Jeg gør det forkert

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Sorenspige
Indlæg: 1462
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 215
Likede indlæg: 1017

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Sorenspige » 1. maj 2016, 11:53

bibbs skrev:Han gik til psykolog efter han blev hjemsendt, men det han har fået ud af det er at jeg skal lade være med at provokere ham.


Det har psykologen helt sikkert ikke sagt. Arbejder han stadig ved Forsvaret?

Under alle omstændigheder har han mulighed for at komme til både læge og psykolog igen.

Jeg får ondt i maven på både dine og dine børns vegne, når jeg læser, hvordan I hele tiden skal passe på, at han ikke bliver sur. Det er ikke sundt for nogen i længden.
7
bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf bibbs » 1. maj 2016, 11:56

Det kommer nok også ud lidt for bombastisk.
Det er ikke helt sådan det er, børnene kan mærke det. Helt sikkert men han er i 99 procent af tiden en fantastisk far og hvem kan sige at de aldrig gør noget der ikke er toppædagogisk.

Det er relationen til mig, men når jeg tænker skilsmisse tanken til ende får jeg nærmest ondt i maven over det og om jeg kan klare det både økonomisk og praktisk
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2420
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4108

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Viskelæder » 1. maj 2016, 11:59

Selvfølgelig kan børnene mærke det. Ikke for at være dum, men børnene kan altid mærke det, og mødre/fædre skal lade være med at bilde sig andet ind, fordi de ikke kan komme ud af et dårligt forhold.
27
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Tanten » 1. maj 2016, 12:20

Har du tænkt dig at blive i det der - for så forstår jeg ikke, hvad du vil med dine tråde.

Eller har du tænkt dig at presse ham til at gå i behandling - eller tage vare på dine børn og gå?

Det er reelt de muligheder, du har. Og jeg synes, du skal spørge dig selv meget nøje, om det er dine børns tarv at leve på den her måde, og om han måske ville være en bedre far, hvis han kun havde dem i weekenderne.
16
Brugeravatar
Elvispop
Indlæg: 1571
Tilmeldt: 14. aug 2015, 16:37
Kort karma: 182
Geografisk sted: 4681
Likede indlæg: 2137

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Elvispop » 1. maj 2016, 12:38

For nu at relatere til trådens overskrift, så er det eneste du gør forkert, at du ikke tager en beslutning og står ved den.

Kort og kontant:
- Bliv og gør noget ved tingene -og stå ved det. Lad vær med at trække følehornene til dig, hvis/når han bliver sur.
- Bliv og gør ingenting - acceptér tingenes tilstand, og drop klynkeriet. Du har selv valgt det.
- Afbryd forholdet - En enlig mor kan sagtens overleve økonomisk. Efter noget tid bliver både du og børnene gladere.
26
Når du er ung kan du vælge og vrage.
Når du blive ældre, kan vælge mellem vragene.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Karkluden » 1. maj 2016, 12:41

Moxy-lady skrev:Hvis det nu var din datter der stod i din situation, hvad ville du så sige til hende?

Det er nemlig et rigtig godt råd. Da min mor stod i et lorteforhold for knapt et år siden, var det faktisk, hvad jeg sagde til hende. "Hvis det var J (min kæreste), der behandlede mig sådan der, hvad ville du så sige?". Ja, så ville hun jo sige, han skulle pisse af, og jeg skulle skride ud og få mig et bedre liv. Exactly. Og der var også gode dage, ja, men i et velfungerende forhold er der altså ikke helt så meget "på trods af", som der er i dit, TS.
6
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2245

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Moxy-lady » 1. maj 2016, 13:11

Så, du er bekymret for om du kan klare det praktisk og økonomisk, men følelsesmæssigt er det børnene du tænker på? Har du ikke ret til at være glad?

Vedr. At han er en god far det meste af tiden, passer det virkelig? Jeg kan huske en del tråde der handler om at han har mange konflikter især med jeres søn, og at han er rigtig hård ved ham. Kan du, helt inderst inde sige at han ikke er hård ved børnene når han har sine ture?
7
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6114
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 556
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10356

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf icelady » 1. maj 2016, 14:11

bibbs skrev:Det kommer nok også ud lidt for bombastisk.
Det er ikke helt sådan det er, børnene kan mærke det. Helt sikkert men han er i 99 procent af tiden en fantastisk far og hvem kan sige at de aldrig gør noget der ikke er toppædagogisk.

Det er relationen til mig, men når jeg tænker skilsmisse tanken til ende får jeg nærmest ondt i maven over det og om jeg kan klare det både økonomisk og praktisk



Selvom han er en god far i 99% af tiden, så er det den sidste ene fucking procent, som børnene husker.
Det er den ene %, der sætter sit negative præg på jeres børn. Og dermed på dig, fordi du påtager dig den smerte det er, når din mand bliver sur.


Du tager et misforstået hensyn, ja, du gør nærmest dine børn (og dig selv) en bjørnetjeneste, når du ikke sætter hælene i og slår i bordet.

For du ved inderst inde også godt, at jeres indbyrdes forhold og hans forhold til børnene tager skade, så længe det kører som det kører nu (og som det har kørt i flere år efterhånden.)

Jeg ved personligt hvor svært det kan være at slå i bordet og evt kræve skilsmisse; det er skræmmende på alle plan, det er hårdt og det kræver arbejde.
Men på lang sigt kan det være en gevinst; for jeg tror næppe at du, din mand eller dine børn får det bedre, når der ikke sker en ændring.



Edit: Jeg ved godt ovenstående lyder hårdt, men det er slet ikke skrevet som sådan, Jeg ved som skrevet hvor svært det kan være. Da jeg valgte at blive skilt kan jeg bagefter se jeg tumlede med beslutningen i flere år. Men jeg var nødt til at opleve noget, der gjorde at jeg indså der måtte ske noget drastisk.

Jeg er sikker på, du er den eneste der kan ændre jeres forhold; din mand gør det ikke og jeres børn skal ikke. Ergo er der kun dig. Og pt er det en ringe trøst. men du lærer så meget om dig selv og vinder meget ved at tage det ansvar, der er brug for.
17
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 926
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 894

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Æble » 1. maj 2016, 16:59

At du er bange for om du kan klare det et ikke grund til at blive. En (den eneste) grund til at blive er at du elsker ham og i har et dejligt forhold.

Og praktisk, det klarer du det meste. Økonomisk, prøv at sætte dig ind i hvad du kan få af tilskud osv. Der er masser enlige mødre der klarer sig fint. Jeg var selv enlig mor mens jeg studerede og det gik altså fint rent økonomisk.

Jeg tror at du godt ved hvad du burde gøre, men du synes det er for svært. Jeg tror ikke du bliver fordi du er i et godt forhold, jeg tror du bliver fordi det er svært at gå. Har du selv fået noget psykologhjælp? Måske kan det hjælpe dig til enten at finde styrken til at gå eller til hvad du ellers skal gøre. Du bliver altså nødt til at gøre NOGET. Du kan ikke være det bekendt overfor hverken dig selv eller dine børn at lade det blive ved sådan her.
5
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Karkluden » 1. maj 2016, 17:12

icelady skrev:
bibbs skrev:Det kommer nok også ud lidt for bombastisk.
Det er ikke helt sådan det er, børnene kan mærke det. Helt sikkert men han er i 99 procent af tiden en fantastisk far og hvem kan sige at de aldrig gør noget der ikke er toppædagogisk.

Det er relationen til mig, men når jeg tænker skilsmisse tanken til ende får jeg nærmest ondt i maven over det og om jeg kan klare det både økonomisk og praktisk



Selvom han er en god far i 99% af tiden, så er det den sidste ene fucking procent, som børnene husker.
Det er den ene %, der sætter sit negative præg på jeres børn. Og dermed på dig, fordi du påtager dig den smerte det er, når din mand bliver sur.


Du tager et misforstået hensyn, ja, du gør nærmest dine børn (og dig selv) en bjørnetjeneste, når du ikke sætter hælene i og slår i bordet.

For du ved inderst inde også godt, at jeres indbyrdes forhold og hans forhold til børnene tager skade, så længe det kører som det kører nu (og som det har kørt i flere år efterhånden.)

Jeg ved personligt hvor svært det kan være at slå i bordet og evt kræve skilsmisse; det er skræmmende på alle plan, det er hårdt og det kræver arbejde.
Men på lang sigt kan det være en gevinst; for jeg tror næppe at du, din mand eller dine børn får det bedre, når der ikke sker en ændring.



Edit: Jeg ved godt ovenstående lyder hårdt, men det er slet ikke skrevet som sådan, Jeg ved som skrevet hvor svært det kan være. Da jeg valgte at blive skilt kan jeg bagefter se jeg tumlede med beslutningen i flere år. Men jeg var nødt til at opleve noget, der gjorde at jeg indså der måtte ske noget drastisk.

Jeg er sikker på, du er den eneste der kan ændre jeres forhold; din mand gør det ikke og jeres børn skal ikke. Ergo er der kun dig. Og pt er det en ringe trøst. men du lærer så meget om dig selv og vinder meget ved at tage det ansvar, der er brug for.

Og en tilføjelse: lidt ligesom at det er ligeså slemt med den forælder, der ser til, at den anden forælder har et misbrug eller er voldelig, ligeså slemt er det altså også være den "stille" part i en form for psykisk misbrug af familierelationerne - som det på mig virker til at der foregår.
Og børn husker nemlig den fucking 1 procent.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
d.d84
Indlæg: 57
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:06
Kort karma: 7
Likede indlæg: 62

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf d.d84 » 1. maj 2016, 17:53

Jeg har lige gjort det - altså gået fra børnenes far, det er hårdt, men det er det hele værd.
Selvom man praktisk står med det hele, har man bare så meget mere overskud til det.
Økonomisk klarer vi den fint med diverse tilskud mm. Vi bliver ikke millionære af det, men vi er glade og her er ro og ingen sure miner.
Skriv til mig hvis du har spørgsmål eller bare vil læsse af
5
bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf bibbs » 1. maj 2016, 18:23

Jeg har et godt job og tjener ret godt og har en firmabil, men børnene ville skulle vænne sig til mindre og det kan de jo også.

Men den første hurdle er hvordan siger man det og hvornår jeg føler mig komplet handlingslammet
1
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1916

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Purple Haze » 1. maj 2016, 18:27

bibbs skrev:Jeg har et godt job og tjener ret godt og har en firmabil, men børnene ville skulle vænne sig til mindre og det kan de jo også.

Men den første hurdle er hvordan siger man det og hvornår jeg føler mig komplet handlingslammet


Har du sat dig ned med din mand og sagt helt klart til ham at:

Vi har talt om det før at jeg ikke er glad i vores forhold, jeg ved ikke hvad vi kan gøre for at ændre det, og er nået dertil hvor jeg seriøst overvejer at gå fra dig - og jeg ER begyndt at se på hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre.
11
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6114
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 556
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10356

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf icelady » 1. maj 2016, 18:29

At du føler dig handlingslammet tror jeg handler om, du er nervøs. (Hvilket er forståeligt.)

Var jeg dig, ville jeg forsøge at sørge for, I er alene. Dvs uden børn.

Om du så vil redde forholdet eller skilles, så sig det. Forklar hvordan du har det. Hvordan du føler det dræner dig.
At du kan se hvordan det påvirker jeres børn.
At der må ske en ændring.
6
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Jeg gør det forkert

Indlægaf Q-beben » 2. maj 2016, 07:38

bibbs skrev:Jeg har et godt job og tjener ret godt og har en firmabil, men børnene ville skulle vænne sig til mindre og det kan de jo også.

Men den første hurdle er hvordan siger man det og hvornår jeg føler mig komplet handlingslammet


En løsning kunne også være, at du får passet børnene og tar snakken med ham alene, hvor du ganske kort fortæller, at du ikke trives, og at du har behov for, at I enten

1. kæmper sammen for forholdet - dvs. går i parterapi - eller
2. bliver skilt

Jeg er også skilt - og ja, selvom jeg vidste, at det var den rigtige løsning for vores børn og mig selv, så følte jeg mig alligevel som en stor fiasko. Jeg tror, at jeg det meste af mit liv har været opdraget til, at kernefamilien er den bedste måde at opdrage børn på. Så jeg kan sagtens følge dig.

Det tog mig også lang tid at komme til den beslutning. Vi gik i parterapi (han ville ellers ikke), men det var for sent for os at redde vores ægteskab, - men det var ikke for sent mht. vores forhold.

Havde vi ikke gået i terapi sammen, var vi ikke blevet skilt på en "god måde" og havde haft et så godt samarbejde bagefter. Derfor kan parterapi være en god løsning.
7

Tilbage til "Forhold og sex"