"Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 584
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Neenah » 7. jun 2016, 11:49

Jeg har vist fortalt den før, men det er et klasseeksempel på min ekskærestes paphovedhed. Denne er fra da vi stadig var kærester.

Min mormor døde efter et meget kortvarigt sygdomsforløb. På 3 uger gik hun fra at være rask og rørig til at have blindtarmsbetændelse, mavekræft og en perforeret tyndtarm fra en fejloperation. Min daværende kæreste tager midt i det hele af sted på en arbejdsuge langt væk.

Et par dage efter han er taget af sted, dør min mormor. Jeg er selvfølgelig virkelig ulykkelig, og skal bearbejde at det er den første bedsteforældre jeg mister. Det vælger min ekskæreste så at tackle ved at ringe til mig, kort efter vi var kommet hjem fra bedemanden. For at kondolere? For at trøste? For at sige at det nok skal gå? Nej nej. For at spørge om jeg ikke lige havde tid til at rette et kapitel af hans speciale igennem :nerve: Der var endda over to uger til deadline. Jeg svarede nej, og det mente han ikke rigtig jeg kunne være bekendt, når nu han var så presset og jeg tidligere havde lovet at hjælpe ham.

Der gik det op for mig at vores forhold til familie - og ordentlighed - nok var temmelig forskelligt, og det var den sidste dråbe, der gjorde det klart for mig at jeg ikke skulle være kæreste med ham mere.
12
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1263
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 285
Likede indlæg: 2108

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Danseprinsesse » 7. jun 2016, 12:27

Jeg tror faktisk jeg gemmer det, til jeg følelsesmæssigt er så meget på afstand, at jeg kan kapere at arkivere det under "fuldstændigt absurd", hvor det hører hjemme.
Det er lige præcis dér din eks' forslag og generelle opførsel hører hjemme. Men når man står midt i alle følelserne, så kan det være svært ikke at tage det personligt, ikke at blive enormt såret og ikke at stille spørgsmål til betydningen af det hele. Jeg tror ikke, man kan forstå det på det tidspunkt, selvom man virkelig gerne vil. Og når det er kommet mere på afstand, så er det nemmere at erkende, at det slet ikke kan forstås, fordi det er... "fuldstændig absurd".


Min ekskæreste har været sublim til at sige og gøre absurde ting.
Men det der står tydeligst for mig stadigvæk, er en samtale vi havde (han havde mest, fordi jeg var målløs) i forbindelse med, at jeg blev genetisk udredt for brystkræft.
Min mor fik brystkræft, da hun var 36 år og døde af det 6 år senere. Efterhånden som jeg bevægede mig gennem 20'erne kom det tættere og tættere på for mig, og det blev indeni mig efterhånden til en sandhed, at når jeg blev 36 år, så ville jeg også få brystkræft. Derfor blev jeg henvist til genetisk udredning.
Det siger nok sig selv, at det rippede op i en masse ting at gå gennem det forløb, især fordi det kom til at involvere mine to søstre også.

På et tidspunkt midt i processen, hvor vi egentlig ikke rigtig vidste noget som helst endnu, hverken om muligheder, konsekvenser eller ret meget andet, der valgte min daværende kæreste - sådan nærmest som en indskudt bemærkning - at meddele mig, at han altså nok ikke ville have børn med mig, hvis jeg havde en genfejl.
Det efterlod mig i et kaos, hvor jeg tænkte og følte alle mulige ting. Vraget for det første, vejet og bedømt som værende utilstrækkelig som kvinde og mor på et grundlag jeg slet ikke forstod. Jeg var forvirret, vred, såret og egentlig bare komplet uforstående overfor, hvordan én der skulle støtte og elske i en sårbar situation, i stedet gjorde det hele meget værre.
Vores forhold endte ikke så frygtelig lang tid derefter, og da jeg kom på afstand, kunne jeg godt se, at det nok bare mest har været endnu et af hans magtspil, det har været endnu et sted at ramme mig, og det var en rigtig god knap at trykke på - tydeligvis.

Vi var ikke længere sammen, da svaret på gentesten kom. Jeg havde ikke nogen genfejl, det havde begge mine søstre til gengæld. Man tilbydes forskellige ting, når man har fået påvist sådan en genfejl, herunder ægsortering ved ønske om graviditet (det har mine søstre dog ikke valgt). I hvert fald, så viste det sig jo, at hans besked og alt hvad det medførte i mig var komplet overflødigt, hvilket bare understreger, hvor fuldstændig absurd hans opførelse var.
5
Brugeravatar
Bad Samaritan
Indlæg: 478
Tilmeldt: 9. maj 2016, 20:45
Kort karma: 132
Likede indlæg: 1529

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Bad Samaritan » 7. jun 2016, 12:39

Zombie skrev:Ak ja. Nu er jeg uddannet og har fedt job, og bliver rost til skyerne af kollegaerne, mens jeg læser en kandidat. Fuck'em.


... i begge huller!
0
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1173
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1629

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf dykkersild » 7. jun 2016, 12:46

Akehurst2 skrev:
LaScrooge skrev:Flere historier, tak. Det hjælper, på en eller anden skør måde.


Jamen, så skal du da have det her præmieeksempel på forvrængning af, hvis følelser, der bør tillægges størst vægt:

Min mor døde. Jeg var derfor ikke på arbejde og en kollega ringer til mig. Lidt indledende snak om at hun er ked af at høre, at min mor er død, og så nævner hun lidt småforurettet, at hun "da slet ikke vidste, at min mor havde været så syg". Jeg forklarer, at jeg havde gået lidt stille med dørene, for jeg syntes der blev sladret lidt rigeligt på det kontor, og det var for personligt for mig at fortælle om min mors sygdom, når nu der blev sladret sådan generelt. Kollega bliver smækfornærmet, jeg konstaterer, at vi bliver nok ikke enige, men gentager at det var altså nu engang grunden til at jeg gerne havde villet holde det for mig selv.

Dagen efter vælger kollega at sidde på sin plads i det åbne kontor og græde højlydt over at jeg havde været så afvisende. Min kontorchef ringer derefter til mig, tre dage efter at jeg har siddet med min mor i hånden og set hende forbløde til døde, og skælde mig ud over, at min kollega var ked af at blive holdt uden for. Jeg skulle have talt pænere til hende, i øvrigt.

Det er nok min største what the fuck-oplevelse nogen sinde. Og jeg bliver stadig rasende, når jeg tænker på det.


Hold nu kæft - den slår da alt - hvor pisse ego kan man være. Jeg havde sagt op pg.a. det, ikke om jeg ville arbejde sammen med hende ever - og jeg havde sørget for at alt og alle havde fået af vide hvorfor. Det er simpelt så uforskammet at jeg mangler ord.
11
Akehurst2
Indlæg: 2501
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 273
Likede indlæg: 4532

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Akehurst2 » 7. jun 2016, 12:48

Danseprinsesse skrev:Jeg tror faktisk jeg gemmer det, til jeg følelsesmæssigt er så meget på afstand, at jeg kan kapere at arkivere det under "fuldstændigt absurd", hvor det hører hjemme.
Det er lige præcis dér din eks' forslag og generelle opførsel hører hjemme. Men når man står midt i alle følelserne, så kan det være svært ikke at tage det personligt, ikke at blive enormt såret og ikke at stille spørgsmål til betydningen af det hele. Jeg tror ikke, man kan forstå det på det tidspunkt, selvom man virkelig gerne vil. Og når det er kommet mere på afstand, så er det nemmere at erkende, at det slet ikke kan forstås, fordi det er... "fuldstændig absurd".



Jeg tror egentlig, at det er det samme, jeg gør. Jeg vil også så gerne forstå, hvorfor ting sker og hvorfor folk gør, som de gør. Og det kan man bare ikke, når de er så langt uden for skiven som man kan se de groteske eksempler på i den her tråd.

Når det så er kommet lidt på afstand kan jeg bedre forholde mig til det og lægge det bag mig uden at bruge energi på at forsøge at forstå. Men det kræver mest af alt tid.
3
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 48
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 79

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Utilregnelig » 7. jun 2016, 14:43

Min mor er kilde til virkelig mange af mine "hvad fanden foregår der?"-tanker. Det seneste eksempel er fra sidste uge, hvor jeg og andre fra vores familie skulle hjem til min mors kæreste (eller faktisk er de forlovede) for at spise sammen. Inden vi ankommer, får jeg så en besked fra min mor om, at vi altså ikke må afsløre over for hendes kæreste, at hun er førtidspensionist... Hun har simpelthen fortalt ham, at hun arbejder, fordi han åbenbart ikke bryder sig om folk, der "driver den af", eller hvordan hun nu formulerede det. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, eller hvordan jeg skulle reagere. Det er så himmelråbende dumt, at jeg overhovedet ikke fatter det.
14
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 568
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 39
Likede indlæg: 987

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Anne Droid » 7. jun 2016, 19:34

Min tidligere svigermor.

Min far fik en blodprop og blev selvfølgelig indlagt. Han overlevede. Et par dage efter fik min svigerfar en hjerneblødning. Pga vejret havde det på det tidspunkt endnu ikke været muligt for os at besøge min far. Det var i 1996 hvor dele af landet var lukket nogle dage pga snevejr. Vi fik os kæmpet ud på sygehuset for at besøge min far og får set at han har det nogenlunde. Han syntes vi skulle tage over til min svigerfar der lå på intensiv afd 120 km væk.
Vi fik besøgt svigerfar som blev holdt i kunstig koma og vi er der et par dage. Efter de par dage vil jeg gerne hjem, for min egen far er trods alt stadig indlagt. Svigermor undrede sig over hvorfor jeg dog kunne få den idé at tage hjem for at besøge min far, for hendes mand var vigtigere.
5
My hovercraft is full of eels
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7832
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9219

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Fru Sunshine » 8. jun 2016, 06:18

Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
computermus
Indlæg: 742
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 44
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 900

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf computermus » 8. jun 2016, 07:39

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, men den bemærkning som min veninde gennem ca. 30 år, slyngede ud i forbindelse med at jeg skulle flytte, den både undrede og sårede mig.
Hun fortalte mig nemlig at hun havde sagt til sin mor, da denne spurgte efter om der var styr på tingene i forbindelse med min flytning, at det mente min veninde bestemt IKKE at der var.
Jeg tabte faktisk min underkæbe på gulvet, for der var styr på alt lige fra kontakt til elselskab over afmeldning af tvpakke til kontakt til bank med henblik på betaling af indskud samt ikke mindst kontakt til den daværende udlejer, så JO der var styr på ALT.
Men nu er min veninde også sådan en der mener at der er ingen andre end lige præcis hende der kan det hele. Det gælder sågar på hendes arbejde, hvor hun flere gange har sagt "Jeg er jo den eneste på lønkontoret der kan finde ud af (given opgave)det" .
Men det undrede mig (og det undrer mig stadigvæk) hvad glæde hun mente jeg havde af at få at vide, at HUN ikke mente der var styr på tingene.
2
Flowergirl
Indlæg: 163
Tilmeldt: 12. maj 2016, 11:18
Kort karma: 9
Likede indlæg: 149

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Flowergirl » 8. jun 2016, 08:53

For et par år siden var jeg ude og få en øl med en god ven. Min kæreste stod og skulle snart til Afghanistan, og dette var et emne min (tidligere) ven og jeg kom ind på. Han mente ikke, at ville jeg vente på kæresten i et halvt år, da vi jo ikke kunne have sex når nu han var væk. Forklarede ham så, at jeg på ingen måde ville droppe kæresten bare fordi han ikke lige kunne give mig sex, da jeg jo selvfølgelig elsker min kæreste og ønsker at være sammen med ham.
Det var min ven så ikke enig i... Han holdte fuldt og fast på, at fordi jeg ikke vil kunne få noget på den dumme, så ville jeg heller ikke gide og vente på ham.

En ting som jeg dog er blevet slemt skuffet og vred over, er også for nogle år tilbage da kæresten var i krig. Hans brors kæreste havde skrevet til ham, at han havde en beundrer og det var nemlig hendes veninde xxxx som synes at hans bror og ham var lækker, men hun måtte jo ikke få hendes kæreste så hun viderestillede veninden til ham... Ved ikke om det er/var mig som var nærtagende, men synes det var respektløst overfor mig. Specielt når man kan regne ud, at man som den derhjemme, står i en rigtig sårbar situation.
6
Flowergirl
Indlæg: 163
Tilmeldt: 12. maj 2016, 11:18
Kort karma: 9
Likede indlæg: 149

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Flowergirl » 8. jun 2016, 09:38

Samano skrev:
Flowergirl skrev:For et par år siden var jeg ude og få en øl med en god ven. Min kæreste stod og skulle snart til Afghanistan, og dette var et emne min (tidligere) ven og jeg kom ind på. Han mente ikke, at ville jeg vente på kæresten i et halvt år, da vi jo ikke kunne have sex når nu han var væk. Forklarede ham så, at jeg på ingen måde ville droppe kæresten bare fordi han ikke lige kunne give mig sex, da jeg jo selvfølgelig elsker min kæreste og ønsker at være sammen med ham.
Det var min ven så ikke enig i... Han holdte fuldt og fast på, at fordi jeg ikke vil kunne få noget på den dumme, så ville jeg heller ikke gide og vente på ham.

En ting som jeg dog er blevet slemt skuffet og vred over, er også for nogle år tilbage da kæresten var i krig. Hans brors kæreste havde skrevet til ham, at han havde en beundrer og det var nemlig hendes veninde xxxx som synes at hans bror og ham var lækker, men hun måtte jo ikke få hendes kæreste så hun viderestillede veninden til ham... Ved ikke om det er/var mig som var nærtagende, men synes det var respektløst overfor mig. Specielt når man kan regne ud, at man som den derhjemme, står i en rigtig sårbar situation.


Der er faktisk skræmmende mange, der har den overbevisning at kærestepar ikke kan holde langdistance, fordi man så ikke kan have sex eller at som minimum en af partner vil være utro.
Min læge har sågar spurgt mig om jeg ville have en klamydia test efter et udlandsophold på trods af hun vidste jeg havde en kæreste jeg havde været sammen med i 7 år.
Jeg har også en ven der ikke troede på at hans veninde ikke ville være hendes forlovede utro på sin backpackertur rundt i Australien på kun 3 måneder.

Det sidste er bare vildt svinsk gjort.


Det er lidt uhyggeligt.. Altså, jeg synes da (for mig) at sex og intimitet i et forhold er vigtigt, men altså - fordi man væk pga. Udlandsophold, bor langt fra hinanden at så søger man noget andet steds eller dropper forholdet.
0
fisken80
Indlæg: 987
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1528

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf fisken80 » 8. jun 2016, 10:12

Fru Sunshine skrev:Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.


Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7832
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9219

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Fru Sunshine » 8. jun 2016, 10:23

fisken80 skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.


Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.

I følge fagforeningen kunne de ikke gøre noget, fordi hun var gået på pension, og så skulle jeg have gjort det selv. Men jeg var så langt nede, at jeg ikke magtede noget som helst - desværre. Hun havde fortjent at blive tværet.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1173
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1629

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf dykkersild » 8. jun 2016, 10:48

fisken80 skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.


Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.


Kan du henvise til noget på skrift på det, du kalder loyalt?

Er det ikke sådan, at virksomheden som udgangspunkt har pligt til at oplyse hvor længe medarbejderen har været ansat og hvad opgaver personen har udført, evt. også løn - og ikke mere, hvis de ikke ønsker det.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7832
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9219

Re: "Hvordan kunne han/hun gøre/sige/tænke det?!"

Indlægaf Fru Sunshine » 8. jun 2016, 10:51

dykkersild skrev:
fisken80 skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg blev anbefalet til et job, var til samtale og havde gjort et fint indtryk på skolelederen, der var klar til at ansætte mig uden reference, hvis han ikke kunne få fat i min tidligere leder.

Det kunne han så desværre! Dagen efter blev jeg ringet op og fik besked på, at de ikke turde ansætte mig, for min tidligere leder havde svinet mig til og erklæret, at jeg havde dårlig kontakt med elever og forældre, havde været til tjenstlig samtale p.g.a. forældreklager (det er så løgn. Jeg har været til tjenstlig samtale p.g.a. et misforstået opslag på FB) og at jeg havde mange forældreklager i rygsækken.
Jeg har lige præcis haft 3 på 10 år, og mig bekendt må man kun udtale sig positivt eller neutralt som referent. Jeg begriber stadig ikke, at hun ikke bare sagde, at hun ikke ville give reference, med mindre hun virkelig var ude på at knuse mig.
Men det var hun jo nok.


Hvis du nogensinde oplever det igen skal du vide, at en tidligere arbejdsplads har pligt til at udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Man kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der bliver sagt, men i det her tilfælde havde du faktisk kunnet køre en sag på hende.


Kan du henvise til noget på skrift på det, du kalder loyalt?

Er det ikke sådan, at virksomheden som udgangspunkt har pligt til at oplyse hvor længe medarbejderen har været ansat og hvad opgaver personen har udført, evt. også løn - og ikke mere, hvis de ikke ønsker det.

Jo, men de må ikke svine en til, som det blev gjort her. Det er illoyalt og dermed ikke tilladt.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Livets forhold"