Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Giraffie
Indlæg: 98
Tilmeldt: 2. jan 2016, 22:55
Kort karma: 5
Likede indlæg: 81

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Giraffie » 12. apr 2016, 18:58

Det må dem jeg forlader bestemme.
Det er fint at jeg bliver kremeret og kommer i fællesgraven. At komme på kirkegårde og besøge grave siger mig intet.

Hvis jeg skulle blive erklæret hjernedød som ung , må de tage hvad der kan bruges. Dette er meddelt mine forældre og selvfølgelig donorregistret.
1
Lulu
Indlæg: 685
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 568

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Lulu » 12. apr 2016, 19:49

DD_81 skrev:Har du taget stilling til din sidste vilje, og hvordan?
Har du planlagt din begravelse, taget stilling til hvor, kremering eller begraves, skal du på kirkegården, eller skal din aske spredes?
Har du planlagt salmerne, og hvad der skal være til "kaffen" bagefter?
Er der planer for hvilket tøj, farve på kisten?


Jeg har gjort mig tanker om det, og ved også hvordan jeg ville vælge det skulle foregå, havde jeg valget. Eftersom jeg til den tid dog er ret ligeglad, må min mand (og børn alt efter alder), gøre det de synes er rigtigt. - Min mand kender i øvrigt til mine ønsker, ligesom jeg kender til hans.

Stod det til mig, blev mine organer høstet og doneret videre (er dette en mulighed, kommer det til at ske, idet jeg er organdonor og de må tage hvad de kan bruge uden pårørendes accept). Og så blev min krop ellers doneret til videnskaben.

Der skal ikke være nogen religiøs højtidelighed omkring det, da jeg er ateist.
Skulle mine pårørende have behov for en bisættelse ved hospitalets kapel, så skal de være velkomne til at få dette arrangeret. Salmer kommer derfor heller ikke til at være en del af det. Hvorimod min mand og jeg er enige om at til vores begravelser, når kisten bæres ud (eller hvad der nu sker), så tager vi en New Orleans tradition til os, og spiller jazz musik fra New Orleans. Selvsagt skal der efterfølgende heller ikke holdes gravøl, men i stedet en fest, hvor livet bliver fejret. Musik og efterfølgende fest er noget min mand og jeg er enige om, så jeg tænker disse ting kommer til at ske, uanset hvordan resten af forløbet under en begravelse kommer til at foregå. Det glæder mig. Personligt synes jeg ikke der er noget værre end gravøl hvor man skal sidde og mindes en afdød, fremfor at fejre og mindes alle de gode stunder man har haft med afdøde og alle de gode stunder og ting livet bringer med sig til de der lever videre.
0
Brugeravatar
ShuruQ
Indlæg: 7573
Tilmeldt: 24. aug 2015, 00:54
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 7794

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf ShuruQ » 12. apr 2016, 19:53

Mine forældre og jeg har jo et religionsskel, så jeg har kort sagt at skulle jeg dø før dem ønsker jeg en islamisk begravelse, foretaget af en imam og jeg vil ligge på en muslimsk gravplads, udover det har jeg ingen ønsker.

Overlever jeg mine forældre og det er børnene der skal stå for noget til den tid, gælder det samme, men det er selvsagt ikke en snak jeg har haft med dem, de er trods alt kun 9 og 10 år.
0
I have a dream called Palestine, Israel called a nightmare. Alas, the reality is a nightmare for those who dream.
Brugeravatar
Avino
Indlæg: 358
Tilmeldt: 17. sep 2015, 15:58
Kort karma: 105
Likede indlæg: 451

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Avino » 14. apr 2016, 14:55

Ja, det har jeg.
Er oprettet som organdonor- i tilfælde af hjernedød. ( Hvis der - efterhånden- er noget der kan bruges :fløjt: )
Har oprettet livstestamente, så jeg ikke ender som en grøntsag- på et plejehjem- eller andre Institutioner.
Har skrevet brev til min søn omkring begravelse, som skal være en fest .
Der er så meget berøringsangst omkring døden.
Derfor er det hele skrevet ned.

Jeg har sgu ikke tænkt mig at dø lige nu, men nu har familien noget at forholde sig til- når det sker.
Synes faktisk, at det er en meget vigtig samtale at tage med sine nærmeste, men de nærmeste vil ikke tale om det. :(
Det oplever jeg- desværre- alt for ofte.
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2764
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4295

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Rapfisk » 17. apr 2016, 14:38

Jeg har overvejet at skrive ønsker til begravelse osv. ned. Egentlig mener jeg, at en begravelse er for de efterladtes skyld, og jeg synes ikke, at mine skal være bundet til, hvad jeg har siddet og forestillet mig, men hvis de har svært ved at overskue det, er det måske en lettelse med en liste, de kan gå ud fra.

Jeg er organdonor, men med forbehold for pårørende. Begge mine forældre er også organdonorer (selv om de nok er for gamle nu), så jeg tror ikke, at de vil modsætte sig, men det betyder meget for mig, at de kan trække i bremsen, hvis de har behov for det. De er mere mit ansvar end en fremmed, der evt. ville have brug for mine organer.

Af samme årsag har jeg ikke doneret mig til lægevidenskaben. Mine forældre skal have noget at begrave, og det ved jeg vil betyde noget for dem.

Hvis jeg ikke har nære pårørende, når mine forældre falder bort, vil jeg genoverveje.
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Faceless
Indlæg: 335
Tilmeldt: 15. sep 2015, 07:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 371

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Faceless » 19. apr 2016, 07:03

Jeg vil gerne have min urne nedsat i/på en skovgravplads.
Da jeg ikke er medlem af folkekirken vil jeg gerne være fri for prædiker/samler om Jesus da det ikke afspejler den person jeg er – på nær Nærmere Gud til Dig, som vi sang til min lillebrors bisættelse. Den samle gjorde noget særlig ved mig.
0
Mine drenge M'08/M'09/E'12/M'12/E'13/E'15/P'16 :lun:
Brugeravatar
ShuruQ
Indlæg: 7573
Tilmeldt: 24. aug 2015, 00:54
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 7794

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf ShuruQ » 19. apr 2016, 09:03

ShuruQ skrev:Mine forældre og jeg har jo et religionsskel, så jeg har kort sagt at skulle jeg dø før dem ønsker jeg en islamisk begravelse, foretaget af en imam og jeg vil ligge på en muslimsk gravplads, udover det har jeg ingen ønsker.

Overlever jeg mine forældre og det er børnene der skal stå for noget til den tid, gælder det samme, men det er selvsagt ikke en snak jeg har haft med dem, de er trods alt kun 9 og 10 år.


Muslimer bliver i øvrigt begravet, kremering er ikke tilladt. Desuden skal man i jorden indenfor 24 timer :).
0
I have a dream called Palestine, Israel called a nightmare. Alas, the reality is a nightmare for those who dream.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2689
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 615
Likede indlæg: 3433

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf FruDulle » 19. apr 2016, 09:52

Jeg vil helst ikke tænke på at jeg skal dø.
0
Whatever
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1177
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1638

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf dykkersild » 19. apr 2016, 11:27

Jeg har i mange år været registreret organdonor - men for ikke så længe siden, var vi nogle der talte lidt om hvad der skulle ske efter vi døde. Jeg har ikke rigtig behov for en gravplads og ej heller en begravelse som så. Fint med at brænde mig og så videre i teksten. En fest tror jeg, at jeg ville sætte pris på. Faktisk har jeg - inspireret af denne tråd lige printet lidt ud om donering af legeme. Det vil jeg tale med min mand om - det lyder måske som en god idé for mig.
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1016

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf milisa » 19. apr 2016, 15:50

Jeg har udfyldt "min sidste vilje", hvor der står, at jeg er hamrende ligeglad... Jeg er jo lissom død, så begravelsen er jo altså ikke for min skyld - og jeg finder jo heller ikke ligefrem ud af det, hvis mine efterladte ikke efterkommer mit ønske!

Jeg har alligevel skrevet nogle ting ned, fordi jeg har set, hvad det har gjort ved mennesker i sorg at skulle forholde sig til alt det praktiske omkring en begravelse. Så jeg har givet dem nogle ideer og forslag (absolut ingen blomster, den billigste kiste, økologisk hvis muligt osv), men også skrevet, at jeg ikke vil hjemsøge dem, hvis de ikke efterkommer mine tanker. :)
0
Tally-ho
Brugeravatar
Sunbeam
Indlæg: 50
Tilmeldt: 4. jan 2016, 06:22
Kort karma: 7
Likede indlæg: 43

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Sunbeam » 26. apr 2016, 22:56

Næh, men nu regner jeg heller ikke med at dø lige foreløbig :P. Jeg ved dog, at jeg gerne vil kremeres. Jeg regner også med at skulle i de ukendtes grav, da det vist er riiimelig dyrt at have et gravsted, og den udgift og forpligtigelse vil jeg ikke pålægge mine efterladte - med mindre de selv udtrykker ønske om det, selvfølgelig. Resten har jeg ikke taget stilling til, og jeg er sådan set også ret ligeglad. Når jeg er død, er jeg død, og det behøver ikke være "i min ånd" - jeg er jo alligevel død og aner ikke, hvad der foregår :P. Men jeg vil da nok gøre mig nogle overvejelser på et tidspunkt, som jeg fortæller videre til fremtidige børn eller lignende - mest for at gøre det nemmere og mere overskueligt for mine efterladte at planlægge.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 844
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2275

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Zombie » 27. apr 2016, 13:09

Jeg skal kremeres og i den umærkede fællesgrav på Bispebjerg, ligesom min mormor og morfar. Og i kirken skal der spilles "What A Wonderful World".

Derudover er det et absolut must, at der drikkes kakao til gravøllet, og serveres lagkage med banan og jordbær.

Vigtigst af alt, har jeg en konvolut med koder til diverse medier online m.v. - den skal min søster have, så hun kan slette Facebook osv.
Alt hvad jeg ejer, går i øvrigt også til hende, hun er også eneste som tilgodeses fra forsikring osv. Hun står til at få cirka 1,2 mio. kroner hvis jeg dør ved et uheld. :gruble:
0
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Sukisaki » 28. apr 2016, 07:43

Inspireret af bl.a. denne tråd, fik jeg en snak med min søster og farmor om hvad vi gerne vil have der sker med os når vi dør. Det var egentlig meget rart - så er der ikke nogen der skal prøve at gætte hvad vi ville have ønsket når den tid kommer.
2
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Kisser » 30. apr 2016, 09:45

Jeg er gudskelov gift, så min mand er min nærmeste pårørende. Derfor føler jeg ikke det store behov for at tage stilling til noget, for begravelser er jo nu engang for de levende. Min morfars bisættelse var speciel på den knap så fede måde. Min mor havde slået hånden af ham, men fik et par år inden han døde igen kontakt med ham. Da han døde fik hun også kontakt med sin søster og de blev - i en kort periode - forsonet. Præstens tale handlede derfor - lidt for meget - om at min morfar ikke havde haft god kontakt til familien. Dét syntes jeg var ret upassende og i den forbindelse overvejede jeg at få lavet "min sidste vilje", men fik det aldrig gjort. Nu er jeg jo så blevet gift og derfor føler jeg ikke længere det store behov for det. Men jeg kunne da godt finde på at spørge min mand, om han ville foretrække, at jeg havde taget stilling.

Jeg er forresten også organdoner - vistnok uden mulighed for indsigelse fra pårørende.
0
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2238
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 395
Likede indlæg: 3777

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Sophaya » 30. apr 2016, 17:21

Jeg vil selv rigtig gerne have sådan en urne, der bruger ens aske som næring til et træ. Jeg håber det er mere udbredt og udviklet når det bliver min tid :)

Min mor har fortalt min søster og jeg, at hun gerne vil brændes og spredes i havet et bestemt sted. Hun har vidst fået ordnet papirarbejdet til det. Hun vil ikke have et gravsted, og hun vil ikke have at vi bruger en masse penge på bisættelse, så det skal være en enkel affære og så en askespredning.
0
x

Tilbage til "Livets forhold"