Sindssyg underbo - hvad gør jeg?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Sindssyg underbo - hvad gør jeg?

Indlægaf Tanten » 17. jun 2016, 21:51

Jeg synes, du igen skal tage fat i det psykiatriske udrykningsteam, eller hvad de nu hedder i jeres område - gerne på et tidspunkt, hvor du kan høre, din stakkels underbo er meget opkørt og skændes med sine stemmer.

Udrykningteamet har kompetencen til at vurdere, om en evt. indlæggelse er relevant og til at forsøge at overtale manden - eller tilkalde læge og evt. politi, hvis en tvangsindlæggelse skønnes nødvendig. De kan også tage fat i socialpsykiatrien i kommunen og f.eks. foreslå bostøtte, så manden ikke går og tuller rundt mutters alene dag ud og dag ind med sine stemmer.

Folk kan gå rundt og være endog særdeles psykisk syge, uden egentlig at få hjælp, hvis de ikke selv opsøger den, eller andre ikke finder anledning til bekymring. Du gør derfor din underbo en tjeneste ved at tilkalde psykiatrifaglig assistance, så han kan få revurderet sit behov for hjælp og støtte i dagligdagen.
4

Tilbage til "Livets forhold"