Stress?

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1847
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3932

Re: Stress?

Indlægaf Angelina » 26. apr 2016, 09:42

Tror de fleste af os ville være trætte, uoplagte og mangle overskud med 3 børn under 5 år. Har du overvejet at droppe barslen, evt. lade ham tage resten? Og så måske få praktisk hjælp så der er mere slappe-af tid?
2
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5726
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10249

Re: Stress?

Indlægaf DetSorteCirkus » 26. apr 2016, 10:03

Jeg ved ikke, om du har stress eller er ved at få det, men på mig kunne det i hvert fald godt virke, som om du har nogle kognitive vanskeligheder (KV) som følge af stress, der gør din overbliks- og koncentrationstærskel lavere.
Her har det hjulpet mig rigtig meget at lave uge- eller dagplaner, så jeg ikke føler, at jeg glemmer noget (eller rent faktisk gør det!) eller pludselig står med 1000 gøremål sidst på ugen.

For mig består den helt store udfordring i at skelne mellem manglende overblik og koncentration, og hvad deraf følger af lav energi (eller den anden vej rundt), og så dovenskab. Før jeg stiftede bekendtskab med KV var jeg stort set altid sur på mig selv over, at jeg ikke kunne klare alt det, som tilsyneladende faldt de fleste let. Omvendt skal jeg, og især nu, hvor jeg er i klar bedring, også være opmærksom på ikke at feje enhver ugidelighed ind under KV og blive apatisk, for jeg slapper ikke af med at skulke fra det, jeg burde få overstået.

Det er klart, at du ikke kan detailplanlægge med tre små børn i dit liv, men du kan måske som et forsøg prøve at lave en liste over, hvad du gerne vil nå og også medtage de gøremål, som man typisk ikke vil betragte som "rigtige opgaver", sætte nogle realistiske tidsangivelser på, der tager hensyn til dit energiniveau og dine børns uforudsigelighed og plotte det hele ind i en dagsplan. Eller ugeplan, hvis det fungerer bedre for dig.
Når du prøver din plan af, vil det ret hurtigt vise sig, om du fx. har fyldt for meget på, er længere tid om noget, end du gik og troede eller har brug for hjælp til nogen af de opgaver, du i dag er alene om.

Jeg kan sagtens forestille mig, at den store flade af tid, du har som hjemmegående, faktisk er noget af det, der stresser dig, fordi du ikke kan overskue den fleksibilitet, den giver dig, og i forhold til din mand er det også vigtigt, at I er enige om, at din barsel ikke gør dig mere ansvarlig for børnene.
3
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5726
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10249

Re: Stress?

Indlægaf DetSorteCirkus » 26. apr 2016, 10:09

Du skal i øvrigt gå til lægen, når du så stærkt føler, at det er stress, og viser det sig så, at du er syg igen, må din mand selvfølgelig indrette sig efter det, ligesom han heller ikke ville lade dig i stikken med et brækket ben eller andet fysisk.
4
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1847
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3932

Re: Stress?

Indlægaf Angelina » 26. apr 2016, 10:14

AldrigMedStort skrev:
Angelina skrev:Tror de fleste af os ville være trætte, uoplagte og mangle overskud med 3 børn under 5 år. Har du overvejet at droppe barslen, evt. lade ham tage resten? Og så måske få praktisk hjælp så der er mere slappe-af tid?

Min mand kan ikke tage barsel desværre. Og det er han slet heller ikke gearet til som person. Når jeg siger stress, så er det ikke bare ud af det blå, for det er naturligvis helt normalt at være udkørt med så mange små børn. Men jeg kan mærke at jeg psykisk og fysisk er begyndt at reagere på det på en måde jeg før har prøvet, som var forårsaget af stress, og derfor kan jeg ikke se at det skulle være andet. Jeg har også forpligtelser andre steder end herhjemme, hvilket er medvirkende til at jeg har endnu mere travlt, samtidig med at der konstant er nogle der kræver noget af mig herhjemme. Jeg har vitterligt ikke et øjeblik til mig selv, ikke et sekund uden børn eller hjemmet eller andet der presser sig på, og det er slet ikke fordi jeg kræver ret meget af mig selv i forhold til rengøring eller lignende.
Jeg burde have mere hjælp herhjemme, men at jeg konstant skal spørge en træt mand om hjælp er nærmest det samme for mig som at gøre det selv. Når jeg taler om det med min mand siger han at jeg jo bare kan skære ned på andre aktiviteter, men så mister jeg det der giver mig noget ekstra i mit liv. Så vil jeg bare tulle rundt og blive skør. Jeg har mest lyst til bare at smide de irriterende elementer ud af mit liv, men jeg tror næppe det vil løse noget.


Men det kan ikke passe at du både skal have et fuldtidsjob (at være på barsel er et fuldtidsjob), stå for det hele derhjemme og ikke kan forvente noget af manden, da han mener du så blot må opgive fritidsaktiviteter ...

Ved fyraften må I begge to have fyraften efter en lang arbejdsdag, og så hjælpes til med det der skal ordnes derhjemme - ligesom i weekender / ferier.

Så tror jeg nu altså godt jeg ved hvilket irriterende element i mit liv jeg ville smide ud..
6
~indsæt smart signatur her~
Rakel
Indlæg: 2988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3105

Re: Stress?

Indlægaf Rakel » 26. apr 2016, 11:42

Enhver med 3 børn under 5 år er nødt til at priotere benhårdt hver eneste dag for at få et liv til at hænge sammen og det kræver begges dedikerede indsats i et forhold.

I er nødt til at ændre den måde, som I er familie på. Det vil næppe more din mand, men hvad er alternativet?
4
Brugeravatar
Tobywan
Indlæg: 297
Tilmeldt: 1. sep 2015, 18:12
Kort karma: 29
Likede indlæg: 461

Re: Stress?

Indlægaf Tobywan » 26. apr 2016, 11:51

AldrigMedStort skrev:Tro mig, tanken ligger og lurer konstant, og jeg vil nok næppe slippe den hvis ikke der ændrer sig indenfor en rimelig tidsramme. Men jeg giver det lov til at få en chance for at ændre sig først.


Det ændrer sig ikke før du tager konflikten, og slet ikke af sig selv.

Hvis det er stress, så skal du nok også grundigt overveje de forpligterne som ikke er i hjemmet - i hvert fald for en periode til du kommer ovenpå. Gå til lægen og få råd og vejledning, men sørg for at din mand tager med, så I begge kan være en del af løsningen.

Hvis din mand virkelig ikke tager sin del af slæbet, så har han bare at mande sig op. Der er ikke noget som hedder, at man ikke er gearet til det som person. Omvendt, så skal det jo heller ikke være på bekostning af at du render rundt udenfor hjemmet under barsel, for at deltage i aktivteter der øger stress og arbejdsbyrde derhjemme for jer begge. Sørg for at skære ind til benet, så I begge yder det der skal til, og ikke tager mere ind end I begge kan klare i fællesskab.
1
ajnaM
Indlæg: 369
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

Re: Stress?

Indlægaf ajnaM » 26. apr 2016, 12:41

Kan du snakke med din sundhedsplejerske?

Jeg har fået psykologsamtaler og ekstra sp-besøg, fordi jeg begyndte at reagere helt PTSD-agtigt, da jeg fik mit andet barn. Det hjalp lynhurtigt, selvom jeg faktisk var skeptisk over for, om jeg overhovedet kunne slippe af med stress-følelsen.

For mig har det i øvrigt ikke handlet så meget om selve arbejdsopgaverne eller de pressede situationer, som det har handlet om, hvordan jeg håndterer dem eller reagerer på dem. Det havde med andre ord ikke hjulpet, at jeg fik færre opgaver. Det hjalp til gengæld at åbne op over for mine følelser og at få noget terapi. :gogo:
0
ajnaM
Indlæg: 369
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

Re: Stress?

Indlægaf ajnaM » 26. apr 2016, 12:44

Men derudover er jeg med på 'din mand skal ind i kampen'-vognen. Og du kan jo fortælle ham, at hvis du først kommer derud, hvor du ikke længere kan fungere normalt, bliver det nødvendigt, at han overtager på rigtig mange områder - så det kan hjælpe ham selv i sidste ende, at han kommer på banen nu. ;)
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5726
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10249

Re: Stress?

Indlægaf DetSorteCirkus » 26. apr 2016, 15:16

AldrigMedStort skrev:I har alle ret, min mand skal oppe sig, og det har han skullet siden vi mødte hinanden for snart 7 år siden. Men jeg er der hvor jeg føler jeg har et 4. barn til tider, men som samtidig har en del medbestemmelse, hvilket giver mig grå hår, og jeg vil egentlig helst bare være alene når dagen er omme, men han bor her jo ligesom også. Nogle dage har jeg det fint, andre dage har jeg det slet ikke godt og kan ingenting overskue, og de dage vil jeg egentlig helst have at alle skal smutte langt væk, rejse til et fremmed land og starte forfra, osv. Det sker naturligvis ikke, men tanken om at skulle bede min mand for nr. 500 gang i år om at lægge sine strømper til vask eller hænge håndklædet op når han har brugt det er ting som giver mig lyst til at give ham en lammer. Jeg synes ikke jeg kræver meget af ham, faktisk minimalt, og jeg ved jeg kunne blive bedre til det. Men jeg ville bare sådan ønske at han gjorde bare lidt herhjemme på eget initiativ, og holdt ved de ting som han kortvarigt siger han vil tage ansvaret for. Jeg synes ikke det kan være rigtigt at jeg skal minde ham om at han har lovet mig at sørge for 1, 2, 3, men det er sådan det foregår.


Det her er ikke ment som en bebrejdelse, vil jeg skynde mig at sige.

Hvordan er det gået til, at I på fem år har valgt at få tre børn, når den ene af jer, i hvert fald i din udlægning, ikke ønsker at engagere sig nævneværdigt i hjemmeliv og husholdning?

For såvidt er det vist ikke unormalt over tid at udvikle dårlige vaner eller at blive frustreret over det, men jeg finder det bemærkelsesværdigt, at I på så få år går fra at tro på, at det er holdbart (ellers havde I næppe fået tre børn sammen), til at du er så led og ked af det hele.
0
Je suis un tableau noir.
Muspel
Indlæg: 649
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1183

Re: Stress?

Indlægaf Muspel » 26. apr 2016, 17:58

Kunne I måske med udgangspunkt med det, at du er bange for at gå helt ned med stress, lave en benhård fordeling af opgaver.

Forslag:
- Han overtager al rengøring. Med en aftale om, at det gøres hver søndag. Med en liste over hvad, der skal gøres.

- han henter og bringer (eller en af delene) de to store hver dag.

- han står for madlavning 4 dage om ugen

- han står for al vasketøj.

En start kunne være, at du skrev en liste, med alle de opgaver, der reelt er i hjemmet. Og beder ham vælge fx tre, han vil overtage.

Alternativt kunne I - hvis det på nogen måde er muligt- spænde livremmen ind og fx få en ung pige til at komme to timer to gange om ugen og hjælpe dig.

Hvis nu han får valget mellem de to - så er der ikke nogen mulighed for at vælge 'du bliver ved med at ordne alt'

Og så lige et kram. For det trænger du til.
1
Muspel
Indlæg: 649
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1183

Re: Stress?

Indlægaf Muspel » 26. apr 2016, 20:34

AldrigMedStort skrev:
Muspel skrev:Kunne I måske med udgangspunkt med det, at du er bange for at gå helt ned med stress, lave en benhård fordeling af opgaver.

Forslag:
- Han overtager al rengøring. Med en aftale om, at det gøres hver søndag. Med en liste over hvad, der skal gøres.

- han henter og bringer (eller en af delene) de to store hver dag.

- han står for madlavning 4 dage om ugen

- han står for al vasketøj.

En start kunne være, at du skrev en liste, med alle de opgaver, der reelt er i hjemmet. Og beder ham vælge fx tre, han vil overtage.

Alternativt kunne I - hvis det på nogen måde er muligt- spænde livremmen ind og fx få en ung pige til at komme to timer to gange om ugen og hjælpe dig.

Hvis nu han får valget mellem de to - så er der ikke nogen mulighed for at vælge 'du bliver ved med at ordne alt'

Og så lige et kram. For det trænger du til.

Tak for de gode råd :) der er helt klart rigtigt at der skal overtages nogle opgaver, og han skal være mere konsekvent i sin overtagelse af opgaver, han har det desværre med at glemme det efter lidt tid.
Jeg har talt med ham her til aften, og han har nu efter et par dages tænketid forstået at jeg er rigtig presset, og at jeg har brug for lidt rum til at have det sådan i. Han foreslog mig selv at lave lister over gøremål for at se om mine forventninger er realistiske i forhold til hvad jeg kan nå og overkomme. Men jeg skal nok også få taget mig sammen til at bede ham om hjælp, for det er jeg ikke god nok til, hvis jeg skal være ærlig.
En pige i huset har vi desværre ikke penge til, og jeg er sikker på han gerne vil hjælpe mig når jeg nu har brug for det, han er bare svær at sparke i gang og så bliver det lidt svært når det er noget jeg er dårlig til og ikke rigtig kan overskue. Men jeg er faktisk rigtig glad for at han har fået tænkt lidt over tingene og godt kan se at jeg er presset.


Rigtig godt at høre, at I har fået hul på snakken.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at så længe du tænker hans indsats hjemme som 'hjælp til dig' så bliver det aldrig anderledes. Det er ikke dit ansvar at firmaet 'hus, hjem og børn' fungerer. Det er jo jeres fælles. Så egentlig skal han jo Igang med at gøre en indsats. Uden at du skal være opgavefordeler. Og uden at du skal synes, at det er din opgave at bede om hjælp.

Jeg ved godt, at det er meget nemmere at være idealistisk her på min side af skærmen, fordi jeg ikke står i det. Men altså: det er jo også hans hjem og hans børn.
6
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 33
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 4
Likede indlæg: 46

Re: Stress?

Indlægaf Ekliptika » 27. apr 2016, 09:19

Hej,
Jeg kan rigtig godt følge din irritation over, at han ikke af sig selv tager fra med de huslige opgaver. Man burde ligesom tro, at han selv skal kunne indse, at han skal deltage på lige fod med dig, og at du ikke skal bede ham om hjælp.
Dog skriver du selv, at han aldrig har lært det hjemmefra. Måske har han været vant til, at hans mor klarede den slags ting, og da han mødte dig, tog du måske over.
Hvis han vitterligt ikke har lært det som barn, så er han måske at betragte som umoden på dette område. Derfor kunne du overveje, om du skulle håndtere det lidt, som om han var et barn, der skulle lære den slags ting (selvom det er helt forkert, at du skal påtage dig den rolle overfor ham, men hvis han ikke har lært det som barn, er det ikke nødvendigvis noget, der kommer af sig selv).
Jeg har 3 drenge (folkeskolealder), som heller ikke af sig selv kan se, hvad der skal klares i hjemmet og hvad de eventuelt kunne hjælpe til med. Vi har talt meget med dem om, hvordan de kan blive bedre til det, og deres eget forslag var at lave en ugeplan på en tavle (vi bruger en magnetisk en af slagsen, som vi har købt billigt i Netto). På denne plan har jeg skrevet de opgaver ned, som jeg gerne vil have, de hjælper med til. Hvert barn har en stjerne med deres egen farve. Om morgenen taler vi om, hvilke opgaver på tavlen, der skal klares i dag, og hvert barn byder ind med, hvilken/hvilke opgaver, de gerne vil tage ansvar for.
Det har virket helt fantastisk, da de af sig selv nu tjekker tavlen, når de kommer hjem fra skole og kan planlægge deres dag ud fra, hvad de har taget ansvar for. Tidligere havde de en tendens til at glemme det, men nu kan de altid tjekke tavlen. Og de kan selv bestemme, hvornår de vil lave opgaven (bortset fra at hjælpe med madlavning). Som dig hader jeg selv at skulle være nødt til at skemaplanlægge på denne måde, men må erkende, at det virker (i hvert fald på mine børn). Det har fjernet vores konflikter omkring hjælp i hjemmet næsten helt.
Jeg tænker, at du og din mand måske kunne bruge samme metode:
1. Køb en magnettavle eller et whiteboard
2. Opdel den i ugedage vandret (man kan købe flere typer, der allerede er inddelt på denne måde - man kan også købe tavler inddelt i en hel måned, hvis man gerne vil langtidsplanlægge)
3. Opdel den i opgaver lodret.
4. Marker hvilke opgaver, der skal laves på hvilke dage
5. Køb magnetter eller tudser i forskellige farver, så I har hver sin fave
6. Sæt jer så ned sammen og bliv enige om, hvem der laver hvad i den pågældende uge/måned.
Jeg anerkender fuldt ud, at man som ansvarlig voksen kan være ved at brække sig over, at det skal være nødvendigt at sætte ting i system på den måde, med hvis han er glemsom, vil han hurtigt opdage, hvor rart der er at have planen at støtte sig til.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5726
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10249

Re: Stress?

Indlægaf DetSorteCirkus » 27. apr 2016, 09:39

For mig falder bønner om aflastning og hjælp ind under kategorien "symptombehandling", og jeg tror ikke, at det er nok i jeres tilfælde.
I er nødt til at komme dybere ind, ind til de værdier og overbevisninger, som har skabt situationen. Jeg gætter på, at det meste bunder i jeres kønsroller, som måske engang var ens; kvinden har det primære ansvar for hjem og børn, manden tjener penge til at sikre rammerne, men som du nu er blevet led og ked ved.

For nogen vil det givetvis i første omgang føles abstrakt at tale om det, der ligger bag ved hverdagen, men det rykker tydeligvis heller ikke at holde fokus på vasketøj og håndklæder. Jeg vil også vove den påstand, at når du reelt beder din mand rette ind efter dine standarder, er du med til at fastholde ideen om, at du står i spidsen for hjemmet. Ikke at dine standarder virker urimelige, overhovedet, men det er stadig din verden, du hiver ham ind i, hvor han måske føler, at han ikke kan være på forkant med, hvad du forventer, når han ikke kan bryde koden. Altså må der mere synlig planlægning og flere klare aftaler til.

Jeg ville i øvrigt ikke lægge så meget vægt på, hvad din mand er opdraget til. Mine veninders mænd er henholdsvis vokset op med en hjemmegående mor, der stod for alt husligt, en mor, der det meste af tiden var alene, fordi faderen sejlede og en mor, der, som det ofte var i 80'erne, havde det primære overblik i hjemmet, og ingen af de tre opfører sig eller tænker som din mand.
Jeg siger ikke, at opdragelse ikke kan spille en rolle, men den bør aldrig blive et argument for, at en i dette tilfælde meget traditionel mand ikke kan forandre sig.
3
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: Stress?

Indlægaf Sukisaki » 5. maj 2016, 06:47

Som de andre nævner skal din mand selvfølgelig mere på banen. Men hele dit liv handler om at sørge for andre - hvornår passer du på dig selv? Man kan altså ikke blive ved med at give og give, hvis der aldrig bliver fyldt op!

Du har brug for lidt tid til dig selv - og om det skal bruges på at læse en bog i i sengen, løbe en tur, lægge puslespil, drikke kaffe med en veninde eller hvad du nu kan lide er op til dig selv.
Jeg ved godt at det er svært at finde tid til i en travl hverdag, men har du mulighed for at få passet baby et par timer mens de to andre er afsted? Eller kan din mand ikke tage ungerne med på legepladsen et par timer om lørdagen? Jeg tænker at det er vigtigt at få med i din ugeplan!
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5899

Re: Stress?

Indlægaf Dikus » 5. maj 2016, 11:58

AldrigMedStort skrev:
Angelina skrev:Tror de fleste af os ville være trætte, uoplagte og mangle overskud med 3 børn under 5 år. Har du overvejet at droppe barslen, evt. lade ham tage resten? Og så måske få praktisk hjælp så der er mere slappe-af tid?

Min mand kan ikke tage barsel desværre. Og det er han slet heller ikke gearet til som person. Når jeg siger stress, så er det ikke bare ud af det blå, for det er naturligvis helt normalt at være udkørt med så mange små børn. Men jeg kan mærke at jeg psykisk og fysisk er begyndt at reagere på det på en måde jeg før har prøvet, som var forårsaget af stress, og derfor kan jeg ikke se at det skulle være andet. Jeg har også forpligtelser andre steder end herhjemme, hvilket er medvirkende til at jeg har endnu mere travlt, samtidig med at der konstant er nogle der kræver noget af mig herhjemme. Jeg har vitterligt ikke et øjeblik til mig selv, ikke et sekund uden børn eller hjemmet eller andet der presser sig på, og det er slet ikke fordi jeg kræver ret meget af mig selv i forhold til rengøring eller lignende.
Jeg burde have mere hjælp herhjemme, men at jeg konstant skal spørge en træt mand om hjælp er nærmest det samme for mig som at gøre det selv. Når jeg taler om det med min mand siger han at jeg jo bare kan skære ned på andre aktiviteter, men så mister jeg det der giver mig noget ekstra i mit liv. Så vil jeg bare tulle rundt og blive skør. Jeg har mest lyst til bare at smide de irriterende elementer ud af mit liv, men jeg tror næppe det vil løse noget.


Du/I er klar over, han ikke er gearet til barsel og husholdning som person. Har I samme anerkendelse af, du heller ikke er det?
2

Tilbage til "Helbred"