Når man mister håbet

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Når man mister håbet

Indlægaf Neenah » 5. apr 2016, 10:30

Ja, hvad gør man så? Det er nok noget jeg har skrevet om før, for det fylder en del for mig. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af min situation, så jeg mangler sådan nogle gode råd til hvad jeg skal gøre.

Jeg er arbejdsløs dimittend. Jeg blev færdig sidst i juni sidste år, og har ikke været i beskæftigelse overhovedet. Jeg har altid været en vellidt og initiativrig person og studerende, der har haft mange tillidsposter og involveret sig i stort og småt. Blandt andet har jeg siddet i studienævnet, været bestyrelsesformand for flere foreninger og været vejleder på mit studie, ligesom underviserne har været glade for mig og mit engagement. Alle har hele tiden fortalt mig at jeg sagtens ville finde noget når jeg blev færdig med min uddannelse - at jeg er så dedikeret at det var de slet ikke i tvivl om. Mit gennemsnit var det højeste på min årgang, jeg har været i (en virkelig dårlig) praktik og jeg har været et semester i udlandet. Med andre ord, så har jeg gjort alt "det rigtige." Bortset fra at læse en brugbar uddannelse, åbenbart. Eller også har jeg bare en ringere personlighed end jeg troede.

Jeg har været ledig i næsten 10 måneder nu. Jeg har været til syv jobsamtaler og ikke haft held med nogle af dem. De fleste af mine klassekammerater (i hvert fald de danske) har fået job. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg har efterhånden mistet alt håb for at der nogensinde er nogen der vil komme til at kunne bruge mig til noget som helst. Selv for nyligt, da jeg søgte om en ulønnet praktikplads fik jeg et afslag. Jeg kan ikke engang bruges gratis. Det er fandeme frustrerende.

Som de fleste nok har gættet, så er jeg humanist - jeg har en uddannelse inden for sprog- og områdestudier. Jeg har aldrig rigtig vidst hvad jeg ville med min uddannelse, men jeg har interesseret mig voldsomt for området siden jeg gik i gymnasiet, og har altid været dygtig til det. Det sætter tit en stopklods i min jobsøgning, fordi jeg ikke føler jeg har uddannet mig til noget "specielt". Jeg har ingen værktøjer indenfor kommunikation, IT, projektledelse, HR, markedsføring eller noget som helst andet - men jeg bruger min samlede erfaring til alligevel at søge projektkoordinator-, vejleder-, formidlings- og administrative stillinger. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere.

Der er ikke længere jobs, der føles interessante. Jeg får ikke rigtig taget mig sammen til at søge nogen dedikeret, fordi jeg alligevel godt ved at jeg ikke får dem. Uopfordrede ansøgninger er en sump, jeg slet ikke tør begive mig ud i, for jeg "kan" jo ikke noget, og hvad skal de så bruge en ansøgning fra mig til alligevel? Jeg er bange for at jeg er ved at blive uinteressant. At jeg aldrig får et job, jeg kan bruge min akademiske uddannelse til, fordi det snart er et år siden jeg blev færdig, og jeg ikke er blevet ansat af nogen endnu. Det føles håbløst, og der går sjældent to uger mellem jeg har de store nedbrud og må tage en kæmpe tudetur foran min kæreste, der selvfølgelig også er frustreret på mine vegne. Dagene er lange, og jeg fordriver dem med at lave stort set ingenting, fordi det føles så ligegyldigt at gå hjemme efterhånden. Hvad fanden gør jeg? Jeg føler efterhånden at jeg er ved at blive sindssyg, at min hjerne er blevet til mos, og at jeg er en doven, ugidelig og et ligegyldigt menneske, som ingen rigtig har brug for. Det er ved at køre mig fuldstændig ned.
0
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Kisser » 5. apr 2016, 10:47

Hvor i landet søger du jobs? Måske ville det hjælpe at udvide søgefeltet?

Har du benyttet dig af tilbud om rådgivning og kompetenceafklaring? Det har jeg selv brugt og det hjalp mig til at se en rød tråd, hvor der ellers ikke var nogen. Det kan virkelig gøre en forskel for ens jobsøgning :-)

Nu skriver du, at du har søgt en ulønnet praktik stilling, jeg tænker at den er ulønnet fordi den netop ER meget attraktiv. Det siger derfor INTET om dig, at du ikke har fået den. Måske skulle du prøve at søge et lidt mindre attraktivt løntikskudsjob? Det vil give dig noget erfaring og tro på dig selv. Det var faktisk sådan, at jeg fik mit første job, som jeg så stadig har her to år senere.
3
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2754
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4276

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Rapfisk » 5. apr 2016, 10:56

Jeg vil gerne skrive et længere indlæg senere, men lige kort. Du kan tage det med, eller du kan smide det væk, hvis du ikke kan.

1. Der er ikke noget i vejen med din personlighed eller med din uddannelse eller erfaringer.

2. På mig lyder det som om, du sidder mellem to stole, et specialiseret studium og ansøgninger til generalistjobs. Der er det vigtigt at bygge bro og finde ud af, hvad du kan bruge af specifikke kompetencer. Hvis du præsenterer dig som én, der kan lidt af det hele (og føler dig som én, der ikke kan det), er der med garanti én i bunken, der kan de ting lidt mere grundigt.

3. Hvis din fagforening har en mentorordning, kan jeg kun anbefale det. Ellers kan du foreslå dem at få det.

4. Har du overvejet at søge en Ph.D.? Ikke, at det er nemt at få, men det virker som om, du ville trives med det.
Senest rettet af Rapfisk 5. apr 2016, 11:00, rettet i alt 1 gang.
2
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
A 7
Indlæg: 220
Tilmeldt: 27. aug 2015, 06:35
Kort karma: 18
Likede indlæg: 179

Re: Når man mister håbet

Indlægaf A 7 » 5. apr 2016, 11:00

Når du har været til syv jobsamtaler på ti måneder, så har du klaret dig bedre end mange andre, der søger. Hold fast i det. Mit bedste råd må være at spørge de pågældende steder, hvad det var ved jobsamtalen, der gjorde udslaget. Det kan jo være nogle små ting, du ikke selv havde tænkt på.
4
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Neenah » 5. apr 2016, 11:01

Kisser skrev:Hvor i landet søger du jobs? Måske ville det hjælpe at udvide søgefeltet?

Har du benyttet dig af tilbud om rådgivning og kompetenceafklaring? Det har jeg selv brugt og det hjalp mig til at se en rød tråd, hvor der ellers ikke var nogen. Det kan virkelig gøre en forskel for ens jobsøgning :-)

Nu skriver du, at du har søgt en ulønnet praktik stilling, jeg tænker at den er ulønnet fordi den netop ER meget attraktiv. Det siger derfor INTET om dig, at du ikke har fået den. Måske skulle du prøve at søge et lidt mindre attraktivt løntikskudsjob? Det vil give dig noget erfaring og tro på dig selv. Det var faktisk sådan, at jeg fik mit første job, som jeg så stadig har her to år senere.


Inden jeg mødte min kæreste søgte jeg jobs i hele landet. Lige nu søger jeg alt indenfor en omkreds af 100 km (plus minus) - for mig er det hele fyn, hele syd- og sønderjylland og det meste af øst- og midtjylland. Vi er lige flyttet til trekantsområdet, da han har fået nyt job og skal bo her. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne udvide det mere, hvis jeg også skal have en hverdag sammen med ham.

Jeg har været til kompetenceafklaring på både universitetet og i min A-kasse. Førstnævnte hjalp mig lidt videre, og sidstnævnte havde et workshopformat der var ret håbløst. Lige nu er jeg i et forløb hos et konsulentfirma, som også har fokus på at hjælpe mig med at se en rød tråd. Det er da heller ikke fordi jeg er totalt forvirret og ikke ved hvad jeg skal søge - generelt virker det til at min søgning er indsnævret omkring vejlednings/kommunikations/administrative jobs på uddannelsesinstitutioner. Det er oftest det jeg søger, og det er altid de jobs, der tiltrækker mig mest. Jeg kan tælle på en hånd hvor mange gange jeg har søgt noget i det private imens jeg har været ledig.

Det er ikke mit indtryk at den var meget attraktiv. Det var en ganske almindelig kommunikationsstilling som international koordinator på en uddannelsesinstitution - typisk, når jeg har søgt den slags stillinger som alm. lønnet job, så er der mellem 40 og 60 ansøgere. Altså ikke noget vildt eftertragtet. Jeg har kigget efter løntilskudsstillinger, men jeg ved helt ærligt ikke hvor jeg skal begynde. Lige pt. er der opslået fem, hvoraf én af dem muligvis er et jeg vil kunne varetage. Til gengæld vil det gøre min økonomi tæt på uoverskuelig, da transportudgiften vil æde en meget stor del af mit rådighedsbeløb.
0
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1156
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1123

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Torn » 5. apr 2016, 11:04

At du på 10 måneder har været til 7 samtaler inden for dit felt ér altså flot. Så selvom det selvfølgelig ikke er "nok", fortæller det noget om, hvad du kan.
3
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Neenah » 5. apr 2016, 11:13

Rapfisk skrev:Jeg vil gerne skrive et længere indlæg senere, men lige kort. Du kan tage det med, eller du kan smide det væk, hvis du ikke kan.

1. Der er ikke noget i vejen med din personlighed eller med din uddannelse eller erfaringer.

2. På mig lyder det som om, du sidder mellem to stole, et specialiseret studium og ansøgninger til generalistjobs. Der er det vigtigt at bygge bro og finde ud af, hvad du kan bruge af specifikke kompetencer. Hvis du præsenterer dig som én, der kan lidt af det hele (og føler dig som én, der ikke kan det), er der med garanti én i bunken, der kan de ting lidt mere grundigt.

3. Hvis din fagforening har en mentorordning, kan jeg kun anbefale det. Ellers kan du foreslå dem at få det.

4. Har du overvejet at søge en Ph.D.? Ikke, at det er nemt at få, men det virker som om, du ville trives med det.


Tak :kys:

Det er nemlig lidt den situation jeg er i. Faktisk trækker jeg stort set ikke på min uddannelse, når jeg skriver ansøgninger, men bruger alle de andre erfaringer jeg har samlet sammen. Jeg synes jeg er ret god til at trække de kompetencer ud, som jeg kan bruge - at jeg er god til struktur, kommunikation på mange niveauer (især på engelsk), vejledning, rådgivning, koordinering og analyse. Det er ikke fordi jeg ikke har så meget tiltro til lige de evner, men det er mere de specialiserede opgaver indenfor kommunikation(sstrategier), HR og lignende, hvor jeg virkelig ikke føler jeg har noget at byde ind med.

Jeg fik faktisk tildelt en mentor på et tidspunkt, gennem mit universitet. Jeg nåede at mødes med hende en gang, hvor vi havde en god dialog. Der aftale vi en plan, jeg begyndte på de første skridt, sendte hende mit CV og spurgte om feedback flere gange, og jeg hørte aldrig mere fra hende. :forvirret:

Ph.D.en har været en kraftig overvejelse meget længe. Men det er jo virkelig noget man skal ville, og jeg ved ikke om jeg har viljen og evnerne til det. Og så aner jeg ikke hvad jeg skulle skrive om. På det sted jeg er uddannet, er mit fagområde interdisciplinært, men i bevillingerne af Ph.D.er er det delt op i hhv. litteratur-, kultur- og historieinstitutter. Og ingen af dem er glade for interdisciplinære projekter, da de jo er mest interesserede i at få nogen der helt og holdent bakker op om deres eget fagområde. Det er lidt et benspænd, for jeg kan ret godt lide den interdisciplinære tilgang.
0
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 391
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 51
Likede indlæg: 708

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Charly » 5. apr 2016, 11:16

Du skriver at du primært har søgt i det offentlige. Hvad med at prøve uopfordrede til mindre private virksomheder, som ikke altid har overvejet hvad en akademiker kan bruges til? Og hvad med vikarbureauer?

Og alt mulig held og lykke. Det er så hårdt, der hvor du er. Men du er hverken dum eller ubrugelig. Arbejdsmarkedet er sindssygt svært at komme ind på som nyuddannet humanist.
1
Kan man ringe til en voksen?
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Neenah » 5. apr 2016, 11:23

Charly skrev:Du skriver at du primært har søgt i det offentlige. Hvad med at prøve uopfordrede til mindre private virksomheder, som ikke altid har overvejet hvad en akademiker kan bruges til? Og hvad med vikarbureauer?

Og alt mulig held og lykke. Det er så hårdt, der hvor du er. Men du er hverken dum eller ubrugelig. Arbejdsmarkedet er sindssygt svært at komme ind på som nyuddannet humanist.


Det markerede lyder også som rigtig god ide, og noget jeg bestemt har tænkt over. Jeg ved bare slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg aner jo heller ikke selv hvad jeg som humanist kan bruges til i sådan en virksomhed, og det sætter i den grad benspænd for mig. Jeg er virkelig dårlig til at tænke bundlinie og resultatorienteret, og det er nok derfor det offentlige har tiltrukket mig så meget. Derfor synes jeg også jeg har svært ved at stå inde for det, jeg skriver, når jeg skal søge privat. Det er faktisk noget, jeg håbede det konsulentfirma, jeg går hos, kunne hjælpe mig med. Indtil videre har det ikke været et fokusområde, men det kan være jeg skal skubbe lidt på for at vi kan kigge den vej igen.

Vikarbureauer har jeg ikke gjort mig så meget i. Jeg prøvede i starten, fordi en tråd på den gamle debat indikerede at der var noget at hente. Desværre har jeg ikke rigtig fundet nogle steder, der kan bruge en som mig, hvis ikke det skal være til lagerarbejde o.lign. Jeg har ellers spurgt på et par karrieremesser, men det lader ikke til jeg har fundet det rigtige sted hen. Kender du nogle, der kunne være brugbare? :)

Og tak :kys: Det er sindssygt hårdt. Og jeg bliver så skidesur når politikerne snakker om at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg vil sgu hellere arbejde end at bryde grædende sammen hver anden dag fordi ingen kan se min værdi.
1
Brugeravatar
MissDitte
Indlæg: 269
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:07
Kort karma: 75
Likede indlæg: 482

Re: Når man mister håbet

Indlægaf MissDitte » 5. apr 2016, 11:39

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe eller komme med det råd, der ville give dig et ønskejob.
Jeg selv har været på arbejdsmarkedet i en del år efterhånden, men kan stadig blive vildt glad for det faktum at jeg HAR et job, for det er ikke en selvfølge.

1 år som ledig efter afsluttet uddannelse er ikke SÅ længe som det føles for dig lige nu. Jeg kender flere arbejdsgivere, der ikke vil tillægge det særlig stor betydning - alle ved, at det ikke er let.

Og det jeg egentlig ville var, at fortælle at min kæreste blev færdiguddannet og blev ved med ikke at få job. Til sidst var hun totalt opgivende og sumpede hver dag og sov det meste af dagen og kunne nærmest ingenting. Og efter 4 år fik hun endelig en fast stilling. Der havde været nogle småvikariater ind imellem, men ikke noget, der kom noget ud af.

Har du nogle andre, der evt kan se dine ansøgninger igennem? (og som rent faktisk også gør det)

Jeg er helt sikker på, at du har noget at byde på. Måske du skal kigge mod det private, men der kommer noget!
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 113
Likede indlæg: 1107

Re: Når man mister håbet

Indlægaf englishchannel » 5. apr 2016, 11:39

Åh Neenah, hvor er jeg ked af, at du har det sådan :ae:

Når jeg læser dine indlæg, virker det som om, at du hele tiden er lidt i et limbo. På den ene side føler du dig helt magtesløs over din situation, men på den anden side er der så mange muligheder, at du drukner i dem og det bliver uoverskueligt, hvilket leder til en endnu større følelse af magtesløshed. På den ene side har du egentlig en klar fornemmelse af, hvad du interesserer dig for og hvor du vil trives, men på den anden side er du desperat for nærmest hvad som helst. Det er ikke underligt, at det virker så håbløst.

Jeg er sikker på, at det bedste for dig vil være at slå hjernen fra nu og bare komme i gang med et eller andet. Søg alle de praktikpladser og løntilskud, du kan finde (indenfor rimelighedens grænser), lad være med at tænke over hvor eller hvad du "helst" vil, og lad så skæbnen råde. Det vigtigste er ikke hvad du kommer i gang med, men at du kommer i gang. Ender du i en større offentlig organisation, er det fint. Ender du i en lille privat virksomhed, er det også fint. Al aktivitet er fin, bare der sker noget.

Du slår mig som typen, der får et boost af at have mange jern i ilden og omvendt lider, når du ikke har noget at lave. Derfor er det vigtigt at komme i gang med et eller andet, så du kan føle dig nyttig igen. Og så som en sidste ting vil jeg bare sige, at jeg godt forstår dine bekymringer omkring økonomien i visse løntilskud, men som en klog person sagde: "Det er bare penge. Dem tjener du ind igen." Det vigtigste er at du kommer i gang nu, så du ikke synker længere ned :kys:
2
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Akehurst2 » 5. apr 2016, 11:43

Hvordan med undervisning - kunne det være en mulighed?

Evt. som tilkaldevikar i folkeskolen eller lignende. Om ikke andet, så er det erfaring, løn og noget på CV'et.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Neenah » 5. apr 2016, 11:46

MissDitte skrev:Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe eller komme med det råd, der ville give dig et ønskejob.
Jeg selv har været på arbejdsmarkedet i en del år efterhånden, men kan stadig blive vildt glad for det faktum at jeg HAR et job, for det er ikke en selvfølge.

1 år som ledig efter afsluttet uddannelse er ikke SÅ længe som det føles for dig lige nu. Jeg kender flere arbejdsgivere, der ikke vil tillægge det særlig stor betydning - alle ved, at det ikke er let.

Og det jeg egentlig ville var, at fortælle at min kæreste blev færdiguddannet og blev ved med ikke at få job. Til sidst var hun totalt opgivende og sumpede hver dag og sov det meste af dagen og kunne nærmest ingenting. Og efter 4 år fik hun endelig en fast stilling. Der havde været nogle småvikariater ind imellem, men ikke noget, der kom noget ud af.

Har du nogle andre, der evt kan se dine ansøgninger igennem? (og som rent faktisk også gør det)

Jeg er helt sikker på, at du har noget at byde på. Måske du skal kigge mod det private, men der kommer noget!


Tak for dit svar :kys:

Hvor er det dejligt for din kæreste at hun fik et fast job. Det lyder også virkelig hårdt.

Min kæreste ser de fleste af mine ansøgninger igennem. Han er journalist og ret skarp til det der med kommunikation. Min seneste ansøgning viste jeg så også til hende konsulentdamen, hvorefter hun udbrød "Den her - den kommer du til samtale på!". Det gjorde jeg så naturligvis ikke, men pointen er at der i hvert fald ikke er noget galt med mine ansøgninger, når jeg tager mig sammen til at skrive dem ordentligt :genert:
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Når man mister håbet

Indlægaf Neenah » 5. apr 2016, 11:50

englishchannel skrev:Åh Neenah, hvor er jeg ked af, at du har det sådan :ae:

Når jeg læser dine indlæg, virker det som om, at du hele tiden er lidt i et limbo. På den ene side føler du dig helt magtesløs over din situation, men på den anden side er der så mange muligheder, at du drukner i dem og det bliver uoverskueligt, hvilket leder til en endnu større følelse af magtesløshed. På den ene side har du egentlig en klar fornemmelse af, hvad du interesserer dig for og hvor du vil trives, men på den anden side er du desperat for nærmest hvad som helst. Det er ikke underligt, at det virker så håbløst.

Jeg er sikker på, at det bedste for dig vil være at slå hjernen fra nu og bare komme i gang med et eller andet. Søg alle de praktikpladser og løntilskud, du kan finde (indenfor rimelighedens grænser), lad være med at tænke over hvor eller hvad du "helst" vil, og lad så skæbnen råde. Det vigtigste er ikke hvad du kommer i gang med, men at du kommer i gang. Ender du i en større offentlig organisation, er det fint. Ender du i en lille privat virksomhed, er det også fint. Al aktivitet er fin, bare der sker noget.

Du slår mig som typen, der får et boost af at have mange jern i ilden og omvendt lider, når du ikke har noget at lave. Derfor er det vigtigt at komme i gang med et eller andet, så du kan føle dig nyttig igen. Og så som en sidste ting vil jeg bare sige, at jeg godt forstår dine bekymringer omkring økonomien i visse løntilskud, men som en klog person sagde: "Det er bare penge. Dem tjener du ind igen." Det vigtigste er at du kommer i gang nu, så du ikke synker længere ned :kys:


Du er så sød, og du kender mig lidt for godt, på trods af at du aldrig har mødt mig :lol: Du skriver alt det, jeg ikke selv kan formulere.

Åh, og du har jo ret. Alligevel, så er den tanke bare også sindssygt uoverskuelig. Alt overvælder mig for tiden, og det føles ret håbløst. Og så er det vildt irriterende at praktik- og løntilskudsansøgninger ikke tæller med på de ugentlige ansøgninger, for dem har jeg i forvejen også svært ved at få sendt afsted.

Men du har ret. Jeg tager lige en tur med praktikkikkerten på :kys:
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 113
Likede indlæg: 1107

Re: Når man mister håbet

Indlægaf englishchannel » 5. apr 2016, 11:52

Neenah skrev:
Charly skrev:Du skriver at du primært har søgt i det offentlige. Hvad med at prøve uopfordrede til mindre private virksomheder, som ikke altid har overvejet hvad en akademiker kan bruges til? Og hvad med vikarbureauer?

Og alt mulig held og lykke. Det er så hårdt, der hvor du er. Men du er hverken dum eller ubrugelig. Arbejdsmarkedet er sindssygt svært at komme ind på som nyuddannet humanist.


Det markerede lyder også som rigtig god ide, og noget jeg bestemt har tænkt over. Jeg ved bare slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg aner jo heller ikke selv hvad jeg som humanist kan bruges til i sådan en virksomhed, og det sætter i den grad benspænd for mig. Jeg er virkelig dårlig til at tænke bundlinie og resultatorienteret, og det er nok derfor det offentlige har tiltrukket mig så meget.


Her vil jeg lige komme med den insiderviden, at små private virksomheder oftest slet ikke så "bundlinje- og resultatorienterede" som man skulle tro. Tværtimod er min erfaring, firmaerne ofte er startet af folk, der er vildt gode til og interesserer sig for den/de ting, de sælger (om det så er børnetøj, håndværkerarbejde eller software), men ikke ved specielt meget om kommunikation, optimering af arbejdsgange eller lignende. Og når man kommer ud som akademiker, der er vant til at tænke analytisk, så bliver det hurtigt tydeligt hvor der kan optimeres.

Jeg tror faktisk, at du ville være helt vildt god til at være "optimeringsaltmuligkvinde" i en mindre virksomhed. Det kræver overblik, analytiske evner, common sense og selvstændighed, hvilket du besidder i overflod.
5

Tilbage til "Livets forhold"