Aconto for ny varmekilde? Nogen der ved noget om lejeloven?

Få hjælp til indretning af din bolig, eller blær dig med din nye kakkelovn!
Brugeravatar
MissIce
Indlæg: 37
Tilmeldt: 17. dec 2015, 20:01
Kort karma: 7
Likede indlæg: 106

Aconto for ny varmekilde? Nogen der ved noget om lejeloven?

Indlægaf MissIce » 10. maj 2016, 18:25

Er der nogen herinde, der er godt inde i lejeloven?

Vi står med en udfordring, som jeg ikke lige kan gennemskue:

Vi bor til leje intet hus der er ejet af en sportsklub - vi har opsagt lejemålet med udflytning pr. 31/7-16.
I lejekontrakten står der, ar vi betaler a conto for vand og el. Varme skal vi selv sørge for og vi er kontraktligt forpligtet til at levere varme til klublokaler til 5-6 arrangementer om året. Indtil ultimo januar '16 har vi haft oliefyr og brændefyr. Ejer har sat en varmepumpe op, som er blevet taget i brug pr. 1. februar '16 - samtidig blev olie- og brændefyr fjernet.

Da vi sendte opsigelsen på lejemålet, blev opsigelsen kvitteret med en faktura på a conto for varmeforbrug for perioden 1. februar - 30. april, samt en meddelelse om, at vi skulle indbetale a conto for varme sammen med a conto for el og vand, samt husleje i opsigelsesperioden.

Vi skrev tilbage, at vi ikke er blevet varslet - hverken skriftligt eller mundtligt - om ekstra a conto indbetalinger, hvorfor vi afviste fakturaen, og meddelte at vi må afregne forbrug ved fraflytning som aftalt i lejekontrakten.

Formanden for klubben har lige været forbi med et regnskab over forventer forbrug af varme, som klubben lægger til grund for fastsættelsen af a conto beløbet.

Her er det så udfordringen opstår: min mand og jeg er uenige om, om vi er kontraktligt forpligtet til at betale for det forbrug, som ejer har pålagt os, når der står i lejekontrakten, at vi selv skal levere varme via olie og brænde. Vi har som sagt ikke fået noget varsel om ændringen / stigningen, men vi har været vidende om, at ændringen idet ejer har haft adgang til lejemålet for at nedtage olie- og brændefyr, samt installation af føler i huset.

Er der nogen herinde, der kender lejeloven godt nok, til at kunne skrive et par bevingede ord?

Hvis vi er forpligtet til at betale, er der så tale om en ændring i kontrakten, som skal varsles 3 måneder i forvejen, eller er det en ændring i a conto betalingen, som skal varsles 6 uger i forvejen?
0

Tilbage til "Bolig"