"Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

"Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf LaScrooge » 31. mar 2016, 13:01

http://politiken.dk/debat/ECE3118537/bi ... uggestuen/


"Kirsten Heidemann Carlsen, mor og studerende på TV- og medietilrettelæggeruddannelsen

Min ældste søn startede i vuggestue, da han var halvandet år gammel. Og så kunne jeg ellers have lukket øjnene og fortalt mig selv, at alt var fryd og gammen. Jeg kunne have ignoreret den dårlige samvittighed, som meldte sig, hver gang Birk blev så ulykkelig, at han kastede op, når jeg afleverede ham.

Senere da han fik sprog, sagde han det helt klart; »Ikke vuggestue. Mere hjemme, mor«. Det samme gentog sig hver dag i en længere periode. Han græd om morgenen, ville pinedød ikke i flyverdragten.

Folk i omgangskredsen beroligede os; »Sådan er alle børn, de græder, når man går, men fem minutter efter hygger de sig«.

Pædagogerne sagde det samme; Birk stoppede med at græde kort efter, jeg var gået. Men tvivlen og den dårlige samvittighed ville ikke slippe mig. Jeg begyndte at researche på de danske vuggestuer og børnehaver. Jeg fandt en lang række artikler, hvor børnesagkyndige udtalte stor bekymring over forholdene i de danske institutioner.

De påpegede, at børnene er for meget overladt til sig selv, og den manglende voksenkontakt er dybt problematisk. Børnene lukker ned for deres følelser. Deres sproglige, motoriske og sociale færdigheder bliver dårligere. En del af udviklingen i hjernen hæmmes.

Det var grusom læsning, jeg græd undervejs og kunne slet ikke forstå, hvordan vi skulle kunne aflevere vores børn i vuggestuen igen. Men som journalist-studerende ved jeg også godt, at der altid er to sider af samme sag. En forsker kommer frem til noget, en anden kommer frem til det modsatte. Sandheden ligger måske et sted midt i mellem. Jeg gik på jagt efter positive artikler med børnesagkyndige, der fortæller gode ting om vores institutioner. Det var desværre ikke nemt.

Jeg er en af de kvinder, der valgte at få børn under min uddannelse. Jeg er mor til Birk på 2 år og Magne på 10 måneder. Til sommer er jeg færdiguddannet. Jeg brænder for at komme ud og bruge min uddannelse, men jeg er ikke længere sikker på, at det kommer til at ske.

Jeg er meget bekymret over forholdene i den danske vuggestue. De sidste mange år er en lang historie om nedskæringer og besparelser. Omprioriteringsbidraget betyder endnu en tur med slagterkniven. Det er vores børn, det går ud over.

Danmark har nordisk rekord i pasning udenfor hjemmet. Vi sender vores børn i vuggestue langt før end vores svenske og norske naboer. Generelt er vores holdning, at børn har godt af at komme i vuggestue. Her bliver de socialiseret, stimuleret og udfordret. Vuggestuen er et helt naturligt valg.

Men vuggestuerne blev ikke skabt for børnenes skyld. De blev skabt, fordi man ønskede, mødrene skulle hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Det har aldrig været barnets behov at tilbringe flere timer dagligt adskilt fra sine forældre.

Alene det at adskille børnene fra forældrene så tidligt, kan ifølge flere børnesagkyndige være dybt problematisk. Men det diskuterer vi ikke. Sådan gør man jo bare.

Vi tror på, at vi gør det rigtige for vores børn, selvom de færreste af os ved særligt meget om, hvordan børnenes dag i vuggestuen reelt forløber. Det er ikke sikkert, vi ville bryde os om at være med som fluen på væggen.

Jeg siger ikke, det hele er helt sort. Jeg tror på, at der også er en masse positivt at fortælle om institutionerne. Alle pædagogerne, jeg har mødt i Birks vuggestue, fremstår søde, dygtige og engagerede. Men jeg kan også se, at de er pressede, og der er selvsagt grænser for, hvor hurtigt de kan løbe. Og nu står vi overfor besparelser igen.

Det er ikke overraskende, at nogle forældre vælger at passe børnene selv. Det er hovedsagligt kvinder, også veluddannede, der ellers havde en fed karriere kørende. Disse kvinder vægter at give deres børn den bedste start i livet med masser af tryghed, nærvær, kærlighed og omsorg.

Deres valg bliver ikke mødt med klapsalver. For når en veluddannet kvinde vælger karrieren fra for at gå hjemme og passe børn, fremstår det for mange danskere som et tilbageskridt. Hvad blev der af ligestillingen? Hvorfor får de ikke deres mænd til at gå hjemme i stedet? Skulle det nu være nogen bedrift at passe sine egne børn?

Men jeg vil faktisk gerne give de hjemmegående mødre en klapsalve. I har taget en modig beslutning, I har prioriteret jeres børn, I har taget ansvar. Det burde vi andre tage ved lære af. Vi skal tage ansvar for vores børn. Vi skal forholde os kritisk til de valg, vi træffer for dem. De første år af deres liv er så uendeligt essentielle, og de kommer aldrig nogensinde tilbage.

Nu går jeg så og overvejer, hvad der skal ske, når jeg dimitterer til sommer. Det er et svært valg.

På den ene side er jeg fuld af gåpåmod og vil bare gerne ud og bruge alt det, jeg har lært.

På den anden side er jeg bekymret over forholdene i institutionerne. Jeg vil så gerne tro det bedste, men jeg tør ikke gamble med mine børn.

Jeg kan ikke aflevere mine børn hver dag med ondt i maven over, hvad det kommer til at koste dem på længere sigt. Jeg vil hjertens gerne arbejde, men ikke på bekostning af børnene. Derfor håber jeg virkelig, Christiansborg pakker slagterkniven væk og begynder at investere i børnenes gode liv og udvikling."


Vi har her en person, som overvejer, om hun skal lade være med at bruge sin samfundsbetalte uddannelse, så hun kan passe sine børn hjemme.
Selvom hun ender med kun at tage et par år som hjemmegående, kan det i sig selv forringe hendes chancer for at bruge den efterfølgende.
Det er også en person, som dermed forringer sine egne chancer for at få en god alderdom uafhængigt af en eventuel partners indkomstniveau.

Er det ikke en direkte følge af nedskæringer og forringelser? Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det så ikke en vanvittigt dårlig strategi, når noget som dette er en konsekvens? Det kan godt være, at man sparer lønudgifter til x-antal uddannede pædagoger, men man mister skatteindtægterne fra en privatansat plus alle de udgifter der har været forbundet med dennes uddannelsesforløb. Man mister hele den dynamik en enkelt skattebetaler bidrager med (og hun er jo ikke den eneste). Man mindsker familiens samlede rådighedsbeløb, dét, der går til forbrug, man mister mobilitet og risikovillighed. Man får muligvis en fattig ældre dame i den sidste ende.

Uanset hvem der ender med at gå hjemme - om det er faderen eller moderen - så er det en konsekvens af økonomiske prioriteringer. Kombineret med kulturelle normer for det gode børneliv og det gode forældreskab, vil det betyde, at folk, der har muligheden, trækker sig fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan tåle tanken om, at de giver deres børn en forfærdelig barndom. Man kan tænke, at det er en overreaktion, at hun skal finde en anden daginstitution og meget andet, men faktum er, at denne kvinde har reserarchet med de redskaber hun har til rådighed og er nået til den konklusion, at trivsel ikke er foreneligt med daginstitutioner og at hendes børns trivsel vejer tungere end hendes egen lyst til og behov for at arbejde. Hvis hun kan, vil hun gå hjemme, med alle de konsekvenser det vil have - for hende selv, for hendes familie og for samfundet. Og hun er ikke den eneste. Medierne svømmer over med historier nøjagtigt som denne, hvor - typisk - kvinder beslutter sig for, at vilkårene er så ringe, at de ofrer flere år på arbejdsmarkedet i endog meget velbetalte stillinger, så de kan sikre deres børn en ordentlig opvækst.

Hvad tænker I? Er denne tendens regnet med, når man regner på omkostningerne ved nedskæringer på børneområdet? Regnes det alligevel som et økonomisk fordelagtigt træk?
1
Rakel
Indlæg: 2997
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 422
Likede indlæg: 3113

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Rakel » 31. mar 2016, 13:18

Mit yngste barn er færdig i vs nu - jeg kan slet ikke genkende det, som hun skriver om.

Vi har så med alle tre børn prioteret at have dem maks 25 timer i vs/bh om ugen og har kunnet kombinere det med fuldtidsarbejde (det kan betyde, at man må priotere jobmæssigt, hvad jeg/vi ikke har klaget over, men taget som en del af livet med små børn).

Reelt tror jeg, at de færreste har råd til at gå hjemme og blive forsøget af en evt ægtefælle/samlever. For enlige er det jo ikke en reel mulighed, da man i et eller andet omfang er nødt til at have en indtægt.
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf LaScrooge » 31. mar 2016, 13:55

Rakel skrev:Mit yngste barn er færdig i vs nu - jeg kan slet ikke genkende det, som hun skriver om.

Vi har så med alle tre børn prioteret at have dem maks 25 timer i vs/bh om ugen og har kunnet kombinere det med fuldtidsarbejde (det kan betyde, at man må priotere jobmæssigt, hvad jeg/vi ikke har klaget over, men taget som en del af livet med små børn).

Reelt tror jeg, at de færreste har råd til at gå hjemme og blive forsøget af en evt ægtefælle/samlever. For enlige er det jo ikke en reel mulighed, da man i et eller andet omfang er nødt til at have en indtægt.


Der er sikkert rigtig mange som ikke kan genkende hvad hun beskriver, men sagen er jo den, at hun træffer valget om at blive hjemme i stedet for at arbejde - og er det en konsekvens man medregner, når man regner på besparelsesprovenuet?
0
Rakel
Indlæg: 2997
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 422
Likede indlæg: 3113

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Rakel » 31. mar 2016, 14:03

LaScrooge skrev:
Rakel skrev:Mit yngste barn er færdig i vs nu - jeg kan slet ikke genkende det, som hun skriver om.

Vi har så med alle tre børn prioteret at have dem maks 25 timer i vs/bh om ugen og har kunnet kombinere det med fuldtidsarbejde (det kan betyde, at man må priotere jobmæssigt, hvad jeg/vi ikke har klaget over, men taget som en del af livet med små børn).

Reelt tror jeg, at de færreste har råd til at gå hjemme og blive forsøget af en evt ægtefælle/samlever. For enlige er det jo ikke en reel mulighed, da man i et eller andet omfang er nødt til at have en indtægt.


Der er sikkert rigtig mange som ikke kan genkende hvad hun beskriver, men sagen er jo den, at hun træffer valget om at blive hjemme i stedet for at arbejde - og er det en konsekvens man medregner, når man regner på besparelsesprovenuet?


Hvad er det reelle tal af forældre, der vælger at gå hjemme for at passe børn uden indtægt? Reelt, tror jeg, at det tal er så lavt, at samfundet er ligeglad.
3
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. mar 2016, 14:20

Da jeg læste indlægget, slog det mig, at det godt kunne hænge sådan sammen, at denne familie har fået et barn, der ikke trives med vuggestue og måske heller ikke vil gøre det med børnehave senere. Hvis det er tilfældet, vil forældrene under alle omstændigheder være nødt til at indrette sig på en anden måde, end de havde troet, og jeg mener ikke, at samfundet på den måde kan eller skal udligne alt for sine borgere, hvorimod drengen selvfølgelig skal have al den støtte, han har brug for.

Jeg undrede mig også over, at det var nyt for hende, at vuggestuer er til for forældre og samfundets behov. Det er de, hvilket efter min mening gør det så meget desto vigtigere med en normering, der muliggør pædagogisk arbejde med børnene og ikke bare pasning. Jeg får i det hele taget fniller, når vuggestue, børnehave og SFO konsekvent opfattes som "pasning".
De børn, jeg kender, har haft det fint med at gå i vuggestue, og det er i København, hvor moderen vist også kommer fra, men jeg er nervøs for de varslede besparelser. Det skal ikke være nogen hemmelighed.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 6100
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1160
Likede indlæg: 6821

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Wizzze » 31. mar 2016, 14:54

Vi har ikke børn, så har ikke meget kontakt med "systemet" men når jeg læser hendes artikel, så får jeg en følelse af, at hun mere prøver at rationalisere / berettige en beslutning hun/forældrene har taget om at hun skal gå hjemme med børnene :gruble:
Om det er fordi studiet/barslen er ved at være overstået og hun ikke føler sig klar til job, om der er reelle problemer med barnet/vuggestuen de er tilknyttet, eller om det er omverdenen/omgangskredsen som skal passiveres ved jeg ikke :gruble:
Jeg er sikker på der er dårlige vuggestuer og dårlige pædagoger, ligesom jeg er sikker på der er gode vuggetuer, og gode pædagoger. Jeg køber ikke helt hendes generalisering og angst/dårlige samvittighed over de "pasningsfabrikker" som hun åbenbart mener vuggestuer/børnehaver er.
4
Do as I say! :whip:
HerErJeg
Indlæg: 404
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 13
Likede indlæg: 238

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf HerErJeg » 31. mar 2016, 15:26

Vi oplevede det i 0. klasse, næsten fra dag til dag. Der havde vist været et par fridage, ligesom vinterferie, og da ferien var slut og skolen skulle i gang igen, så var pokker løs. Det var også opkastsanfald når vi skulle ud af døren, men selv om han var 6 år, så kunne vi ikke blive klog på hvad det skyldtes. Der var ikke anden løsning end at sætte hårdt mod hårdt til sidst, ellers vil det kunne udvikle sig som en smutvej ud af problemer. Men der gik da en uges tid, hvor det slet ikke var sjovt.

For at komme tilbage til artiklen, så er min pointe er, at det behøver intet at have med nedskæringer at gøre, som beskrevet i artiklen. Det kan lige så godt være et andet barn som har sat en skræk i livet på drengen eller bare en uhyggelig oplevelse. At det skyldes nedskæringer eller adskillelse fra forældre eller noget helt andet, kan kun være gisninger. I den alder kan barnet slet ikke udtrykke det, og som forældre skal man da passe utroligt meget på med, ikke at lægge ord i munden på barnet.
0
Jin_ah
Indlæg: 18
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:41
Kort karma: 2
Likede indlæg: 11

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Jin_ah » 31. mar 2016, 19:25

Jeg tænker egentlig mere det er en samfundstendens hos netop højtuddannede. Efter medierne også har haft meget fokus på børn der bliver "passet" i ferien, og børn der bliver afleveret for tidligt og hentet for sent. Jeg synes mest man ser tendensen hos dem vi i samfundet kalder ressoursestærke.

Min mand arbejder efter eget ønske deltid, men vi ville dælme have svært ved at få enderne til at mødes med kun en løn da ingen af os er højtlønnede. Vi klager ikke og jeg får en ret god løn, men ikke nok til at forsørge 4. Så jeg synes det er dejligt for dem som ønsker det og samtidig har muligheden, men man behøver måske ikke at få det til at lyde som om andre ikke vil det bedste for sine børn.
Og det skal lige siges at min datter gik i vuggestue i et halvt år og var ulykkelig en stor del af tiden. Vi flyttede hende til dagpleje og det er en helt anden pige vi får hjem.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Moxy-lady » 31. mar 2016, 19:48

Jeg har heller ikke kontakt med systemet og jeg er nok samtidig lidt kynisk og tænker at den mor er en curlingmor. Jeg ved godt at det er et forhadt udtryk herinde, men det var hvad jeg tænkte. At hendes lille pussenussetrold selvfølgelig ikke kan rummes i en helt almindelig vuggestue. Jeg siger ikke at barnet ikke reelt har det skidt, det kan godt være, men jeg synes at der er mange trin før man beslutter sig for at hive barnet ud af den (ene?) vuggestue der er afprøvet og blive hjemme. Hvad vil hun gøre når barnet bliver skole parat? Med mindre hun vil hjemmeskole så bliver barnet jo nødt til at komme ud i 'systemet' på et eller andet tidspunkt. Min anden tanke var at hvis hun havde sådan, så syntes jeg at hun skulle stoppe sin uddannelse hvis hun ikke regnede med at bruge den.

Jeg er muligvis præget af at min kærestes lillesøster kastede op i hysteri da hun var yngre over fuldstændig vanvittige ting hvis hun ikke fik sin vilje. Jeg kan ikke sige om jeg ville kunne være lige så kynisk hvis det var mit eget barn, men jeg ved helt hundrede at hverken min første eller anden tanke ville være at gå hjemme og passe ham/hende :)
0
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2018
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3265

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf DD_81 » 31. mar 2016, 20:26

jeg kan ikke genkende det.
Jeg er enig i at ressourcerne nogle steder er så meget skåret ind til benet at det bliver decideret uforsvarligt, og dét skal man have fokus på, og få gjort noget ved. Men generelt set, og mine egne oplevelser, så er jeg ganske positivt stemt.

Jeg må dog sige at vi personligt, meget aktivt, fravalgte vuggestue, det var slet ikke en mulighed i vores verden.
Jeg synes det er enormt sårbart at udsætte et så lille barn for dagligdagen i en vuggestue, jeg synes det er alt for mange mennesker der bidrager til omsorgen for et lille barn, og alle de "udenomsmennesker" såsom andre børns forældre, er meget at udsætte så lille et barn for.

Vi valgte dagplejen, for at skåne vores barn for dette. Fordi det for os var vigtig at det var det samme menneske der tog i mod barnet, og sagde farvel igen, og derimellem havde varetaget al omsorgen for barnet. Og den beslutning har jeg aldrig nogensinde været ked af.
Vi har haft 2 fantastiske hjertevarme kvinder, der har udført et flot og professionelt stykke arbejde med vores børn, og samtidig har udgjort en vigtig og væsentlig relation i vores små børns liv.

Vi har været glade og trygge forældre til børnehavebørn, 4 forskellige børnehaver har vi erfaring med.
Med søde, rare, dygtige omsorgsfulde personale, som har givet vores børn det ekstra de måske i perioder har haft brug for, som har set vores børn, og har bakket dem op i at videreudvikle deres styrker, har hjulpet dem til at blive gode kammerater, har lært dem at være en del af et fællesskab, som har fyldt en masse sjov og spændene læring på dem, jublet med dem, kysset dem på pande, pustet på skrammer, danset krigsdans i regnvejr, ladet sig begejstre over kriblekrabledyr fra skovbunden, spurgt ind til om barnet har haft en god weekend/ferie.
Som har set vores børn, og deres personlighed.

Jeg har aldrig nogensinde bekymret mig, og været ked af at aflevere børnene.
Men JO, jeg har da også prioriteret at være i et døgnjob, fremfor et dagjob, fordi det giver mine børn mere tid med forælde og familie, med det handler ikke om at jeg synes institutioner er dårlige og uforsvarlige. Det udspringer mere af egoisme, at jeg synes det er skønt mine børn ikke behøver at være i institution 45 timer ugentligt, at jeg synes det er skønt at vi kan holde fridage, bare fordi, at vi har dage hvor vi kan tage den med ro og først møde kl. 9, at der er dage hvor man kan blive hentet allerede kl. 14.
Det har for os betydet børn der ikke har været for fyldt op, som ikke har "stress" af lange og mange dage.
0
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2652
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 312
Likede indlæg: 5770

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Animi » 31. mar 2016, 20:33

Min drøm er at jeg vil have mulighed for at gå hjemme med mine fremtidige børn, indtil de er tre og gerne længere. Men jeg kan ikke forestille mig at det vil kunne lade sig gøre økonomisk, desværre.
Jeg blev selv passet af min mor derhjemme til jeg skulle i skole, og det var helt fantastisk og noget jeg gerne vil gøre for mine børn også, hvis det var muligt. Men ellers, vil jeg helt klart have mine børn i dagpleje.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2018
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3265

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf DD_81 » 31. mar 2016, 20:43

Moxy-lady skrev:Jeg har heller ikke kontakt med systemet og jeg er nok samtidig lidt kynisk og tænker at den mor er en curlingmor. Jeg ved godt at det er et forhadt udtryk herinde, men det var hvad jeg tænkte. At hendes lille pussenussetrold selvfølgelig ikke kan rummes i en helt almindelig vuggestue. Jeg siger ikke at barnet ikke reelt har det skidt, det kan godt være, men jeg synes at der er mange trin før man beslutter sig for at hive barnet ud af den (ene?) vuggestue der er afprøvet og blive hjemme. Hvad vil hun gøre når barnet bliver skole parat? Med mindre hun vil hjemmeskole så bliver barnet jo nødt til at komme ud i 'systemet' på et eller andet tidspunkt. Min anden tanke var at hvis hun havde sådan, så syntes jeg at hun skulle stoppe sin uddannelse hvis hun ikke regnede med at bruge den.

Jeg er muligvis præget af at min kærestes lillesøster kastede op i hysteri da hun var yngre over fuldstændig vanvittige ting hvis hun ikke fik sin vilje. Jeg kan ikke sige om jeg ville kunne være lige så kynisk hvis det var mit eget barn, men jeg ved helt hundrede at hverken min første eller anden tanke ville være at gå hjemme og passe ham/hende :)



Enig.

Vil iøvrigt også tilføje at man som forældre skal have med i overvejelser, hvilke signaler man udsender.
Hvis man dagligt går en meget tung tur til vuggestuen, og med dårlig samvittighed tvinger sit barn i armene på en pædagog, jamen så har barnet da afkodet at det her det er noget frygtelig noget!

Jeg har selv oplevet det. Jeg fik et job som pædagog i en vuggestue, da mit ældste barn var 2½, nr 2 var 10 mdr. Jeg mærkede forholdsvis hurtig at jeg ikke trivedes der, og jeg var træt, brugt og ked af det. Den store der havde gået i dagpleje i næsten 2 år på det tidspunkt, havde ud over starten aldrig været ked af at blive afleveret, aldrig sprugt efter os imens vi var på job. Men pludselig var han vildt ked om morgnen, og han spurgte efter os/mig i løbet af dagen, havde brug for at sidde på skød og putte med sutten i munden.
Det var ret bemærkelsesværdigt.
Jeg blev enig med stedet om at min ansættelse ophørte, og fra da af var vi helt tilbage i gamle rutiner, ikke noget med at være ked og ulykkelig.
Det var helt sikkert MIN mistrivsel han reagerede så voldsomt på, og det synes jeg er ret vildt, for vores hverdag fungerede som ellers ud over arbejdstiden.
3
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Moxy-lady » 31. mar 2016, 21:06

Enig DD, og jeg tænkte faktisk det samme. At hun enten projicerer sine egne følelser over på barnet eller at hun har påvirket barnet (ubevidst) til at føle ubehag/utryghed ved at blive afleveret.
2
Birkmagnemor
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15. apr 2016, 20:06
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Birkmagnemor » 15. apr 2016, 20:24

Hejsa :-)

Jeg er Birks mor.

Der er flere herinde, der skriver, at det nok har været min egen skyld, at Birk har reageret på afleveringssituationen, som han gjorde. De mener, det må skyldes, at jeg har virket utryg under afleveringen eller lignende. I den periode, hvor Birk var så ked af det, startede det allerede om morgenen, så snart han vågnende. Han sagde gentagende gange "Ikke vuggestue, mere hjemme." Han græd, når han skulle i flyverdragten og kæmpede imod. Det var lige meget, om det var mig eller hans far, der forsøgte. Vi gjorde os umage for at gøre det sjovt, aflede ham og lave en leg ud af det, men det var virkelig svært. På vej over mod vuggestuen, græd han og gentog "Ikke vuggestue, mere hjemme. Ikke den vej". Det samme gjorde sig gældende, hvad enten det var far eller mor. Problemet opstod først, da han havde gået i vuggestuen i over et halvt år. Det var efter juleferien. Perioden varede cirka fjorten dage, så begyndte det at gå bedre igen, men i den periode begyndte vi at tvivle på om vi gjorde det rigtige.
Birk havde ellers en fin indkøring. Han reagerede selvfølgelig, men reaktionen var naturlig. Børn skal jo gerne reagere, når de starter i vuggestue. Det er blot for at uddybe. Jeg går ikke så meget i dybden med rækkefølge i debatindlægget og kan godt forstå, det kan misforstås.
Pointen med mit debatindlæg var nu heller ikke, at sætte en diskussion i gang om min søn og hvorfor, han har været ked af at gå i vuggestue. Derimod ønsker jeg at sætte gang i debatten om de historisk dårlige normeringer i vuggestuerne og hvad det giver mig af bekymringer som forældre. For nogle forældre betyder det, at de overvejer at droppe deres arbejde. Jeg er en af dem, men det er ikke det, jeg ønsker at gøre. Jeg brænder for at arbejde. Jeg glæder mig til at komme ud og bruge min uddannelse. Men jeg har også brug for at vide, at jeg gør det rigtige for mine børn. Jeg kan ikke ignorere den dårlige samvittighed, der fylder mig, når pædagoger skriver debatindlæg som "vi svigter jeres børn" (http://politiken.dk/debat/ECE2933244/vi ... res-boern/)
og børnesagkyndige taler om, at dagsinstitutionerne er deciderede skadelige for børnene. Jeg kan ikke bare lukke øjnene. Og da omprioriteringsbidraget blev en realitet, følte jeg, at det var på tide at råbe op. Pædagogerne råber op. De børnesagkyndige råber op. Men forældrene er underligt stille.
0
Birkmagnemor
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15. apr 2016, 20:06
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: "Mit barn kaster op, når jeg afleverer ham i vuggestuen"

Indlægaf Birkmagnemor » 15. apr 2016, 20:45

Grunden til at jeg skrev det debatindlæg er bl.a., at jeg faktisk ønsker at arbejde. Ellers kunne jeg jo bare have valgt at gå hjemme og acceptere systemet. Så havde jeg nok bare resigneret og undladt at skrive et debat-indlæg. Men jeg vil faktisk gerne kæmpe for, at vi i Danmark har nogle gode institutioner, hvor vi trygt kan aflevere vores børn. Og derfor følte jeg, jeg blev nødt til at råbe op. Det er ikke nok, at pædagoger og børnesagkyndige råber vagt i gevær. Vi forældre må bakke dem op. Det er jo for hulen vores børn, det handler om. Der 58 % flere børn per voksne i vuggestuerne i dag sammenlignet med 1986. Dengang passede en pædagog i gennemsnit 4,1 børn, i dag passer pædagogerne 6,5 børn i gennemsnit. Endnu flere besparelser venter forude med omprioriteringsbidraget. Dedikerede pædagoger fortæller i medierne, at de har droppet deres mangeårige arbejde, fordi de fik ondt i maven over, at de ikke længere kunne gøre deres arbejde ordentligt (se bl.a. : http://www.dr.dk/nyheder/indland/11-aar ... l-det-mere).
Alligevel skriver de fleste herinde, at I ikke kan genkende mine bekymringer.

Jeg sender gerne en lang kildeliste med henvisninger til diverse debatindlæg og artikler med frustrerede pædagoger og bekymrede børnesagkyndige. Deres udsagn gør indtryk på mig, og jeg synes, man er nødt til at tage det alvorligt.
1

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"