Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5029

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf Aima » 9. apr 2016, 10:04

Advocatus-Diaboli skrev:
Aima skrev:
Advocatus-Diaboli skrev:
Aima skrev:Hvorfor tror du det? Skulle konsulenter da generelt opfattes som utroværdige?


Ja, det bliver de tit af folk, som ikke helt forstår hvad en konsulent er eller gør, eller hvad begrebet dækker over.


Ja, men det er vel primært fra folk, der ikke selv er i berøring med konsulenter, tror du ikke?


Og eftersom den primære del af befolkningen ikke er konsulenter, og eftersom ikke-konsulenter ofte opfatter konsulenter/konsulentbegrebet som utroværdigt, så bliver de vel generelt også opfattet som utroværdige..


Jeg anfægter ikke det sker, det gør det nok, og når det gør, tror jeg at det primært er fra folk, der ikke selv er i direkte berøring med konsulenter. Jeg tror også det er et relativt fåtal der har den opfattelse, at konsulenter, som generel betegnelse, er utroværdige. Jeg tror flertallet er neutrale og det er så hvad jeg opfatter som den generelle holdning.
1
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4633
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5875

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf Dikus » 9. apr 2016, 16:54

Når jeg har fungeret som konsulent, har det altid været på baggrund i en faglighed, som har en vis vægt. (Hvilket bare manglede med en timepris på 2.700 kr.)

Som Novella oplever jeg forskellen ved møde et og nummer to meget markant. Så markant, så møde et altid tages sammen med den 50+ årige mand, der ikke kan løse opgaven, men som ikke bliver mødt med "det skal du da ikke bryde dit lille kønne hoved"-tilgangen...

Jeg oplever helt klart, at det at være kvinde i en mandsdomineret verden, gør folk lidt utrygge ved, de får sendt den inkompetente assistent. Skidt pyt med, jeg ikke er det... Men det skal altid liiiiige håndteres. I modsætning til når vi sender en mand ud.

Og ja. Problemet forsvinder af sig selv. Men der er helt klart noget kønsrelateret i, hvordan vi vurderer folks kompetencer.
3
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 4700
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 317
Likede indlæg: 3407

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf dgd2007 » 9. apr 2016, 23:06

Ej, som mangeårig - og lejlighedsvis "konsulentplaget" - IT-mand er jeg altså oprigtigt ikke sikker på, I har ret i jeres analyse. Man tager da altid folk, som ledelsen har ansat til at forklare en det hele, med et gran salt. Det gjorde vi søreme også med de mandlige. Hvis de så bestod prøven og faktisk havde noget at byde på, blev det anderledes de følgende gange. Det er da meget normalt. Jeg tror bare, det kønsspecifikke er måden at holde en konsulent ud i strakt arm ved første encounter. Det er klart, det falder jeg for brystet, hvis de kun lige kan finde noget "lille dame"-agtigt over for jer, mens ironien over for mandlige kollegaer lægger i måske ikke så meget mærke til?

Jeg siger ikke, det kun er sådan, men kunne forklare en del af det i hvert fald :gruble:
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4633
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5875

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf Dikus » 10. apr 2016, 04:14

dgd2007 skrev:Ej, som mangeårig - og lejlighedsvis "konsulentplaget" - IT-mand er jeg altså oprigtigt ikke sikker på, I har ret i jeres analyse. Man tager da altid folk, som ledelsen har ansat til at forklare en det hele, med et gran salt. Det gjorde vi søreme også med de mandlige. Hvis de så bestod prøven og faktisk havde noget at byde på, blev det anderledes de følgende gange. Det er da meget normalt. Jeg tror bare, det kønsspecifikke er måden at holde en konsulent ud i strakt arm ved første encounter. Det er klart, det falder jeg for brystet, hvis de kun lige kan finde noget "lille dame"-agtigt over for jer, mens ironien over for mandlige kollegaer lægger i måske ikke så meget mærke til?

Jeg siger ikke, det kun er sådan, men kunne forklare en del af det i hvert fald :gruble:


Øhhh... Jeg er konsulent for den ledelse, der selv beder om min hjælp. Så det er helt sort snak for mig.
1
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5029

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf Aima » 10. apr 2016, 04:31

Dikus skrev:
dgd2007 skrev:Ej, som mangeårig - og lejlighedsvis "konsulentplaget" - IT-mand er jeg altså oprigtigt ikke sikker på, I har ret i jeres analyse. Man tager da altid folk, som ledelsen har ansat til at forklare en det hele, med et gran salt. Det gjorde vi søreme også med de mandlige. Hvis de så bestod prøven og faktisk havde noget at byde på, blev det anderledes de følgende gange. Det er da meget normalt. Jeg tror bare, det kønsspecifikke er måden at holde en konsulent ud i strakt arm ved første encounter. Det er klart, det falder jeg for brystet, hvis de kun lige kan finde noget "lille dame"-agtigt over for jer, mens ironien over for mandlige kollegaer lægger i måske ikke så meget mærke til?

Jeg siger ikke, det kun er sådan, men kunne forklare en del af det i hvert fald :gruble:


Øhhh... Jeg er konsulent for den ledelse, der selv beder om min hjælp. Så det er helt sort snak for mig.


Jeg kan heller ikke genkende det, faktisk har jeg kun oplevet, at de folk vi har måtte inkludere i de projekter, vi var sat på, har behandlet os som stjerner. I visse tilfælde har de som sagt fejlbedømt mig i udgangspunktet, men fra det øjeblik vi var on it, har folk faktisk været vildt åbne og også stillet masser af (ukritiske) spørgsmål. Min seneste opgave var for Forsvaret, og de der militærtyper jeg har mødt, har simpelthen været så søde og nysgerrige og behjælpelige med alt praktisk og sådan. Og det har været min oplevelse generelt.

Men altså, nu er jeg også stadig meget grøn og ny i branchen, så jeg udelukker da ikke, jeg kommer til at møde den form for skepsis og modstand som der beskrives, også fuldstændigt uagtet mit køn og måden jeg ser ud på. Det er dog fuldstændigt sikkert og vist at det ikke er op til nogle ansatte at vurdere, hvorvidt jeg rent professionelt har 'noget at byde på', for det har deres og min chef jo sådan set allerede besluttet, at jeg med stor sandsynlighed har, siden jeg er sat på opgaven. Så fornemmer jeg sådan noget barnagtigt fis, går jeg direkte til den pågældende chef med det, jeg antager jo også, han/hun ønsker at vide det, hvis de ansatte åbenlyst ikke bakker op om hans/hendes beslutninger.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1317
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 328
Likede indlæg: 3699

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf Novella » 10. apr 2016, 06:49

Dikus skrev:
dgd2007 skrev:Ej, som mangeårig - og lejlighedsvis "konsulentplaget" - IT-mand er jeg altså oprigtigt ikke sikker på, I har ret i jeres analyse. Man tager da altid folk, som ledelsen har ansat til at forklare en det hele, med et gran salt. Det gjorde vi søreme også med de mandlige. Hvis de så bestod prøven og faktisk havde noget at byde på, blev det anderledes de følgende gange. Det er da meget normalt. Jeg tror bare, det kønsspecifikke er måden at holde en konsulent ud i strakt arm ved første encounter. Det er klart, det falder jeg for brystet, hvis de kun lige kan finde noget "lille dame"-agtigt over for jer, mens ironien over for mandlige kollegaer lægger i måske ikke så meget mærke til?

Jeg siger ikke, det kun er sådan, men kunne forklare en del af det i hvert fald :gruble:


Øhhh... Jeg er konsulent for den ledelse, der selv beder om min hjælp. Så det er helt sort snak for mig.

Jeg kommer også ud som håndværker for ledelserne (det er så strategiplaner og ikke et badeværelse, jeg laver, men det er stadig et håndværk). Hvis jeg ringer til en håndværker, begynder jeg sgu da ikke efterfølgende at stille smånedladende spørgsmål til hans*) arbejde og forklarer, hvordan han nok først skal banke fliserne af og så sætte nogle andre op - om han har tænkt på det?

Hvad resten af den pågældende virksomhed tænker om mit arbejde, er jeg ret ligeglad med, og det tror jeg egentlig også Dikus er.

Det gode er dog, at jeg tager timepris. Jo mere jeg skal redegøre for, at jeg godt kan finde ud af noget, selv om jeg har patter, desto dyrere bliver det for kunden.

*) eller hendes. Jeg ved godt håndværkere også godt kan være kvinder. Dem, jeg ringer til, er typisk mænd, baseret på min foreløbige erfaring. Jeg ville være lige så tryg ved, at det var en kvinde, der kom ud som stærkstrømselektriker eller VVS'er.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4633
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5875

Re: Mansplaining/feminisme og hvad er lige hvad...

Indlægaf Dikus » 10. apr 2016, 09:38

Aima skrev:
Dikus skrev:
dgd2007 skrev:Ej, som mangeårig - og lejlighedsvis "konsulentplaget" - IT-mand er jeg altså oprigtigt ikke sikker på, I har ret i jeres analyse. Man tager da altid folk, som ledelsen har ansat til at forklare en det hele, med et gran salt. Det gjorde vi søreme også med de mandlige. Hvis de så bestod prøven og faktisk havde noget at byde på, blev det anderledes de følgende gange. Det er da meget normalt. Jeg tror bare, det kønsspecifikke er måden at holde en konsulent ud i strakt arm ved første encounter. Det er klart, det falder jeg for brystet, hvis de kun lige kan finde noget "lille dame"-agtigt over for jer, mens ironien over for mandlige kollegaer lægger i måske ikke så meget mærke til?

Jeg siger ikke, det kun er sådan, men kunne forklare en del af det i hvert fald :gruble:


Øhhh... Jeg er konsulent for den ledelse, der selv beder om min hjælp. Så det er helt sort snak for mig.


Jeg kan heller ikke genkende det, faktisk har jeg kun oplevet, at de folk vi har måtte inkludere i de projekter, vi var sat på, har behandlet os som stjerner. I visse tilfælde har de som sagt fejlbedømt mig i udgangspunktet, men fra det øjeblik vi var on it, har folk faktisk været vildt åbne og også stillet masser af (ukritiske) spørgsmål. Min seneste opgave var for Forsvaret, og de der militærtyper jeg har mødt, har simpelthen været så søde og nysgerrige og behjælpelige med alt praktisk og sådan. Og det har været min oplevelse generelt.

Men altså, nu er jeg også stadig meget grøn og ny i branchen, så jeg udelukker da ikke, jeg kommer til at møde den form for skepsis og modstand som der beskrives, også fuldstændigt uagtet mit køn og måden jeg ser ud på. Det er dog fuldstændigt sikkert og vist at det ikke er op til nogle ansatte at vurdere, hvorvidt jeg rent professionelt har 'noget at byde på', for det har deres og min chef jo sådan set allerede besluttet, at jeg med stor sandsynlighed har, siden jeg er sat på opgaven. Så fornemmer jeg sådan noget barnagtigt fis, går jeg direkte til den pågældende chef med det, jeg antager jo også, han/hun ønsker at vide det, hvis de ansatte åbenlyst ikke bakker op om hans/hendes beslutninger.


Altså... Når det kommer til de almindelige ansatte, har jeg aldrig oplevet det. (Som jeg kan huske) Tværtimod er det min oplevelse, at de altid smider alt, de har i hænderne for at hjælpe. Helt ned til at sørge for, der er kaffe i min kop.

I forhold til dem har jeg mere en opgave i at få dem til at forstå, jeg ikke er farlig. Det er ganske almindeligt og en lige så stor udfordring for mine mandlige kollegaer.
1

Tilbage til "Livets forhold"