"Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

"Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 08:56

Kender I den der følelse af forurettet vantro, når en person udtrykker et eller andet overfor een som er så langt fra hvad burde være eller synes muligt, at man slet ikke forstår at de kan finde på det?

Og hvad gør I med følelsen?

Jeg står i sådan en situation lige nu og jeg skændes med personen konstant i tankerne. Jeg føler mig vred, vantro og forurettet og kan slet ikke forstå. Og det gør det svært at slippe det. I den indre dialog påpeger jeg overfor personen at jeg naturligvis aldrig kunne gå med på det forslag, tænk at du kunne foreslå det, kan du ikke regne ud at ingen kvinde i min situation med respekt og kærlighed til sig selv ville kunne acceptere det, det er da indlysende etc etc etc.

Jeg burde vel bare kunne trække på skuldrene, måske? og tænke "Halløj, forskel" men jeg tager det personligt, og jeg tænker også at forslaget i sig selv er så indlysende ufordelagtigt at ingen burde stille det, nogensinde. Hvordan slipper jeg ud af det tanke- og følelsesspind? Hvordan gør I andre?
0
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6114
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 556
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10356

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf icelady » 6. jun 2016, 09:04

De gange, jeg har oplevet det, har jeg været nødt til at konfrontere personen, fordi det har irriteret mig i ekstrem grad, at personen netop har en ide/tanke/forslag, som ligger så milevidt fra hvad jeg har kunnet acceptere.

Nogle få gange har jeg dog ikke kunnet gøre det og der har tiden været en god ven. Men når jeg så tænker over det, ja, så kan jeg sgu stadig mærke den den "Hvad ind i helved tænker du på?"

Tror det (udover selve ideen/forslaget) handler om, at man bliver chokeret over, at folk kan tage så meget fejl af en; at de vitterlig kan tro, man er med på hvad forslag/tanke de end er kommet med.
4
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 6111
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1165
Likede indlæg: 6830

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Wizzze » 6. jun 2016, 09:11

Jeg havde oplevelsen i weekenden, hvor en ellers ganske intelligent og ok gut, fortalte at han troede på alle konspirationerne og teorierne omkring 9/11 og angrebet på world trade center, det var helt klart CIA der stod bag, med hjælp fra den Saudiske kongefamilie og alt det pis og papir :8:

Prøvede at tale logik og resonere med manden, men har var totalt opslugt i sine fantasier, og jeg gad ikke spilde mere af min weekend på ham, så lod ham blive i hans vildfarelse.
1
Do as I say! :whip:
bluetof1
Indlæg: 255
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 134
Likede indlæg: 647

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf bluetof1 » 6. jun 2016, 13:33

Jeg tænkte : WHAT the actual FUCK :forvirret: " da jeg sad til møde med en klient og dennes sagsbehandler og sagsbehandleren i ramme alvor foreslog at min klient samlede flasker for at få råd til at deltage i et afklaringsforløb vedrørende arbejdsevne stillet til rådighed (og forlangt) af kommunen.
Vedkommende klient er på en ydelse, der lige nøjagtig giver råd til tag over hovedet og mad og nichts weider og i øvrigt er det jo ikke sådan at man i dagens Danmark skal betale for sin egen arbejdsprøvning.
Da jeg var kommet mig lidt, blev jeg så arrig at jeg rystede og da jeg var færdig med at være arrig skrev jeg en mail til sagsbehandlerens leder med sagsbehandleren som cc. Jeg været i gamet i en del år efterhånden, men det her er ca. det mest nedladende jeg har været ude for.
17
"Change will not come if we wait for some other person or some other time. We are the ones we've been waiting for. We are the change that we seek."
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2539
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 818
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8459
Kontakt:

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Ado » 6. jun 2016, 13:46

Wizzze skrev:Jeg havde oplevelsen i weekenden, hvor en ellers ganske intelligent og ok gut, fortalte at han troede på alle konspirationerne og teorierne omkring 9/11 og angrebet på world trade center, det var helt klart CIA der stod bag, med hjælp fra den Saudiske kongefamilie og alt det pis og papir :8:

Prøvede at tale logik og resonere med manden, men har var totalt opslugt i sine fantasier, og jeg gad ikke spilde mere af min weekend på ham, så lod ham blive i hans vildfarelse.


Sådan reagerer jeg også, når folk tror den officielle historie er sand. :D Og nej, jeg tror ikke, det er marsmænd eller CIA, der står bag. Men sagen ER ulden.
7
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 14:15

bluetof1 skrev:Jeg tænkte : WHAT the actual FUCK :forvirret: " da jeg sad til møde med en klient og dennes sagsbehandler og sagsbehandleren i ramme alvor foreslog at min klient samlede flasker for at få råd til at deltage i et afklaringsforløb vedrørende arbejdsevne stillet til rådighed (og forlangt) af kommunen.
Vedkommende klient er på en ydelse, der lige nøjagtig giver råd til tag over hovedet og mad og nichts weider og i øvrigt er det jo ikke sådan at man i dagens Danmark skal betale for sin egen arbejdsprøvning.
Da jeg var kommet mig lidt, blev jeg så arrig at jeg rystede og da jeg var færdig med at være arrig skrev jeg en mail til sagsbehandlerens leder med sagsbehandleren som cc. Jeg været i gamet i en del år efterhånden, men det her er ca. det mest nedladende jeg har været ude for.


Shit, det er langt ude! Hvad sker der i hovedet på sådan et menneske?
0
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 14:23

icelady skrev:De gange, jeg har oplevet det, har jeg været nødt til at konfrontere personen, fordi det har irriteret mig i ekstrem grad, at personen netop har en ide/tanke/forslag, som ligger så milevidt fra hvad jeg har kunnet acceptere.

Nogle få gange har jeg dog ikke kunnet gøre det og der har tiden været en god ven. Men når jeg så tænker over det, ja, så kan jeg sgu stadig mærke den den "Hvad ind i helved tænker du på?"

Tror det (udover selve ideen/forslaget) handler om, at man bliver chokeret over, at folk kan tage så meget fejl af en; at de vitterlig kan tro, man er med på hvad forslag/tanke de end er kommet med.


Det er nøjagtigt dét. Suppleret med vantro overfor at de heller ikke kan gennemskue deres eget forslag løsrevet fra min konkrete person. Det er ikke kun fordi det er mig, og personen kender mig, det er fordi forslaget i sig selv er grotesk og nedværdigende og alle i min verden burde have skam nok i livet til ikke at foreslå det, heller ikke selvom det er 100 procent til fordel for dem selv. Jeg mener, man er jo ikke det eneste menneske med værdi på kloden? Den eneste, hvis behag, nydelse, tilfredshed og lykke har værdi? Hvad blev der af at betragte mennesker som mål i sig selv og ikke blot midler til ens eget mål?

Jeg er kølet lidt af nu, men det sidder stadig som den der vantro dybt i mig.
0
Brugeravatar
Dirtylittledevil
Indlæg: 3422
Tilmeldt: 12. aug 2015, 20:03
Kort karma: 872
Likede indlæg: 11823

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Dirtylittledevil » 6. jun 2016, 14:45

Det har jeg af og til oplevet. Det kan være meget "sindsoprivende" i mangel af bedre ord, fordi jeg bliver så mystificeret over det, og stødt over det, og måske endda ked af det og såret.
Med tiden viser det sig at de mennesker bare generelt er helt ude i hampen, og dét hjælper mig meget, så snart jeg ved at det ikke handler om mig kan jeg lægge det fra mig og trække på skuldrene.

Et eksempel jeg husker tydeligt var en jeg var begyndt at ses med fordi jeg fandt ham sød og tiltrækkende, og jeg ville gerne lære ham bedre at kende og se om det var kærestepotentiale.
En aften er vi i seng sammen, og uden jeg ser det tager han kondomet af og fortsætter. Jeg opdager det først da han er færdig.
Jeg bliver selvfølgelig hysterisk og vred og forskrækket og bekymret og alt muligt andet, og hans "forsvar" er at han da troede jeg godt ville have et barn mere.
Ja dét i sig selv er jo så totalt sindssygt på så mange levels.
Så lige der sad jeg allerede med denne vantro "Sig mig sker det her virkelig?" følelse.
Jeg spurgte ham hvordan han dog kunne tro det? Han svarede at det var en fornemmelse, jeg virkede bare lidt "skruk" mente han.
Endnu mere WTF.

Han sagde også at hvis det nu var at jeg blev gravid af det og fik barnet, så ville han godt på forhånd meddele at han krævede fuld forældremyndighed over barnet, for han syntes jeg var en dårlig mor overfor de børn jeg allerede havde (Så jeg skulle åbenbart bruges som en slags rugemaskine for HANS barn!)
Vores bekendtskab sluttede selvfølgelig, men jeg gik virkelig længe efter med en WTF/såret/oprørt/vred følelse, som dog dampede af efterhånden som jeg hørte andre historier om han sære skiftende personlighed.
11
The more I eat the butter I feel
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 14:51

Forslag fra min ekskæreste:

Vi skal se hinanden engang imellem, men ikke begrænse hinanden. Engang imellem er måske et par gange om ugen. Her skal vi have det dejligt, flirte, have sex, hygge os, måske tage ud.

Der er intet fremtidsperspektiv i det, fordi han ser ikke nogen fremtid med mig. Jeg er ikke hans sjæleven.

Han tænker, at der kan ske 3 ting: enten glider det langsomt ud, eller også møder jeg en, eller også møder han en (selvom han samtidig siger, at han ikke skal have en kæreste nogensinde mere - naiv tanke, I know)

En fjerde ting kunne også ske, og det var, at vi så hinanden mere og mere. Men, indvendte jeg, det vil jo ikke ske, eftersom han ikke ser en fremtid med mig, fordi jeg ikke er hans sjæleven. "Men igen kender jo fremtiden."

Så han vil bare gerne have muligheden for at besøge mig et par gange om ugen, når han eller jeg har lyst, og samtidig have friheden til at knalde andre, date andre, komme tæt på andre. Han vil ikke love mig noget, ikke have nogle forpligtelser overfor mig.

Han kan ikke se problemet, fordi han jo har meldt klart ud hvor han står: ikke kærester, ingen fremtid, bare muligheden for at lette trykket og få lidt special TLC med en han kender godt og ved er god i sengen. Perfekt, kan man sige, for så kunne vi ses i hverdagene og i weekenderne kunne han så gå i byen og score andre. Masser af dejlig variation, jagt og bekræftelse, muligheden for at blive forelsket i en ny og samtidig, indtil det sker, have et sted at komme hen og få afløb for sin liderlighed og bagefter blive holdt om, mens han fortæller om livets genvordigheder.

Han vil have alt det dejlige, men det skal ikke koste ham noget, der skal ingen bindinger eller forpligtelser være, ingen løfter, intet mål. Bare tilfredsstillelse (hans).

Jeg vil omvendt være i fare for at hænge følelsesmæssigt fast i et forhold til en mand der ikke vil have mig sådan rigtigt, som ikke føler sig forpligtet overfor mig og som har sagt det, så alle (friske) forventninger jeg eventuelt måtte fostre i løbet af vores tid sammen (fordi det fx går pissegodt) er mit eget problem. Jeg vil vide at det er sådan han føler, så selvom jeg ville tænke på ham og savne ham og længes efter ham og måske håbe, ville jeg hele tiden skulle minde mig selv om, at han ikke føler noget for mig og at han er fri til at skride når som helst, uden remorse, fordi han jo har meldt ud. Det vil ikke gøre mig glad, fordi jeg vil blive brugt til at tilfredsstille en andens behov for sex og nærhed uden at få nogle af de ting, der gør en relation tryg for mig. Jeg vil ikke have ham og jeg vil aldrig kunne regne med at han kommer igen. Jeg ville føle mig reduceret, udnyttet, brugt.

Han ved at jeg ikke er til løs sex. Han ved, at jeg ikke har lyst til at dele ham med andre - ikke med mindre vi er i et trygt forhold. Han ved at jeg er jaloux anlagt og at det gør ondt at tænke på ham sammen med andre. De ting ved han om mig, men han syens alligevel at han ville foreslå det, for det kunne jo være jeg kunne se fordelene i det.

Udefra set er det en fyr der har slået op med en kvinde, som allerhelst stadig gerne ville være kærester, som har følelser for ham og som ikke har sex uden følelser. Han tilbyder muligheden for at ses et par gange om ugen, uden forpligtelser og uden følelsesmæssig tryghed, med risikoen for at blive forladt konstant til stede. Kan han ikke se, at det er at udnytte en andens følelser og sårbarhed? Hvis hun nu nærede et håb om at de kunne finde sammen hvis bare de sås og det var perfekt hver gang, på trods af hvad han havde sagt om at der ingen fremtid var?


Jamen tak, dejligt forslag! 100 procent til hans fordel, 100 procent i modstrid med mine interesser, på alle måder. Nothing to gain, kun smerte, stress, sorg, bekymring, jalousi, formålsløst håb, ulykkelig forelskelse.
1
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 14:52

Dirtylittledevil skrev:Det har jeg af og til oplevet. Det kan være meget "sindsoprivende" i mangel af bedre ord, fordi jeg bliver så mystificeret over det, og stødt over det, og måske endda ked af det og såret.
Med tiden viser det sig at de mennesker bare generelt er helt ude i hampen, og dét hjælper mig meget, så snart jeg ved at det ikke handler om mig kan jeg lægge det fra mig og trække på skuldrene.

Et eksempel jeg husker tydeligt var en jeg var begyndt at ses med fordi jeg fandt ham sød og tiltrækkende, og jeg ville gerne lære ham bedre at kende og se om det var kærestepotentiale.
En aften er vi i seng sammen, og uden jeg ser det tager han kondomet af og fortsætter. Jeg opdager det først da han er færdig.
Jeg bliver selvfølgelig hysterisk og vred og forskrækket og bekymret og alt muligt andet, og hans "forsvar" er at han da troede jeg godt ville have et barn mere.
Ja dét i sig selv er jo så totalt sindssygt på så mange levels.
Så lige der sad jeg allerede med denne vantro "Sig mig sker det her virkelig?" følelse.
Jeg spurgte ham hvordan han dog kunne tro det? Han svarede at det var en fornemmelse, jeg virkede bare lidt "skruk" mente han.
Endnu mere WTF.

Han sagde også at hvis det nu var at jeg blev gravid af det og fik barnet, så ville han godt på forhånd meddele at han krævede fuld forældremyndighed over barnet, for han syntes jeg var en dårlig mor overfor de børn jeg allerede havde (Så jeg skulle åbenbart bruges som en slags rugemaskine for HANS barn!)
Vores bekendtskab sluttede selvfølgelig, men jeg gik virkelig længe efter med en WTF/såret/oprørt/vred følelse, som dog dampede af efterhånden som jeg hørte andre historier om han sære skiftende personlighed.


:nerve: Jeg er seriøst chokeret. Hvad fanden tænkte han på? det lyder decideret sindssygt.
11
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1177
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1641

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf dykkersild » 6. jun 2016, 15:01

Eks-kæreste som jeg skulle have haft børn med for mange år siden - som var mig utro og droppede mig på det groveste - skrev 25 år efter på Facebook hej og om jeg var med på en fræk aftale. Det var sådan lidt en ud-af-kroppen-oplevelser. Gud da fanden er jeg ej - jeg er lykkeligt gift og du er en nar. Jeg svarede naturligvis ikke - men det var virkelig: wtf troede ham, jeg ville sige; ja lad os da mødes til en snurretur?
6
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1871
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3968

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Angelina » 6. jun 2016, 15:04

En knap 20 år gammel sag for mit vedkommende - dengang jeg var til møde hos min sagsbehandler, fordi jeg gerne ville have forældreorlov (dengang ville man gerne have vi alle sammen tog det),og hun kiggede op og ned af mig og fortalte mig at sådan nogle som mig ( = unge mødre) jo aldrig kom i gang igen hvis vi holdt længere end de 6 mdrs barsel...jeg har stadig lyst til at finde hende og lave et "TA DA!!!" Hvad I helvede bilder du dig ind og sidde og fortælle unge kvinder at "sådan nogle som dem" aldrig kommer i gang igen.

Nåja, og så har jeg et bevinget ord eller to millioner jeg gerne vil af med til den mand jeg engang betegnede som far.
6
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5745
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10293

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf DetSorteCirkus » 6. jun 2016, 15:04

LaScrooge skrev:Forslag fra min ekskæreste:


Forslag fra mig: Din eks er skudt i hovedet.
Ej, men jeg blev virkelig en blanding af vred og skræmt, da jeg læste dit indlæg.
Det er godt, at du tydeligvis har gennemskuet, hvad "gevinsten" vil blive for dig, hvis du går med på hans ide, men derfor er det stadig, ja, faktisk ulækkert, at han overhovedet stiller forslaget, når han udmærket er klar over, at det er dig, der er blevet forladt, og at du måske derfor kunne fristes til at give det en chance.
22
Je suis un tableau noir.
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 15:05

dykkersild skrev:Eks-kæreste som jeg skulle have haft børn med for mange år siden - som var mig utro og droppede mig på det groveste - skrev 25 år efter på Facebook hej og om jeg var med på en fræk aftale. Det var sådan lidt en ud-af-kroppen-oplevelser. Gud da fanden er jeg ej - jeg er lykkeligt gift og du er en nar. Jeg svarede naturligvis ikke - men det var virkelig: wtf troede ham, jeg ville sige; ja lad os da mødes til en snurretur?


Ejmen, det er jo grinagtigt. Og 100 procent indenfor kategori. Og man har bare sådan lyst til at ruske dem mens man råber "Hvad regner du med, din idiot". Jesus.
4
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf LaScrooge » 6. jun 2016, 15:09

DetSorteCirkus skrev:
LaScrooge skrev:Forslag fra min ekskæreste:


Forslag fra mig: Din eks er skudt i hovedet.
Ej, men jeg blev virkelig en blanding af vred og skræmt, da jeg læste dit indlæg.
Det er godt, at du tydeligvis har gennemskuet, hvad "gevinsten" vil blive for dig, hvis du går med på hans ide, men derfor er det stadig, ja, faktisk ulækkert, at han overhovedet stiller forslaget, når han udmærket er klar over, at det er dig, der er blevet forladt, og at du måske derfor kunne fristes til at give det en chance.


Jamen, enig.

Retfærdigvis skal det siges, at det i hans bevidsthed er et slags venneforhold, hvor jeg også ville kunne få noget af det jeg måtte have brug for. Jeg ville vide at han var derude og at han var der for mig, hvis jeg havde brug for ham. Det er hans ord. Det er bare forskruet, når man ser på indholdet af forslaget og implikationerne.

Retfærdigvis skal det også siges, at han ikke ordret har sagt at han bare skal have sex og blive holdt om. Men det er dét der ligger i det, det er nøjagtig det der ligger i det.
5

Tilbage til "Livets forhold"