad de selv kender til.
4
I'll stick with hell no's and headphones...
Marott
Indlæg: 529
Tilmeldt: 16. aug 2015, 07:15
Kort karma: 86
Likede indlæg: 408

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Marott » 30. mar 2016, 18:50

Vi lever også sådan, men der er vi begge væk i perioder. Det passer os begge perfekt!

Manden plejer at joke med, at selvom vi har kendt hinanden i 10 år, så føles det kun som 2 år, fordi vi tilbringer så lidt tid sammen ;)
2
Marott
Indlæg: 529
Tilmeldt: 16. aug 2015, 07:15
Kort karma: 86
Likede indlæg: 408

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Marott » 30. mar 2016, 18:53

Aima skrev:Jeg stemmer i koret. Hvis jeg helt hypotetisk skulle have et far-mor-børn-familieliv, ville jeres løsning være en af de få, jeg rent faktisk kunne se mig selv i.

Jeg har en veninde der lever under cirka samme vilkår med sin familie, som jer, og hun synes det er HÅRDT, både ift. at stå for alt det praktiske selv og ift. at mangle 'voksentid'. Jeg anerkender fuldt ud at hun har det sådan, og jeg forstår hende, for jeg kender hende og ved, hvordan hun er skruet sammen, men når jeg hører hende beklage sig, kan jeg, selvom jeg naturligvis føler med hende, sommetider tænke, at det fra mit synspunkt lyder fuldstændigt perfect.

Jeg tror dog, flertallet har det som min veninde og vil foretrække en model hvor udgangspunktet er at begge forældre er en fast del af familiens hverdag og praktik, men det gør det jo ikke mere rigtigt end andre modeller. Jeg synes endelig, du fortsat skal svare ærligt og forklare folk, hvor fint det hænger sammen hos jer, mennesker tager generelt ikke skade af at finde ud af, at ting kan fungere på andre måder, end hvad de selv kender til.



Jeg har fået indført mig-tid, hvor manden må lægge sit arbejde efter/skaffe babysitter.
Jeg sagde nej til et virkelig fedt job, så vi kan få det til at hænge sammen med institution, så det er et lille offer for ham at skulle skaffe pasning/blive hjemme fra job en gang om ugen.

Det er noget, der må tales om og det tog også 7 år før jeg fandt noget, som jeg ville bruge min tid på fast.
1
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1341

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Sophies-mor » 30. mar 2016, 19:02

Jeg har faktisk én gang været flabet, da jeg lidt spydigt blev spurgt:
"om det var rart at elskeren kunne komme forbi, når manden var ude så længe ad gangen?"...
Jeg vendte den 180 grader og sagde:
"Ja, men er du ikke ked af, at du aldrig har chancen for at få ham på besøg?"
Siden, flettede hun næbbet.

PS. Fiktive elsker :D
Senest rettet af Sophies-mor 31. mar 2016, 14:19, rettet i alt 1 gang.
12
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 408
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 23
Likede indlæg: 392

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf billiebean » 30. mar 2016, 19:02

Jeg synes jo det giver god mening, at man sparer noget tid og energi, når man ikke løbende skal inddrage den anden i diverse beslutninger og planer. Men jeg er selv ret selvkørende og har intet problem med at skulle arrangere og planlægge mig ud af tingene på egen hånd. Og der kan det godt være, at andre er indrettet anderledes og føler sig mere lost, hvis de skal stå med sådan noget selv.

Der er også mange, der kan falde bagover, hvis man siger, at man ikke savner sin kæreste, når han ikke er der, har jeg oplevet. Men det gør jeg vitterligt ikke! Jeg elsker sgu at være home alone! Når jeg bare ved, at han har det godt og er i live, og der ikke ligger uløste konflikter mellem os, så er jeg all happy. Det er der bare mange, der slet ikke kan sætte sig ind i, og som vist ser graden af savn som et udtryk for forholdets styrke.
13
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1341

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Sophies-mor » 30. mar 2016, 19:05

billiebean skrev:Jeg synes jo det giver god mening, at man sparer noget tid og energi, når man ikke løbende skal inddrage den anden i diverse beslutninger og planer. Men jeg er selv ret selvkørende og har intet problem med at skulle arrangere og planlægge mig ud af tingene på egen hånd. Og der kan det godt være, at andre er indrettet anderledes og føler sig mere lost, hvis de skal stå med sådan noget selv.

Der er også mange, der kan falde bagover, hvis man siger, at man ikke savner sin kæreste, når han ikke er der, har jeg oplevet. Men det gør jeg vitterligt ikke! Jeg elsker sgu at være home alone! Når jeg bare ved, at han har det godt og er i live, og der ikke ligger uløste konflikter mellem os, så er jeg all happy. Det er der bare mange, der slet ikke kan sætte sig ind i, og som vist ser graden af savn som et udtryk for forholdets styrke.

Præcis.
0
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Blonderella
Indlæg: 134
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Blonderella » 30. mar 2016, 21:24

1000 tak for jeres kommentarer- jeg var bange for at jeg måske var på vej imod at vi ikke længere var et par. Sådan lyder det ihvertfald lidt på dem der spørger. Og billiebean jeg tror du har helt ret - at nogen mener at jo mindre man kan undvære hinanden, jo tættere er man

Jeg har i øvrigt været sådan. Totalt needy. Skulle have en sms når han var på vej hjem, blev ked hvis der gik 5 min mere end han havde lovet, kunne ikke overskue at han tog nogle steder (uden mig) men der er jeg bare ikke mere og jeg ELSKER det. Følelsen af at "ja han kunne forlade mig og jeg ville stadig kunne rumme mine unger og vores hverdag" gør mig bare så fri og meget mere forelsket i ham. Fordi jeg ikke har brug for ham for at få mit liv til at fungere. Men tværtimod er han bare den der lidt EKSTRA lækre mand som jeg har glæden af 50% af min tid.

Fed vinkel Sophies mor - elsker kortet er (endnu) ikke brugt imod mig. Men det er helt sikkert måden jeg vil svare på!

Tror også jeg vil fortsætte med at svare ærligt. Når nu det ikke er så "forkert". Jeg er i øvrigt ret sikker på at han også trives på denne måde. Han savner sine unger i hverdagen, siger han, men en weekend med dem, og så trænger han ret tydeligt også til sine stille aftener
9

Tilbage til "Forhold og sex"