Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Elvispop
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 14. aug 2015, 16:37
Kort karma: 182
Geografisk sted: 4681
Likede indlæg: 2140

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Elvispop » 28. apr 2016, 09:31

Generelt nej.
Men....
Troende som bruger religionen, som eneste argument, er dumme at høre på, synes jeg.
"Det er guds vilje" eller "Det gør man ikke, fordi biblen siger xxx"
Det er ansvarsfralæggelse og jeg mener ikke at religion, skal bruges som undskyldning for ikke at tænke selv.
Jeg kender både til folkekirken og Jehovas Vidner, fra min opvækst og en smule til Islam.

Folk må ha' den tro de vil, bare de ikke forsøger at påtvinge os andre den.
Jeg er nok mest ateist og mener at religon bare er en kamp om, hvem der har den bedste fantasi-ven.
0
Når du er ung kan du vælge og vrage.
Når du blive ældre, kan vælge mellem vragene.
Brugeravatar
Filipai
Indlæg: 1323
Tilmeldt: 4. sep 2015, 06:04
Kort karma: 266
Likede indlæg: 1743

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Filipai » 28. apr 2016, 09:40

Wolf & I skrev:Det ved jeg ikke - Jeg synes det at være troende er som at tro på julemanden og påskeharen. Jeg forstår ikke at man som voksen kan tro på en gud.
Det virker fuldstændig latterligt og meningsløst for mig.


Hvorfor? Jeg tror på gud, og jeg tror på himlen, og et bedre sted når vi går bort.
Jeg tror ikke på en gud der trækker i trådende og styrer alt hvad der sker på jorden.

Det føler jeg ikke er særligt latterligt, men nærmere betryggende.


Og til tråden, så mener jeg ikke at troende mennesker er uintelligente, i hvert fald ikke dem hvor de stadig kan tænke selv, og agere som fornuftige mennesker, uden at skulle følge deres religions rammer fuldstændigt.

Jeg ville altid selv sætte viden overfor tro, og er også troende i begrænset omfang, men en gud tror jeg altså på, og jeg er vidst ikke dummere af den grund.
3
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 6010
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 401
Likede indlæg: 4500

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf dgd2007 » 28. apr 2016, 09:58

Einstein var vist religiøs, så vidt jeg ved ... så nej, det kan man vist ikke sige :)

Det er jo strengt taget også mere logisk at tumle med tanken om, at der er noget, vi ikke forstår, noget, der ligger bag, som vi ikke lige kan se - og så håbe på, at man kan få en eller form for kontakt med eller fornemmelse af dette, end at hævde, at "Først var der ingenting ... og så eksploderede det" :)

Det største problem med religion er nok den arrogance, der kan opstå, hvis man mener, man har forstået det hele, og at det hele står i en bestemt bog, og at alle andre også burde kunne indse det (og evt. straffes, hvis de ikke går).
0
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 880
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 62
Likede indlæg: 992

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf lulu-p » 28. apr 2016, 10:16

dgd2007 skrev:Det største problem med religion er nok den arrogance, der kan opstå, hvis man mener, man har forstået det hele, og at det hele står i en bestemt bog, og at alle andre også burde kunne indse det (og evt. straffes, hvis de ikke går).


Men lige præcis den der "Vi har ret-arrogance..og derfor er diskussion ligegyldigt" har religion jo på ingen måde patent på. Den kan man også finde blandt fx politiske partier (ingen nævnt ingen glemt). Ateistisk selskab har sørme også en rem af huden. I det hele taget er det nok en mere menneskelig tilbøjelighed end en religiøs tilbøjelighed.
6
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 6010
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 401
Likede indlæg: 4500

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf dgd2007 » 28. apr 2016, 10:51

Skumfidusen skrev:Det er nu lidt af en skrøne. Einstein modsagde gentagne gange at han troede på en personlig gud. Han brugte udtryk i stil med "gud kaster ikke med terninger" i diskussioner med Bohr om kvantemekaniken, men at han var egentlig religiøs er der ikke rigtig noget der tyder på.
[...]

OK, jeg er på ingen måde ekspert i Einsteins indre liv ... men det kommer måske også lidt an på, hvordan du definierer "egentlig religiøs"?

Altså, jeg tror nok, jeg tænker på det som inkluderende, at mener, der er en eller anden tilstedeværelse, som gennemtrænger alt. Det er én form. Så er der den med den gamle mand med hvidt skæg oppe i himlen. Og endelig er der en masse afarter af, at der er en hel sæbeopera med forskellige (ikke-almægtige) guder med forskellige roller og ansvarsområder. Det, jeg havde hørt/læst, var at Einstein var til den førstnævnte variant.
0
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 2036
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 152
Likede indlæg: 2619

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf sigge » 28. apr 2016, 11:00

Nej, ud fra mine personlige oplevelser mener jeg ikke, at der er sammenhæng mellem tro og (lav) intelligens.

Jeg har en fætter, som er meget intelligent og kemiingeniør - en meget naturvidenskabelig uddannelse - og samtidig indremissionsk. Jeg er egentlig lidt nysgerrig efter, hvordan han får de to sider af sin verden til at hænge sammen. Jeg aner ikke, om han f.eks. er kreationist, men jeg tror/håber det ikke. Måske tilhører han snarere dem, der mener, at det var Gud, der satte gang i Big Bang. Jeg selv er nok nærmest agnostiker, hvis vi skal sætte en etiket på, men jeg har aldrig diskuteret religion med min fætter. Han har aldrig forsøgt at missionere overfor mig, og derfor vælger jeg at lade være med at sætte spørgsmålstegn ved hans tro.
0
Kender du en VVS-ingeniør, der leder efter nye udfordringer, så vil jeg gerne have en ny kollega på en fantastisk arbejdsplads. Send PB for mere information.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 5469
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1339
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 11650

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf kidkomb » 28. apr 2016, 11:14

Filipai skrev:
Hvorfor? Jeg tror på gud, og jeg tror på himlen, og et bedre sted når vi går bort.
Jeg tror ikke på en gud der trækker i trådende og styrer alt hvad der sker på jorden.

Det føler jeg ikke er særligt latterligt, men nærmere betryggende.


Og til tråden, så mener jeg ikke at troende mennesker er uintelligente, i hvert fald ikke dem hvor de stadig kan tænke selv, og agere som fornuftige mennesker, uden at skulle følge deres religions rammer fuldstændigt.

Jeg ville altid selv sætte viden overfor tro, og er også troende i begrænset omfang, men en gud tror jeg altså på, og jeg er vidst ikke dummere af den grund.

Det der tror jeg er en vigtig pointe.
For tro handler om tryghed og fælleskab.
Det er også blevet sådan lidt pop-smart at "være for klog til at være religiøs". Eller for oplyst er det nok. Sådan i stil med ex "Jeg er da ikke bange for døden. Vi skal jo alle sammen dø og så sker der ikke mere. Punktum."
Sandheden er jo, at mennesker har brug for tryghed. Rigtig mange mennesker ER bange for døden og har svært ved at forlige sig med tanken om, at ingenting sker. Så er der bare ingenting. Ligesom tanken om, at universet er uendeligt ikke er 100% mulig at få vores hjerne til at forstå.

Jeg er ikke religiøs og jeg falder også i "man er da lidt smådum, hvis man helt seriøst tror", men det der egentlig udløser den reaktion hos mig, er jo ikke troen i sig selv. Det er afgivelsen af dømmekraft og fornuft, der får mig til at synes at troende mennesker er dumme.
Som en anden var inde på, så er argumenter som "det bestemmer Gud" "Gud har bestemt at det er sådan vi skal gøre" bare irriterende, fordi det er udslag af manglende reflektion. Jeg tror også at jeg betragter det som, udover smådumt, dovent. At man ikke gider gøre sig den ulejlighed at researche noget eller tage stilling til det, for det har Gud jo gjort for een.

Til gengæld, så tror jeg at religion tiltrækker uintelligente mennesker, for det er unægteligt nemmere, at lade andre tænke for en.

EDIT: "Det er afgivelsen af dømmekraft og fornuft, der får mig til at synes at NOGLE troende mennesker er dumme" Ikke dem alle sammen selvfølgelig.
Senest rettet af kidkomb 28. apr 2016, 11:20, rettet i alt 1 gang.
2
Walk tall and cry with dignity.
Jeg kan ikke korrekturlæse inden jeg trykker "udfør". Derfor er der altid rettet i mine indlæg.
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 6010
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 401
Likede indlæg: 4500

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf dgd2007 » 28. apr 2016, 11:17

lulu-p skrev:Men lige præcis den der "Vi har ret-arrogance..og derfor er diskussion ligegyldigt" har religion jo på ingen måde patent på. Den kan man også finde blandt fx politiske partier (ingen nævnt ingen glemt). Ateistisk selskab har sørme også en rem af huden. I det hele taget er det nok en mere menneskelig tilbøjelighed end en religiøs tilbøjelighed.

Nej, det er rigtigt nok. Jeg havde også skæg, fynsk ven, som altid omralte kommunismen som "den glædesløse kommunistiske religion" :)

Og ofte ser man jo også, at erklærede ateister er meget stærkt knyttet til en enkelt religion, forstået på den måde, at Gud ikke findes, fordi det ikke kan passe, at JC opstod fra de døde, eller fordi der er en naturlig forklaring på, hvordan Moses kunne skille vandene :)
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2864
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 922
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 9847
Kontakt:

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Ado » 28. apr 2016, 11:26

Jeg tror på Gud. Jeg tror på himlen. Og jeg mener nu ikke selv, at jeg er uintelligent. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.
Det går nok også. Jeg kan trods alt binde mine snørebånd og er ikke nødt til at gå med velcro.

Jeg forstår så bare ikke, hvordan man kan dømme folk ud fra ders religion. Det virker faktisk lidt smådumt og uintelligent på mig.
1
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
fisken80
Indlæg: 1334
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 96
Likede indlæg: 2157

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf fisken80 » 28. apr 2016, 12:40

lulu-p skrev:
dgd2007 skrev:Det største problem med religion er nok den arrogance, der kan opstå, hvis man mener, man har forstået det hele, og at det hele står i en bestemt bog, og at alle andre også burde kunne indse det (og evt. straffes, hvis de ikke går).


Men lige præcis den der "Vi har ret-arrogance..og derfor er diskussion ligegyldigt" har religion jo på ingen måde patent på. Den kan man også finde blandt fx politiske partier (ingen nævnt ingen glemt). Ateistisk selskab har sørme også en rem af huden. I det hele taget er det nok en mere menneskelig tilbøjelighed end en religiøs tilbøjelighed.


Jeg synes ateistisk selskab har mere end bare en rem af huden når det kommer til at tage patent på sandheden. Og Dawkins, der i hvert fald tidligere har været noget nær en guru for ateisterne er præcis lige så slem.
Jeg synes egentlig, at man er mere uintelligent, hvis man reducerer tro og religion til et spørgsmål om intelligens end man er, hvis man er troende.
1
fisken80
Indlæg: 1334
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 96
Likede indlæg: 2157

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf fisken80 » 28. apr 2016, 12:42

sigge skrev:Nej, ud fra mine personlige oplevelser mener jeg ikke, at der er sammenhæng mellem tro og (lav) intelligens.

Jeg har en fætter, som er meget intelligent og kemiingeniør - en meget naturvidenskabelig uddannelse - og samtidig indremissionsk. Jeg er egentlig lidt nysgerrig efter, hvordan han får de to sider af sin verden til at hænge sammen. Jeg aner ikke, om han f.eks. er kreationist, men jeg tror/håber det ikke. Måske tilhører han snarere dem, der mener, at det var Gud, der satte gang i Big Bang. Jeg selv er nok nærmest agnostiker, hvis vi skal sætte en etiket på, men jeg har aldrig diskuteret religion med min fætter. Han har aldrig forsøgt at missionere overfor mig, og derfor vælger jeg at lade være med at sætte spørgsmålstegn ved hans tro.


Jeg har lige den anden dag set en dokumentar om en ung hinduistisk pige, der skulle være læge, men som samtidig troede fuldt og fast på, at den gudinde hun tilbad kunne helbrede sygdomme. Det så hun heller ikke noget selvmodsigende i. For hende handlede det om, at dér, hvor lægevidenskaben måtte give op, der kunne gudinden så tage over og hjælpe.
1
Brugeravatar
Santopia
Indlæg: 777
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:32
Kort karma: 85
Geografisk sted: Nørrebro
Likede indlæg: 753

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Santopia » 28. apr 2016, 12:58

Ifølge egne erfaringer er religiøse mennesker præcis ligeså kloge/dumme som alle andre. Problemet ligger nok i, at nogle ekstremt dumme religiøse mennesker gemmer sig bare deres religion, og kaster det virkeligt dårligt lys over andre religiøse.
2
Sjo
Indlæg: 465
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 62
Likede indlæg: 1013

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Sjo » 28. apr 2016, 13:30

Jeg er egentlig ligeglad med om folk tror eller ej, det er deres egen sag, så længe de ikke pådutter mig deres tro eller dømmer mig, fordi jeg ikke er "som dem". Så længe folk ikke forlader sig på deres tro og derved fralægger sig ansvaret for eget liv, kan jeg sagtens være i samme stue som dem...

Jeg ved ikke helt hvor jeg selv står, jeg kan godt lide idéen om en større magt, som works in mysterious ways, selv om jeg også rent rationelt godt kan se, at det måske lidt er noget skørt noget. Det er svært for mig at forklare egentlig.
0
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 3064
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 305
Likede indlæg: 4269

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Lemonella » 28. apr 2016, 13:49

Som udgangspunkt betragter jeg ikke religiøse mennesker som mindre intelligente end folk der ikke er religiøse.
Dog har jeg været ude for virkelig fanatiske troende mennesker, hvor jeg faktisk synes de fremstod dumme.
Man kan vel sagtens være intelligent og alligevel komme med dumme udtalelser. Det ene udelukker vel ikke det andet.
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 361
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 37
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 470

Re: Er religiøse/troende mennesker uintelligente/dumme?

Indlægaf Venus222 » 28. apr 2016, 15:52

Jeg er holdt op med at diskutere tro/religion med folk jeg ikke kender godt. Simpelthen for der altid er en eller anden nar der kommer med den der "Ved du godt at religiøse mennesker er mindre begavede?" :ticks: . Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan synes det er ok at kalde et andet menneske for dum.Udelukkende fordi de er religiøse, og så til deres åbne ansigt. :rulle: :sur:


Så nej, jeg synes ikke religiøse mennesker er dumme. Lige som ateister heller ikke er det. :)
1

Tilbage til "Livets forhold"