Min svigerfamilie

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 954

Min svigerfamilie

Indlægaf Evapeva » 24. aug 2015, 14:54

Argh min svigerfamilie irriterer mig grænseløst!!! I løbet af det her år, siden vi fik vores yngste søn i september, er min irritation simpelthen vokset eksponentielt. Og jeg kan ikke finde ud af, om jeg er urimelig og har et meget fast billede af dem, som jeg skal arbejde med - eller om der er noget om det. Her må I hjælpe, hvis I har lyst (og tid, for det er et marathon-indlæg).

Børnepasning:
Altså først og fremmest er begge hold bedsteforældre virkelig sløve, når det kommer til lysten til at have børnene, sådan helt indefra. Og det er jo heller ingen pligt, de per automatik har. Men jeg synes sgu, de har reklameret helt anderledes positivt for det, end de i praksis forholder sig. Vi er ved at blive kvalt ind imellem og har efterhånden virkelig brug for en ham&mig-pause. Det har vi ikke haft siden før yngstemanden blev født, hvilket sikkert er ret normalt, men.... Altså mine forældre er helt ude af kategori-dårlige til at tilbyde hjælp, men det er en anden historie, som jeg ikke orker at flette ind her. Jeg havde dog forventet noget andet af svigerforældrene... De vil gerne låne den store ind imellem, som i 3 gange om året, men KUN ham. Det er nok ret typisk dét, der sker, når der pludselig er flere børn? At bedsteforældrene pludselig ikke kan overskue at tage/passe dem begge?

Vi har ikke spurgt helt konkret om hjælp dén og dén dato i lang tid, fordi vi ikke har skullet til noget uden børn det sidste lange stykke tid. Men vi er ikke rigtigt kommet ind i kampen om at spørge konkret igen, for vi får ligesom ikke et "det er helt okay for os at tage jeres børn"-vibe. Til gengæld har vi flere gange fortalt åbent, at det er hårdt, og at vi trænger til et break. Ingen reaktion. Og nærmest det modsatte af en reaktion her hen over sommeren! Svigerforældrene har holdt ferie 3 uger her i august. Deres ferie begyndte netop som vores sluttede. De sad forinden og sagde "ja, vi aner jo ikke hvad vi skal lave - vi skal bare slappe af og klø os i numsen hohoho" ja wow, tillykke med det!

Da jeg begyndte på arbejde 3. august, var det efter et års barsel, så jeg havde en kæmpe arbejdspukkel de første uger, og vi bad så endelig konkret om hjælp a la "vi og særligt Eva stresser helt vildt - vil I hjælpe og tage børnene et par dage?!". I deres ferie, altså. Det kunne de ikke lige overskue, fordi min svigerfar (som ellers hverken skifter ble, putter, mader, giver tøj på eller andet "hårdt" overhovedet, det dovne og mega gammeldags apparat!) har haft nyresten inden ferien og derfor mærker noget ømhed. Okay, jamen tak så?! Og efter det er gået helt i orden og han er smertefri igen, er de ikke vendt tilbage og spurgt, hvordan det går hos os.....

Svigerinden - et helt kapitel for sig:
Min mand har en lillesøster på 26, hun er gravid med termin i september, bor i hus med kæresten meget tæt på mine svigerforældre. De ser hinanden HELE tiden, som i mindst 3 gange om ugen til spisning, biografture eller whatever. Når de ikke ses, fx når vi er på visit hos svigerforældrene, så sms'er de og ringer til hinanden, altså vi snakker et helt vildt kvalmt forhold (med mindre det som sagt er mig, den er gal med, jeg er godt og grundigt forvirret efterhånden).

Svigerinden og kæresten er så..... pussenussede. Sådan hele vejen igennem. Tryghedsnarkomaner i tredje potens, ikke en støvmide nogen steder, kører med tidsplaner for alting, tåler ikke forandringer (skal nok blive spændende for dem at få et barn!!), er pertentlige med alting-agtigt og videre i den dur. Ikke at der som sådan er noget galt i det, men det er mere dét, at hun kopierer forældrene, så det næsten er en parodi. De er allesammen de vildeste tryghedsbøffer og vanemennesker.
Vi var hjemme ved sigerinde + kæreste i går. Svigerforældrene kom selvfølgelig også lige...! :lol: Oh skræk oh ve, hvis vi havde nogen af dem på firmandshånd. Nå, men så har hun bagt franskbrød efter moars opskrift, hun siger helt de samme ting som moar a la "nu skal I bare række til!", hun læser de samme bøger som sin moar, de shopper tøj sammen - ALT. Alting. Nå ja, de er også kolleger. Mødes i kantinen flere gange om ugen.
Det kunne lyde, som om svigerinden ikke har andre bekendtskaber end mor, men sådan er det ikke. De har flere veninder og vennepar, som de ses med, så dér trykker skoen ikke.

Når vi bare er sammen med mine svigerforældre uden svigerinden også er der eller kommer dumpende (det sker ret sjældent, skulle jeg hilse at sige), så omtaler de hende altid i rosenrøde vendinger, selvom hun har helt almindelige, menneskelige egenskaber som de fleste andre mennesker - og/eller refererer til sidste gang, de var sammen. Det er umuligt for dem ikke at nævne hende flere gange.
Som en kontrast synes jeg ikke rigtigt, de hører efter, når jeg siger noget. Endda selvom jeg er blevet spurgt. Det er nok en kombi af, at jeg ikke snakker så hurtigt eller højt som dem, så jeg bliver "overhørt" og så, at de er virkelig, virkelig dårlige til at holde fokus. Hvis ét af mine børn siger "pip", så er de væk. Det kender de fleste med børn nok - det er bedsteforældre-syge. ;) Her er det bare ekstremt. Og jeg føler virkelig, det i særlig grad er når jeg siger noget, frem for når min mand eller andre siger noget.

Sådan opsummeret, så bøvler vi med noget børnepasning og altså herunder med at få slået fast, hvilken rolle de egentlig gerne vil have i forhold til børnebørnene. Skal det være overflade og dikke-dikke uden at se har dem selv, eller hvad vil de. Det er den ene ting. Den anden er jo så det med svigerinden og hendes rolle - at der er SÅ meget asymmetri i familiebilledet, når nogle ser hinanden så meget og vi herhjemme mere er "på overflade" med dem alle fire. Svigerinden optager ligesom hele båndbredden. Når vi skal ses, er jeg faktisk rigtig ked af det/nervøs/hvad det nu er op til, og efterfølgende grubler jeg videre. Og egentlig giver det ingen mening, at det er blevet så overfladisk. Jeg skriver "blevet", fordi jeg ikke mener, vi altid har haft det her dødsyge, overfladiske smiden-om-sig-med-de-samme-faste-replikker-hver-gang forhold til hinanden. Det er kommet, efterhånden som vi har fået børn og det at være sammen med os måske kræver noget mere generel opmærksomhed, hvad ved jeg. Men det giver heller ikke mening, fordi min mand og jeg på ingen måder er overfladiske mennesker. Altså vi er heller ikke i den anden grøft a la "terapi-samtaler", jeg synes faktisk, vi er ret lette at snakke med. Dog gerne om noget med lidt substans.


Jeg kan ikke snakke med min mand om det her - eller jo, jeg prøver, men det er ikke let dén med at kritisere den andens familie, vel...? Det ender aldrig godt. Er prøvet af en del gange. ;)

Beklager det blev så langt, men det fylder altså også bare SÅ meget. Har I nogle inputs? Alt er velkomment!
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1303
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2714

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Urtekussen » 24. aug 2015, 15:04

Åh, stakkels dig!

Uden at det skal drejes over på mig-mig-mig, så lyder det rigtig meget som min svigerfamilie.

Især den der følelse af, at man er "udenfor". Min svigermor og svigerinde har et lige så tæt forhold (deler tøj, arbejde, bor som naboer osv).
Det er så kvalmende til tider, og man kan fx ikke fortælle den ene part noget, uden at den anden part får det at vide.

Jeg synes det er skide hårdt, og min lyst til at se dem er minimal,hvilket de sikkert også kan mærke.
Jeg tænker at det nok heller ikke gør det store for relationen.

Men helt ærligt, så har jeg givet op. Jeg har ingen gode råd, men masser af medfølelse! :ae:
1
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Nurse
Indlæg: 55
Tilmeldt: 14. aug 2015, 17:37
Kort karma: 2
Likede indlæg: 48

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Nurse » 24. aug 2015, 15:12

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over manglende børnepasning, men nu er det jo en gang sådan, at det er jer og ikke dine forældre/svigerforældre som har fået børn. Har du spurgt den direkte, om de kan passe begge børn en aften? Du kunne jo også spørge, om de har svært ved at overskue begge børn på en gang. Det er jo fair nok, hvis de ikke kan, men selvfølgelig træls for jer.
Jeg forstår ikke helt, hvad du vil sige, med dine svigerforældres forhold til deres anden svigerdatter. I din måde at fremstille det på, kommer du til at virke temmelig jaloux over, at de har er godt bånd, som du måske gerne ville have haft? Nogle mennesker svinger bare bedre end andre.
2
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1719
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 261
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2103

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Pjeps » 24. aug 2015, 15:13

Du har de her mennesker i dit liv fordi de er din mands familie og omvendt, nogen gange så er kemien bare rådden og så må man vælge hvor meget tid man kan holde ud at tilbringe sammen med dem. Det gælder i øvrigt også egen familie.

Mht børnepasning, bliver jeg nødt til at sige, at det er altså ikke nogen andre end forældrenes eget problem, man kan hverken forlange eller forvente at andre vil bruge deres fritid/ferie på at være barnepige. Heldigvis er der en masse bedsteforældre, tanter, onkler og venner der hellere end gerne vil passe de små poder, du har desværre trukket nitten på den front. Jeg vil råde dig til at finde en barnepige uden for den del af familien, f.eks en veninde eller en betalt barnepige, så I kan få det break i har behov for. Og så skal du skrue forventningerne til svigerforældrene ned på 0, så er den skuffelse/irritation ude af regnestykket og jeres samvær kan måske blive bedre.

Din mand og hans søster har tilsyneladende ikke helt samme forhold til deres forældre, og forældrene vil med garanti være langt mere støttende over for din svigerinde, så forbered dig på at der nok også vil være større velvillighed til børnepasning af deres barn, end i oplever.
8
:ninja:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 954

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Evapeva » 24. aug 2015, 15:18

Jeg kan sagtens følge jer begge - men jeg er nødt til at tilføje, at vi altså på ingen måder forventer noget urealistisk.
Vi har fået den ældste på 3½ passet hos dem én gang, siden vores næsten 1-årige blev født.
Vi kunne måske have tænkt os, at de havde haft den store én gang mere - og en enkelt gang, hvor de havde dem begge.

En anden ting er, at de altid ligesom har reklameret for alle de ting, de gerne vil sammen med vores børn. Det bliver bare ved snakken, sådan lidt narrefisse-agtigt.
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 954

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Evapeva » 24. aug 2015, 15:20

Pjeps, det er bare mit mareridt beskrevet, det der. At der også kommer til at være forskel på børnene. Så kan jeg simpelthen ikke være med mere!
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 954

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Evapeva » 24. aug 2015, 15:21

Nurse skrev:Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over manglende børnepasning, men nu er det jo en gang sådan, at det er jer og ikke dine forældre/svigerforældre som har fået børn. Har du spurgt den direkte, om de kan passe begge børn en aften? Du kunne jo også spørge, om de har svært ved at overskue begge børn på en gang. Det er jo fair nok, hvis de ikke kan, men selvfølgelig træls for jer.
Jeg forstår ikke helt, hvad du vil sige, med dine svigerforældres forhold til deres anden svigerdatter. I din måde at fremstille det på, kommer du til at virke temmelig jaloux over, at de har er godt bånd, som du måske gerne ville have haft? Nogle mennesker svinger bare bedre end andre.


Kald det jaloux, kald det hvad du vil - men er det ikke både meget forståeligt og naturligt?

Desuden har jeg to gange opsummeret, at forholdet er SÅ asymmetrisk, at det går ud over måden vi er sammen på.
Senest rettet af Evapeva 24. aug 2015, 15:24, rettet i alt 1 gang.
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4829
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4276

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Flora » 24. aug 2015, 15:23

Mht. børnepasning synes jeg altså ikke du kan tillade dig at brokke dig. Bedsteforældre er ikke forpligtet til at passe børnebørn ved behov og hvis de har lyst til at holde 3 ugers ferie hvor de bare kan slappe af, så har de altså også lov til det. Hvis I har brug for pasning og bedsteforældrene ikke altid står til rådighed, så hyr en barnepige som kan træde til når bedsteforældrene ikke kan/vil. Så bliver det rent praktiske problem mindre og så kan I glæde jer over de gange bedsteforældrene kan tage dem.

Din svigerinde må vel så være deres datter ikke? Det er vel naturligt nok at de er tættere på hende. Ja, jeg kender også kvinder der er kvalmende tæt på deres mor, men sådan noget kan man jo altså ikke lave om på. Så den del tænker jeg du bare må acceptere.

Hvis jeres relation har ændret sig efter I fik børn, kunne det så være en idé at ses med dem ind imellem uden børn? Så bliver der måske mere ro til at tale sammen som I gjorde før i tiden?
0
Debattens sødeste :engel:
Nurse
Indlæg: 55
Tilmeldt: 14. aug 2015, 17:37
Kort karma: 2
Likede indlæg: 48

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Nurse » 24. aug 2015, 15:25

Evapeva skrev:
Nurse skrev:Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over manglende børnepasning, men nu er det jo en gang sådan, at det er jer og ikke dine forældre/svigerforældre som har fået børn. Har du spurgt den direkte, om de kan passe begge børn en aften? Du kunne jo også spørge, om de har svært ved at overskue begge børn på en gang. Det er jo fair nok, hvis de ikke kan, men selvfølgelig træls for jer.
Jeg forstår ikke helt, hvad du vil sige, med dine svigerforældres forhold til deres anden svigerdatter. I din måde at fremstille det på, kommer du til at virke temmelig jaloux over, at de har er godt bånd, som du måske gerne ville have haft? Nogle mennesker svinger bare bedre end andre.


Kald det jaloux, kald det hvad du vil - men er det ikke både meget forståeligt og naturligt?


Jo, det ville jeg nok også selv være, hvis jeg stod i den situation. Jeg tænker bare ikke, at der rigtig er så meget at gøre ved det, andet et at accepter at det er sådan.
Jeg har en dreng fra December, og jeg må indrømme, at jeg også er en smule skuffet over mine egne forældres initiativ til at se ham og hjælpe til, men der er jo ikke rigtig noget, jeg kan gøre ved det.
Måske kan de bedre overskue børnene, når de er lidt ældre og mere selvhjulpne?
0
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 954

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Evapeva » 24. aug 2015, 15:27

Flora skrev:Mht. børnepasning synes jeg altså ikke du kan tillade dig at brokke dig. Bedsteforældre er ikke forpligtet til at passe børnebørn ved behov og hvis de har lyst til at holde 3 ugers ferie hvor de bare kan slappe af, så har de altså også lov til det. Hvis I har brug for pasning og bedsteforældrene ikke altid står til rådighed, så hyr en barnepige som kan træde til når bedsteforældrene ikke kan/vil. Så bliver det rent praktiske problem mindre og så kan I glæde jer over de gange bedsteforældrene kan tage dem.

Din svigerinde må vel så være deres datter ikke? Det er vel naturligt nok at de er tættere på hende. Ja, jeg kender også kvinder der er kvalmende tæt på deres mor, men sådan noget kan man jo altså ikke lave om på. Så den del tænker jeg du bare må acceptere.

Hvis jeres relation har ændret sig efter I fik børn, kunne det så være en idé at ses med dem ind imellem uden børn? Så bliver der måske mere ro til at tale sammen som I gjorde før i tiden?


Jeg har som sagt heller ikke haft denne forventning om pasning en (sjælden) gang imellem, hvis ikke de havde reklameret for meget gerne at ville det - det gjorde de meget ud af, da vi havde ét barn.

Hvordan skal vi se dem uden børn? Vi har jo ikke noget sted at aflevere dem? :D En hyret barnepige kunne vi godt finde ud af, men hun kommer vel ikke på banen til overnatning/i weekenden, og vi vil ikke have vores børn passet for at se mine svigerforældre - det ville de også synes var meget sært...
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 954

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Evapeva » 24. aug 2015, 15:30

Nurse skrev:
Jo, det ville jeg nok også selv være, hvis jeg stod i den situation. Jeg tænker bare ikke, at der rigtig er så meget at gøre ved det, andet et at accepter at det er sådan.
Jeg har en dreng fra December, og jeg må indrømme, at jeg også er en smule skuffet over mine egne forældres initiativ til at se ham og hjælpe til, men der er jo ikke rigtig noget, jeg kan gøre ved det.
Måske kan de bedre overskue børnene, når de er lidt ældre og mere selvhjulpne?


Det tror jeg du har meget ret i! :) Lige hvad dette angår, så tæller jeg også ret meget ned til mine børn bliver selvhjulpne, altså fx uden ble, så de måske får mere mod på det.
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1719
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 261
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2103

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Pjeps » 24. aug 2015, 15:30

Evapeva skrev:Pjeps, det er bare mit mareridt beskrevet, det der. At der også kommer til at være forskel på børnene. Så kan jeg simpelthen ikke være med mere!


Det kan jeg godt forstå at du frygter, men som tingene er beskrevet i dit første indlæg, ville jeg nok ikke forvente ret meget andet. Har du spurgt Din mand om der altid har været forskel på de to?

Det er jo ikke sikkert der bliver forskel i forhold til børnene, gaver og den slags, men det lyder til at svigermor/svigerinde er langt mere symbiotiske end din mand og hans mor. Og når svigerinde bor så tæt, så vil svigerne sikkert dumpe forbi langt oftere.

Hvor er din familie henne, kan i få noget støtte/opbakning der?
0
:ninja:
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4829
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4276

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Flora » 24. aug 2015, 15:40

Evapeva skrev:
Flora skrev:Mht. børnepasning synes jeg altså ikke du kan tillade dig at brokke dig. Bedsteforældre er ikke forpligtet til at passe børnebørn ved behov og hvis de har lyst til at holde 3 ugers ferie hvor de bare kan slappe af, så har de altså også lov til det. Hvis I har brug for pasning og bedsteforældrene ikke altid står til rådighed, så hyr en barnepige som kan træde til når bedsteforældrene ikke kan/vil. Så bliver det rent praktiske problem mindre og så kan I glæde jer over de gange bedsteforældrene kan tage dem.

Din svigerinde må vel så være deres datter ikke? Det er vel naturligt nok at de er tættere på hende. Ja, jeg kender også kvinder der er kvalmende tæt på deres mor, men sådan noget kan man jo altså ikke lave om på. Så den del tænker jeg du bare må acceptere.

Hvis jeres relation har ændret sig efter I fik børn, kunne det så være en idé at ses med dem ind imellem uden børn? Så bliver der måske mere ro til at tale sammen som I gjorde før i tiden?


Jeg har som sagt heller ikke haft denne forventning om pasning en (sjælden) gang imellem, hvis ikke de havde reklameret for meget gerne at ville det - det gjorde de meget ud af, da vi havde ét barn.

Hvordan skal vi se dem uden børn? Vi har jo ikke noget sted at aflevere dem? :D En hyret barnepige kunne vi godt finde ud af, men hun kommer vel ikke på banen til overnatning/i weekenden, og vi vil ikke have vores børn passet for at se mine svigerforældre - det ville de også synes var meget sært...


Så må I jo enten sige til dem at når nu de siger de gerne vil, så kunne de altså være dejligt hvis de rent faktisk også gjorde det eller også lære at tage det med et gran salt når de siger de gerne vil.

Nej, hvis I ikke vil have dem passet mens I besøger svigerforældrene så kan I selvfølgelig ikke ses med dem uden børn. Med mindre måske dine forældre kan passe. Så virker det ikke så meget som en egentlig pasning fordi I skulle noget, men mere bare hygge. Men det afhænger selvfølgelig af at de så er med på den.
0
Debattens sødeste :engel:
Rakel
Indlæg: 2991
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 422
Likede indlæg: 3111

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf Rakel » 24. aug 2015, 15:50

Det bedste råd er at lægge alle de ting på en hylde med glemte sager - så at sige.

Du kan ændre meget lidt på din mands søsters forhold til forældrene og desværre hellere gøre andet end opfordre til samvær med jeres børn. Du kan vælge, hvor meget du vil investere i forholdet og hvor meget tid, du vil bruge på det - men du kan ikke lave om på dem eller svigerinden.

Jeg tænker, at det hurtigt kan fylde for meget - især af den grund, at du ikke kan ændre tingene og kan føle dig låst fast i det - forståeligt nok.

Få en barnepige ved behov. Man er ikke involveret på samme måde - det er et ukompliceret forhold. En god dygtig m/k - det giver aflastning ved behov og uden at bruge energi på det. Vi har fundet vores to i barnepigegrupper på FB.

Det er fint at høre bedsterne om pasning, men kommer der ikke et klart ja og en aftale i hus - så drop det og sms barnepigen og få ro på det. Tænker jeg.
6
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 802
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1303

Re: Min svigerfamilie

Indlægaf hotlips » 25. aug 2015, 12:31

Ville du selv ønske et tættere forhold til folk der tænker om dig som du gør om dem?

Det ville jeg helt sikkert ikke.

Faktisk tror jeg jeg ville anse det for at gøre dem en tjeneste at jeg undlod at gøre noget for at dyrke forholdet.
0

Tilbage til "Livets forhold"