Når man pludselig lyder som sine forældre...

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Lull
Indlæg: 657
Tilmeldt: 1. sep 2015, 18:18
Kort karma: 68
Likede indlæg: 902

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf Lull » 10. maj 2016, 11:40

Fuck.exe skrev:"Nu tæller jeg til 3...... Eeeeeeeen....... Toooooooooo......" *panisk barn der kaster legetøj i kassen* :devil:



Er der egentlig nogensinde nogen der har fundet ud af hvad der sker, når mor/far når til 3? :gruble:

:D
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4169
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 428
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6134

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf LadyFox » 10. maj 2016, 11:48

Lull skrev:
Fuck.exe skrev:"Nu tæller jeg til 3...... Eeeeeeeen....... Toooooooooo......" *panisk barn der kaster legetøj i kassen* :devil:



Er der egentlig nogensinde nogen der har fundet ud af hvad der sker, når mor/far når til 3? :gruble:

:D

Så smider h*n legetøjet ud :nerve: :shock:
2
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 300
Likede indlæg: 3036

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf vibbsen » 11. maj 2016, 18:18

Lull skrev:
Fuck.exe skrev:"Nu tæller jeg til 3...... Eeeeeeeen....... Toooooooooo......" *panisk barn der kaster legetøj i kassen* :devil:



Er der egentlig nogensinde nogen der har fundet ud af hvad der sker, når mor/far når til 3? :gruble:

:D


Ja....Det har Emma (4 år). Flere gange. Hun er bl.a.:

Blevet båret ud af Lidl fordi der blev sagt "Jeg tæller til 3 og så går vi"....Jeg talte til 3. Og så gik vi. Uden vores varer. Det er den eneste gang vi nogensinde har gjort det. Herefter er jeg aldrig nået til længere end 2 :-D

Blevet fragtet rundt i indkøbsvognens børnesæde - længe efter hun var for stor til det. "Jeg tæller til 3 og så kommer du op og sidde i vognen". Jeg talte til 3. Og så røg hun op og sidde i sædet. Ikke i selve vognen. Nej-nej, det der klapsæde. Det er muligt det klemmer og at jeg er nødt til at tage skoene af hende for at få hende derned. Men hvis jeg siger "Kom her og Bliv her" så mener jeg det. Og så skal jeg satme nok få hende ned i det der børnesæde....Hun synes det er virkelig pinligt og totalt for pattebørn, og det er længe siden jeg er nået til mere end 2 :-D

Fidusen ved at tælle til 3 er at sikre sig at ungerne har fattet at når man når til 3, så gennemfører man faktisk det man siger...Det kræver at ens trusselsarsenal er rimelig up-to date.....Og at de trusler man har er gennemførlige....
10
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 300
Likede indlæg: 3036

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf vibbsen » 11. maj 2016, 18:23

En klassiker her i huset er "Hvis du ikke vil rydde dit legetøj op, så smider jeg det ud".....Den virker stadigvæk nøjagtig ligeså godt som da min brugte den.......

Min svigerinde bruger den også....Hendes datter troede i 6 måneder at hendes computer var smidt i skraldespanden :lol: :lol: :lol: Så "fandt" min svigerinde den på mystisk vis i skuret :-D Min svigerinde er pisseskrap...Ingen slinger der....Jeg synes hun er pissecool....
9
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 4782
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 321
Likede indlæg: 3485

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf dgd2007 » 11. maj 2016, 18:43

vibbsen skrev:En klassiker her i huset er "Hvis du ikke vil rydde dit legetøj op, så smider jeg det ud".....Den virker stadigvæk nøjagtig ligeså godt som da min brugte den.......
[...]

Men spørgsmålet er, hvor hvor god en motivation det egentlig , at barnet gør visse ting "fordi min mor er utilregnelig"? :gruble: :D
0
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 554
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1499

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf Fuck.exe » 11. maj 2016, 19:16

vibbsen skrev:
Lull skrev:
Fuck.exe skrev:"Nu tæller jeg til 3...... Eeeeeeeen....... Toooooooooo......" *panisk barn der kaster legetøj i kassen* :devil:



Er der egentlig nogensinde nogen der har fundet ud af hvad der sker, når mor/far når til 3? :gruble:

:D


Ja....Det har Emma (4 år). Flere gange. Hun er bl.a.:

Blevet båret ud af Lidl fordi der blev sagt "Jeg tæller til 3 og så går vi"....Jeg talte til 3. Og så gik vi. Uden vores varer. Det er den eneste gang vi nogensinde har gjort det. Herefter er jeg aldrig nået til længere end 2 :-D

Blevet fragtet rundt i indkøbsvognens børnesæde - længe efter hun var for stor til det. "Jeg tæller til 3 og så kommer du op og sidde i vognen". Jeg talte til 3. Og så røg hun op og sidde i sædet. Ikke i selve vognen. Nej-nej, det der klapsæde. Det er muligt det klemmer og at jeg er nødt til at tage skoene af hende for at få hende derned. Men hvis jeg siger "Kom her og Bliv her" så mener jeg det. Og så skal jeg satme nok få hende ned i det der børnesæde....Hun synes det er virkelig pinligt og totalt for pattebørn, og det er længe siden jeg er nået til mere end 2 :-D

Fidusen ved at tælle til 3 er at sikre sig at ungerne har fattet at når man når til 3, så gennemfører man faktisk det man siger...Det kræver at ens trusselsarsenal er rimelig up-to date.....Og at de trusler man har er gennemførlige....


Jeg har også en enkelt gang båret næsten-4-årige.exe ud af Føtex (uden varer), en anden gang båret ham OG cyklen hele vejen hjem fra børnehaven, og en helt anden gang smidt ham i seng med sko og overtøj på, fordi han var umulig og ikke troede at der ville ske en skid når vi nåede til 3. Jeg ved ikke hvad han havde forestillet sig. Heldigvis er den ultimative straf i verden for ham at blive båret. Hvis han nød det, havde jeg fundet på noget andet :D

Nu ved han godt, at når vi når til 3, så er mor GAL. Det betyder heldigvis at han plejer at arte sig når vi rammer 2 :D

Whatever works og alt det dér.
3
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 4782
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 321
Likede indlæg: 3485

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf dgd2007 » 11. maj 2016, 19:30

Fuck.exe skrev:... næsten-4-årige.exe ...

:D
3
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 300
Likede indlæg: 3036

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf vibbsen » 11. maj 2016, 21:55

dgd2007 skrev:
vibbsen skrev:En klassiker her i huset er "Hvis du ikke vil rydde dit legetøj op, så smider jeg det ud".....Den virker stadigvæk nøjagtig ligeså godt som da min brugte den.......
[...]

Men spørgsmålet er, hvor hvor god en motivation det egentlig , at barnet gør visse ting "fordi min mor er utilregnelig"? :gruble: :D


Sådan ser vi ikke på det her i huset. Vi vil skide på motivation. Vi truer gerne hvis det er det der skal til :lol: :lol: :lol: :lol: :lol:

Min mand spurgte mig en dag om jeg egentlig ikke troede at det var en skidt sti at komme ned af. Det der med at true.....Jeg svarede at han da var velkommen til at få vores 4-årig primadonna til at gøre som vi sagde ved hjælp af dialog...Og at han var velkommen til at gøre det med det samme for hun havde lige meddelt mig at hun ikke gad rydde op fordi det var kedeligt......Han blev enig med sig selv om at lidt trusler aldrig har skadet nogen :-D :-D

Selv husker jeg dengang jeg som omkring 4-årig fik besked på at hvis min far hørte et eneste plageri mere på den her bilka-tur. Så røg jeg ud i bilen. Han hørte et plageri. Og vups. Så sad jeg i bilen og tænkte over tingene. Helt alene. Jeg husker det som at jeg sad der i timevis. Min mor - som faktisk slet ikke kunne huske episoden, men var ved at brække sig af grin over min dramatiske gengivelse af mine erindringer (OK, vi havde også fået temmelig meget vino den aften) - mener at de måske gik en tur i kaffevognen....

Jeg er vokset op med det jeg kalder kærlig konsekvens...Hvis mine forældre sagde at en given handling fik en konsekvens. Så fik den det. Fordi mine forældre aldrig "truede" mere mere end de kunne holde. Hvis man fik besked på at man fik inddraget sin cykel i 8 dage hvis man kørte på den "store" vej....Jamen så var man uden cykel i præcis 8 dage efter at man var blevet taget i det...Ikke 7 dag. Ikke 9 dage. 8 Dage. Men derudover så kørte verden videre som den plejede. Der var ingen der var sure og bar nag. Det kan jeg faktisk godt lide.
12
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 300
Likede indlæg: 3036

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf vibbsen » 11. maj 2016, 22:02

Vi har i øvrigt et hold venner hvor jeg hver eneste gang vi er sammen med dem kommer til konklusionen : Emma er det mest velopdrage, søde, milde og artige barn man kan tænke sig....

Hvis jeg har tænkt "Din lille forpulede primadonna" på vej derom. Så tænker jeg altid "Du er fandme en stjerne, lille skat" når vi går hjem igen.....

For satan det er nogle møgunger. Og de er det fordi forældrene lader dem være det......Hold fast hvor er det synd for dem......
7
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1964

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf Mani » 12. maj 2016, 06:23

vibbsen skrev:Jeg er vokset op med det jeg kalder kærlig konsekvens...Hvis mine forældre sagde at en given handling fik en konsekvens. Så fik den det. Fordi mine forældre aldrig "truede" mere mere end de kunne holde. Hvis man fik besked på at man fik inddraget sin cykel i 8 dage hvis man kørte på den "store" vej....Jamen så var man uden cykel i præcis 8 dage efter at man var blevet taget i det...Ikke 7 dag. Ikke 9 dage. 8 Dage. Men derudover så kørte verden videre som den plejede. Der var ingen der var sure og bar nag. Det kan jeg faktisk godt lide.

Jeg er opdraget på samme vis - og vi prøver selv det samme. Jeg tror det er vigtigt for børnene, at de ved vi holder ord - både når det gælder løfter og 'trusler'.
Vi gider heller ikke plageri - og det fører intet til. Man kan man komme med et virkelig godt argument for hvorfor tingene skal gøres anderledes er vi lydhører. Vores er nu 11 & 13 - og vi har pt. ikke en masse teenage kampe. Men derimod nogle drenge, som er virkelig velargumenterede, hvis de er uenige i vores beslutninger. Og som i det store hele accepterer, hvis vi ikke skifter holdning.

Er de teenager sløve: JA!
Roder de: I den grad!
Gamer de for meget: Trækker de vejret!
Og hørmer der af teenage drenge på deres etage: JA!

Men de plager ikke og de kan virkelig sætte en god argumentations række sammen
5
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 1445
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 195
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 2350

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf Studsgaard » 12. maj 2016, 06:39

Jeg ser det ikke som trusler. Men som en konsekvens der kommer hvis man gør/ikke gør en given ting der er opsat på forhånd.
Trusler er for mig noget mere flydende og måske udefinerbart.

Vores drenge, blev da de var 4&5 båret ud fra bilka - en dreng under hver af faderens arme - og så måtte de vente i bilen til jeg havde handlet færdig. De havde forinden fået at vide, at de skulle opføre sig pænt og blive ved vognen, men blev ved med at drille hinanden og løbe væk, til sidst fik de at vide at de kom ud i bilen hvis de gjorde det igen - det gjorde de, faderen fangede dem og satte dem i bilen. Siden har de været ganske rare at have med. :D

Det samme med så mange andre ting. Vi opsætter ikke nogen konsekvenser vi ikke er villige til at gennemføre (for så er det det ender med tomme uholdbare trusler) og vores børn har prøvet både det med at blive løftet ud af butikken, få inddraget sin iPad, smidt sit legetøj i en sæk og den kunne først fåes tilbage når resten var ryddet op og flere ting i den dur.
Men jeg syntes det gør at børnene ved vi mener det vi siger. Vi bliver ikke nød til at skælde en masse ud.

Modsat har jeg så også set nogen børn der får utallige trusler uden der bliver gjort noget ved det, disse børn respekterer bare ikke forældrenes grænser, fordi de ved der sker ikke noget ved ikke at høre efter.
4
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5746
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10298

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. maj 2016, 07:17

Når man pludselig lyder som andres bedsteforældre...:genert:

Jeg hørte engang om en mormor, der altid sagde "det dutter ikke" i stedet for "det duer ikke", og det har jeg af uvisse årsager overtaget.
Det er egentlig ret irriterende.
2
Je suis un tableau noir.
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4574

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf Akehurst2 » 12. maj 2016, 07:33

DetSorteCirkus skrev:Når man pludselig lyder som andres bedsteforældre...:genert:

Jeg hørte engang om en mormor, der altid sagde "det dutter ikke" i stedet for "det duer ikke", og det har jeg af uvisse årsager overtaget.
Det er egentlig ret irriterende.


Ej, det siger jeg også nogen gange. Det er meget mormor-agtigt :blush:
1
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 300
Likede indlæg: 3036

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf vibbsen » 12. maj 2016, 08:54

Mani skrev:Vi gider heller ikke plageri - og det fører intet til. Man kan man komme med et virkelig godt argument for hvorfor tingene skal gøres anderledes er vi lydhører. Vores er nu 11 & 13 - og vi har pt. ikke en masse teenage kampe. Men derimod nogle drenge, som er virkelig velargumenterede, hvis de er uenige i vores beslutninger. Og som i det store hele accepterer, hvis vi ikke skifter holdning.


Præcis. Jeg vil så dog sige at "Så er du bare så søøøøøøøøøøøøøød, Far" her i huset af "nogen" bliver betragtet som "velargumenteret" :lol: :lol: :lol: :lol:

Generelt så plager Emma meget lidt. Men kan sagtens komme med en masse "forslag". Vi har dog aldrig problemer med at sige nej. Det accepterer hun uden ballade. Jeg bruger tit et trick som jeg fik af en gammel kollega med at aftale på forhånd om der må komme "ekstra ting" med hjem. Det virker hver gang - uden ballade.
1
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1964

Re: Når man pludselig lyder som sine forældre...

Indlægaf Mani » 12. maj 2016, 08:58

vibbsen skrev:
Mani skrev:Vi gider heller ikke plageri - og det fører intet til. Man kan man komme med et virkelig godt argument for hvorfor tingene skal gøres anderledes er vi lydhører. Vores er nu 11 & 13 - og vi har pt. ikke en masse teenage kampe. Men derimod nogle drenge, som er virkelig velargumenterede, hvis de er uenige i vores beslutninger. Og som i det store hele accepterer, hvis vi ikke skifter holdning.


Præcis. Jeg vil så dog sige at "Så er du bare så søøøøøøøøøøøøøød, Far" her i huset af "nogen" bliver betragtet som "velargumenteret" :lol: :lol: :lol: :lol:

Generelt så plager Emma meget lidt. Men kan sagtens komme med en masse "forslag". Vi har dog aldrig problemer med at sige nej. Det accepterer hun uden ballade. Jeg bruger tit et trick som jeg fik af en gammel kollega med at aftale på forhånd om der må komme "ekstra ting" med hjem. Det virker hver gang - uden ballade.

:lol: :lol: :lol:
Jeg vil så også mene, at der er forskel på hvad vi forventede de kunne diske op med af argumenter, da de var 4 og nu :-D
1
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'

Tilbage til "Livets forhold"