Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

FrkRød
Indlæg: 47
Tilmeldt: 5. maj 2016, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 55

Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf FrkRød » 7. jun 2016, 10:34

Jeg har en datter på knap 9 år. Hun går i 2. klasse og lærere og pædagoger beskriver hende som velfungerende både fagligt og socialt, dog er hun lidt tilbageholdende overfor at række hånden op og tale alene overfor klassen. Generelt er hun en glad pige, med gode veninder, og en fritid der er præget af leg, pasning af hendes marsvin og fodbold en gang ugentligt. Jeg bor alene med hende og hendes 2 brødre på henholdsvis knap 17 og 20 år. Drengene har en anden far end hende, som de besøger fra tid til anden, når det passer i deres efterhånden voksne liv.

Og nu til problemet. Vi boede sammen med min datters far, indtil vi blev skilt da hun var knap 4 år. Årsagen til skilsmissen er måske ikke relevant, men heller ikke hemmelig. Generelt er min datters far økonomisk uansvarlig, og har haft ham mistænkt for noget ludomani. De sidste par år af vores ægteskab, var i hvert fald ikke sjove økonomisk, og krydret med at han stjal 14000 kr fra min ældste søns konto, samt hans gentagne utroskaber, gjorde at jeg sagde stop, og han flyttede herfra for snart 5 år siden.

Eftersom vi bor i Jylland og han flyttede til Sjælland på et værelse hos hans mor, foreslog jeg at samvær kunne foregå her, hvor vi så splittede udgiften til transport. Så langt så godt. I starten kom han hver 3. weekend, da det passede med hans økonomi og mine arbejdstider. Men pludselig efter cirka 9 måneder, hørte jeg ikke fra ham. Han svarede ikke på opkald/SMS, og siden da har jeg ikke haft hans telefonnummer. Det gik der så 1,5 år med, og i den tid søgte og fik jeg fuld forældremyndighed. Han mødte hverken op i statsforvaltningen eller retten, da det kom så vidt, så det var en "smal sag" :s

Efter 1,5 år fandt jeg ham på en spille-side, hvor han også havde en profil mens vi var gift, sendte ham en besked og fik kontakt igen. Han kom på besøg, og alt var fryd og gammen de næste 1,5 år hvor han kom med jævne mellemrum, og min datter var lykkelig. Men så forsvandt han igen - det er nu 2 år siden. Jeg har i de 2 år forsøgt at få ham i tale flere gange ( vi er nu "venner" på FB), men gav op for et års tid siden, da det var ren envejs-kommunikation.

Og min datter er efterhånden meget ramt af det. Hun har selv en FB profil, oprettet udelukkende med det formål, at hun så kunne skrive til far, dengang han stadig kom på besøg. Hun bruger kun messenger-delen, for vi har jo hverken hans telefonnummer eller adresse. Dette kan sikkert Googles, men da han skifter tit, er det rimelig formålsløst. Hun sender ham ind imellem beskeder, som han også svarer på, mest noget i retning af: jeg savner også dig, og du er min prinsesse. Og på hendes spørgsmål om han snart kommer: det må vi jo lige finde ud af.

Og hun (og også jeg) forstår jo ikke hvorfor han ikke bare kommer - eller inviterer hende, hvis han ikke vil være her. Jeg har (så vidt den slags nu er muligt) accepteret at det nok aldrig bliver anderledes. Men hvordan forklarer man noget så svært følelsesmæssigt for en knap 9 årig, når man ikke selv forstår hvorfor? Og ikke mindst får hende til at acceptere, at sådan er der bare nogle fædre (og mødre) der er?

Hun er i en meget svær periode lige nu ( hun ved godt selv at det er 2 år siden, for hun kan huske, hun var 6 år), både pga mangel på far, men også fordi jeg for nylig har præsenteret børnene for min kæreste ( den første i de 5 år der er gået). Og hun er bange for at han skal stjæle mig ( hvis far kan skride, kan mor vel også = børnelogik). Vi har mange gode og lange snakke, som regel omkring sengetid, fordi hun har svært ved at sove pga tanker. Og jeg forsøger så godt jeg kan at overbevise hende om, at jeg aldrig forlader hende, og vi snakker en del om far, hvor jeg prøver ikke at fremstille ham som et ondt menneske. For han VAR en god far, da han boede her......og det kan hun jo huske.

Jeg håber at få nogle gode input, som jeg kan bruge for at hjælpe hende. Og du behøver ikke selv at have stået i samme situation - nogle gange hjælper det at se det hele lidt udefra :)
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2753
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4273

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf Rapfisk » 7. jun 2016, 10:45

Jeg ville sige noget i stil med, at der desværre er nogle, der bliver forældre, og så kan de ikke finde ud af det. Havde hun været mindre, havde jeg måske sagt noget om, at hendes far har en sygdom, som gør, at han ikke kan finde ud af det, men jeg tror, hun er så gammel, at hun vil stille spørgsmål, hvor svarene bliver for meget for hende.

Har I kontakt til hendes farmor (eller andre i den familie)?
3
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
FrkRød
Indlæg: 47
Tilmeldt: 5. maj 2016, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 55

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf FrkRød » 7. jun 2016, 12:23

Nej, desværre er farmor og fastre lige så lidt på banen som far - jeg har forsøgt den med at der er nogle der ikke kan finde ud af det. Og den ville sikkert også virke hvis hun aldrig havde kendt sin far. Desværre har hun jo bare oplevet ham finde ud af det periodevis.

Den første periode uden far var ikke så slem, der havde hun jo heller ikke den samme tids forståelse som nu.
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2753
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4273

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf Rapfisk » 7. jun 2016, 12:52

FrkRød skrev:Nej, desværre er farmor og fastre lige så lidt på banen som far - jeg har forsøgt den med at der er nogle der ikke kan finde ud af det. Og den ville sikkert også virke hvis hun aldrig havde kendt sin far. Desværre har hun jo bare oplevet ham finde ud af det periodevis.

Den første periode uden far var ikke så slem, der havde hun jo heller ikke den samme tids forståelse som nu.

Der tror jeg, jeg ville sige, som du sikkert også har gjort, at han virkelig prøver, og nogle gange lykkes det for ham, og andre gange lykkes det ikke. Det hjælper også til fortællingen om, at det ikke er et fravalg af hende, når han ikke kommer, men noget glædeligt, når han er.

Men den er svær. Stakkels lille pige.
2
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 495
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 28
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 387

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf Anlewi » 7. jun 2016, 13:07

Du skal give din datter plads til at reagere og tænke at hendes sorg svarer til at have mistet en forældre (som i død)
Hun skal forstå det ikke er hende som datter han har fravalgt, da hun er fantastisk som hun er, men mere et udtryk forstå han ikke selv kan få styr på sit liv.

Jeg ville undersøge og din datters skole eller fritidstilbud har en skilsmissegruppe, hvor din datter kan møde andre med samme problem
0
:love: lige børn leger godt - skæve børn har det sjovere :love:
hyben
Indlæg: 17
Tilmeldt: 23. feb 2016, 12:53
Kort karma: 5
Likede indlæg: 25

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf hyben » 7. jun 2016, 13:25

En af mine drenge reagerede med meget stor sorg, da hans far og jeg blev skilt. Han fik ondt i maven og udtrykte meget præcist, at han var rigtig ked af at hans far ikke var der mere. Hans far var der sådan set - bare ikke i hverdagen mere og han var simpelthen så ked af det. Jeg talte meget med ham om det, men min fornemmelse var, at det ikke gav ret meget. Det var svært for ham at sætte ord på. Jeg foreslog ham, at tegne sorgen over, at hans far ikke var det. Det kunne han relatere det og det gav ham helt klart en lettelse i forhold til at bære sorgen. Han tegnede sorgen på samme måde stort set hver gang i et halvt års tid (nogen gange med ugers mellemrum) og man kunne faktisk se, at den blev mindre og mindre.
4
Brugeravatar
Persnikedy
Indlæg: 2994
Tilmeldt: 1. sep 2015, 11:31
Kort karma: 251
Likede indlæg: 4105

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf Persnikedy » 7. jun 2016, 14:20

Jeg er et af de børn som er vokset op med en utrolig fraværende far efter en skilsmisse. Min far er faktisk stadig utrolig fraværende og jeg får stadig den der "Ja skat, det ser vi på" når jeg kontakter ham, og jeg er 30 nu. Han bor under 20 min væk i bus (10min i bil) og jeg ser ham stadig mere eller mindre kun til min eller min brors fødselsdag.

Mine forældre blev skilt da jeg var 4, og selvom min far i første omgang var meget "hver anden weekend! MINIMUM!" så blev det hurtigt hvert halve år, så et smut forbi op til jul, og nu ja...

Hvad jeg prøver at sige er at jeg er vokset op med denne her "Hvorfor vil min far mig ikke?" følelse inde i kroppen. Følelsen af at alle mine veninder jo havde deres far som gad dem.

Det jeg vil takke min mor for dengang, og til dels stadig, er at hun sørgede for at slå fast med 7 tommer søm at jeg intet havde gjort galt, intet. Jeg var/er vidunderlig og den bedste datter hun kunne forestille sig og at min far elskede mig (og selvfølgelig min bror) men han var bare en knold til at være en far.
Min mor sørgede for at være der for alle mulige forældre relaterede ting og ja endda ting som virker mere "far" aktige. Som fx at lave en forlænger ledning, sætte hylder op mm, grille (selvom min mor er kvindelejers feminist fra 60érne så det havde jeg nok fået ind den vej alligevel :-D)
Min mor ville have at vi tænkte det bedste om vores far og snakkede aldrig ondt om ham, men støttede op når han var en knold og gav os ret i vores følelser uden at starte dem. Det var accepteredet at føle at far var en knold, og det gav en god trykhed at vide at mor jo var der.

Det er svært at sætte ord på men jeg håber at det kan bruges, for det er ikke nemt at være så ung og føle at far ikke gider en, heldigvis lyder det til at din datter jo har en mor som er ligeså beskyttende og kærlig som min er.
6
Fab-Yule-Ous
Maanii
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 8
Likede indlæg: 153

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf Maanii » 11. jun 2016, 14:45

Hvis jeg var dig ville jeg forklare hende i børne højde, at han er har det svært psykisk, og ikke kan holde til at være noget for nogen — Hvilket jeg forestiller mig er tilfældet?

Jeg tror det ville ha hjulpet mig som barn at forså, at det var sygdom der gjorde min far var som han var, og er.
0
FrkRød
Indlæg: 47
Tilmeldt: 5. maj 2016, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 55

Re: Hvordan hjælper jeg bedst mit barn med hendes sorg over mangel på far?

Indlægaf FrkRød » 14. jun 2016, 10:59

Tak for alle de gode råd :love2: Dem vil jeg tage med mig. Også tak til dig der selv har oplevet en fraværende far - det hjalp at høre din historie. Det giver mig håb om, at hun nok skal klare den og vokse op som et fint menneske.

Jeg har i de forløbende år, hele tiden gået med tanken om, at han nok har en uopdaget diagnose af en art. Og den forklaring gav jeg hende den anden dag, i børnehøjde. Så nu håber jeg blot at det kan være medvirkende til, at hun ikke tror det er hendes skyld.

Hun har det svært lige i tiden, og bryder sig ikke om hvis vi skal noget uden hinanden. Men den skal vi nok klare på bedste vis - selvom det er svært for både hende og jeg. I dag går hun fx glip af en klassekammerats fødselsdag - fordi hun i morges var syg. Hvilket så op af dagen viser sig, at være fordi jeg ikke skulle med.

Det minder mig lidt om den svære seperarions-fase de er igennem som babyer ;)
0

Tilbage til "Børn"