Betal, selvom du ikke møder på på restaurant

Vi elsker alle kage, men man kan også spise andet. Hvis du kigger herind, kan du måske få inspiration til aftensmaden eller lære glæden ved cognac.
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4574

Re: Betal, selvom du ikke møder på på restaurant

Indlægaf Akehurst2 » 22. jul 2016, 14:36

Sangius skrev:Dog synes jeg da, at hvis maden laves i forvejen, så må man betale for sin mad. Men jeg har aldrig oplevet, at bestille bord et sted, hvor jeg skulle bestemme mig for maden i forvejen, så det havde ikke faldt mig ind.


Der er efterhånden en del steder i København, der kører med faste menuer.
0
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2241
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 396
Likede indlæg: 3777

Re: Betal, selvom du ikke møder på på restaurant

Indlægaf Sophaya » 22. jul 2016, 14:50

Jeg synes det er helt fair, at man må betale et depositum før man kan booke et bord på en restaurant af den kaliber. De kan jo tydeligvis ikke bare lige få afsat bordene og maden. De fleste psykologer tager også fuld pris ved udeblivelse uden aflysning. En ting er at ringe og aflyse så snart man ved, at man ikke kommer. Det kunne fx være om morgenen, hvis man er blevet syg. En anden ting er, bare at blive væk. Det er respektløst overfor både personalet og de gæster, der er på venteliste/blev afvist en reservation.
3
x
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2241
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 396
Likede indlæg: 3777

Re: Betal, selvom du ikke møder på på restaurant

Indlægaf Sophaya » 22. jul 2016, 14:51

Og lets face it - hvis man har råd til at spise dyrt, så kan man nok også godt overskue et depositum. Man har vel intention om at dukke op?
6
x
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4574

Re: Betal, selvom du ikke møder på på restaurant

Indlægaf Akehurst2 » 22. jul 2016, 15:03

Sophaya skrev:Og lets face it - hvis man har råd til at spise dyrt, så kan man nok også godt overskue et depositum. Man har vel intention om at dukke op?


Altså, hvis man har råd til at spise der, så har man også råd til at betale for at blive væk. Sådan er det jo rent objektivt, selvom det er surt.

Hvis det kun drejede sig om folk, der var blevet syge, så tror jeg slet ikke problemet ville være så stort for restauranterne, som de giver udtryk for i artiklerne. Hvor ofte er det, man bliver syg lige den dag, man skal ud og spise? Nomas krav om aflysning fem dage før er klart i overkanten, for de kan jo nå at kontakte folk på ventelisten inden da, og det er også mange flere, der så kan være blevet syge og ikke kunne nå et afbud, men melder man ikke afbud før samme dag, der er det fint at man har bundet sig, synes jeg.
1
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2245

Re: Betal, selvom du ikke møder på på restaurant

Indlægaf Moxy-lady » 22. jul 2016, 17:42

Har lige set dette på FB, og jeg kan altså godt forstå at det er frustrerende at folk simpelthen ikke dukker op. Ikke den 5 dage før-afestillingsgebyr. Men udeblivelse på dagen skal koste et minimumsgebyr der svarer til den fortjeneste restauranten går glip af.

Jeg har ganske enkelt fået nok!
Vi møder alle ind meget tidligt hver eneste dag, for at gøre vores gæster glade når de kommer og skal spise hos os. Vi arbejder på vores egentlige fridage for at udvikle, teste og gøre hver eneste lille detalje bedre og skarpere end de var ugen inden.
Vores reward.. Mange penge ? nej, langt fra. Glade gæster som smiler og har det sjovt ? Ja.. Det er vores eneste formål, at gøre vores gæster glade, vi bliver høje af det, den rus af lykke der rammer når vores gæster stråler af glæde og hygger sig sammen kan ikke beskrives.

Desvære er der også nogle, med tiden er det blevet endnu værre, som ikke dukker op til deres reservation. Faktisk er det så mange, at 29 pct. af de bookinger vi har haft fra den 1/1-16 og frem til nu ikke er dukket op. Hvad betyder det for os som restaurant ? I aften havde vi fuldt hus, troede vi ! Jeg kalder ekstra personale ind, 1 opvasker, 1 kok samt en tjener. Vi er alle klar da klokken er 18.00 og service skal starte, inden da har vi haft 2 briefinger hvor alle detaljer er gennemgået, kokkene har lavet 3 specielle menuer, da vi ifølge vores bookingsystem kan se der er forskellige allergier vi skal være opmærksomme på. Det er 3 forskellige menuer bestående af 15 serveringer hver. 2 af vores kokke har arbejdet på dette siden kl. 9 i morges. Alt maden er klar, vinen er åbnet, Karlos har bagt det rette antal brød, så vi er sikre på at alle har nok og vi endda også kan give vores gæster brød med hjem, så de har lækkert brød i morgen tidlig.

Som aftenen skrider frem bliver køkkenet mere og mere utålmodigt, jeg kan se skuffelsen i deres øjne, hvor bliver gæsterne af ? 3 borde, i alt 9 gæster kommer ikke tiltrods for de selv har bekræftet deres booking efter denne er lavet. 9 gæster ud af 28!!! Er det fordi folk er ligeglade ? Ville de hellere spise på en anden restaurant ? Er de blevet syge ? Svaret har jeg ikke, men om det er det ene eller andet, så er det mindste man kan gøre er, at tage telefonen og ringe til os. Vi har sagt nej til andre gæster som gerne ville lade sig forkæle af os. Jeg bliver skuffet, ked af det og sur. Vi har brug for at alle gæster kommer, at drive restaurant i danmark koster rigtig mange penge, så mange penge, at hvis dette fortsætter så lukker vi butikken. Det er respektløs over for vores personale som knokler dag ud og dag ind for, at gøre vores gæster glade. Jeg hader at skulle gøre dette, faktisk så strider det imod alt hvad jeg tror på, men fra og med i næste uge tager vi et depositum på alle borde. Jeg håber vores gæster vil kunne forstå hvorfor vi gør det. Regnestykket er ret nemt, fortsætter vi som nu, så er der ikke noget der hedder Restaurant Taller meget længere og det er det sidste vi ønsker! Vi elsker denne lille restaurant og vores fantastiske personale.
1

Tilbage til "Mad og drikke"