Kan I huske, da min lillebror døde?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 21:59

Undskyld overskriften... Det er åbenbart konsekvent, jeg ikke kan finde en titel til det her.

Men kan I huske det? Om et kvarters tid er det fem år siden. Er det ikke latterligt?

Jeg har ikke rigtigt mærket noget her op til, altså sådan i mit følelsesliv, men for halvanden times tid siden begyndte jeg alligevel at kunne mærke, at klokken var lidt i den 6. april. Jeg føler mig sådan lidt rastløs og trist, jeg har lyst til at fortælle nogen at det er fem år siden, min bror døde, og alligevel har jeg overhovedet ikke lyst til at fortælle nogen det.

Folk spørger altid, om jeg har planlagt noget på de her mærkedage, men det eneste jeg har sørget for, sådan lidt halvejs ubevidst, er faktisk at jeg ikke skal forholde mig til andre mennesker før på torsdag. Jeg har en deadline torsdag morgen, så hele dagen i morgen er sat af til tid foran computeren og fordybelse i det projekt jeg er koblet på for tiden. Det er fint nok, føler jeg, jeg har det bedst sådan, det har jeg virkelig, men alligevel bliver jeg også pludselig lidt i tvivl om, om jeg burde have lavet en aftale med min mor, eller om jeg burde sætte tid af til at tage på kirkegården eller... noget. Jeg ved faktisk ikke engang, hvad min mor skal i morgen, men jeg tror faktisk, hun skal på arbejde. Deridover er vi også bare så forskellige ift. at håndtere de her dage, hun græder og taler og sætter en masse ord på, ikke på sådan en meget ulykkelig måde, men mere sådan stille og roligt. Jeg er anderledes indadvendt, jeg har svært ved at græde, selvom jeg bliver overvældet og rørt og ked af det, er det som om, det sætter sig fast i halsen på mig, og så sidder jeg bare uden at kunne sige eller på anden vis give udtryk for noget.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ønsker med tråden. På det punkt minder det lidt om den eftermiddag for fem år siden, hvor jeg satte mig ned og skrev til internettet, at min bror var død. Jeg gjorde det bare, måske fordi det er helt vildt rart at kunne fortælle og dele, uden at høre sig selv gøre det. Ved ikke.

Men seriøst, tænk at verden har været helt forkert i fucking fem år.

... Og nu slår kirkeklokkerne udenfor 6. april.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 22:03

Og i øvrigt, hvis I har nogetsomhelst, I har lyst til at bidrage med, så er I meget velkomne. Der er plads til alle de døde mennesker det skulle være, her i tråden, det behøver ikke kun handle om mig og min bror.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Karkluden » 5. apr 2016, 22:10

:ae: :kys:
Om et par uger er det 1. maj. Min fars fødselsdag. 3 dage efter er det min fødselsdag. Og det piner mig hver fucking år, selvom han snart har været død i 20 år... Og jeg ikke engang kan huske ham.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1207
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3031

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf vibbsen » 5. apr 2016, 22:10

Er der også plads til livet ? Jeg fylder 43 år idag 6/4. Mærkeligt at skulle forholde sig til, at for 5 år siden vågnede jeg op og tænkte "OK...Et år ældre"...Mens du vågnede op til beskeden om at din bror havde valgt at stoppe med at tælle...
5
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 334
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1018

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf JessicaD » 5. apr 2016, 22:14

Årh :( Det bliver bare aldrig helt nemt med den slags dage. Tiden gør at man kan leve med det, men man glemmer det aldrig.

Min mormor, som jeg var meget tæt med, døde for 15 år siden, og der kan stadig ind i mellem være dage, hvor jeg bliver trist over det. Synes det er uretfærdigt, at livet bare går videre. Uretfærdigt at jeg passer en masse gamle mennesker, som er ældre end min mormor nogen sinde nåede at blive. Hvorfor kunne hun ikke få lov at blive så gammel? For et par måneder siden var der en sød, gammel dame, som havde den samme parfume, som min mormor. Jeg blev både vildt glad, fordi jeg så kunne spørge, hvad den hed (chanel no. 5 - totalt classy mormor jeg havde :D ), men også ret trist, fordi jeg så kom til at savne hende, savne at give hende et kram og dufte den parfume på hende. :(

Snakker du stadig med ham din brors ven? Jeg kan huske, at det hjalp dig meget i en periode, at du havde ham som "allieret" i alt det her.

Kram og tanker til dig.
2
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 22:18

vibbsen skrev:Er der også plads til livet ? Jeg fylder 43 år idag 6/4. Mærkeligt at skulle forholde sig til, at for 5 år siden vågnede jeg op og tænkte "OK...Et år ældre"...Mens du vågnede op til beskeden om at din bror havde valgt at stoppe med at tælle...


Tillykke, Vibbsen! :kys:

Jeg vågnede faktisk midt om natten. Vildt underligt, jeg var faldet i søvn omkring midnat og ca. tre timer senere, vågnede jeg og følte mig lysvågen. Det sker ellers aldrig. Jeg endte med at stå op og varme en bolle, jeg brændte mig på ovnen og har stadig et lille ar. Resten af natten og morgenen brugte jeg på debatten og på at gå en tur, hen på formiddagen ordnede jeg vasketøj og lavede regnskab, og over middag mødtes jeg på en café for at drikke kaffe med en ven der havde fået ferie. Det var dernede, jeg fik opkaldet. Ude foran den der café, midt i gågaden, fik jeg at vide, Søren var død.

Det er så mærkeligt at tænke på, jeg har gået tur og spist morgenmad og lagt viskestykker sammen, mens min lillebror lå og var død. Obduktionen viste desuden, han døde lige omtrent på det tidspunk, jeg vågnede den nat. Det er også mærkeligt.
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1916

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Purple Haze » 5. apr 2016, 22:18

Min bror døde for 8 år siden til juli.
Har faktisk ikke praktiseret at "fejre" hans dødsdag, eller at gøre den til en mærkedag - det virker forkert.
Vil langt hellere fejre hans fødselsdag.
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 22:26

JessicaD skrev:Årh :( Det bliver bare aldrig helt nemt med den slags dage. Tiden gør at man kan leve med det, men man glemmer det aldrig.

Min mormor, som jeg var meget tæt med, døde for 15 år siden, og der kan stadig ind i mellem være dage, hvor jeg bliver trist over det. Synes det er uretfærdigt, at livet bare går videre. Uretfærdigt at jeg passer en masse gamle mennesker, som er ældre end min mormor nogen sinde nåede at blive. Hvorfor kunne hun ikke få lov at blive så gammel? For et par måneder siden var der en sød, gammel dame, som havde den samme parfume, som min mormor. Jeg blev både vildt glad, fordi jeg så kunne spørge, hvad den hed (chanel no. 5 - totalt classy mormor jeg havde :D ), men også ret trist, fordi jeg så kom til at savne hende, savne at give hende et kram og dufte den parfume på hende. :(

Snakker du stadig med ham din brors ven? Jeg kan huske, at det hjalp dig meget i en periode, at du havde ham som "allieret" i alt det her.

Kram og tanker til dig.


Tak for dit indlæg, Jessica. Jeg forstår godt, du savner din mormor. Min egen døde et år efter Søren, og jeg savner hende også altid, når jeg møder ældre kvinder, der kunne minde lidt om hende.

Han samlede mig totalt op, ham lillebrorvennen, du nævner. Han rejste som planlagt om på den anden side af jorden, der bor han endnu, og selvom vi har bevaret kontakten, er den påvirket af, at vi er så langt fra hinanden. Men han er i mit liv, stadig, og jeg ved også, jeg hører fra ham senere i dag.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Chachacha
Indlæg: 214
Tilmeldt: 3. sep 2015, 00:51
Kort karma: 43
Likede indlæg: 423

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Chachacha » 5. apr 2016, 22:29

Ja. Jeg bliver altid meget rørt af det, du skriver så fint om ham.

Hvor er det i øvrigt vildt, at du vågnede cirka samtidigt med hans dødsfald. Det har jeg hørt om en gang før, da en tæt på mig mistede en nær.

Mange tanker til dig.
1
Namaste, bitches :kaffe:
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2725
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 393
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3887

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Delfin » 5. apr 2016, 22:30

Jeg kan godt huske din tråd.
Der er ikke noget, der hedder bør, når vi taler døden og sorg. Han bor i dit hjerte, og du mindes ham lige godt hjemme ved computeren, som du gør på kirkegården. Kirkegården render ingen steder, og der skal man komme af lyst, og ikke fordi det er mærkedage.

For mig personligt siger kirkegårde i det hele taget ikke så meget. Det er flere år siden, jeg har besøgt min fars grav, jeg har simpelthen ikke behovet. Det finde nogle mennesker mærkeligt, men for mig er det bare en sten i en græsplæne, mens far en del af mine minder, som jeg husker lige så godt hjemme i sofaen.

Det er lidt blandet, om mærkedage betyder noget for mig eller ej, nok mest når det stadig er tæt på.
Da jeg fyldte år her forleden, dukkede tanken op, at jeg i år ikke ville få den sædvanlige drillende besked fra min veninde om, at jeg nu er et år ældre end hende - og at hun aldrig mere kommer til at indhente mig, men på den lange bane tror jeg også, at den dag vil føje sig til rækken af mærkedage, der ikke bliver mindet specielt. Det betyder jo ikke, at mennesket er glemt, blot at jeg mindes dem på andre måder og andre tidspunkter.
2
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 22:32

Purple Haze skrev:Min bror døde for 8 år siden til juli.
Har faktisk ikke praktiseret at "fejre" hans dødsdag, eller at gøre den til en mærkedag - det virker forkert.
Vil langt hellere fejre hans fødselsdag.


Jeg har heller aldrig hørt om nogen, der ligefrem fejrer dødsdage, men jeg har hørt om folk, der har haft brug for at markere dagen, eksempelvis ved at finde sammen i fællesskaber og dele den der følelse, der kan opstå. Minderne, savnet og alt det. Jeg har tidligere mødtes til en øl og en kop kaffe med min brors venner, og selvom det var på deres initiativ, har det egentligt føles ret godt med et møde der lissom er tilegnet min bror eller hvad man kan sige.

Hvordan fejrer du din brors fødselsdag? Det lyder virkelig fint :)
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 22:45

Chachacha skrev:Ja. Jeg bliver altid meget rørt af det, du skriver så fint om ham.

Hvor er det i øvrigt vildt, at du vågnede cirka samtidigt med hans dødsfald. Det har jeg hørt om en gang før, da en tæt på mig mistede en nær.

Mange tanker til dig.


Tusind tak, Chachacha.

Ja, jeg synes også det er vildt mærkeligt, og jeg tænker lige på det, hver eneste gang, jeg bemærker det lille ar jeg fik på hånden dér. Jeg er ellers ikke særlig overtroisk, men det er også bare så atypisk for mig at vågne efter tre timer og være helt sådan *pling!*-frisk.

Jeg har én gang siden, prøvet at vågne uden grund midt om natten og føle mig lidt for frisk, og næste morgen skrev jeg faktisk som det allerførste til min mor på facebook, bare lige for at tjekke, om hun var i live. Jeg nøjedes dog med at spørge, om hun havde sovet godt, så hun ikke blev bekymret for mit ve og vel :lol:
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 23:00

Delfin skrev:Jeg kan godt huske din tråd.
Der er ikke noget, der hedder bør, når vi taler døden og sorg. Han bor i dit hjerte, og du mindes ham lige godt hjemme ved computeren, som du gør på kirkegården. Kirkegården render ingen steder, og der skal man komme af lyst, og ikke fordi det er mærkedage.

For mig personligt siger kirkegårde i det hele taget ikke så meget. Det er flere år siden, jeg har besøgt min fars grav, jeg har simpelthen ikke behovet. Det finde nogle mennesker mærkeligt, men for mig er det bare en sten i en græsplæne, mens far en del af mine minder, som jeg husker lige så godt hjemme i sofaen.

Det er lidt blandet, om mærkedage betyder noget for mig eller ej, nok mest når det stadig er tæt på.
Da jeg fyldte år her forleden, dukkede tanken op, at jeg i år ikke ville få den sædvanlige drillende besked fra min veninde om, at jeg nu er et år ældre end hende - og at hun aldrig mere kommer til at indhente mig, men på den lange bane tror jeg også, at den dag vil føje sig til rækken af mærkedage, der ikke bliver mindet specielt. Det betyder jo ikke, at mennesket er glemt, blot at jeg mindes dem på andre måder og andre tidspunkter.


Det gør mig ondt med din veninde, Delfin.

Min bror skrev til mig på SMS som den allerførste, når det var min fødselsdag. 00.00 tikkede der en besked ind, hvert år, siden jeg flyttede hjemmefra. Den besked mangler jeg også stadig hver gang.

Og du har fuldstændig ret i det andet, det er egentlig også min holdning. Det er bare som om, jeg kan blive helt bange for, om andre mennesker kunne risikere at tro, jeg ikke savner ham. Jeg taler generelt ikke meget om ham, faktisk er det nærmest kun herinde, jeg sommetider lige nævner ham, det er lidt som om, der bare ikke er så meget mere at sige, og det er vel egentlig meget naturligt, nu hvor han har været død i fem år. Jeg tænker stadig på ham hver eneste dag, mange gange endda, jeg savner ham stadig tit sådan rigtigt, hvor jeg kan mærke det fysisk, og på trods af jeg ellers er typen der er ret god til at være ligeglad med, hvad folk tænker og tror, så er det som om, at det her er vigtigt. Det er vigtigt, at hele verden ved, at jeg savner min bror hver eneste dag. Det er vigtigt, at ingen går og tror, jeg ikke rigtigt tænker på ham eller føler det savn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan med dét, for det er jo ikke fordi jeg er interesseret i, folk skal have ondt af mig... Måske er det fordi det er vigtigt for mig, at folk ved, hvor dejlig han var, og at de måske husker på eller kan regne ud, at han virkelig må have været dejlig, når nu denne her søster stadig går rundt og savner ham pissemeget hver eneste dag.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2725
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 393
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3887

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Delfin » 5. apr 2016, 23:18

Aima skrev:
Det gør mig ondt med din veninde, Delfin.

Min bror skrev til mig på SMS som den allerførste, når det var min fødselsdag. 00.00 tikkede der en besked ind, hvert år, siden jeg flyttede hjemmefra. Den besked mangler jeg også stadig hver gang.

Og du har fuldstændig ret i det andet, det er egentlig også min holdning. Det er bare som om, jeg kan blive helt bange for, om andre mennesker kunne risikere at tro, jeg ikke savner ham. Jeg taler generelt ikke meget om ham, faktisk er det nærmest kun herinde, jeg sommetider lige nævner ham, det er lidt som om, der bare ikke er så meget mere at sige, og det er vel egentlig meget naturligt, nu hvor han har været død i fem år. Jeg tænker stadig på ham hver eneste dag, mange gange endda, jeg savner ham stadig tit sådan rigtigt, hvor jeg kan mærke det fysisk, og på trods af jeg ellers er typen der er ret god til at være ligeglad med, hvad folk tænker og tror, så er det som om, at det her er vigtigt. Det er vigtigt, at hele verden ved, at jeg savner min bror hver eneste dag. Det er vigtigt, at ingen går og tror, jeg ikke rigtigt tænker på ham eller føler det savn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan med dét, for det er jo ikke fordi jeg er interesseret i, folk skal have ondt af mig... Måske er det fordi det er vigtigt for mig, at folk ved, hvor dejlig han var, og at de måske husker på eller kan regne ud, at han virkelig må have været dejlig, når nu denne her søster stadig går rundt og savner ham pissemeget hver eneste dag.


Det er jo egentlig lige meget, hvorfor du har det sådan. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen tænker, du ikke savner ham, men det er jo sådan, du føler det, men hvad du skal stille op med følelsen, ved jeg ikke rigtigt. De ville jo alligevel ikke vide det, selvom du gik på kirkegården eller gjorde noget sammen med din mor, men hvis nogen skulle spørge til det, ville jeg sige det præcis som det er, at dit behov er at have din egen stille stund til minderne. Ellers er der jo muligheden for at bruge facebook til at markere det med et lille mindeord? Det kommer lidt an på, hvordan du ellers bruger det forum.
Senest rettet af Delfin 5. apr 2016, 23:19, rettet i alt 1 gang.
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Pixie88
Indlæg: 618
Tilmeldt: 26. aug 2015, 10:39
Kort karma: 132
Geografisk sted: Nordpolen
Likede indlæg: 1269

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Pixie88 » 5. apr 2016, 23:18

Jeg sender krammere til alle jer der har mistet en I havde kær :ae:

Om tre uger ville min far have været fyldt 68.. han døde for halvandet år siden af kræft. Jeg er ikke så påvirket af det, som jeg var i april sidste år, har vist nogenlunde sluttet fred med at han ikke er her mere. Men jeg har stadig behov for at besøge hans grav, på hans fødselsdag.
1
I'm headin' out to South Park, gonna see if I can't unwind. Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, livin' a lie TIMMY!

Tilbage til "Livets forhold"