Besøger du plejehjemmet?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
HerErJeg
Indlæg: 655
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 22
Likede indlæg: 398

Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf HerErJeg » 6. jun 2016, 10:50

Jeg var der i går efter et fravær på mange år siden sidst. Der var flyttet en gammel mand ind, som jeg har kendt næsten hele livet, så han skulle jo have et besøg.
Hvor er det dog deprimerende at komme ind og se den flok der efterhånden bor sådan et sted. Hvor er de dog helt utroligt ringe langt størstedelen af beboerne. Den gamle mand døjer med at se ordentligt og kan blive svimmel og falde, men hovedet virker jo godt nok. Jeg tror han selv var ked af, så lidt gavn han kunne have af de andre beboere, også bliver dagen jo rigtig lang.
Ud af de 12 på afdelingen, så var der 4 han helt eller delvist kunne snakke med. De resterende 8 var stort set i sengen i hele tiden, eller var for demente eller dårlige til at kunne noget som helst. Derfor følte han det havde svært at flytte ind.

Jeg synes da fra tidligere tider, at de gamle rent faktisk godt kunne hygge sig lidt sammen eller rode med lidt håndarbejde, det tror jeg slet ikke kan lade sig gøre mere.
Jeg skal ikke kritisere nogen, ingen kan jo gøre for at dårligdommene rammer, det er bare lidt forfærdeligt, at plejehjem i dag er blevet et stoppested inden døden. Dog er personalet beskåret så hårdt, at ingen har overskud til andre beboere end dem der er sengeliggende eller kræver meget pleje.

Besøger du selv plejehjem, hvad er jeres oplevelsen af stedet og beboerne. Hvad synes jeres pårørende selv om at bo på stedet?
0
Grissebassen
Indlæg: 749
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 49
Likede indlæg: 751

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Grissebassen » 6. jun 2016, 11:03

Jeg besøger selv plejehjem fra tid til anden. Og det er godt nok et deprimerende sted. Mine pårørende brokker sig ikke over selve stedet. Men det er mit indtryk, at de keder sig meget og savner aktiviteter og menneskelig kontakt.
Jeg håber, at man får indført aktiv dødshjælp, inden jeg selv når den alder, hvor det bliver min tur.
1
Brugeravatar
Elvispop
Indlæg: 1539
Tilmeldt: 14. aug 2015, 16:37
Kort karma: 183
Geografisk sted: 4681
Likede indlæg: 2129

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Elvispop » 6. jun 2016, 11:06

Det er jo sparet i smadder, næsten al offentlig service.
Så i dag skal man næsten være død, for at få bevilget en plejehjemsplads.

Og nej jeg besøger ikke plejehjem. Jeg render ikke rundt, uden invitation og besøger fremmede.
1
Når du er ung kan du vælge og vrage.
Når du blive ældre, kan vælge mellem vragene.
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 1771
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 271
Likede indlæg: 2524

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf lillebjoern » 6. jun 2016, 11:29

Jeg kender ingen på plejehjem, og har faktisk aldrig gjort det - så nej, dem frekventerer jeg ikke ofte. Jeg vil dog gøre alt, hvad der står i min magt, for at mine forældre eller folk, jeg kærer om, ikke ender på et plejehjem. Man kan sagtens have et godt liv dér, det er jeg ikke i tvivl om, men servicen er SÅ ringe, og jeg har opfattelsen af, at der ikke er personale nok til at tage sig af alle beboerne - selvom de selvfølgelig yder deres bedste.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
FrkRød
Indlæg: 53
Tilmeldt: 5. maj 2016, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 62

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf FrkRød » 7. jun 2016, 07:21

Ja, jeg besøger et plejehjem hver dag - jeg arbejder nemlig som ernæringsassistent et sådan sted ;)

Jeg har dog ingen erfaring som pårørende, da ingen i min familie eller bekendtskabskreds har været på plejehjem. Men ja, det er uden tvivl endestationen. I dag kommer man ikke på plejehjem, før det er yderst påkrævende, og det kan bestemt mærkes. Vi har ikke ret mange beboere, som kan have noget sammen socialt. Jeg synes til gengæld at der bliver gjort en del, for de få der faktisk kan noget. Dog er der sparet helt ind til benet, så personalet har nok at se til, og er der sygdom eller andet fravær, skal de rende ekstra stærkt.

Selvom jeg ville være ked af at mine egne nære ville skulle på plejehjem, ville det ikke være pga personalets indsats, for de gør hvad de kan og mere til og er sikker på de ville blive passet godt på. Men når man tænker på HVOR dårligt man skal have det for at flytte ind, så huer det mig ikke, at det kan ramme mine nære
3
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1764
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 280
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1679

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf FrøkenM » 7. jun 2016, 07:32

Min "bedstefar" boede sin sidste tid på et plejehjem. Han døde i juni 2003 og boede der så vidt jeg husker et lille års tid. Han boede i egen lejlighed med mulighed for fælllesaktiviteter, hygge med de andre beboere, fællesspisning og fællessang. Det var et rigtig godt sted, som jeg husker det. Personalet var søde, nærværende og havde tid til at passe ordentligt på ham. Som tiden gik blev han mere og mere dement så til sidst var han mest i sin egen verden, men mens han var klar i hovedet var der både plads til hyggelige familiemiddage i hans lejlighed, besøg af hans datters hund og alle vennerne. Han var glad for at bo der i den periode, men da han forsvandt ind i den mere tågede verden som demensen var for ham, var han aggressiv og ked af at være der. Det tænker jeg er meget naturligt.

Hans kone døde for 3 år siden. Meningen var at hun skulle have været på samme plejehjem, men det nåede hun heldigvis aldrig. Hun var ellers blevet tilbudt en aflastningsplads i første omgang, men kræften var for fremskreden og efter et par uger hjemme blev hun indlagt og døde få dage senere.

Det er mit indtryk at det havde ændret sig en del i de mellemliggende år, så et eller andet sted, er jeg glad for at hun ikke skulle ende sine dage der.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 6902
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 383
Likede indlæg: 7221

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Flora » 7. jun 2016, 07:44

Min mormor boede på plejehjem det sidste halve år af hendes liv og hun var rigtig glad for at være der. Hun blomstrede virkelig op da hun kom derhen fordi der pludselig var liv omkring hende fremfor at hun bare sad i sin lejlighed for sig selv. Jeg synes det er så ærgerligt at hun ikke kom derhen meget tidligere, for det havde hun helt klart haft glæde af.

Det er synd at man efterhånden skal stå med det ene bene i graven for at kunne komme på plejehjem. Jeg tror mange ældre kunne have glæde af at komme der mens de stadig er rimelig friske, så de kan have glæde af hinandens selskab. Det bliver lidt begrænset når mange af dem er så demente så de bare sidder og ikke rigtig kan kommunikere.

Jeg vil dog sige at personalet på min mormors plejehjem gjorde en kæmpe indsats. De var virkelig søde og omsorgsfulde overfor beboerne og der blev jævnligt arrangeret forskellige hyggelige arrangementer hvor dem der var friske nok kunne deltage. At de har travlt er jo ikke deres skyld, men jeg synes de formåede at give beboerne den rette opmærksomhed alligevel.
0
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 3116
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 671
Likede indlæg: 3831

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Bøtte » 7. jun 2016, 07:57

Min mor har i mange år arbejdet på et plejehjem, hvor vi ind i mellem kom på besøg. Hun var i den del, hvor de lavede aktiviteter for både beboere og udefrakommende ældre, og det var et meget populært sted, fordi der var aktiviter til og for alle, både de gode og mindre godt. Men hun skiftede job som et led i en spareplan, så det er næppe sådan mere, desværre.

Tilbage i 2007 kom min farmor på plejehjem, hun var meget dement, troede vi, men da hun havde boet der en måneds tid, var hun en helt anden. Det kneb stadig med hukommelsen, men slet ikke i samme grad som før. Hun blomstrede helt op, og vi er sikre på at det skyldes at hun var mere sammen med andre og fik regelmæssig mad og væske.
Desværre faldt hun og brækkede lårbenet efter et par måneder, og når man er en ældre dame på 79 år og 35 kg er det desværre svært at overleve. Er sikker på hun kunne have fået et par gode år der, hvis det ikke var sket.
1
S :lun:
V :lun:
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 3497
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 440
Likede indlæg: 4057

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Pandesteg » 7. jun 2016, 17:24

Jeg har en bedsteforælder der bor på plejehjem, så ja. Det er ofte en deprimerende omgang at komme derover og mit familiemedlem har flere gange været udsat for groft omsorgssvigt. Vi kæmper for en ordebtlig behandling til hende, men det er med meget svingende resultat.
0
I don't follow rules. I follow dogs. On Instagram.
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Bortvist
Indlæg: 1605
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2222

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 7. jun 2016, 17:44

HerErJeg skrev:Besøger du selv plejehjem, hvad er jeres oplevelsen af stedet og beboerne. Hvad synes jeres pårørende selv om at bo på stedet?


Jeg gjorde i 90'erne, med måneders mellemrum, da min farmor boede der. Hende forgudede jeg. Jeg var 10-13 år, og cyklede gerne selv de 10-15 km. derud.

I dag bor min mormor på plejehjem. Hende har jeg ikke det store forhold til, og jeg besøger hende aldrig. Ikke mindst fordi hun er blevet skør, og så kan hun dårligt genkende sine egne børn, og da slet ikke børnebørnene.

Til gengæld har jeg færdedes meget på plejehjem, da min mor, far, moster og kusine har arbejdet der.
0
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Karkluden » 7. jun 2016, 18:02

Jeg frekventerer dem i forbindelse med mit job. Nogle steder er gode og enderne når godt sammen. Andre steder ved jeg sgu ikke, om jeg har mest ondt af personalet, der stæser grædende rundt med tårnhøje kortisol-niveauer eller beboerne, der aldrig kommer derfra..
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Rosen
Indlæg: 56
Tilmeldt: 23. maj 2016, 11:41
Kort karma: 5
Likede indlæg: 49

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Rosen » 8. jun 2016, 13:16

Jeg arbejdede nogle år siden som weekend og aftenvagt på et plejehjem i København.
Der var et daghjem med aktiviteter og beboerne var i meget forskellig stand. Nogle af medarbejderne var meget søde men desværre ikke allesammen.
De som havde været der længst tid var de værste, ligesom vagthunde som havde glemt at stedet var deres arbejdsplads og ikke deres kongerige hvor de styrede.
Jeg oplevede nogle dårlige ting; kan huske en morgenvagt hvor vi havde rapport mellem 07:30 og 08:00 og en beboer ringede 07:45 og skulle lave stort. Da vi skulle hjælpes med liften bad jeg om hjælp hvor en af de gamle medarbejdere fortalte mig skarpt at vagten altså startede 08:00...han kunne bare gøre stort i bleen og blive renset efter 08:00. Jeg spurgte hende om hun tog pis på mig...hvilket gjorde hende meget sur og hun svarede at hun havde ikke brug for en *mit nationalitet" til at fortælle hende hvordan hun udførte sit job.

En anden dame skældte en lammet mand ud da han fik noget galt i halsen, meget usmageligt at høre på.
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 1423
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 571
Likede indlæg: 4437

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Krølle » 10. jun 2016, 13:48

Jeg har intet forhold til plejehjem, da jeg aldrig har haft familie der. Det generelle indtryk er vel efterhånden, at plejehjemmene er sparet i smadder og ikke er en type sted, man ville ønske for sin værste fjende, men det seneste år har jeg faktisk fået et par positive oplevelser - et par skønne bekendte arbejder begge på plejehjem i Kbh., hvor der arrangeres aktiviteter, hyggeaftener og - hold fast - cocktailparties!

Sprut og dans! Der vil jeg sgu bo, hvis jeg nogensinde skal sådan et sted hen :-D
0
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 2278
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 370
Likede indlæg: 3398
Kontakt:

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Annione » 13. jun 2016, 10:31

Min far er på plejehjem, og jeg besøger ham så vidt muligt 1-2 gange om måneden.

Det er et gyseligt sted. Han er på afdeling med en hulens masse demente, eftersom han selv har Alzheimers. En dame, som døde for kort tid siden, sad i sin rullestol og kaldte på alle. Hun var stok-døv, så hun kunne ikke høre hvad folk sagde tilbage. En enkelt gang kaldte hun på mig med et "Hallo, hallo. Kom hen til mig og snak om mode" :lol: Det var nu meget sjovt - men ellers råbte hun bare "Kom en til mig". En anden dame var en levende grønsag - der var ingen kontakt. Og så var der en mand som altid gik rundt og stjal fra alle de andre - han kunne også finde på at være voldelig mod personalet.
Alt i alt ganske trist.

De har dog virkelig søde plejere. Fx. en plejer som koger grød og saft af frugterne fra deres have, eller som tager nye kartofler med fra egen have for at forkælde de aldre lidt.

Men stedet - det er trist. Min far fatter intet, han er tilfreds, så længe han får mad. Også selvom han ikke kan indtage andet end blende-mad :tie: Altså, skal man endelig være sådan et sted, så må det være en fordel at 90% af hjernen er koblet af.
0
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 4227
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 507
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 6286

Re: Besøger du plejehjemmet?

Indlægaf Delfin » 19. jun 2016, 01:42

Jeg kender ikke nogen på plejehjem i øjeblikket, men jeg arbejdede tidligere som nattevagt på et.
Det er ikke alt, der kan undskyldes med travlhed, selvom den betyder rigtig meget i forhold til, hvad der er menneskeligt muligt, men det er mit indtryk, at der er meget stor forskel på plejehjem. Selv oplevede jeg, at der endda var forskelle på kulturen og personalets indstilling på afdelinger indenfor det samme plejehjem. Heldigvis var flertallet af mine kolleger empatiske og dejlige mennesker, som behandlede de ældre godt ... også når der var travlt. Desværre oplevede jeg også kolleger, som var knap så engagerede og rare at omgås. En af dem blev fyret, da jeg gik til ledelsen med nogle uacceptable forhold, det har jeg det fint med.
2
14 11 14 :banan:

Tilbage til "Livets forhold"