Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

godtnavn
Indlæg: 1966
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 211
Likede indlæg: 1212

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf godtnavn » 31. maj 2016, 21:28

Især det med at han ikke vil med klassen i Tivoli kunne tyde på der var noget mobning kørende, eller bare generelt et rigtigt dårligt miljø i klassen.
0
JoyNips
Indlæg: 1541
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 222
Likede indlæg: 2913

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf JoyNips » 1. jun 2016, 05:35

Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.


Måske gider han slet ikke sine kammerater og holder sig bevidst fra dem. Hvis der er ballade og han aldrig er indblandet, kunne noget da tyde på det. Da han holder sig for sig selv, er generelt flink, rar og ikke har issues med nogen, så er han jo under de andres "radar" og anses ikke som trussel rent socialt, der kan give behov for at mobbe osv.
Hvis han siger han ER glad og der ikke er tegn på mobning, så er det så destruktivt at grave i det istedet for at acceptere hans personlighed.


Måske. Det lyder bare som om, han faktisk føler sig ensom. Så jeg påpeger blot, at mobning ikke behøver at være verbal eller fysisk. Det kan også være udelukkelse fra fællesskabet. Sådan var min folkeskoletid eksempelvis.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 781

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 1. jun 2016, 09:25

JoyNips skrev:
Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.


Måske gider han slet ikke sine kammerater og holder sig bevidst fra dem. Hvis der er ballade og han aldrig er indblandet, kunne noget da tyde på det. Da han holder sig for sig selv, er generelt flink, rar og ikke har issues med nogen, så er han jo under de andres "radar" og anses ikke som trussel rent socialt, der kan give behov for at mobbe osv.
Hvis han siger han ER glad og der ikke er tegn på mobning, så er det så destruktivt at grave i det istedet for at acceptere hans personlighed.


Måske. Det lyder bare som om, han faktisk føler sig ensom. Så jeg påpeger blot, at mobning ikke behøver at være verbal eller fysisk. Det kan også være udelukkelse fra fællesskabet. Sådan var min folkeskoletid eksempelvis.


Men udelukkelse kan gå begge veje, og gør det især den anden vej, når der er tale om introvert personlighed.
Fordi man er introvert er det ikke ensbetydende med at man ikke kan have følelser som alle andre.
Det er bare en rigtig skidt ide at have fokus på mobning når der er tale om de introverte.
Netop dette kan gøre at man giver den introverte skylden, for det er kun den introverte der kan gøre noget ved den problematik hvis vedkommende altid bakker ud.
0
JoyNips
Indlæg: 1541
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 222
Likede indlæg: 2913

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf JoyNips » 1. jun 2016, 10:38

Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.


Måske gider han slet ikke sine kammerater og holder sig bevidst fra dem. Hvis der er ballade og han aldrig er indblandet, kunne noget da tyde på det. Da han holder sig for sig selv, er generelt flink, rar og ikke har issues med nogen, så er han jo under de andres "radar" og anses ikke som trussel rent socialt, der kan give behov for at mobbe osv.
Hvis han siger han ER glad og der ikke er tegn på mobning, så er det så destruktivt at grave i det istedet for at acceptere hans personlighed.


Måske. Det lyder bare som om, han faktisk føler sig ensom. Så jeg påpeger blot, at mobning ikke behøver at være verbal eller fysisk. Det kan også være udelukkelse fra fællesskabet. Sådan var min folkeskoletid eksempelvis.


Men udelukkelse kan gå begge veje, og gør det især den anden vej, når der er tale om introvert personlighed.
Fordi man er introvert er det ikke ensbetydende med at man ikke kan have følelser som alle andre.
Det er bare en rigtig skidt ide at have fokus på mobning når der er tale om de introverte.
Netop dette kan gøre at man giver den introverte skylden, for det er kun den introverte der kan gøre noget ved den problematik hvis vedkommende altid bakker ud.


Jeg er introvert, så jeg ved skam godt, hvordan det er at være introvert. :) Og jeg er absolut ikke enig i, at det er en dårlig idé at overveje, om drengen kan føle sig mobbet, blot fordi han måske er introvert. Mobning er sgu da mobning og der skal tages hånd om det, uanset om det går udover en ekstrovert eller en introvert.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 781

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 1. jun 2016, 11:06

JoyNips skrev:
Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.


Måske gider han slet ikke sine kammerater og holder sig bevidst fra dem. Hvis der er ballade og han aldrig er indblandet, kunne noget da tyde på det. Da han holder sig for sig selv, er generelt flink, rar og ikke har issues med nogen, så er han jo under de andres "radar" og anses ikke som trussel rent socialt, der kan give behov for at mobbe osv.
Hvis han siger han ER glad og der ikke er tegn på mobning, så er det så destruktivt at grave i det istedet for at acceptere hans personlighed.


Måske. Det lyder bare som om, han faktisk føler sig ensom. Så jeg påpeger blot, at mobning ikke behøver at være verbal eller fysisk. Det kan også være udelukkelse fra fællesskabet. Sådan var min folkeskoletid eksempelvis.


Men udelukkelse kan gå begge veje, og gør det især den anden vej, når der er tale om introvert personlighed.
Fordi man er introvert er det ikke ensbetydende med at man ikke kan have følelser som alle andre.
Det er bare en rigtig skidt ide at have fokus på mobning når der er tale om de introverte.
Netop dette kan gøre at man giver den introverte skylden, for det er kun den introverte der kan gøre noget ved den problematik hvis vedkommende altid bakker ud.


Jeg er introvert, så jeg ved skam godt, hvordan det er at være introvert. :) Og jeg er absolut ikke enig i, at det er en dårlig idé at overveje, om drengen kan føle sig mobbet, blot fordi han måske er introvert. Mobning er sgu da mobning og der skal tages hånd om det, uanset om det går udover en ekstrovert eller en introvert.


Men hvorfor ikke bare acceptere at det er INTROVERTHED der er årsagen og ikke mobning?

Pudsigt nok, så hyles der tit op om mobning.
Min søn er faktisk i beskrivelsen som Æble kommer med identisk i adfærd men der har aldrig været tale om mobning, og min søn valgte selv at udelukke sig fra fællesskabet og han havde det skam fint med det.

For introverte i den grad der skrives om her er det et VALG.. at forsøge at tage hånd om det er sgu vanrøgt af et barn, der bevidst vælger en gruppe fra.
Selvom klassen elskede ham og gerne ville være sammen med ham, så er det altså op til den introverte.
Det burde du vide hvis du er introvert i den grad som Æbles søn og min er.
0
Maanii
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 8
Likede indlæg: 153

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Maanii » 1. jun 2016, 17:33

Jeg tænker at I bør gribe den ene interesse han har og arbejde ud fra den. Altså computeren.

Ikke at han nødvendigvis skal have helt frit spil, men jeg synes I skal overveje at udvide skærmtiden. Det lader til at være omdrejningspunktet for hans sociale liv, og som ekstremt introvert vil det formentlig også være det i hans voksenliv.

Uden at kende til den verden, tænker jeg om der er nogle online spillefællesskaber der passer til hans aldersgruppe han kan deltage i? Nogle af de bedste venskaber jeg har er opstået på nettet.

Evt. forsøge at bygge på interessen og introducere ham så småt til noget kodning, så skærmtiden også har et læringselement.
2
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1963

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Mani » 1. jun 2016, 18:48

Hvorfor må han ikke spille mere end 1,5 time på en søndag? Hvad laver I selv? Og hvordan lader I op og slapper af?

Mine 13 årige må ikke spille hele søndagen væk, men de må gerne spille mere end 1,5 time, hvis vi ikke skal noget. Vi spiser så også brunch og hygger længe sådanne søndage. Jeg løber med dem hver søndag - og vi hjælpes f.eks. om at lægge vasketøj sammen og ordne have. Men jeg bruger på sådan en søndag også adskillige timer på lige hvad jeg har lyst til - og det må de også - og det er så jævnligt spil.
3
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 913
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 165
Likede indlæg: 890

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 1. jun 2016, 18:51

Tak for jeres input. Jeg tænker lige lidt over det hele inden jeg svarer.
1
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1963

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Mani » 1. jun 2016, 18:53

Jeg ville i øvrigt ikke bryde mig om en Tivoli tur med kolleger - men gerne med familien eller nogle venner. Og jeg trives fint med mine kolleger og vi arbejder godt sammen - jeg har bare ikke lyst til/brug for det er mere end det.
1
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 1141
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 445
Likede indlæg: 3495

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Krølle » 2. jun 2016, 16:28

Jeg skrev et laaangt svar om fordelene ved at socialisere gennem online gaming, men ipaden løb tør for strøm. Essensen afvdet var: hvis han er glad for at spille computer, ville jeg gribe det, og lade ham have fri leg med diverse spil om søndagen. Hvis man ikke selv har dyrket den slags, er det måske svært at sætte sig ind i, men tro mig: mange introverte unge mænd (og kvnder) har stor glæde og nytte af det sociale fællesskab og de erfaringer omkring f.eks. samarbejde, som online gaming kan give.

Det giver selvsagt ikke det samme, hvis ,an spiller tetris eller skak mod computeren en hel søndag, men er der tale om fællesskabsbaserede spil som f.eks. World of Warcraft, kan der være god social erfaring og et kæmpe fællesskab at hente. Fordi det samtidig er så "anonymt" og giver kontakt med mennesker i mange forskellige aldre, kan det også være et sted at læsse af og vende ting, som er svære, og som man måske ikke har lyst til at tale med forældre om. Win-win.
3
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 1141
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 445
Likede indlæg: 3495

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Krølle » 2. jun 2016, 16:37

Som eksempel har jeg selv som voksen - og set i bagklogskabens ulideligt klare lys - haft stor nytte af diverse online fællesskaber, herunder navnlig online gaming. Jeg fik sclerose som 28-årig midt i, at jeg havde gang i en lovende karriere og et velfungerende privatliv - det var en kæmpe mavepuster, og som et i trovert og meget privat menneske følte jegikke for at krænge mit hjerte ud og taaaaale om det.

Når jeg ser tilbage, brugte jeg til dels online gaming til at bearbejde og tale om det. Bevares, det var ikke psykolog-agtige samtaler, men mine gaming-buddies hørte mere om, hvordan jeg egentlig havde det, og hvad der foregik, end min familie. Du kan næppe bruge mine indlæg til noget særlig konkret, men jeg vil bare gerne have, at du også ser den mulige del af gaming og dermed selv kan vurdere, om det vil give mening at understøtte fremfor at begrænse din søns online-liv.

Har du lyst og overskud, kan du endda prøve at spørge ind til det og deltage lidt på sidelinjen. Er det en stor interesse for ham, er jeg sikker på, at han vil være pavestolt over at vise dig, hvad det er, og - berettiget - få mulighed for at være "eksperten" på området.
5
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1597
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1341

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Sophies-mor » 3. sep 2016, 21:15

Hvordan går det med ham og med dig TS?
1
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 913
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 165
Likede indlæg: 890

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 4. sep 2016, 04:26

Tak for at du spørger :kys:

Det går på en måde både bedre og ikke bedre.

Bedre på den måde at vi nu i et stykke tid har forsøgt at give ham plads til at være ham. Og håndteret "teenage-ture" med forståelse og omsorg. Og det har fungeret godt. Så herhjemme går det rigtig godt. Han virker glad.

Ikke bedre på den måde at han ikke udvikler sig socialt. Og ikke virker interesseret overhovedet. Han har 1 ven, som ham ser hvis vennen spørger. De er aldrig her (fordi vores internet er dårligt tilsyneladende). De laver intet udover at spille computer sammen. Har opfordret ham til at de skal begynde til noget fritidsinteresse sammen, men han har ikke spurgt fordi "det er pinligt" ar spørge. Har inviteretvennen hjem og i biffen adskillige gange men han kan aldrig.

Har også opfordret til at invitere andre hjem men det bliver ikke rigtig til noget. Han finder på undskyldninger inden han overhovedet får spurgt dem.

Så mit dilemma er det samme. Han virker glad. Men er i tvivl om hvordan eller om han skal have hjælp på det sociale område. :( Og ved ikke hvordan jeg hjælper ham.
0
Mumifar
Indlæg: 248
Tilmeldt: 19. mar 2016, 05:41
Kort karma: 12
Likede indlæg: 145

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Mumifar » 4. sep 2016, 05:12

Nogle børn kan have svært ved at give udtryk for at de har det dårligt eller har det svært med dem selv.

-De vil ikke give deres forældre bekymringer
-De tror ikke deres forældre kan hjælpe
-De synes det vil være pinligt hvis forældrene hjælper.

Det kan nogle gange være svært at finde ud af om barnet bliver mobbet, eller holdt udenfor da nogle vil gøre alt for at holde det hemligt.

Jeg følte som teenager, at jeg ofte blev holdt udenfor, og jeg havde svært ved at knytte venskaber. Jeg mistede selvtilliden og tog aldrig initiativ til at gøre noget med andre.

Før jeg blev teenager var jeg utrolig udadvendt, men det ændrede sig i den periode og det hæmmer mig utrolig meget idag.
0
Senest rettet af mumifar 24. dec 2046, 23:59, rettet i alt 1 gang.
Lulu
Indlæg: 681
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 564

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Lulu » 4. sep 2016, 09:13

Hvad er der for noget computerspil han spiller?
En nævnte noget om World og warcraft og jeg tænkte nemlig også at hvis han eksempelvis spillede noget rollespils artigt på computeren at han så måske havde lyst til at prøve sådan noget virkeligt også.

Jeg er slet ikke selv til rollespil, men min mand er og jeg ved at det i folkeskolen hjalp ham rigtig meget da han var ensom og blev mobbet. Rollespilsmiljøet, som jeg kender det, er meget åbent og ligetil. Rollespilsfolkene er åbne på en anden måde end mange andre fritidsaktiviteter. Det betyder også at der er plads til alle slags folk der kommer.

Hvis han er mere til skydespil og det, kunne det være I som familie skulle overveje at en fællesaktivitet kunne være lasertag eller hardball eller lignende og så måske se om interessen kunne udvides til at det var noget han gad lave i sin fritid.
0

Tilbage til "Forældre"