Og hvad så.....?

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7349
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 897
Likede indlæg: 14091

Re: Og hvad så.....?

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. apr 2016, 11:32

Akehurst2 skrev:
DetSorteCirkus skrev:Det er i den forbindelse også lidt underligt, synes jeg, at det altid er konfirmationerne, der bliver trukket frem, mens bryllupper og fødselsdage til samme pris sjældent problematiseres. Eller dyre rejser til eksotiske destinationer. Eller designkøkkener. Eller...



Jeg synes godt, an kan være mere opmærksom på konfirmationer end bryllupper og designerkøkkener af den grund, at konfirmationer er ungdomsfester, altså fester for nogen i en mere sårbar alder, som heller ikke har samme indflydelse på økonomiske muligheder og prioriteringer som den voksne, der vælger en dyr ferie, og fordi konfirmationer er "fællesfester" i den forstand, at den kirkelige handling er fælles, hvor det kan blive meget tydeligt, hvis der er ekstravagant tøj eller afhentning, hvor det rigtig kan ses, hvem der har brugt mest.

Og nej, jeg kan ikke forarges over de beskrevne beløb. Men jeg kan fx godt forstå præster, der forsøger at holde unges fokus på den kirkelige handling, det jo hovedsageligt bør være, og som søger at hindre, at der udspiller sig et veritabelt show med sportsvogne og helikoptere foran kirken. Hvordan folk holder festen og hvad de giver af gaver rager kun dem, men at kirken og det fælles rum om konfirmationen skal være rart for alle og have fokus på den åndelige del synes jeg er meget rimeligt.


Det tager jeg faktisk højde for her:
"Det er ikke, fordi jeg ikke kan se nogle potentielle sociale faldgruber i tendensen til dyrere fester for børn og unge.", hvorefter jeg skriver, at det for mig at se ikke er tematikken i denne tråd. Faktisk synes jeg, at casen i artiklen er et rigtig godt eksempel på, at en høj pris ikke behøver være lig med blær i og omkring kirken. Prisen kan også afspejle, at man fx. ønsker særlig mad og drikkevarer eller andet, som foregår indenfor den private fejrings fire vægge. Og den pågældende pige havde derudover fået en fest under alle omstændigheder og har forældre, der i starten ikke forstod hendes ønske om, at dagen skulle have et dybere indhold.
0
Beetles and eggs and blues and pour a little everything else - Cocteau Twins

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"