Min bonusdatter hader mig

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 3778
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 462
Likede indlæg: 8359

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Animi » 3. maj 2016, 07:26

IrmaPigen skrev:Ej c'mon venner - en pige på 10 bør så absolut være moden nok/klar til at sove på eget værelse i egen seng.

Nu må denne her total overbeskyttende curling-opfattelse simpelt hen ophøre.


Jeg synes bare der er forskel på om man vænner pigen til at sove i sin egen seng, fordi man synes det er på tide. Eller fordi nu skal der pludselig gøres plads til en ny.
Og selvom jeg ikke synes at TS er urimelig fordi hun gerne vil sove sammen med sin kæreste, så føler pigen jo at hun pludselig bliver smidt væk til fordel for TS. Og det kan jeg godt følge i hendes børneøjne - og det er sgu synd. Og ærgerligt hvis det går udover relationen til TS.
8
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1967
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 473
Likede indlæg: 5424

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Novella » 3. maj 2016, 07:26

IrmaPigen skrev:Ej c'mon venner - en pige på 10 bør så absolut være moden nok/klar til at sove på eget værelse i egen seng.

Nu må denne her total overbeskyttende curling-opfattelse simpelt hen ophøre.

Selvfølgelig bør hun det. Det skal bare helst være, fordi hun er gammel nok og ikke fordi hun bliver skubbet ud af dum, ny kæreste. Det er noget nemmere, at far er dum, end at TS er det.
7
IrmaPigen
Indlæg: 1743
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1655

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf IrmaPigen » 3. maj 2016, 07:33

Novella skrev:
IrmaPigen skrev:Ej c'mon venner - en pige på 10 bør så absolut være moden nok/klar til at sove på eget værelse i egen seng.

Nu må denne her total overbeskyttende curling-opfattelse simpelt hen ophøre.

Selvfølgelig bør hun det. Det skal bare helst være, fordi hun er gammel nok og ikke fordi hun bliver skubbet ud af dum, ny kæreste. Det er noget nemmere, at far er dum, end at TS er det.



Hun ER gammel nok. Det var hun for mange år siden.

Hvis ikke en kæreste kunne finde ud af noget så basalt, uanset om jeg sov der eller ej, ville jeg slet ikke gide involvere mig. For jeg ville fornemme der lå for mange kampe forude.
1
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 873
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 330
Likede indlæg: 2597

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Mulan » 3. maj 2016, 07:38

IrmaPigen skrev:
Novella skrev:
IrmaPigen skrev:Ej c'mon venner - en pige på 10 bør så absolut være moden nok/klar til at sove på eget værelse i egen seng.

Nu må denne her total overbeskyttende curling-opfattelse simpelt hen ophøre.

Selvfølgelig bør hun det. Det skal bare helst være, fordi hun er gammel nok og ikke fordi hun bliver skubbet ud af dum, ny kæreste. Det er noget nemmere, at far er dum, end at TS er det.



Hun ER gammel nok. Det var hun for mange år siden.

Det er der vist ingen der opponerer imod. Men man skal nok tænke over, hvordan man gør det og hvis hun smides ud af sengen samtidig med at fars nye kæreste træder ind, så kan du vel se at det kan skabe nogen konflikter og vrede mod den nye kæreste, som ellers kunne undgåes. Det er ingen grund til at straffe børn eller sig selv ved at vælge den hurtigste vej ("fordi hun er jo ti år gammel og burde være blevet smidt ud for længst af sengen"), hvor man i stedet kunne vælge en måske lidt langsommere tilvænning, men som fører til glad barn, glad far og glad kæreste.
6
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
godtnavn
Indlæg: 2786
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 289
Likede indlæg: 1798

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf godtnavn » 3. maj 2016, 07:41

IrmaPigen skrev:Ej c'mon venner - en pige på 10 bør så absolut være moden nok/klar til at sove på eget værelse i egen seng.

Nu må denne her total overbeskyttende curling-opfattelse simpelt hen ophøre.


Det handler jo på ingen måde om hun er stor nok til at sove på eget værelse, for det er hun nok. Det handler om der kommer en ny person ind i barnets liv, en person barnet hverken har valgt eller kender, der kommer og laver om på hele hendes hverdag og tager hendes sengeplads.

Barnet er stort nok til at sove selv, og det kan sikkert nemt trumfes igennem, men det vil nok medfører et dårligere forhold mellem ts og datter, og det tror jeg ikke nogen er interesseret i. Jeg ville også blive temmelig pissed hvis jeg pludselig skulle bo med en fremmed uden at blive spurgt og vedkommende ovenikøbet tog min soveplads.
5
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1967
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 473
Likede indlæg: 5424

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Novella » 3. maj 2016, 07:52

IrmaPigen skrev:
Novella skrev:
IrmaPigen skrev:Ej c'mon venner - en pige på 10 bør så absolut være moden nok/klar til at sove på eget værelse i egen seng.

Nu må denne her total overbeskyttende curling-opfattelse simpelt hen ophøre.

Selvfølgelig bør hun det. Det skal bare helst være, fordi hun er gammel nok og ikke fordi hun bliver skubbet ud af dum, ny kæreste. Det er noget nemmere, at far er dum, end at TS er det.



Hun ER gammel nok. Det var hun for mange år siden.

Hvis ikke en kæreste kunne finde ud af noget så basalt, uanset om jeg sov der eller ej, ville jeg slet ikke gide involvere mig. For jeg ville fornemme der lå for mange kampe forude.


Okay. Hun skal helst selv FØLE, at det er fordi hun er gammel nok. Det er ganske almindelig forandringskommunikation.
3
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 438
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4278

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Madam Pomfrey » 3. maj 2016, 08:06

IrmaPigen skrev:]
Hun ER gammel nok. Det var hun for mange år siden.

Hvis ikke en kæreste kunne finde ud af noget så basalt, uanset om jeg sov der eller ej, ville jeg slet ikke gide involvere mig. For jeg ville fornemme der lå for mange kampe forude.


Hvis mine børn bestemte, så ville 3 af 4, heraf en 10 årig, stemme for samsovning med forældrene, - eller ihvertfald med mor, far kunne bare finde sig et andet sted at sove! De elsker at vi sover sammen, i år har far været ude og rejse 2 x 1 uge, der har de alle sovet sammen med mig, og de var ÆV over at far kom hjem igen, da det så var "Ind i egen seng"

Jeg kan godt forstå at en 10 årig pige synes det er hyggeligt at sove sammen med far når der er samvær, også selvom hun er gammel nok til at sove alene. Det handler slet ikke om alder, det handler om nærvær, at mærke menneskene omkring sig, også selvom man bare sover, det er trygt og rart.
Og jeg kan godt forstå hun protesterer over at fars kæreste kommer og overtager den plads, når hun synes den er hendes, og hun bare gerne vil ligge der. Og jeg kan godt forså at hun så bliver sur på fars kæreste, fordi hun kommer jo til at tage noget fra barnet, som barnet godt kan lide, uagtet at barnet er gammelt nok til at sove alene.
Hvorfor er kærestens ønske i den henseende mere gyldigt end barnets? - for det kæresten gerne vil have, det er jo også nærhed, tryghed, fællesskab, akkurat det samme udgangspunkt (hvis man ser bort fra det seksuelle der også er i et parforhold), men den enes er bare mere gyldigt end den andens, den ene har i nogle henseender mere ret til et menneske end den anden?

Jeg kan godt forstå at man som kæreste, gerne vil sove sammen med sin kæreste, det er fint forståeligt. Men den kamp skal ikke KÆMPES, den skal forhandles imellem voksne og børn, med anerkendelse og forståelse, så ikke barnet føler sig ekskluderet, føler sin plads overtaget med magt.
Hvis man ikke ønsker at gøre det, og bruge den energi det kræver, så er det sgu nok også det bedste at man trækker sig helt.
Senest rettet af Madam Pomfrey 3. maj 2016, 08:35, rettet i alt 1 gang.
11
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Buller
Indlæg: 584
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 39
Likede indlæg: 819

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Buller » 3. maj 2016, 08:21

Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.
4
Buller
Indlæg: 584
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 39
Likede indlæg: 819

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Buller » 3. maj 2016, 08:25

Guldlok skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.



I trygge rammer hos sin far?


Nej, som den der bestemmer hvem far ser hvornår...og hvordan han ser dem.

Det er ikke børns job, slet ikke.
1
Brugeravatar
Seraphina
Indlæg: 49
Tilmeldt: 6. jan 2016, 19:50
Kort karma: 11
Likede indlæg: 102

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Seraphina » 3. maj 2016, 09:16

Guldlok skrev:
Jeg har altid undret mig over, at holdningen til samsovning med (ældre) børn altid er meget "NEJ, du er stor nok til at sove i egen seng (alene)!"
Mange voksne mennesker finder da en form for tryghed ved at sove sammen med sin partner, så hvorfor må børn ikke få den tryghed ved at sove med en, eller begge, forældre?

Det er selvfølgelig individuelt, hvad der fungerer i den enkelte familie osv. Men jeg synes egentlig man skal tænke over det. Ud over den seksuelle del de voksne imellem, så er der da i øvrigt mange af de samme ting i samsovning børn/forældre imellem ifht. tryghed, nærvær, omsorg mm. :)

Til trådstarter; Jeg tænker, som flere skriver, at din kæreste må tale med sin datter om det. Evt må HAN fremlægge, at han gerne vil sove med sin kæreste/dig, når du er der og så finde frem til om hun på sigt skal sove i egen seng altid, eller hun gerne må sove hos far når du ikke er der eller hvad. Det er dog en samtale HAN skal have og ikke noget du som udgangspunkt skal blandes ind i.


Jeg kan godt lide dit forslag til, at min kæreste må fremlægge hvordan han gerne vil have det/ synes at det er ideelt. Det er jo ham, der har valgt hvordan det skal være for hans barn og ham indtil nu, og også ham der ved, hvad der er bedst for hans barn fremover.

Der var en anden, der nævnte noget med en madras på gulvet. Det har jeg faktisk foreslået, men min kæreste tog mellemløsningen - at hun sov i sin egen seng og kom ind om morgenen.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1270
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 326
Likede indlæg: 3865

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 09:28

Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.
15
Buller
Indlæg: 584
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 39
Likede indlæg: 819

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Buller » 3. maj 2016, 10:10

Zombie skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.


Jeg siger på intet tidspunkt at de gør det bevidst, men hvis de placeres i situationen af de voksne omkring dem vil de forsøge at agere i den, med svingende succes. Og børn kan da sagtens være territoriale, det er instinktivt i alle væsner at de beskytter hvad de føler er deres.

Og vi er helt enige om at de netop ikke kan klare det kognitivt, det er netop derfor jeg synes det er så sølle af faren at lade hende få beslutningsmagt over ting hun ikke kan overskue.

De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.
2
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 438
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4278

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Madam Pomfrey » 3. maj 2016, 10:19

Buller skrev:
De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.


Men rammen VAR sat, og nu har den ændret sig.
Rammen var, skilsmisse og delebarn, rammen var barn så far begrænset, rammen var at samvær far og datter imellem bl.a. betød at barnet sov i fars seng, årsag til at det opstod kender vi ikke, og den er egentligt også ligegyldig, det har nok handlet om tryghed i en eller anden form.

Nu ændrer rammen sig, for far har fået en kæreste, og denne kæreste vil også gerne være en del af fars, og dermed datters liv.
Ergo bliver kravet til datter at hun skifter behov, og som 10 årig udviser forståelse for at kvinde ca. 30, har behov for at sove sammen med hendes far hver nat, og at hun derfor må blive på eget værelse i det der så fint hedder "hendes seng"

Hun har jo ikke bestemt noget, hun har fået lov til noget, der i konteksten gav mening.
Hun har fået tryghed, og den vil "den onde stedmor" nu tage fra hende, - et stærkt barn opponerer mod denne form for ændring i dagsorden, og hurra for det!
7
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1270
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 326
Likede indlæg: 3865

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 10:52

Buller skrev:
Zombie skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.


Jeg siger på intet tidspunkt at de gør det bevidst, men hvis de placeres i situationen af de voksne omkring dem vil de forsøge at agere i den, med svingende succes. Og børn kan da sagtens være territoriale, det er instinktivt i alle væsner at de beskytter hvad de føler er deres.

Og vi er helt enige om at de netop ikke kan klare det kognitivt, det er netop derfor jeg synes det er så sølle af faren at lade hende få beslutningsmagt over ting hun ikke kan overskue.

De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.


Det handler om at forstå, at det ikke handler om territoriekampe eller trodsighed. Det er meget grov retorik at bruge om et barn.

Lad os lige skrue helt tilbage fra begyndelsen, inden situationen i Tivoli.
Og så lad os se på det beskrevne gennem pigens øjne, fremfor trådstarterens.

Del 1:
Pigen møder fars kæreste for en måned siden, for første gang. Det er, måske, første gang hun skal forholde sig til, at hendes far er sammen med en anden kvinde, siden han og moderen brød op.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Knuste drømme om, at mor og far måske finder sammen igen.
2) Frygt for at blive forladt af sin far, til fordel for denne "fremmede" kvinde.
3) Frygt for, at kvinden som er vigtig for hendes far, ikke kan lide hende.
4) At deale med en forandring, et brud med status quo. Dette kan børn have lettere eller sværere ved, men de fleste har brug for tilvænning.
5) Loyalitetskonflikt ift. sin mor. Frygt for, at moderen ikke vil tage godt imod at far har fået en ny kæreste. Frygt for, at mor bliver ked af det, hvis pigen har et godt forhold til den nye kæreste. Frygt for, at mor bliver ked af det, hvis pigen IKKE har et godt forhold til den nye kæreste.
6) Følelsen af at føle sig presset ind i en relation, man ikke har ønsket eller opsøgt selv. Og følelsen af en usagt forventning om, at man "skal" kunne lide den anden person.

Del 2:
Pigen har kendt den nye kæreste i en måned. Da samværet er delt 7/7 med moderen, betyder det i praksis, at pigen har haft mulighed for at møde den nye kæreste henover 14 dage. Men de har, udfra hvad jeg forstår på TS, ikke været sammen alle 14 dage.
Så lad os lige slå fast:
Pigen har måske mødt TS et par gange i alt.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Ikke nok tid til at vænne sig til, at se sin far med en ny kæreste.
2) Ikke nok tid til at vænne sig til, at rutinerne med far bliver brudt, fordi der indgår en tredjepart.
3) Ikke nok tid til at vænne sig til den nye kæreste, lære hende at kende og få en fornemmelse for, hvilket menneske hun er (en overfladisk relation lige nu).
4) Ikke tid nok til at føle en tilknytning eller samhørighed med den nye kæreste - hun føles stadig helt fremmed for pigen. De har intet "mellem sig".
5) Ikke nok tid til at lade den nye forandring synke ind, finde ud af om/at mor er okay med den nye kæreste.
6) Ikke nok tid til at finde sin egen plads, i den nye dynamik der opstår, når man er 3 fremfor 2.

Del 3:
Pigen har altså mødt den nye kæreste et par gange. Fra den ene dag til den anden afkræves hun, at skulle sove i sin egen seng natten igennem, selvom det ikke tidligere har været en regel.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Brud på en fast rutine. Dette er lettere eller sværere for barnet, men de fleste børn registrerer brud på rutiner.
2) Manglende mulighed for at opnå den helt nære, fysiske omsorg som alle børn har brug for i nogen grad, nogle børn mere end andre. Det er individuelt hvornår barnet gradvist "vokser fra" behovet for den helt nære kontakt, og for en god del sker det først naturligt ved pubertetens indtræden og den naturlige løsrivelsesproces.
3) Manglende mulighed for at opretholde fast rutine og opnå nærhed/omsorg, i en situation der i forvejen føles ny, fremmed og udfordrende for barnet. At far får en ny kæreste som man skal være sammen med, er for et barn en meget stor forandring. Det er netop i sådanne skift, at der kan opstå større behov for fastholdelse af rutiner, særligt de omsorgs-orienterede.


Alt dette her foregår INDEN Tivoli-turen og konflikten dér.
Det er alle de ting, barnet forsøger at deale med.
Jeg forstår godt, at hun er citron-fjæs over situationen.
Jeg ser på ingen måde, at det handler om at hun vil bestemme det hele eller kæmpe om territorium.
Hun er et barn, der reagerer fuldstændig normalt på en ret stor ting i sit liv, og skal lære at håndtere det + alle de medfølgende følelser, usikkerheder og udfordringer som jeg har beskrevet her.

Jeg har arbejdet meget med aldersgruppen. Lige pt. arbejder jeg med ofte utilpassede teenagere med traumatiske baggrunde, på et fritidstilbud på et asylcenter.
Selv DE børn, provokerende og grænsesøgende som jeg kan opleve dem være, er ikke ude på at bestemme eller pisse territorium af. De er bare fortabt, bange og forvirrede.
Og så snart man laver et "break-down af deres situation som det, jeg her har gjort med denne 10 årige pige, så får man blik for de bagvedliggende årsager. Det er DEM man skal håndtere og tage med i betragtning, når man snakker løsninger --- ikke en eller anden idé om, at børn som udgangspunkt er små terrorister, der gerne vil styre alting, hver gang de udtrykker sig negativt om noget.
23
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1270
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 326
Likede indlæg: 3865

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 10:58

I øvrigt er jeg ikke imod, at børn sover på eget værelse, heller ikke hvis det er for forældrenes skyld. Det må den enkelte familie helt selv ligge og rode med, og jeg har aldrig oplevet et barn som led skade af at sove på eget værelse, uanset om det selv ville det eller ej. Man skal jo se på helheden for familien.
Og så får børnene jo den helt nære kontakt på andre måder/områder.

Men det kræver tilvænning, hvis man har samsovet og pludselig ikke skal gøre det mere. Det er selve skiftet, der er svært - ikke konceptet "at sove selv".
Jeg følte lige, at jeg måtte udpensle det, inden nogen misforstår hvad jeg har skrevet.
5

Tilbage til "Forhold og sex"