Min bonusdatter hader mig

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Buller
Indlæg: 472
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 639

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Buller » 3. maj 2016, 08:21

Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.
4
Buller
Indlæg: 472
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 639

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Buller » 3. maj 2016, 08:25

Guldlok skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.



I trygge rammer hos sin far?


Nej, som den der bestemmer hvem far ser hvornår...og hvordan han ser dem.

Det er ikke børns job, slet ikke.
1
Brugeravatar
Seraphina
Indlæg: 32
Tilmeldt: 6. jan 2016, 19:50
Kort karma: 11
Likede indlæg: 90

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Seraphina » 3. maj 2016, 09:16

Guldlok skrev:
Jeg har altid undret mig over, at holdningen til samsovning med (ældre) børn altid er meget "NEJ, du er stor nok til at sove i egen seng (alene)!"
Mange voksne mennesker finder da en form for tryghed ved at sove sammen med sin partner, så hvorfor må børn ikke få den tryghed ved at sove med en, eller begge, forældre?

Det er selvfølgelig individuelt, hvad der fungerer i den enkelte familie osv. Men jeg synes egentlig man skal tænke over det. Ud over den seksuelle del de voksne imellem, så er der da i øvrigt mange af de samme ting i samsovning børn/forældre imellem ifht. tryghed, nærvær, omsorg mm. :)

Til trådstarter; Jeg tænker, som flere skriver, at din kæreste må tale med sin datter om det. Evt må HAN fremlægge, at han gerne vil sove med sin kæreste/dig, når du er der og så finde frem til om hun på sigt skal sove i egen seng altid, eller hun gerne må sove hos far når du ikke er der eller hvad. Det er dog en samtale HAN skal have og ikke noget du som udgangspunkt skal blandes ind i.


Jeg kan godt lide dit forslag til, at min kæreste må fremlægge hvordan han gerne vil have det/ synes at det er ideelt. Det er jo ham, der har valgt hvordan det skal være for hans barn og ham indtil nu, og også ham der ved, hvad der er bedst for hans barn fremover.

Der var en anden, der nævnte noget med en madras på gulvet. Det har jeg faktisk foreslået, men min kæreste tog mellemløsningen - at hun sov i sin egen seng og kom ind om morgenen.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 837
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2225

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 09:28

Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.
16
Buller
Indlæg: 472
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 639

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Buller » 3. maj 2016, 10:10

Zombie skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.


Jeg siger på intet tidspunkt at de gør det bevidst, men hvis de placeres i situationen af de voksne omkring dem vil de forsøge at agere i den, med svingende succes. Og børn kan da sagtens være territoriale, det er instinktivt i alle væsner at de beskytter hvad de føler er deres.

Og vi er helt enige om at de netop ikke kan klare det kognitivt, det er netop derfor jeg synes det er så sølle af faren at lade hende få beslutningsmagt over ting hun ikke kan overskue.

De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.
2
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2010
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 326
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3239

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf DD_81 » 3. maj 2016, 10:19

Buller skrev:
De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.


Men rammen VAR sat, og nu har den ændret sig.
Rammen var, skilsmisse og delebarn, rammen var barn så far begrænset, rammen var at samvær far og datter imellem bl.a. betød at barnet sov i fars seng, årsag til at det opstod kender vi ikke, og den er egentligt også ligegyldig, det har nok handlet om tryghed i en eller anden form.

Nu ændrer rammen sig, for far har fået en kæreste, og denne kæreste vil også gerne være en del af fars, og dermed datters liv.
Ergo bliver kravet til datter at hun skifter behov, og som 10 årig udviser forståelse for at kvinde ca. 30, har behov for at sove sammen med hendes far hver nat, og at hun derfor må blive på eget værelse i det der så fint hedder "hendes seng"

Hun har jo ikke bestemt noget, hun har fået lov til noget, der i konteksten gav mening.
Hun har fået tryghed, og den vil "den onde stedmor" nu tage fra hende, - et stærkt barn opponerer mod denne form for ændring i dagsorden, og hurra for det!
8
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 837
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2225

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 10:52

Buller skrev:
Zombie skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.


Jeg siger på intet tidspunkt at de gør det bevidst, men hvis de placeres i situationen af de voksne omkring dem vil de forsøge at agere i den, med svingende succes. Og børn kan da sagtens være territoriale, det er instinktivt i alle væsner at de beskytter hvad de føler er deres.

Og vi er helt enige om at de netop ikke kan klare det kognitivt, det er netop derfor jeg synes det er så sølle af faren at lade hende få beslutningsmagt over ting hun ikke kan overskue.

De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.


Det handler om at forstå, at det ikke handler om territoriekampe eller trodsighed. Det er meget grov retorik at bruge om et barn.

Lad os lige skrue helt tilbage fra begyndelsen, inden situationen i Tivoli.
Og så lad os se på det beskrevne gennem pigens øjne, fremfor trådstarterens.

Del 1:
Pigen møder fars kæreste for en måned siden, for første gang. Det er, måske, første gang hun skal forholde sig til, at hendes far er sammen med en anden kvinde, siden han og moderen brød op.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Knuste drømme om, at mor og far måske finder sammen igen.
2) Frygt for at blive forladt af sin far, til fordel for denne "fremmede" kvinde.
3) Frygt for, at kvinden som er vigtig for hendes far, ikke kan lide hende.
4) At deale med en forandring, et brud med status quo. Dette kan børn have lettere eller sværere ved, men de fleste har brug for tilvænning.
5) Loyalitetskonflikt ift. sin mor. Frygt for, at moderen ikke vil tage godt imod at far har fået en ny kæreste. Frygt for, at mor bliver ked af det, hvis pigen har et godt forhold til den nye kæreste. Frygt for, at mor bliver ked af det, hvis pigen IKKE har et godt forhold til den nye kæreste.
6) Følelsen af at føle sig presset ind i en relation, man ikke har ønsket eller opsøgt selv. Og følelsen af en usagt forventning om, at man "skal" kunne lide den anden person.

Del 2:
Pigen har kendt den nye kæreste i en måned. Da samværet er delt 7/7 med moderen, betyder det i praksis, at pigen har haft mulighed for at møde den nye kæreste henover 14 dage. Men de har, udfra hvad jeg forstår på TS, ikke været sammen alle 14 dage.
Så lad os lige slå fast:
Pigen har måske mødt TS et par gange i alt.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Ikke nok tid til at vænne sig til, at se sin far med en ny kæreste.
2) Ikke nok tid til at vænne sig til, at rutinerne med far bliver brudt, fordi der indgår en tredjepart.
3) Ikke nok tid til at vænne sig til den nye kæreste, lære hende at kende og få en fornemmelse for, hvilket menneske hun er (en overfladisk relation lige nu).
4) Ikke tid nok til at føle en tilknytning eller samhørighed med den nye kæreste - hun føles stadig helt fremmed for pigen. De har intet "mellem sig".
5) Ikke nok tid til at lade den nye forandring synke ind, finde ud af om/at mor er okay med den nye kæreste.
6) Ikke nok tid til at finde sin egen plads, i den nye dynamik der opstår, når man er 3 fremfor 2.

Del 3:
Pigen har altså mødt den nye kæreste et par gange. Fra den ene dag til den anden afkræves hun, at skulle sove i sin egen seng natten igennem, selvom det ikke tidligere har været en regel.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Brud på en fast rutine. Dette er lettere eller sværere for barnet, men de fleste børn registrerer brud på rutiner.
2) Manglende mulighed for at opnå den helt nære, fysiske omsorg som alle børn har brug for i nogen grad, nogle børn mere end andre. Det er individuelt hvornår barnet gradvist "vokser fra" behovet for den helt nære kontakt, og for en god del sker det først naturligt ved pubertetens indtræden og den naturlige løsrivelsesproces.
3) Manglende mulighed for at opretholde fast rutine og opnå nærhed/omsorg, i en situation der i forvejen føles ny, fremmed og udfordrende for barnet. At far får en ny kæreste som man skal være sammen med, er for et barn en meget stor forandring. Det er netop i sådanne skift, at der kan opstå større behov for fastholdelse af rutiner, særligt de omsorgs-orienterede.


Alt dette her foregår INDEN Tivoli-turen og konflikten dér.
Det er alle de ting, barnet forsøger at deale med.
Jeg forstår godt, at hun er citron-fjæs over situationen.
Jeg ser på ingen måde, at det handler om at hun vil bestemme det hele eller kæmpe om territorium.
Hun er et barn, der reagerer fuldstændig normalt på en ret stor ting i sit liv, og skal lære at håndtere det + alle de medfølgende følelser, usikkerheder og udfordringer som jeg har beskrevet her.

Jeg har arbejdet meget med aldersgruppen. Lige pt. arbejder jeg med ofte utilpassede teenagere med traumatiske baggrunde, på et fritidstilbud på et asylcenter.
Selv DE børn, provokerende og grænsesøgende som jeg kan opleve dem være, er ikke ude på at bestemme eller pisse territorium af. De er bare fortabt, bange og forvirrede.
Og så snart man laver et "break-down af deres situation som det, jeg her har gjort med denne 10 årige pige, så får man blik for de bagvedliggende årsager. Det er DEM man skal håndtere og tage med i betragtning, når man snakker løsninger --- ikke en eller anden idé om, at børn som udgangspunkt er små terrorister, der gerne vil styre alting, hver gang de udtrykker sig negativt om noget.
23
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 837
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2225

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 10:58

I øvrigt er jeg ikke imod, at børn sover på eget værelse, heller ikke hvis det er for forældrenes skyld. Det må den enkelte familie helt selv ligge og rode med, og jeg har aldrig oplevet et barn som led skade af at sove på eget værelse, uanset om det selv ville det eller ej. Man skal jo se på helheden for familien.
Og så får børnene jo den helt nære kontakt på andre måder/områder.

Men det kræver tilvænning, hvis man har samsovet og pludselig ikke skal gøre det mere. Det er selve skiftet, der er svært - ikke konceptet "at sove selv".
Jeg følte lige, at jeg måtte udpensle det, inden nogen misforstår hvad jeg har skrevet.
5
Brugeravatar
Seraphina
Indlæg: 32
Tilmeldt: 6. jan 2016, 19:50
Kort karma: 11
Likede indlæg: 90

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Seraphina » 3. maj 2016, 11:49

Det er en glimrende analyse, Zombie :)
Jeg har mødt hende 6-7 gange over tre uger (dvs for knap halvanden måned siden, hvis man tæller ugerne hvor hun har været hos sin mor med).
Jeg har også hilst på moren kortvarigt, hun var meget sød. Hun har i øvrigt præsenteret datteren for flere kærester og lever pt sammen med en mand, der har to børn. De har et godt forhold allesammen. Min kæreste har aldrig præsenteret sin datter for andre kærester end mig.
Jeg tror, at min kærestes datter reagerer på, at hun plejer at have sin fars opmærksomhed 100% og det er svært pludseligt at dele. Og det forstår jeg egentlig godt.
6
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Q-beben » 3. maj 2016, 12:23

Jeg er også bonusmor og kender rigtig godt til det problem med, at bonusbørn sover hos deres far.

Dit forhold til dit bonusbarn er bare så vigtigt, for I skal være sammen i mange år, og det kan være så energi-drænende, hvis I ikke kan sammen. Så det er med at komme godt ind i det og bruge al den tid på det, som er nødvendigt.

Mine bedste råd til dig er:

1. Få en god snak med din kærester om børneopdragelse. Hvad definerer en god familie for jer begge? Hvordan skal I håndtere konflikter med børn alene - og sammen? Osv. Vær indstillet på, at han jo kan have en anden holdning end dig. Men så er det med at finde det fælles kompromis.
Det handler jo ikke kun om, hvordan dit bonusbarn skal opdrages, - men i lige så høj grad om jeres fælles fremtidige børn (hvis I vælger at få børn).

2. Få din kæreste til at tage alle de mindre positive opgaver i forhold til dit bonusbarn. Det er ham, der skal fortælle hende, at hun skal rydde mere op, ikke spise slik, sove hos sig selv osv. (hvis han ellers er enig med dig i, at det er sådan, at hun skal opdrages :))

3. Du tager de gode og sjove opgaver med dit bonusbarn. F.eks. køber lørdagsslik sammen, tager en bif-tur alene uden ham, foreslår, at I spiller et brætspil osv. På den måde får hun en positiv introduktion til dig. Og jo mere tid du bruger på dit bonusbarn, jo bedre et forhold får I - og jo dejligere et familieliv får I alle tre.

Jeg synes, I har grebet det rigtig fornuftigt an mht., at du og bonusbarnet først har mødt hinanden efter et halvt år. De fleste er meget hurtigere på aftrækkeren, og det gør det endnu sværere for bonusbørn at acceptere den nye familiekonstellation. Jeg synes, det er rimeligt, at du overnatter hos dem. Og hvis far også mener det, så er jeg sikker på, at hvis han forklarer det for sin datter, at så skal det nok løse sig det hele - især hvis du så bruger noget tid sammen med bonusdatteren.
10
Brugeravatar
Seraphina
Indlæg: 32
Tilmeldt: 6. jan 2016, 19:50
Kort karma: 11
Likede indlæg: 90

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Seraphina » 6. maj 2016, 18:39

Nå, nu fik min kæreste og jeg lejlighed til at snakke sammen.
Aftalen blev at den dag hun kommer over til min kæreste i hans uge, er jeg der ikke. Så kan han forberede hende på hvilke(n) dag(e) de skal ses med mig. I starten bliver det uden overnatninger og med fokus på at få nogle gode oplevelser sammen.
Det der med sengepladsen blev vi ikke helt færdige med at snakke om, men nu går der også lidt tid før det bliver aktuelt. Og det er i sidste ende min kærestes beslutning :)
30
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf avdotja » 8. maj 2016, 11:44

Dejligt at høre at I fik snakket sammen :) I kunne evt også mødes hjemme hos dig (hvad enten det er med eller uden overnatning)? Tænker at datteren formentlig ikke vil have helt så mange ejerfornemmelser når hun er "gæst" og så er det heller ikke kun dig der skal ofre dig for forholdet.
1
Brugeravatar
Hurrze
Indlæg: 545
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:05
Kort karma: 42
Geografisk sted: Sønderjylland
Likede indlæg: 332

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Hurrze » 12. maj 2016, 01:11

Nu prøver jeg at se det fra datterens side :)

Kan det være fordi at den voldsomme omvæltning for datteren med at du oftere er der kan gøre at hun måske er bange for at du er ved at tage hendes far væk fra hende? Altså det tror jeg jo ikke du vil, men at hun tror det. At hun er bange for at ting hende og hendes far plejede at lave sammen forsvinder fordi du er kommet ind i billedet? Mit råd er at i sætter jer ned og snakker alle 3 sammen og finder en løsning i alle kan leve med. Altså hun skal jo stadig gerne kunne forstå at de voksne bestemmer, men stadig ikke føle sig glemt eller ikke hørt. Kunne en løsning være at datteren stadig for mulighed for at sove med sin far ind i mellem, når hun er på besøg hos ham? Hvordan er farens og datterens forhold sådan generelt? For hvis det er rigtig godt, kan det jo være svært for hende at hun ikke er den eneste pige i faderens liv mere, og at hun ser bange for at blive tilsidesat eller lignende. Kan være det er derfor hun reagerer som hun gør hvert fald. Igen sæt jer ned og snak om det og spørg hende hvorfor hun reagerer som hun gør :)
0
"Life isn't about waiting for the storm to pass, it's about learning to dance in the rain"
Brugeravatar
Hurrze
Indlæg: 545
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:05
Kort karma: 42
Geografisk sted: Sønderjylland
Likede indlæg: 332

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Hurrze » 12. maj 2016, 01:17

Zombie skrev:
Buller skrev:
Zombie skrev:
Buller skrev:Jeg forstår slet ikke at en 10 årig pige sover sammen med sin far.

Synes det lugter meget langt væk af at hun synes at hun nu har overtaget rollen som første-kvinden i farmands liv. Hvilket hun jo også opfører sig som. Det er absolut ikke ualmindeligt at skilsmissebørn føler at så må de jo være "manden/kvinden" i huset nu den voksne pendant er væk. Og så kommer der territoriekampe med den næste voksne der kommer forbi fordi barnet har fået et forskruet billede af hvor det hører til i verden.

Og det er hun altså ikke, hun er barn af den mand, ikke hans ligeværdige kvinde. Han burde se at træde i karakter som voksen og far ikke som bedste-putte-hygge ven. En 10årig skal ikke bestemme over voksne, det har de slet ikke kompetencer til. De er børn og skal have lov til at forblive det, så må de voksne tage tøjlerne.

Han burde få et los i røven og begynde at være forælder også når det måske ikke kun er sjov og hygge.


Som pædagog kan jeg blot sige, at jeg er meget uenig og synes, det er at fordreje en situation med børn, at snakke om territorium og kampe.
Sådan har jeg aldrig kendt et barn der var, til gengæld kender jeg mange børn som er usikre på deres rolle i den nye konstellation, og børn som helt generelt ikke er gode til forandringer, fordi mange børn er ret rutineprægede i deres måde at opsøge den helt nære omsorg.

Jeg tror virkelig, du tillægger børn motiver, de ikke kognitivt er i stand til at have.


Jeg siger på intet tidspunkt at de gør det bevidst, men hvis de placeres i situationen af de voksne omkring dem vil de forsøge at agere i den, med svingende succes. Og børn kan da sagtens være territoriale, det er instinktivt i alle væsner at de beskytter hvad de føler er deres.

Og vi er helt enige om at de netop ikke kan klare det kognitivt, det er netop derfor jeg synes det er så sølle af faren at lade hende få beslutningsmagt over ting hun ikke kan overskue.

De voksne burde sætte rammerne så hun kun skal koncentrere sig om at være barn indenfor de rammer de voksne har bestemt. Det er tryghed.


Det handler om at forstå, at det ikke handler om territoriekampe eller trodsighed. Det er meget grov retorik at bruge om et barn.

Lad os lige skrue helt tilbage fra begyndelsen, inden situationen i Tivoli.
Og så lad os se på det beskrevne gennem pigens øjne, fremfor trådstarterens.

Del 1:
Pigen møder fars kæreste for en måned siden, for første gang. Det er, måske, første gang hun skal forholde sig til, at hendes far er sammen med en anden kvinde, siden han og moderen brød op.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Knuste drømme om, at mor og far måske finder sammen igen.
2) Frygt for at blive forladt af sin far, til fordel for denne "fremmede" kvinde.
3) Frygt for, at kvinden som er vigtig for hendes far, ikke kan lide hende.
4) At deale med en forandring, et brud med status quo. Dette kan børn have lettere eller sværere ved, men de fleste har brug for tilvænning.
5) Loyalitetskonflikt ift. sin mor. Frygt for, at moderen ikke vil tage godt imod at far har fået en ny kæreste. Frygt for, at mor bliver ked af det, hvis pigen har et godt forhold til den nye kæreste. Frygt for, at mor bliver ked af det, hvis pigen IKKE har et godt forhold til den nye kæreste.
6) Følelsen af at føle sig presset ind i en relation, man ikke har ønsket eller opsøgt selv. Og følelsen af en usagt forventning om, at man "skal" kunne lide den anden person.

Del 2:
Pigen har kendt den nye kæreste i en måned. Da samværet er delt 7/7 med moderen, betyder det i praksis, at pigen har haft mulighed for at møde den nye kæreste henover 14 dage. Men de har, udfra hvad jeg forstår på TS, ikke været sammen alle 14 dage.
Så lad os lige slå fast:
Pigen har måske mødt TS et par gange i alt.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Ikke nok tid til at vænne sig til, at se sin far med en ny kæreste.
2) Ikke nok tid til at vænne sig til, at rutinerne med far bliver brudt, fordi der indgår en tredjepart.
3) Ikke nok tid til at vænne sig til den nye kæreste, lære hende at kende og få en fornemmelse for, hvilket menneske hun er (en overfladisk relation lige nu).
4) Ikke tid nok til at føle en tilknytning eller samhørighed med den nye kæreste - hun føles stadig helt fremmed for pigen. De har intet "mellem sig".
5) Ikke nok tid til at lade den nye forandring synke ind, finde ud af om/at mor er okay med den nye kæreste.
6) Ikke nok tid til at finde sin egen plads, i den nye dynamik der opstår, når man er 3 fremfor 2.

Del 3:
Pigen har altså mødt den nye kæreste et par gange. Fra den ene dag til den anden afkræves hun, at skulle sove i sin egen seng natten igennem, selvom det ikke tidligere har været en regel.
Mulige udfordringer for hende (og alle andre børn i lignende situationer):
1) Brud på en fast rutine. Dette er lettere eller sværere for barnet, men de fleste børn registrerer brud på rutiner.
2) Manglende mulighed for at opnå den helt nære, fysiske omsorg som alle børn har brug for i nogen grad, nogle børn mere end andre. Det er individuelt hvornår barnet gradvist "vokser fra" behovet for den helt nære kontakt, og for en god del sker det først naturligt ved pubertetens indtræden og den naturlige løsrivelsesproces.
3) Manglende mulighed for at opretholde fast rutine og opnå nærhed/omsorg, i en situation der i forvejen føles ny, fremmed og udfordrende for barnet. At far får en ny kæreste som man skal være sammen med, er for et barn en meget stor forandring. Det er netop i sådanne skift, at der kan opstå større behov for fastholdelse af rutiner, særligt de omsorgs-orienterede.


Alt dette her foregår INDEN Tivoli-turen og konflikten dér.
Det er alle de ting, barnet forsøger at deale med.
Jeg forstår godt, at hun er citron-fjæs over situationen.
Jeg ser på ingen måde, at det handler om at hun vil bestemme det hele eller kæmpe om territorium.
Hun er et barn, der reagerer fuldstændig normalt på en ret stor ting i sit liv, og skal lære at håndtere det + alle de medfølgende følelser, usikkerheder og udfordringer som jeg har beskrevet her.

Jeg har arbejdet meget med aldersgruppen. Lige pt. arbejder jeg med ofte utilpassede teenagere med traumatiske baggrunde, på et fritidstilbud på et asylcenter.
Selv DE børn, provokerende og grænsesøgende som jeg kan opleve dem være, er ikke ude på at bestemme eller pisse territorium af. De er bare fortabt, bange og forvirrede.
Og så snart man laver et "break-down af deres situation som det, jeg her har gjort med denne 10 årige pige, så får man blik for de bagvedliggende årsager. Det er DEM man skal håndtere og tage med i betragtning, når man snakker løsninger --- ikke en eller anden idé om, at børn som udgangspunkt er små terrorister, der gerne vil styre alting, hver gang de udtrykker sig negativt om noget.




Rigtig flot skrevet :) er fuldstændig enig med dig :)
0
"Life isn't about waiting for the storm to pass, it's about learning to dance in the rain"
Jammerdalen
Indlæg: 73
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 5
Likede indlæg: 34

Re: Min bonusdatter hader mig

Indlægaf Jammerdalen » 13. maj 2016, 12:08

Seraphina skrev:Nå, nu fik min kæreste og jeg lejlighed til at snakke sammen.
Aftalen blev at den dag hun kommer over til min kæreste i hans uge, er jeg der ikke. Så kan han forberede hende på hvilke(n) dag(e) de skal ses med mig. I starten bliver det uden overnatninger og med fokus på at få nogle gode oplevelser sammen.
Det der med sengepladsen blev vi ikke helt færdige med at snakke om, men nu går der også lidt tid før det bliver aktuelt. Og det er i sidste ende min kærestes beslutning :)


Hvor er det en flot og moden beslutning! Jeg synes, I gør det godt! :)
0

Tilbage til "Forhold og sex"