Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 16:44

Min søn er 13 år. Han har altid været introvert og indadvendt af natur.

Han har altid haft få venner og mit indtryk er at de venner har han haft fordi vennerne har taget initiativet. Fx spurgte jeg ham engang om han nogensinde spurgte nogen om de ville lege, nej han legede kun med nogen hvis de spurgte ham.

Han har gået til spejder de sidste mange år, har ikke været så interesseret i lejr ture. Sidste år blev jeg ringet op fordi jeg skulle hente ham, og så viste det sig at han bare ikke gad være der mere. Siden har han ikke gidet med på ture.

Han har nu 1 ven. De ses ca en gang om igen udenfor skoletid, da vennen også ser andre fra klassen. Nogle gange er de i en gruppe, men min søn kan ikke lide de andre i gruppen, han vil helst være alene med vennen, ellers foretrækker han at være alene derhjemme.

Jeg har prøvet at "tvinge" ham til en fritidsaktivitet, for at facilitere at han kunne møde andre venner, men han holdt sig for sig selv (et tegnngekursus). Han nægter at starte til en holdsport fordi "han har ikke lyst"/"gider ikke".

Idag fik vi seddel om at hele årgangen skal i Tivoli som afslutning på skoleåret, hans kommentar var "skal man med?" Han havde bare ikke rigtig lyst.

Han er ellers glad og tilfreds og virker til at trives. Bortset fra hvis han i en hel weekend bare har drevet rundt herhjemme uden rigtig at lave noget, så bliver han helt vildt dvask og nærmest deprimeret og græder og synes at han selv er dum osv.

Jeg ville sådan ønske at han havde nogle venner, at han interesserede sig for andet end at spille computer og at han tog initiativ til ikke bare at kede sig. Men jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe ham og jeg ved ikke om jeg bare skal acceptere at han er ekstremt introvert og ikke har behov for venner. Jeg ved bare fra mog selv at i den tid hvor jeg begyndte at løsrive mog fra mine forældre, der var mine venner der jeg "holdt til" og har venskaber endnu fra dengang. Vil sp gerne at han skal opleve hvad venskaber kan betyde.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 16:44

Det blev langt, men hvis i kom igennem vil jeg sætte pris på input.
0
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 497
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 28
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 389

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Anlewi » 31. maj 2016, 16:49

Hvad siger hans lærer og eventuelle klubpædagoger?
0
:love: lige børn leger godt - skæve børn har det sjovere :love:
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 871
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 308
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 2551

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Rikke » 31. maj 2016, 16:49

Som introvert - og endnu mere introvert som barn end nu - siger jeg bare, at der ikke var noget værre end at være presset ud i samvær, som jeg dybest set ikke ønskede.

Jeg er blevet tvunget til håndbold som barn. Blevet "opfordret" til at smile mere og være mere åben. Jeg HADEDE det, for det var så grænseoverskridende for mig.

Selvfølgelig er der en grænse for, hvor sundt/usundt det er at "isolere sig", men hvis din søn ellers trives, ville jeg respektere det og være opmærksom på, om det udviklede sig til en decideret hæmsko for ham.
9
:whip:
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 16:51

Han går ikke i klub "gider ikke" :rulle:

Skolen er ikke-eksisterende her. I de små klasser prøvede de lidt at hjælpe, men det gav ikke det store. Her i de større klasser har de ikke hjulpet, nok primært fordi han ikke selv synes/indrømmer der er et problem.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 16:55

Jeg er selv introvert og hadede sociale situationer som barn (og gør det egentlig stadig, har bare lært at håndtere det). Men har alligevel oplevet hvor givende venskaber kan være, og det vil jeg selvfølgelig gerne have han oplever.

Jeg er bekymret for at han bliver isoleret i sine teenageår og for at han ikke udvikler sociale kompetencer til at kunne begå sig privat såvel som i arbejdssammenhænge. Ja jeg er bange for han bliver ensom.
0
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1870
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3965

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Angelina » 31. maj 2016, 16:57

Æble skrev:Min søn er 13 år. Han har altid været introvert og indadvendt af natur.

Han har altid haft få venner og mit indtryk er at de venner har han haft fordi vennerne har taget initiativet. Fx spurgte jeg ham engang om han nogensinde spurgte nogen om de ville lege, nej han legede kun med nogen hvis de spurgte ham.

Han har gået til spejder de sidste mange år, har ikke været så interesseret i lejr ture. Sidste år blev jeg ringet op fordi jeg skulle hente ham, og så viste det sig at han bare ikke gad være der mere. Siden har han ikke gidet med på ture.

Han har nu 1 ven. De ses ca en gang om igen udenfor skoletid, da vennen også ser andre fra klassen. Nogle gange er de i en gruppe, men min søn kan ikke lide de andre i gruppen, han vil helst være alene med vennen, ellers foretrækker han at være alene derhjemme.

Jeg har prøvet at "tvinge" ham til en fritidsaktivitet, for at facilitere at han kunne møde andre venner, men han holdt sig for sig selv (et tegnngekursus). Han nægter at starte til en holdsport fordi "han har ikke lyst"/"gider ikke".

Idag fik vi seddel om at hele årgangen skal i Tivoli som afslutning på skoleåret, hans kommentar var "skal man med?" Han havde bare ikke rigtig lyst.

Han er ellers glad og tilfreds og virker til at trives. Bortset fra hvis han i en hel weekend bare har drevet rundt herhjemme uden rigtig at lave noget, så bliver han helt vildt dvask og nærmest deprimeret og græder og synes at han selv er dum osv.

Jeg ville sådan ønske at han havde nogle venner, at han interesserede sig for andet end at spille computer og at han tog initiativ til ikke bare at kede sig. Men jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe ham og jeg ved ikke om jeg bare skal acceptere at han er ekstremt introvert og ikke har behov for venner. Jeg ved bare fra mog selv at i den tid hvor jeg begyndte at løsrive mog fra mine forældre, der var mine venner der jeg "holdt til" og har venskaber endnu fra dengang. Vil sp gerne at han skal opleve hvad venskaber kan betyde.


Det fremhævede synes jeger vigtigt, det hænger jo ikke sammen med en glad og tilfreds dreng. Han græder og synes selv han er dum, og det skal han have hjælp til - jeg ville sørge for han fik en professionel at snakke med, måske er det bare en fase, måske er han deprimeret, men at rende rundt og græde og sige man er dum er ikke et trivselstegn.
10
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 17:00

Og jeg mener jo allerede det er en hæmsko, når man fx ikke gider med på en Tivoli tur.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1602
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1345

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Sophies-mor » 31. maj 2016, 17:04

Æble skrev:Og jeg mener jo allerede det er en hæmsko, når man fx ikke gider med på en Tivoli tur.

Kan der være tale om mobning?
Jeg var villig til at gøre ALT for at undgå at komme på Blå Mandag tur med min klasse pga mobning. (Det blev så ikke nødvendigt, da er familiemedlem røg på intensiv natten op til turen)

Blev generelt presset til flere sociale situationer, som intet godt førte med sig. Gennem længere tid..
1
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
Persnikedy
Indlæg: 3052
Tilmeldt: 1. sep 2015, 11:31
Kort karma: 253
Likede indlæg: 4214

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Persnikedy » 31. maj 2016, 17:05

Enig med Angelina

Også vil jeg lige høre, når han spiller computerspil, er det så alene eller snakker han med de andre og får noget socialt ud af det?
0
Fab-Yule-Ous
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 17:11

Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. maj 2016, 17:14

Kan han ellers lide at være i Tivoli?
Jeg tror, at du skal passe på med at forvente, at han kan lide noget, blot fordi det er almindeligt at kunne det i hans alder.
Det må handle om trivsel, ikke om hvorvidt han er som de andre i klassen, som dig da du var teenager eller som andre eksempler på unge mennesker.

Derudover lagde jeg mærke til det samme som Angelina. Det virker, som om han isolerer sig i weekenden uden at kunne bruge alenetiden til noget. Det kender jeg godt fra mig selv, når jeg ikke har det godt, hvilket heldigvis ikke sker så tit mere. Der er en tynd linie mellem at have brug for at lade op og hygge sig alene og så at ligge/sidde apatisk hen med dumme tanker og en hjerne, der ikke kan samle sig om noget. Det sidste er sommetider et symptom på stress, så jeg vil også anbefale, at I får nogle professionelle indover, og skolen skal lytte til jer her. Mener du i øvrigt, at lærerne vender det blinde øje til, eller kunne det tænkes, at han virkelig har det ok i de vante omgivelser på skolen, og at det først er privat, når han sommetider ikke har noget at tage sig til, at han bliver ked af det og opgivende?
Hvis han oprigtig er glad for at gå i skole, klarer sig godt og ikke er indblandet i ballade, hvad er det så, at lærerne burde lægge mærke til og gøre, synes du?
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 925
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 893

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 17:25

Ja nu bliver det lidt kompliceret, og er lidt usikker på om det er relevant for problemstillingen fordi han har været indadvendt altid, dvs det er ikke er nyt "problem".

De sidste 8-10 måneder er der sket en del. Hans biofar er flyttet til et andet land, hvilket i praksis betyder de kun ser hinanden to gange om året. Derudover har jeg mistet to graviditeter, hvilket har taget ret hårdt på mig (børnene kendte til den første graviditet). Vi har også mistet vores kat. Jeg har snakket en del med min egen psykolog om min søn fordi han reagerede ved at have en del "episoder"
som dem jeg beskrev (og værre). Min psykolog gav mig nogle værktøjer til at håndtere det og det er længe siden det har været rigtig slemt. Men har lagt mærke til at det kommer lidt tilbage når han ikke laver noget en hel weekend fx. Jeg kan også godt selv blive helt energiforladt af ikke at lave noget en hel weekend.

Hmm lang forklaring, men pointen er at jeg tror måske det dybereliggende problem ift "episoderne" er alle de ting der er sket indenfor det seneste år. Og dem tager vi stille og roligt hånd om. Men rent umiddelbart kan jeg se at det også hænger sammen med inaktivitet.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1042
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 785

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 31. maj 2016, 17:26

Æble skrev:Og jeg mener jo allerede det er en hæmsko, når man fx ikke gider med på en Tivoli tur.


Hvorfor det ?
Har du spurgt ham hvad det er der er årsagen til at han ikke har lyst ?
Det kunne være:
- de skændes altid, kan aldrig enes, overholder aldrig aftaler og mødetidspunkter, de gider ikke forlystelser men vil bare "hænge ud" osv

Med sådanne årsager gad jeg sgu ikke tage med.
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1042
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 785

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 31. maj 2016, 17:30

Tro dog aldrig at introverte er ensomme, er inaktive, er generte eller ikke har et rigt liv.
Grundlæggende skal de have lov til at være i fred, hvis de siger de trives.
Mistro fra forældre og skole og forventninger om at de skal være som alle de andre er ufattelig destruktivt.
4

Tilbage til "Forældre"