Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Anufe
Indlæg: 18
Tilmeldt: 27. sep 2015, 05:49
Kort karma: 6
Likede indlæg: 21

Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Anufe » 23. maj 2016, 18:58

Forestil dig en lille boks på 5x5 cm hvor alle siderne er lukket, inde boksen er en gul kugle, der konstant flyver fra side til side. Den får aldrig ro og går i stå, nogle gange taber den tempoet og andre gange er tempoet overlydshastighed.
Boksen er mit hoved og kuglen er mine tanker, altid de samme tanker, og fuck hvor er jeg træt af det.

Sidste sommer opdagede jeg, at min kæreste havde skrevet sammen med kvinden fra et fælles vennepar. De havde skrevet sammen af seksuel karakter og det havde stået på i ca. ½ år. Hvis det lyder bekendt, så kan det være fordi, jeg oprettede en tråd om det på Jubii. Den gang fik jeg nogle velplaceret spark og trøstende ord, og jeg håber I vil være lige så gavmilde med mig denne gang.
Hans utroskab betød, at jeg tog den beslutning, at jeg ville flytte for mig selv. Vi havde været sammen i mange år, og jeg havde aldrig boet alene. Som sagt så gjort - i april overtog jeg en lejlighed, som er mit lille drømmeparadis.
Jeg troede, måske forventede, at jeg gennem flytningen ville blive mere afklaret med situationen. Men det skete ikke, jeg ved stadig ikke hvilket ben jeg skal stå på. Om jeg skal blive i forholdet og blive ved med at kæmpe, eller om jeg skal lukke det kapitel af mit liv og komme videre.
Bolden i mit hovedet kører i ring. Jeg tror, det bedste vil være at gå fra ham, for tilliden er væk, drømmene om fremtiden er væk og lysten til at være fysisk med ham er væk.
Men det er så let at sidde i sin sofa og beslutte sig for, at forholdet er dødt og intet af værdig kan reddes. Noget helt andet er at handle på det. Og hvem siger det er den rigtige beslutning.
- Det her er de tanker, der mere eller mindre konstant fylder mit hoved. Alle gode råd er mere end velkommen, også hvis det bare er et klap på skulderen og forvisning om, at jeg ikke er den eneste der har været mere eller mindre handlingslammet.
1
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 921
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 167
Likede indlæg: 892

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Æble » 23. maj 2016, 19:08

Anufe skrev:Forestil dig en lille boks på 5x5 cm hvor alle siderne er lukket, inde boksen er en gul kugle, der konstant flyver fra side til side. Den får aldrig ro og går i stå, nogle gange taber den tempoet og andre gange er tempoet overlydshastighed.
Boksen er mit hoved og kuglen er mine tanker, altid de samme tanker, og fuck hvor er jeg træt af det.

Sidste sommer opdagede jeg, at min kæreste havde skrevet sammen med kvinden fra et fælles vennepar. De havde skrevet sammen af seksuel karakter og det havde stået på i ca. ½ år. Hvis det lyder bekendt, så kan det være fordi, jeg oprettede en tråd om det på Jubii. Den gang fik jeg nogle velplaceret spark og trøstende ord, og jeg håber I vil være lige så gavmilde med mig denne gang.
Hans utroskab betød, at jeg tog den beslutning, at jeg ville flytte for mig selv. Vi havde været sammen i mange år, og jeg havde aldrig boet alene. Som sagt så gjort - i april overtog jeg en lejlighed, som er mit lille drømmeparadis.
Jeg troede, måske forventede, at jeg gennem flytningen ville blive mere afklaret med situationen. Men det skete ikke, jeg ved stadig ikke hvilket ben jeg skal stå på. Om jeg skal blive i forholdet og blive ved med at kæmpe, eller om jeg skal lukke det kapitel af mit liv og komme videre.
Bolden i mit hovedet kører i ring. Jeg tror, det bedste vil være at gå fra ham, for tilliden er væk, drømmene om fremtiden er væk og lysten til at være fysisk med ham er væk.
Men det er så let at sidde i sin sofa og beslutte sig for, at forholdet er dødt og intet af værdig kan reddes. Noget helt andet er at handle på det. Og hvem siger det er den rigtige beslutning.
- Det her er de tanker, der mere eller mindre konstant fylder mit hoved. Alle gode råd er mere end velkommen, også hvis det bare er et klap på skulderen og forvisning om, at jeg ikke er den eneste der har været mere eller mindre handlingslammet.


Du skal ikke kæmpe mere. Der er ikke noget tilbage at kæmpe for.
11
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 151
Likede indlæg: 855

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Panton » 23. maj 2016, 19:22

Han har svigtet din tillid enormt, drømmen er væk og du gider ham ikke fysisk.

Væk med ham og find dig en du ikke kan leve uden istedet for, det andet vil knække dig mentalt.
6
Brugeravatar
Bad Samaritan
Indlæg: 481
Tilmeldt: 9. maj 2016, 20:45
Kort karma: 135
Likede indlæg: 1541

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Bad Samaritan » 24. maj 2016, 05:26

Det lyder som om dit hoved ikke rigtig kan kapere, hvad dit hjerte allerede ved - og her er problemet: Det ene kan ikke eksistere uden det andet, uden at den forsømte del visner og dør... Så se at få det afsluttet og kom videre med dit liv. Du har skabt rammerne til det, og du trives tydeligvis med dem - så der er kun tilbage at finde modet til at gøre det nødvendige, som jeg ser det.
2
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2016
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3263

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf DD_81 » 24. maj 2016, 05:34

Hvad ville du sige til en veninde i din situation? Opfordre hende til at blive, kæmpe, give køb på sig selv? NÆPPE!!!
Du har allerede skabt en ny platform i dit liv, din egen lejlighed, - skær den sidste tråd af rebet over, og gå ud og jagt lykken andet steds.

Du fortjener at være glad, lykkelig, forelsket, FRI! kom ud og lev livet, - måske er der også bump på den vej, det er der på de fleste, men det er en ny vej, en spændene vej, med massere af muligheder og gode oplevelser.
2
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Sjo
Indlæg: 460
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 62
Likede indlæg: 1008

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Sjo » 24. maj 2016, 07:39

Men det er så let at sidde i sin sofa og beslutte sig for, at forholdet er dødt og intet af værdig kan reddes. Noget helt andet er at handle på det. Og hvem siger det er den rigtige beslutning.


Altså, jeg synes egentlig, at det er fair nok at stoppe med at kæmpe. Der er ingen der siger, at det er den rigtige beslutning, selv om det lader til, at det rent faktisk ER den rigtige beslutning. Jeg ville tage konsekvensen og bryde forholdet. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at have det dårligt i et forhold, hvis man kan have det bedre alene - eller have det dårligt alene...
2
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf LaScrooge » 24. maj 2016, 10:21

Hvad har I haft sammen siden du flyttede? Hvordan har jeres forhold været?

Hvad frygter du ved at forlade ham?
1
Brugeravatar
Lux
Indlæg: 37
Tilmeldt: 23. feb 2016, 20:09
Kort karma: 1
Likede indlæg: 86

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Lux » 24. maj 2016, 10:43

Jeg kender alt til det at være handlingslammet. Derfor ville det også være lidt unfair, hvis jeg sagde "få nu bare afsluttet det forhold", for det er tydeligt, at et eller andet afholder dig fra at gøre netop det. Jeg tænker dog meget på, hvad det præcis er, du kæmper for. Er det en falsk form for tryghed? For du finder jo ingen tryghed i det forhold, som du er i nu. Er det fordi, din kæreste virkelig har gjort en indsats for at bevare jeres forhold, og du føler, at du skylder ham at komme dig over episoden? Eller er det måske noget helt tredje, som er på spil?

Du kalder din lejlighed for dit lille drømmeparadis. Jeg kaldte min for mit fristed. Du kan ikke se en fremtid med din kæreste. Jeg kunne se en med min - men den gjorde mig ked af det. Du siger, at det er let at sidde i sin sofa og beslutte sig for, at man ikke har lyst til at være en del af forholdet. Jeg siger, at den sofa og den afstand netop giver dig mulighed for at mærke efter i dig selv. For intet er let, og du vil sikkert fortryde dit valg et par gange endnu, selv efter du har truffet det. Men der er altså intet forkert i at holde op med at kæmpe for noget, der ikke gør dig glad :kys:
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 844
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2275

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Zombie » 24. maj 2016, 13:05

Det er en fremherskende myte blandt nogle kvinder, at kærligheden skal være sådan noget, man kæmper for.

Det passer ikke.

Kærlighed er noget, man kæmper sammen med sin partner FOR. Kærlighed er noget, man kæmper for parforholdet I.

Du skriver ikke så udførligt, så det er svært for mig at sige noget konkret om. Men der er umiddelbart intet i det, du fortæller, som viser mig at I er sammen om denne her kamp. At I er et team.

Jeg ved da godt, tingene ikke altid er nemme eller Disney-lyserøde. Der skal være plads til at vakle, og engang imellem er man også lidt en røv. Men at skulle kæmpe for det grundvilkår for forholdet, som kærligheden bør være - der bør man virkelig lave et benhårdt reality check. Hvorfor er jeg i det her? Hvad er mine udsigter? Hvad er planen, og hvad bidrager den anden med?
Og der er tilfælde, hvor det ikke giver mening. Der er rigtig mange tilfælde, hvor folk forsøger at bruge en hjertestarter på et forhold, der allerede er stendødt. "Hey, hvad nu hvis jeg bruger en anden hjertestarter" - nej. Forstå det nu.
7
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 2492
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 251
Likede indlæg: 3565

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Lemonella » 24. maj 2016, 13:32

Forestil dig, at kærlighed er et bål.
Begge bærer brænde til bålet og så længe det sker, brænder bålet med en fin og klar flamme.
Så pisser en af parterne på bålet, det blafrer vildt og kæmper for, at brænde videre. Den anden part knokler som en besat med, at slæbe brænde til bålet... alene.

Synes du det er arbejdet værd, ja så fortsætter du dit slæberi. Gør du ikke, så stopper du og lader bålet dø helt ud.
8
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Kisser » 24. maj 2016, 17:55

Du har - så vidt jeg kan se - ikke nævnt nogen grunde til at blive. Det får mig til at tænke, at den primære - og måske eneste - grund til at du bliver er, at det er nemmere at bevare status quo end at gøre noget andet. Også selvom du faktisk allerede HAR ændret rigtig meget på din situation. Jeg tror, at du skal beslutte dig for at det er på tide at gå.
3
Anufe
Indlæg: 18
Tilmeldt: 27. sep 2015, 05:49
Kort karma: 6
Likede indlæg: 21

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Anufe » 24. maj 2016, 19:41

Det bliver et multisvar, har ikke fundet ud af multi quote endnu, men det kommer nok en dag.

At hovedet ikke kan rumme det hjertet allerede ved: Det kunne det sagtens være noget om. Og så bliver jeg alligevel rigtig meget i tvivl, for tvivlen er der stadig, og der er dage, hvor alt i mig har lyst til at kæmpe for forholdet og vores fremtid sammen. Og så er der de andre dage, de dage hvor jeg har lyst til at råbe pik og skride så snart, jeg har rengjort toilettet med hans tandbørste. Ikke at jeg kunne finde på det, altså det med tandbørsten.
Sjo siger noget der sætter tankerne i gang, for hvorfor have det dårligt sammen, når jeg kan have det dårlig alene, men stadig have fremtidsdrømmene. Lige nu er der slukket for fremtidsdrømmene, hvorfor er jeg i tvivl om. Men det bunder nok i den måde han har tacklet utroskabet og den efterfølgende tid. Da jeg flyttede, var mit store håb, at han ville fortælle, at han ville overnatte i tagrenden, fordi han ikke kan leve uden mig. Det var så ikke just den reaktion jeg fik. Han fortalte, at han mente det kunne blive svært at ses i hverdagen, da han arbejder sene dage. Det er jo en prioritering, jeg er for hulen ikke flyttet 80 km væk, men 15 minutter i bil. Den slog hårdt og jeg endte med at tvivle endnu mere på, om han vil mig og vores forhold eller om det er ren og skær tryghed der holder os sammen. For den er vel dobbelt, jeg kan ikke sætte ord på hvad der holder mig i forholdet, andet end at jeg elsker ham og en del tryghed. Men det er ikke det hele, der er mere end det, jeg kan bare ikke sætte ord på.
Vores forhold har været præget af op- og nedture, fx synes jeg han ikke helt forstod/forstår hvor sårende hans handling har været. Det blev meget tydeligt, da han i juleferien sagde, at han ville kontakte sin tidligere ven X (hvis kone han havde skrevet med). Det var ikke for at undskylde, men fordi det kunne være hyggeligt at ses igen til hyggeaften, som parret tidligere har holdt en del af. Det var sådan ca. den dårligste ide jeg længe har hørt, og jeg tolkede det som om, at jeg var "værdløs" - fordi han ikke spurgte, om det ville være i orden med mig.
Og det er vel meget generelt, jeg har svært ved at stole på ham, og forventer måske han kan tankelæse, men manden er ikke lallende debil, og jeg forventer derfor, at når han har lavet sådan et nummer, så kan han også regne ud at kontakt med hende eller stort set alt af hunkøn med en puls kan opfattes forkert fra min side.

Hmpf ja. Nårh, men jeg er rigtig glad for alle jeres svar. Det giver mig nogle nye indput som er tiltrængt. Veninderne giver mig jo ret i at han er en nar, men det skal de gøre.
0
Garbitch
Indlæg: 18
Tilmeldt: 13. maj 2016, 15:24
Kort karma: 2
Likede indlæg: 9

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Garbitch » 24. maj 2016, 20:51

Jeg kunne skrive et kilometer langt svar, men det bliver ikke lige nu. Alligevel er det vigtigt for mig lige at sende dig en tanke, for det lyder hårdt det du er i.
Først vil jeg gerne spørge om han angrer og er villig til at tale om det der er sket. Hvor længe, hvorfor, hvor omfattende, var der billeder osv. Er han så villig til at lytte på hvad disse svigt får dig til at føle? Forstår han når du siger at det er jordens dårligste ide at mødes med hende? Og hvad det gør ved dig at han overhovedet kan foreslå det?
Hvordan var jeres forhold inden affæren? Var det stabilt og trygt, eller var det drama med op og nedture?
Har du prøvet at miste nogen eller blive svigtet af nogen der stod dig meget nært i løbet af livet? Er du bange for at miste og blive svigtet?
Jeg tror du skal grave rigtig dybt for at få styr på de her følelser og så tror jeg lige så stille der kommer en afklaring. Det er kun dig selv der kan finde svaret.
Jeg har stået i en lignende situation og det er frygteligt og man vil gerne have det godt nu og hjælpes nu, men det kan kun du. Babysteps. Gør noget der er godt for dig. Motion, bioture, mærk efter hvad du kan lide/ ikke kan lide. Lad ham være i en periode og hvis han skriver han gerne vil mødes så mærk efter om DU har lyst. Det er dig det her handler om. Din film.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1201
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 298
Likede indlæg: 3015

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf vibbsen » 24. maj 2016, 21:07

Det ville være rart hvis man bare kunne spørge nogen fremmede "Hvornår bør jeg ikke kæmpe længere"....Men så længe DIT hoved og DIT hjerte ikke selv er komme til konklusionen, så tror jeg du skal afholde dig fra at ændre ved jeres nuværende status.

Jeg er en stor fan af at man mærker efter hvad der føles rigtigt i ens egen mave. Og så handler på det. Det er ikke noget man bare lige sætter sig ned og gør. Store beslutninger er ofte lang tid om at "sætte sig" rigtigt. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at på et eller andet tidspunkt, så finder du styrken til gøre det nødvendige.

Hvad jeg selv ville have gjort (Jeg var lige en tur på DD og se den oprindelige tråd) og hvad JEG mener om det hele...Det vælger jeg at holde for mig selv. Ikke fordi det er en hemmelighed. Men fordi jeg faktisk fornemmer at du måske har mere brug for at få at vide at det er OK at tage sig den nødvendige tid til at drage din egen konklusion, end det er at vide hvad jeg synes.
6
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1601
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1344

Re: Død eller ej, hvor længe bør/skal/kan/vil man kæmpe

Indlægaf Sophies-mor » 24. maj 2016, 21:09

Havde du ikke allerede overtaget lejligheden??
:gruble:

Jeg ville prøve at arbejde på, bevidst, at glemme ham.
Han lyder som en mega-nar - som du selv siger, jeg sætter bare mega foran ...


Og det er vel meget generelt, jeg har svært ved at stole på ham, og forventer måske han kan tankelæse, men manden er ikke lallende debil, og jeg forventer derfor, at når han har lavet sådan et nummer, så kan han også regne ud at kontakt med hende eller stort set alt af hunkøn med en puls kan opfattes forkert fra min side.

Du KAN ikke stole på ham.
He is so not into you.

Jo, vi er enige så langt, at manden ikke er tankelæser.
Har du overvejet at sige til ham:
"Hør her Karl Smart, enten vil du mig - eller ikke. Hvis du vil mig, så har jeg følgende forventninger/ krav. (og her tænker jeg FINT at du kan tillade dig at have krav)"
Og så lister du dem op.
"Hvis ikke du kan leve med dem, vil du mig ikke nok.
See you!"

I øvrigt, han lyder som en eks jeg havde. Samme attitude overfor mig ved opdaget utroskab og ligegyldighed generelt over for mig. Plus, at alt der havde et kvindeligt hul skulle jagtes. Og blev det!
0
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D

Tilbage til "Forhold og sex"