Har du været udsat for en "mansplainer"?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5033

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf Aima » 1. sep 2015, 14:18

DetSorteCirkus skrev:
Aima skrev:Det er bare svært at skelne, synes jeg, for lægen kan jo også have den der hierarkiske tilgang, pga. uddannelsesniveau eller alder. Muligvis opfører han sig præcist ligeså arrogant overfor en mandlig sygeplejerske. (Og det ved jeg godt, du allerede ved, Cirkus. Det var bare for at supplere).

Jeg laver sommetider noget konsulentarbejde for en lille produktionsvirksomhed, jeg er tilknyttet. For en måneds tid siden havde jeg fået til opgave at stå for tilrettelæggelsen af en lille reklamefilm til brug på sociale medier. Papiret var blankt, så det var mig der skulle opfinde alt, lige fra primær vinkling til de små, virksomme detaljer. Ret fedt, jeg er vild med den slags opgaver og, sagt i al beskedenhed, ret god til det.

Jeg møder op til idé- og forventningsmøde hos kunden og har en kameramand med så han lige kan se de lokationer, han senere skal filme, og så han ved, hvilket udstyr, han skal have med.
Vi starter med at drikke en kop kaffe og småsludre, jeg spørger interesseret ind til virksomheden og måden den køres på, også for at danne mig et indtryk af, hvilken retning indehaveren tidligere er gået i sine overvejelser om markedsføring. Efter et kvarters hyggesnak kigger kunden på min kameramand og spørger "Nå, *fornavn på kameramand* - Hvad har du af idéer til mig?" :D
Han havde simpelthen ikke fanget, at det var MIN (kvindelige) hjerne, der skulle opfinde og tilrettelægge hans lille film. Jeg ved ikke helt, om han troede, jeg bare var med for at tage noter eller drikke kaffe, og måske skulle vi have forklaret vores henholdsvise funktioner, da vi sagde goddag, men arbejdsfordelingen kom vist lidt bag på ham.

Han var jo ikke ude i at 'mansplaine', heldigvis, men i et eller andet omfang fejlvurderede han mig, om det skyldes mit køn ved jeg jo ikke, men jeg tror det.

Han åbner i øvrigt filial i en ny by til oktober, og har i den forbindelse bestilt en film yderligere hos os, så han syntes heldigvis uanset, min dame-hjerne gjorde det fint nok.


Helt bestemt er det svært at skelne. Det var også derfor, jeg tog forbehold med "hvis" :)

Ej, det lyder helt forrrykt, det du oplevede. Faktisk så grelt at jeg fristes til at tro, bare for at sætte jeres kunde i et lidt bedre lys, at han spurgte kameramanden til, hvad han kunne bidrage med indenfor sit fagområde, men hvis det føltes som beskrevet, har det næppe været det, han mente.

Jeg har instrueret en del teater og derfor haft det sidste ord i de situationer, og når vi har haft teknikere, kostumefolk og andre, der ikke er med ved alle prøverne, inde til møde, er det også sket, at skuespillerne har spurgt dem direkte om et bidrag og ikke via mig. Det har jeg aldrig opfattet som en underkendelse af min rolle og position på produktionen, men mere som respekt for forskellig faglighed (der er jo en grund til, at man ikke klarer alt selv på en produktion), men hvis spørgsmålet var gået på det generelle koncept, hvilket er mit bord, havde jeg givetvis følt på samme måde, som du gjorde.


Det var ikke kameramandens tekniske viden, han spurgte ind til, han gik udfra, det var kameramanden, han skulle snakke markedsføring med. Kameramanden responderede i stil med "Haha! Jeg har skam ingen idéer, jeg skal bare holde udstyr og sørge for lyd og lys. Det er Mia der har tjek på det vigtige" og så pegede jeg på mit hoved og sagde "It's all in here" og så lo vi allesammen lidt af misforståelsen, for det er det nemmeste, når noget har potentiale for at blive lidt akavet.

Skumfidusen skrev:
Aima skrev:Det er bare svært at skelne, synes jeg, for lægen kan jo også have den der hierarkiske tilgang, pga. uddannelsesniveau eller alder. Muligvis opfører han sig præcist ligeså arrogant overfor en mandlig sygeplejerske. (Og det ved jeg godt, du allerede ved, Cirkus. Det var bare for at supplere).

Jeg laver sommetider noget konsulentarbejde for en lille produktionsvirksomhed, jeg er tilknyttet. For en måneds tid siden havde jeg fået til opgave at stå for tilrettelæggelsen af en lille reklamefilm til brug på sociale medier. Papiret var blankt, så det var mig der skulle opfinde alt, lige fra primær vinkling til de små, virksomme detaljer. Ret fedt, jeg er vild med den slags opgaver og, sagt i al beskedenhed, ret god til det.

Jeg møder op til idé- og forventningsmøde hos kunden og har en kameramand med så han lige kan se de lokationer, han senere skal filme, og så han ved, hvilket udstyr, han skal have med.
Vi starter med at drikke en kop kaffe og småsludre, jeg spørger interesseret ind til virksomheden og måden den køres på, også for at danne mig et indtryk af, hvilken retning indehaveren tidligere er gået i sine overvejelser om markedsføring. Efter et kvarters hyggesnak kigger kunden på min kameramand og spørger "Nå, *fornavn på kameramand* - Hvad har du af idéer til mig?" :D
Han havde simpelthen ikke fanget, at det var MIN (kvindelige) hjerne, der skulle opfinde og tilrettelægge hans lille film. Jeg ved ikke helt, om han troede, jeg bare var med for at tage noter eller drikke kaffe, og måske skulle vi have forklaret vores henholdsvise funktioner, da vi sagde goddag, men arbejdsfordelingen kom vist lidt bag på ham.

Han var jo ikke ude i at 'mansplaine', heldigvis, men i et eller andet omfang fejlvurderede han mig, om det skyldes mit køn ved jeg jo ikke, men jeg tror det.

Han åbner i øvrigt filial i en ny by til oktober, og har i den forbindelse bestilt en film yderligere hos os, så han syntes heldigvis uanset, min dame-hjerne gjorde det fint nok.


Jeg afviser ikke at begrebet mansplaining findes, men lige her kan din alder godt have spillet ind. Ud fra billeder ser du i hvert fald meget ung ud og så virker det måske tvivlsomt om du nu er med som den med ansvaret. Han kan jo ikke se at du driver din egen virksomhed og har prøvet det før og tænker måske bare at du da godt nok er ganske opvakt, men nok ikke kan være den ansvarlige. Jeg har i hvert fald selv oplevet at jeg bliver taget mere alvorligt nu end da jeg var 25 selv om jeg ofte siger mange af de samme ting.

Og måske mente han bare at dit lille, kønne hovede bare var med til pynt; jeg ved det ikke, men jeg har det bare bedst med at lede efter den forklaring der stiller andre i det bedste lys, hvis jeg altså kan.


Jeg ligner jo ikke en teenager, trods alt, men jeg tror, du kan have ret i, at jeg uanset mit køn, nok bare ikke udstråler seriøsitet og modenhed som det første. Havde mit hår været mindre langt, mindre lyst og havde jeg påført mig en seriøs brille, droppet den mørkeblå neglelak og valgt en blazer og et par formelle sko fremfor det, jeg havde på, havde det givetvis været mere oplagt at tro, at det kunne være mig der kom med teoretisk viden og brains, som det kunne være min kollega. På den anden side synes jeg jo heller ikke det er helt fair, for min kollega ser for det første også relativt ung ud, og for det andet var han heller ikke tilnærmelsesvist formelt klædt. Han havde man-bun, altså.

Så jeg ved snart ikke, hvad jeg helst ville ændre i måden, mennesker (herunder i visse tilfælde også mig selv) ubevidst opfatter andre mennesker på. Jeg synes det er ærgerligt at blive nedvurderet på sit køn, men jeg synes også det er ærgerligt at blive nedvurderet på alt muligt andet. Jeg har forståelse for, at man ikke kan møde op med flagrende hår og stramme jeans, hvis man er dommer i højesteret og det accepterer jeg, fordi det er uanset fortegn og blot et udslag af nogle traditionsbundne, sociale normer. Men i mit arbejde, som ikke burde være underlagt den slags, vil jeg bare gerne have samme vilkår som mine mandekollegaer har, og når min conversesko/læderjakke/man-bun-kollega kan være dét og stadig blive anset som den, der kommer med indsigt og viden, vil jeg også kunne præsentere mig sådan og have samme forhåndscredit fra folk der ikke kender mig. Alternativt vil jeg have mere i løn, fordi jeg skal bruge den ekstra tid og energi på at overveje mig selv og mine signaler, samt gøre mig lidt ekstra umage for også at lyde skarp. :)

Men altså, kunden var en fin fyr, jeg blev ikke sur på ham eller noget, for han er jo nok slet ikke bevidst om egne mekanismer og har ingen dårlige intentioner, jeg ville da bare ønske, at det ikke var sådan.


(Og undskyld, i øvrigt, hvis jeg har bevæget mig for langt fra 'mansplaining'-oplægget, jeg syntes bare selv, det havde lidt relevans for emnet).
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2279

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf Zombie » 2. sep 2015, 08:48

Min seneste eks havde en tendens til det. Han blev også voldsomt fornærmet og tøsesur, når jeg valgte at gå imod ham og insistere på, at jeg qua uddannelse, interesse eller andet, vidste mere om et emne end ham.

Det var nogle gange helt pinligt. Engang sad han f.eks. og snakkede omkring helbredsting med min søster, der har en kandidat i medicin. Han mente at vide bedre end hende, hvordan en specifik sygdom artede sig, selvom min søster flere gange påpegede, at hendes bachelorprojekt var bygget på forskning af denne sygdom. Senere betroede han mig, at selvom han ikke ville underkende min søsters faglighed, så havde hun jo nok grundet sit køn en tendens til at oversælge sin ekspertise.

Jeg måtte svare ham, at det håbede jeg godt nok ikke at hun gjorde, set i lyset af at hun arbejder i en skadestue og hendes ekspertise sådan set skal redde folks liv på semi-daglig basis.
5
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5033

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf Aima » 2. sep 2015, 12:26

Zombie skrev:Senere betroede han mig, at selvom han ikke ville underkende min søsters faglighed, så havde hun jo nok grundet sit køn en tendens til at oversælge sin ekspertise.

Ej, hvad?! Dén var alligevel ny. Kæft, en idiotisk udtalelse.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2238
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 395
Likede indlæg: 3777

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf Sophaya » 2. sep 2015, 19:59

Ja, af en virkelig arrogant type på mit studie. Jeg fortalte ham, at jeg havde fået 10 i social- og personlighedspsykologi, og han kastede sig ud i en "så har du nok ikke fået 12 fordi..." og fyrede en masse ævl af. Jeg måtte forklare ham, at han snakkede om den forkerte teoretiker - og desuden blandede flere teorier sammen.
2
x
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4298

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf Rapfisk » 2. sep 2015, 20:19

Zombie skrev:Min seneste eks havde en tendens til det. Han blev også voldsomt fornærmet og tøsesur, når jeg valgte at gå imod ham og insistere på, at jeg qua uddannelse, interesse eller andet, vidste mere om et emne end ham.

Det var nogle gange helt pinligt. Engang sad han f.eks. og snakkede omkring helbredsting med min søster, der har en kandidat i medicin. Han mente at vide bedre end hende, hvordan en specifik sygdom artede sig, selvom min søster flere gange påpegede, at hendes bachelorprojekt var bygget på forskning af denne sygdom. Senere betroede han mig, at selvom han ikke ville underkende min søsters faglighed, så havde hun jo nok grundet sit køn en tendens til at oversælge sin ekspertise.

Jeg måtte svare ham, at det håbede jeg godt nok ikke at hun gjorde, set i lyset af at hun arbejder i en skadestue og hendes ekspertise sådan set skal redde folks liv på semi-daglig basis.

Godt, han er en eks :tie:
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6851
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 940
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8518

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf 2SHY » 3. sep 2015, 20:45

Især min bror er sådan der og det er faktisk den primære grund til at jeg som regel ikke orker at være sammen med ham. Min far er i øvrigt lige sådan men ham har jeg heldigvis ingen kontakt med og slipper derfor at høre på ham
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 1686
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 447
Likede indlæg: 3309

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf Kommodedyret » 3. sep 2015, 20:48

Et væld af gange i byen.
Smalltalk.
Man fortæller hvad man laver.
Fyren forsøger at spille smart ved at kloge sig med alt muligt lort han har læst i JP eller på Wiki.
Jeg facepalmer mentalt.
0
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!
Brugeravatar
charlottefrich
Indlæg: 54
Tilmeldt: 13. aug 2015, 08:05
Kort karma: 5
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 77
Kontakt:

Re: Har du været udsat for en "mansplainer"?

Indlægaf charlottefrich » 11. sep 2015, 06:51

Kammerat spørger mig hvordan og med hvad et eller andet skal males. Jeg svarer, sagligt og præcist. Er teknisk konsulent, indenfor maling og træbeskyttelse.

Tilfældig mand, der også er tilstede og ingen ekspertise har på området i øvrigt, begynder at kværne med sit, man kan da bare......

Gaah, hvor bliver man bare træt i hovedet!
0
Online farvehandler hos maling.nu & promal.dk

Tilbage til "Forhold og sex"