Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2699
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 618
Likede indlæg: 3481

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf FruDulle » 6. apr 2016, 08:50

Nej.
0
Whatever
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6084

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf LadyFox » 6. apr 2016, 08:53

Skumfidusen skrev:
Allmost_Famous skrev:Næh, selvfølgelig giver det ikke mening at forsøge at få et forhold til sit barn, hvis man ikke er interesseret i det. Det er bare den der del med, at man sådan set ikke engang gider forsøge at skabe en mening med det, der (for mig) får alarmklokker til at ringe i forhold til trådens emne. Hvis du havde gjort en indsats, havde tingene måske set meget anerledes ud.


Jeg gjorde den indsats, at jeg fandt moren. Jeg vidste kun hvad hun hed til fornavn og så havde jeg en fjern, fælles bekendt med hende og fik ad den vej at vide hun havde født. Jeg tog kontakt til hende og hun vidste ikke om jeg kunne være faren. Hun boede sammen med en og de levede som en familie. Der var ingen mulighed for at få lavet en gentest dengang, så det eneste vi kunne gøre, var at køre en faderskabssag, for så var der et apparat der via blodprøver slog fast om jeg var det.

Den sag tog noget tid om at komme i gang. Og noget tid om at køre færdig og slog fast at jeg VAR faren, biologisk. På det tidspunkt må han have været mindst 1 år og jeg ville ikke have kunnet kende hans mor i en line-up og havde så absolut ikke forestillet mig at jeg skulle til at have et barn med hende. Da jeg ringede til hende, gjorde hun det ret klart at hun ikke var interesseret i at jeg skulle involvere mig i hendes liv og at knægten allerede havde en, han kaldte for far. Så jeg kan stadig ikke se noget som helst forkasteligt i den måde det er grebet an på.

Du og andre må være så enøjede I lyster - jeg synes jeg gjorde det rigtige og vil mene at jeg har vist at jeg ER en dedikeret far senere. Til de børn jeg er far til. Jeg kan ikke gøre krav på at være far til ham jeg fik dengang. Jeg knaldede bare hans mor en aften i byen. Det bliver man ikke far af. På samme måde vil jeg også altid være far til mine piger, selv hvis det skulle vise sig at jeg biologisk ikke er det. Det ville intet ændre. De ER mine og biologien er en forsvindende lille del af det.

Hvis der ingen interesse var fra nogens side i at du skulle være far til barnet, uanset om det viste sig at være dit eller ej - hvorfor så overhovedet en lave faderskabssag?
^ Jeg spørger ikke for at provokerer, men af nysgerrighed.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4572

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf Akehurst2 » 6. apr 2016, 08:56

LadyFox skrev:
Jeg kan så ikke forstå du ikke har lyst til at være i dit barns liv, at du ikke føler noget omkring det - for det ville jeg gøre, selvom jeg ikke vil have børn. Så snart de er født så ER de her jo. Men selvom jeg ikke forstår det tror jeg jeres løsning er for det bedste for barnet. Men jeg tror ikke jeg ville kunne få mig selv til at få børn med en der før havde kunne være så ligeglad med sit barn. For det synes jeg er voldsomt, og jeg forstår ikke man kan have så lidt interesse i liv man selv har sat i verden.


Men det svarer jo nærmest til at have været donor.

Jeg har selv været ægdonor, og jeg har lige præcis ingen interesse i det liv, jeg har bidraget til at sætte i verden. Jeg synes ikke det at man er kommet med æg eller sæd til noget, der i øvrigt er en familie, hvor man ikke har interesse i donor (om denne så har været frivillig eller ufrivillig) gør en til forælder eller børnene til ens børn.
2
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6084

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf LadyFox » 6. apr 2016, 09:02

Skumfidusen skrev:
LadyFox skrev:Jeg synes heller ikke det ville give mening i din situation - altså, hverken du eller moderen ønsker at du var involveret, og der stod endda en anden mand fra fødslen klar til at tage pladsen som far. Jeg kan ikke rigtig se det positive i hvis du skulle ind og være far, når nu der ikke er nogen der ønsker det, og så synes jeg at der er en anden i farrollen spiller en stor rolle, selvom du ikke er der magler barnet jo ikke en far - og som jeg ser det er ham der vælger barnet til en bedre far end du ville have været.

Jeg kan så ikke forstå du ikke har lyst til at være i dit barns liv, at du ikke føler noget omkring det - for det ville jeg gøre, selvom jeg ikke vil have børn. Så snart de er født så ER de her jo. Men selvom jeg ikke forstår det tror jeg jeres løsning er for det bedste for barnet. Men jeg tror ikke jeg ville kunne få mig selv til at få børn med en der før havde kunne være så ligeglad med sit barn. For det synes jeg er voldsomt, og jeg forstår ikke man kan have så lidt interesse i liv man selv har sat i verden.


Jeg har vitterligt aldrig følt mig som andet end en sæddoner. Det er nok derfor. Jeg havde ingen relation til moren, har ikke været til stede i nogen form under graviditeten. Det var mig helt, helt fremmed og da adoptionsanmodningen kom, syntes jeg mest af alt det var at få nogle formaliteter på plads omkring noget, der jo altid havde været sådan. Han er ikke "mit" barn og har aldrig været det. Han er nogen andres barn, som jeg har været behjælpelig med at få lavet.

Sådan helt rationelt forstår jeg det godt, og som sagt synes jeg også at det lyder som den bedste løsning, for alle involverede. Og det vigtigste er jo at det her barn ikke mangler noget, og det lyder det jo ikke til han gør. Hans far ikke den biologiske.
Når jeg ikke forstår det helt, så er det nok fordi jeg trækker følelser med ind i debatten og ikke kun kan se rationelt på det. Og der tror jeg ikke jeg kan sige mig fri fra at være farvet af at være det barn i klassen der ikke havde en far, fordi ham der skulle være min far bare magtede. Og jeg altså har nogle stærke følelser omkring emnet der gør mig lidt firkantet og fordomsfuld.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6084

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf LadyFox » 6. apr 2016, 09:11

Akehurst2 skrev:
LadyFox skrev:
Jeg kan så ikke forstå du ikke har lyst til at være i dit barns liv, at du ikke føler noget omkring det - for det ville jeg gøre, selvom jeg ikke vil have børn. Så snart de er født så ER de her jo. Men selvom jeg ikke forstår det tror jeg jeres løsning er for det bedste for barnet. Men jeg tror ikke jeg ville kunne få mig selv til at få børn med en der før havde kunne være så ligeglad med sit barn. For det synes jeg er voldsomt, og jeg forstår ikke man kan have så lidt interesse i liv man selv har sat i verden.


Men det svarer jo nærmest til at have været donor.

Jeg har selv været ægdonor, og jeg har lige præcis ingen interesse i det liv, jeg har bidraget til at sætte i verden. Jeg synes ikke det at man er kommet med æg eller sæd til noget, der i øvrigt er en familie, hvor man ikke har interesse i donor (om denne så har været frivillig eller ufrivillig) gør en til forælder eller børnene til ens børn.

Jeg synes bare der er forskel på at donerer, og så have sex den der gør en gravid/bliver gravid. Når det så er sagt forstår jeg heller ikke lysten til hverken at donere sæd eller æg, altså dermed ikke sagt jeg synes det er en forkert ting at gøre, men at være med til at sætte liv i verden uden at ville tage ansvaret for det, jeg forstår det bare ikke, det lægger meget fjernt fra mig.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6084

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf LadyFox » 6. apr 2016, 09:13

Skumfidusen skrev:
LadyFox skrev:Sådan helt rationelt forstår jeg det godt, og som sagt synes jeg også at det lyder som den bedste løsning, for alle involverede. Og det vigtigste er jo at det her barn ikke mangler noget, og det lyder det jo ikke til han gør. Hans far ikke den biologiske.
Når jeg ikke forstår det helt, så er det nok fordi jeg trækker følelser med ind i debatten og ikke kun kan se rationelt på det. Og der tror jeg ikke jeg kan sige mig fri fra at være farvet af at være det barn i klassen der ikke havde en far, fordi ham der skulle være min far bare magtede. Og jeg altså har nogle stærke følelser omkring emnet der gør mig lidt firkantet og fordomsfuld.


Jeg har ikke specielt stærke følelser om det længere - det ligger jo over 20 år siden med sagen og 10-12 år siden han formelt blev adopteret af sin rigtige far. Men jeg har jo været igennem forløbet og har måske af samme grund knapt så firkantede og fordomsfulde holdninger.

Så du har haft følelser omkring det?
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
JoyNips
Indlæg: 1555
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2964

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf JoyNips » 6. apr 2016, 09:21

Jeg vil helst ikke være kæreste med én, der har børn i det hele taget. Men havde drømmemanden nu det, så ville jeg nok skulle have en forklaring på, hvorfor der ikke er kontakt. Som Skum forklarer det med, at han gjorde én gravid på et onenightstand, først fandt ud af det da barnet længe var født og moren i øvrigt allerede ved dén kontakt gjorde det klart, at Skum var uønsket og at der var en fysisk tilstedeværende far ville jeg godt kunne acceptere.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2059
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5931

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf Smiling_Goat » 6. apr 2016, 09:22

Skumfidusen skrev:
Allmost_Famous skrev:
Skumfidusen skrev:
Smiling_Goat skrev:Det ville jeg helt sikkert ikke. Jeg køber heller ikke argumentet med, at man vil give børnene ro, og derfor ikke vil kæmpe for dem.

Der er virkelig i min verden ingen god forklaring på, at man ikke har et forhold til sine børn. Ingen.


Jeg har en biologisk søn, jeg ingen kontakt har med. Jeg gjorde som ret ung en kvinde gravid, uden at vide det. Faktisk fik jeg det først at vide noget tid efter hun havde født. Hun boede på det tidspunkt sammen med en manden og drengen opfattede ham som sin far. Jeg var flyttet og boede i den anden ende af landet, havde kun mødt moren en enkelt gang og han havde en far. En rigtig far. Han blev adopteret af sin far for mange år siden og jeg har stadig aldrig mødt ham og synes stadig det er den rigtige beslutning.

Selvfølgelig må du mene som du vil at der ingen god forklaring kan være, men jeg synes nu stadig at min er ret ok. Det er jo ikke fordi jeg har svigtet ham, synes jeg. Han efter hvad jeg ved haft en tryg og god familie. Og jeg tager mig bestemt af mine andre børn.

Men så hører det jo også ind under de forbehold, der er nævnt i startindlægget. Ellers har jeg misforstået et eller andet.


Jooo, men der var 10 år hvor han ikke var bortadopteret og juridisk vitterligt VAR min. Og Smiling_Goat mente at der ikke kunne være nogen som helst gode forklaringer på ikke at have et forhold til sine børn.

Jeg har aldrig følt han var mit barn. Og altid syntes jeg bare ville være i vejen, hvis jeg prøvede at involvere mig. Uden jeg rigtigt kan forklare hvorfor, for jeg er totalt engageret og dedikeret i forhold til mine piger.



Okay.. Suk.. Disclaimer: Der er ingen god forklaring, jeg kan forestille mig.

Har barnet under opvæksten oplevet anden faderfigur end den biologiske, dette enten ved adoption eller anden familiekonstellation, fraviges først angivne postulat.

Det du beskriver, er jo at sammenligne med adoption, og jeg syntes adoption er en fin løsning på den manglende lyst eller evne til at have en forælderrolle til sit barn. Men jeg ville stadig ikke date dig, for jeg kan ikke forstå, at du kunne lade være med at lære dit barn at kende. To forældrerolleindehavere eller ej. De kunne gå fra hinanden, og så havde dit barn pludselig ikke haft en faderfigur alligevel.

Det, jeg mest opponerer imod, er de forældre, der ikke har taget stilling. Dem, der får et barn, og finder alverdens "gode" forklaringer på, hvorfor de søreme ikke kan være forælder alligevel. Herunder forklaringen: "Moren gjorde det bare for svært."

Et besværligt samarbejde med den anden forælder bør virkelig ikke kunne afgøre, hvorvidt man ser sit barn. Kærligheden skal da være stærkere end: "Moren er træls, så jeg må hellere opgive." Så må man jo få noget mægling, eller benytte sig af et af de mange andre tiltag Statsforvaltningen tilbyder. At lægge ens eget fravær over på den anden forælder er bare så nemt.

Ja, jeg lyder hård og kompromisløs, men sådan føler jeg altså. Min egen far ville helt sikkert sige, at han altid godt har ville have et forhold til mig, men min mor er træls. Det er hun helt sikkert. Hun er mega irriterende, men det skal da ikke gå ud over mig. Det kan da godt være, man som forælder kan sige til sig selv, at det er for barnets bedste, men det barn bliver voksen engang, og det eneste, det barn kommer til at se, er, at faren ikke kæmpede. Og det er da heller ikke sjovt.

(Ja, jeg er nok også en anelse farvet af min fortid.)
Senest rettet af Smiling_Goat 6. apr 2016, 09:27, rettet i alt 2 gange.
2
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4572

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf Akehurst2 » 6. apr 2016, 09:22

LadyFox skrev:Jeg synes bare der er forskel på at donerer, og så have sex den der gør en gravid/bliver gravid. Når det så er sagt forstår jeg heller ikke lysten til hverken at donere sæd eller æg, altså dermed ikke sagt jeg synes det er en forkert ting at gøre, men at være med til at sætte liv i verden uden at ville tage ansvaret for det, jeg forstår det bare ikke, det lægger meget fjernt fra mig.


Og der kommer vi jo så bare fra helt forskellige udgangspunkter, for jeg synes jo netop, jeg har taget ansvar ved at hjælpe nogen, der gerne ville have et barn til at få det.

Jeg har givet æg til nogen, der gerne ville bruge det til at få det barn, de ønskede sig og ville have som deres og tage ansvar for - der var slet ikke ønske eller behov for, at jeg også skulle inddrages i det ansvar, der ligger ud over at sørge for, at der overhovedet kom et barn til verden.
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6084

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf LadyFox » 6. apr 2016, 09:23

Skumfidusen skrev:
LadyFox skrev:Så du har haft følelser omkring det?


Da jeg som 22-årig ud af det blå fik at vide at jeg måske var far til et barn? Ja, naturligvis. Jeg havde vel stort set alle følelser på en gang. Det var ikke fordi jeg sådan helt rationelt følte mig på sikker grund. Jeg hoppede fra tue til tue i total forvirring og måtte vælge uden at have nogen erfaringer at trække på. Hverken egne eller andres. Jeg følte mig bestemt ikke sikker i min sag.

Jeg synes bare de første par indlæg lød lidt som om at du bare egentlig var ligeglad og sådan. Og det var egentlig det i dine indlæg jeg havde sværrest ved at sætte mig ind i og forstå. Så tak for at gide at uddybe :)
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 112
Likede indlæg: 1105

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf girl_beat » 6. apr 2016, 09:25

Rapfisk skrev:Hvis manden havde opgivet at kæmpe med en sindssyg eks for at give børnene ro, tror jeg godt, jeg kunne finde på det. Ellers tror jeg, det ville være så stor en alarmklokke allerede i datingfasen, at jeg ikke kunne forestille mig at komme så vidt som at planlægge børn.

Jeg er enig med Rapfisk i dette forhold... Hvis samværet er blevet saboteret bevidst af den anden forælder, virker det rimeligt at nå til en grænse, hvor man siger fra og melder sig ud. Ellers kan det ødelægge alle fremtidige relationer, hvis en stor uforløst konflikt fra fortiden følger med.
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4572

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf Akehurst2 » 6. apr 2016, 09:30

Smiling_Goat skrev:
Et besværligt samarbejde med den anden forælder bør virkelig ikke kunne afgøre, hvorvidt man ser sit barn. Kærligheden skal da være stærkere end: "Moren er træls, så jeg må hellere opgive." Så må man jo få noget mægling, eller benytte sig af et af de mange andre tiltag Statsforvaltningen tilbyder. At lægge ens eget fravær over på den anden forælder er bare så nemt.



Altså, der er jo eksempler på mødre, der skaber så højt et konfliktniveau, evt. med grundløse anklager om vold og misbrug, at myndighederne til sidst fratager faren samvær med henvisning til dette - og hvad skal han så gøre?

Og i ekstremerne morfaren, der forsøgte at skyde en samværsfar. Ja, det er ekstremt, men når sagerne netop kan eskalere på den måde, så ville jeg aldrig på forhånd sige, at selve det, at der var et barn, manden ikke så, i sig selv ville tale ufordelagtigt om ham.
2
Buller
Indlæg: 478
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 646

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf Buller » 6. apr 2016, 09:32

Allmost_Famous skrev:
Skumfidusen skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg havde det indtryk, at han var meget lille da han blev adopteret. Så er jeg helt med SG her. At man bare ikke rigtig føler for det, er ærligt talt ikke nogen undskyldning i min bog.


De bad først om adoptionen, da han var omkring 10, men han boede og levede i sin familie. Og jeg er ikke ude på at undskylde, for det mener jeg ikke jeg skylder nogen. Det var de betingelser der var og jeg mener jeg gjorde det rigtige. Han må have været et års tid før det overhovedet var slået fast at han VAR min og moren ønskede ikke jeg skulle involveres i deres liv. Måske kunne jeg have gennemtvunget noget, men det gav ikke ret meget mening.

Næh, selvfølgelig giver det ikke mening at forsøge at få et forhold til sit barn, hvis man ikke er interesseret i det. Det er bare den der del med, at man sådan set ikke engang gider forsøge at skabe en mening med det, der (for mig) får alarmklokker til at ringe i forhold til trådens emne. Hvis du havde gjort en indsats, havde tingene måske set meget anerledes ud.


men havde anderledes været bedre for barnet?

Hvis ret er det du mener skumfidusen skulle slås for? Barnet har det jo fint, har en god familie... skulle Skum slås for sin ret til potentielt at ødelægge det?

Bare fordi man er den biologiske forælder betyder det da ikke at man absolut er den eneste der kan være den bedste forælder. Her er der tydeligvis en anden der har overtaget far rollen og gør det godt, hvorfor tror du skum ville have gjort det bedre bare fordi han leverede sædcellen?

Det vigtigste er vel at børnene trives eller hvad mener du med at tingene kunne se meget anderledes ud? Det læser jeg nemlig som om du mener at hvis skum bare havde gidet så havde det hele været meget bedre. Hvor du med den udtalelse komplet ignorerer at tingene faktisk ser rigtig gode ud som de er.
5
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 716
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 32
Likede indlæg: 608

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf Stars » 6. apr 2016, 09:33

Smiling_Goat skrev:Det du beskriver, er jo at sammenligne med adoption, og jeg syntes adoption er en fin løsning på den manglende lyst eller evne til at have en forælderrolle til sit barn. Men jeg ville stadig ikke date dig, for jeg kan ikke forstå, at du kunne lade være med at lære dit barn at kende. To forældrerolleindehavere eller ej. De kunne gå fra hinanden, og så havde dit barn pludselig ikke haft en faderfigur alligevel.

Det, jeg mest opponerer imod, er de forældre, der ikke har taget stilling. Dem, der får et barn, og finder alverdens "gode" forklaringer på, hvorfor de søreme ikke kan være forælder alligevel. Herunder forklaringen: "Moren gjorde det bare for svært."

Et besværligt samarbejde med den anden forælder bør virkelig ikke kunne afgøre, hvorvidt man ser sit barn. Kærligheden skal da være stærkere end: "Moren er træls, så jeg må hellere opgive." Så må man jo få noget mægling, eller benytte sig af et af de mange andre tiltag Statsforvaltningen tilbyder. At lægge ens eget fravær over på den anden forælder er bare så nemt.

Ja, jeg lyder hård og kompromisløs, men sådan føler jeg altså. Min egen far ville helt sikkert sige, at han altid godt har ville have et forhold til mig, men min mor er træls. Det er hun helt sikkert. Hun er mega irriterende, men det skal da ikke gå ud over mig. Det kan da godt være, man som forælder kan sige til sig selv, at det er for barnets bedste, men det barn bliver voksen engang, og det eneste, det barn kommer til at se, er, at faren ikke kæmpede. Og det er da heller ikke sjovt.

(Ja, jeg er nok også en anelse farvet af min fortid.)

Men for 20 år siden VAR en anden tid og en anden lovgivning.
Og dommeren i Skums fadderskabssag havde givetvis ret i, at når han aldrig havde boet sammen med moderen, så havde han ikke en kinamands chance for samvær, hvis moderen ikke ønskede det. Uanset hvor meget og hvor længe han kæmpede for det.
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6084

Re: Børn med en der ikke ser sine ældste børn

Indlægaf LadyFox » 6. apr 2016, 09:34

Skumfidusen skrev:
LadyFox skrev:Jeg synes bare de første par indlæg lød lidt som om at du bare egentlig var ligeglad og sådan. Og det var egentlig det i dine indlæg jeg havde sværrest ved at sætte mig ind i og forstå. Så tak for at gide at uddybe :)


Nej, ikke ligeglad. Men heller ikke så lidenskabelig omkring det længere. Altså - 20 år gør meget ved de fleste følelser, ikke? Alle tanker er tænkt 1000 gange, alle snakke taget 100 gange, historien fortalt 100 gange.

Det forstår jeg også godt. Altså, man kan jo heller ikke kører rundt i fortiden i samme gear altid. :)
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.

Tilbage til "Generelt"