Tro og Religion

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 17:13

Jeg prøver lige at starte en debat med et åbent oplæg, bare for at se om jeg er i stand til at lave en konstruktiv tråd.

Hvad er jeres tro, og hvorfor har i den, hvad får jer til at tro på det i tror på, og kan i omvendes til at tro på noget andet?

Jeg lægger ud:

I må meget gerne stille spørgsmålstegn ved den. I må også gerne fremlægge f.eks. videnskabelige beviser, som modsiger min tro.
Ligesom konstruktiv kritik af mit oplæg somhelhed vil blive vel modtaget.

Min tro er en afart af gnosticismen, dvs. ikke gnosticisme som sådan, men afledt deraf.

Jeg tror på, at Gud og Djævlen er idéer. Ikke at forstå som ikke-eksisterende, for mig er både Gud og Djævlen virkelige, og ret så konkrete og endda målbare, men at deres navne ("Gud", "Djævlen") er personificeringer af menneskets hhv. "åndelige" og "naturlige" aspekter.

F.eks. er Djævlen en personificering af menneskets samlede instinkter. Dvs.: Trangen til at gøre noget ondt ved andre, eller forfalde til fristelser. Men også sult og tørst mener jeg er Djævlens værk. Djævlen er overlevelsesmekanismen. Naturen, om man vil. Det var Djævlen der skabte mennesket gennem evolution.

Gud er for mig den svage part, som ser på det rent åndelige i mennesket. Dvs. undertrykkelse af overlevelsesinstinkterne til fordel for filosofi, videbegær, eller platonisme.

Da mennesket er skabt gennem evolution, er det underlagt naturen, som er ond, og derfor er mennesket også grundlæggende ondt. Men samtidig har naturen skabt fejl i vores gener, som gør os i stand til at se udover de naturlige behov, og dyrke de åndelige interesser som f.eks. filosofi eller optage ny viden. Disse fejl er mutationer i vores gener, som gør os i stand til, modsat andre dyrearter, at se bort fra vores naturlige og onde verden.

Men Gud er svag. For helt basalt er vores åndelige evner i sidste instans underlagt naturens og dermed Djævlens ønsker. Ligesom velfærdsstaten er afhængig af de riges økonomi, for at bruge politik som eksempel. Naturen, og dermed Djævlen, kan til hver en tid 'overrule' vores dyrkelse af de åndelige interesser, og afkræve os slaver, at lave hoveriarbejde for denne Djævelske herremand. Det kan være alt lige fra at skulle indtage føde, til andre naturlige pligter, med de negative konsekvenser det nu engang måtte have for vores åndelige interesser.

Men jeg ser samtidig en udvej ud af slaveriet. Hvad hvis slavens hoveriarbejde for herremanden, underminerer herremandens forretning, og slaven stjæler det opdyrkede "korn" til sig selv og sin husstand? Så kan slaven udføre alt det hoveriarbejde herremanden vil, herremanden får ikke noget eller ret meget udbytte, og slaven får mulighed for at snuse til friheden.

Dvs. brugen af naturens lænker og pligter til at opfylde åndelige behov, må være noget af en forhånelse af Djævlen. Hvordan dette opnås, er den hellige gral i min tro. Der kan ikke gives entydige svar på det, men dem som finder en måde at gøre det på, har fundet mulighed for frelse. Frelse er for mig, at opnå frihed.

Det er den "filosofi" hvis man kan kalde det det, min tro bygger på: Læren om at Gud er den svage part, men samtidig en oprørsleder i en verden styret af en ond diktator som er Djævlen.

------------

Hvad mener i?
Senest rettet af gnostic 7. jun 2016, 17:53, rettet i alt 1 gang.
0
Lulu
Indlæg: 680
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 563

Re: Tro og Religion

Indlægaf Lulu » 7. jun 2016, 17:52

Dybest set det stik modsatte af dig.

Du skriver at du mener mennesket er grundlæggende ondt. Jeg mener omvendt at mennesket er grundlæggende godt og at deciderede sadistiske træk er genfejler. Her mener jeg totur mm af mennesker og dyr og ikke ting man ikke kan gøre for.

Personligt tænker jeg at ens holdning til sådanne ting nok afspejler ens opvækst og liv.
Jeg er fx. opvokset temmelig privilegeret, med forældre der ikke havde mange penge, men penge nok og tid og overskud til mig i hverdagen. Jeg er gået fri for sygdomme (kortvarig sygdom som influenza tæller ikke), har fået mig en god og brugbar uddannelse og nu også et job. Har man tværtimod manglet en eller flere af disse ting, tænker jeg, at det kan være en del af forklaringen på, at man måske ser det "onde og dårlige" i mennesker frem for det gode.
0
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 17:58

Lulu skrev:Dybest set det stik modsatte af dig.

Du skriver at du mener mennesket er grundlæggende ondt. Jeg mener omvendt at mennesket er grundlæggende godt og at deciderede sadistiske træk er genfejler. Her mener jeg totur mm af mennesker og dyr og ikke ting man ikke kan gøre for.

Personligt tænker jeg at ens holdning til sådanne ting nok afspejler ens opvækst og liv.
Jeg er fx. opvokset temmelig privilegeret, med forældre der ikke havde mange penge, men penge nok og tid og overskud til mig i hverdagen. Jeg er gået fri for sygdomme (kortvarig sygdom som influenza tæller ikke), har fået mig en god og brugbar uddannelse og nu også et job. Har man tværtimod manglet en eller flere af disse ting, tænker jeg, at det kan være en del af forklaringen på, at man måske ser det "onde og dårlige" i mennesker frem for det gode.


Tak for dit svar.

Jeg har egentlig altid set mennesker som mener at mennesket er grundlæggende godt, for værende totalt naive og jeg er dybt uenige med dem. Men samtidig har jeg også en erfaring med, at de er de mest behagelige at omgås... Hvis jeg mødte en person, som mente at verden er ond, ville jeg være enig med vedkommende, men samtidig undgå vedkommende. :forvirret:

Hvis jeg skulle udpege "engle" og "dæmoner" i min tro, ville jeg faktisk sætte de naive "blåøjede" (eller hvad det nu hedder) som engle, og de mistroiske som dæmoner.
0
Lulu
Indlæg: 680
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 563

Re: Tro og Religion

Indlægaf Lulu » 7. jun 2016, 18:06

gnostic skrev:Tak for dit svar.

Jeg har egentlig altid set mennesker som mener at mennesket er grundlæggende godt, for værende totalt naive og jeg er dybt uenige med dem. Men samtidig har jeg også en erfaring med, at de er de mest behagelige at omgås... Hvis jeg mødte en person, som mente at verden er ond, ville jeg være enig med vedkommende, men samtidig undgå vedkommende. :forvirret:

Hvis jeg skulle udpege "engle" og "dæmoner" i min tro, ville jeg faktisk sætte de naive "blåøjede" (ikke nødvendigvis bogstavelig talt) som engle, og de mistroiske som dæmoner.


Jeg tænker mest at jeg har behov for at tænke godt om mennesker frem for dårligt.
Lidt ligesom folk der tro på gud (fra mit synspunkt) har brug for at tro at gud har en mening med sine handling, når gud eksempelvis lader et jordskælv koste tusindvis af menneskeliv. Jeg har ikke behov for forklaringer på alt muligt der sker mellem himmel og jord, men jeg har behov for at tænke at det næste menneske jeg møder på min vej ikke er en eller anden psykopat der har planer om at slå mig ihjel på alverdens grusommste måder, men er en person der grundlæggende ønsker andre mennesker det godt, eller som man nok typisk ser (i hvert fald i DK) er dybest set fuldstændig ligeglad med dig. Jeg har også et behov for at tro på at et menneske der ser et andet menneske i nød vil hjælpe dette menneske, på bedst mulige vis ift. egne evner.
Troede jeg det modsatte, ville mit liv nok være noget trist, måske også krydret med lidt angst for at gå udenfor min dør.
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 766

Re: Tro og Religion

Indlægaf Bimmerdyret » 7. jun 2016, 18:17

gnostic skrev:
Hvad mener i?


Først : superfedt oplæg :gogo:

Jeg er aktivt valgt ateist.
Min dåb kunne jeg ikke bestemme, og nej, min konfirmation kunne jeg så faktisk heller ikke fravælge, da det var noget man gjorde.
Religion og tro giver ingen mening/betydning for mig - mange emner og anskuelser er som jeg ser det identiske med den måde man anskuede livet på førhen osv.
Jeg er barn af palaeontologer, så derfor giver sådan noget som skabelsesberetningen ingen mening.
Jeg synes ikke at jeg er mere eller mindre moralsk end troende, hvilket ofte ikke er tilfældet den anden vej.
Jeg har ikke brug for Guder eller religion, så jeg søger heller ikke. Faktisk har jeg aldrig nogensinde stødt på et eksempel eller argument for hvorfor jeg skulle tro.

Tro er ikke noget jeg har - jeg har en livsanskuelse/livsholdning.
0
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 18:20

offtopic
slettet.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 766

Re: Tro og Religion

Indlægaf Bimmerdyret » 7. jun 2016, 18:24

gnostic skrev:Min tro er en afart af gnosticismen, dvs. ikke gnosticisme som sådan, men afledt deraf.

Jeg tror på, at Gud og Djævlen er idéer. Ikke at forstå som ikke-eksisterende, for mig er både Gud og Djævlen virkelige, og ret så konkrete og endda målbare, men at deres navne ("Gud", "Djævlen") er personificeringer af menneskets hhv. "åndelige" og "naturlige" aspekter.

F.eks. er Djævlen en personificering af menneskets samlede instinkter. Dvs.: Trangen til at gøre noget ondt ved andre, eller forfalde til fristelser. Men også sult og tørst mener jeg er Djævlens værk. Djævlen er overlevelsesmekanismen. Naturen, om man vil. Det var Djævlen der skabte mennesket gennem evolution.

Gud er for mig den svage part, som ser på det rent åndelige i mennesket. Dvs. undertrykkelse af overlevelsesinstinkterne til fordel for filosofi, videbegær, eller platonisme.

Da mennesket er skabt gennem evolution, er det underlagt naturen, som er ond, og derfor er mennesket også grundlæggende ondt. Men samtidig har naturen skabt fejl i vores gener, som gør os i stand til at se udover de naturlige behov, og dyrke de åndelige interesser som f.eks. filosofi eller optage ny viden. Disse fejl er mutationer i vores gener, som gør os i stand til, modsat andre dyrearter, at se bort fra vores naturlige og onde verden.

Men Gud er svag. For helt basalt er vores åndelige evner i sidste instans underlagt naturens og dermed Djævlens ønsker. Ligesom velfærdsstaten er afhængig af de riges økonomi, for at bruge politik som eksempel. Naturen, og dermed Djævlen, kan til hver en tid 'overrule' vores dyrkelse af de åndelige interesser, og afkræve os slaver, at lave hoveriarbejde for denne Djævelske herremand. Det kan være alt lige fra at skulle indtage føde, til andre naturlige pligter, med de negative konsekvenser det nu engang måtte have for vores åndelige interesser.

Men jeg ser samtidig en udvej ud af slaveriet. Hvad hvis slavens hoveriarbejde for herremanden, underminerer herremandens forretning, og slaven stjæler det opdyrkede "korn" til sig selv og sin husstand? Så kan slaven udføre alt det hoveriarbejde herremanden vil, herremanden får ikke noget eller ret meget udbytte, og slaven får mulighed for at snuse til friheden.

Dvs. brugen af naturens lænker og pligter til at opfylde åndelige behov, må være noget af en forhånelse af Djævlen. Hvordan dette opnås, er den hellige gral i min tro. Der kan ikke gives entydige svar på det, men dem som finder en måde at gøre det på, har fundet mulighed for frelse. Frelse er for mig, at opnå frihed.

Det er den "filosofi" hvis man kan kalde det det, min tro bygger på: Læren om at Gud er den svage part, men samtidig en oprørsleder i en verden styret af en ond diktator som er Djævlen.

------------


Min umiddelbare "reaktion" til det du skriver er:

I min verden er Gud og djævlen bare "typer" af samme art som julemanden eller påskeharen. De har ikke nogen særlig betydning for mit liv eller livsførelse.
Rent evolutionsteoretisk kan jeg ikke se hvordan naturen er ond.
Udfra en religiøs sammenligning kan jeg slet ikke se evolution i forhold til Djævlen, da evolution har eksisteret før mennesket overhovedet var i stand til at udvikle sig fra noget.

Egentlig så mener jeg nok i den forbindelse at hvis man sammenligner evolutionen og religion i den grad, så er man mere religiøs end man tror og er vidende om evolution.
Og så mener jeg at religion sat i sammenhæng med videbegær er (undskyld mig) en fucking joke - se på historien, den er ret veldokumenteret.
Senest rettet af Bimmerdyret 7. jun 2016, 18:26, rettet i alt 1 gang.
0
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 18:24

Bimmerdyret skrev:
gnostic skrev:
Hvad mener i?


Først : superfedt oplæg :gogo:

Jeg er aktivt valgt ateist.
Min dåb kunne jeg ikke bestemme, og nej, min konfirmation kunne jeg så faktisk heller ikke fravælge, da det var noget man gjorde.
Religion og tro giver ingen mening/betydning for mig - mange emner og anskuelser er som jeg ser det identiske med den måde man anskuede livet på førhen osv.
Jeg er barn af palaeontologer, så derfor giver sådan noget som skabelsesberetningen ingen mening.
Jeg synes ikke at jeg er mere eller mindre moralsk end troende, hvilket ofte ikke er tilfældet den anden vej.
Jeg har ikke brug for Guder eller religion, så jeg søger heller ikke. Faktisk har jeg aldrig nogensinde stødt på et eksempel eller argument for hvorfor jeg skulle tro.

Tro er ikke noget jeg har - jeg har en livsanskuelse/livsholdning.


Jeg ville måske have været ateist, havde det ikke været (blandt andre ting) pga. min store fascination af katedraler, kirkemusik og religion & mytedannelse som interesseområde.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 766

Re: Tro og Religion

Indlægaf Bimmerdyret » 7. jun 2016, 18:29

gnostic skrev:
Bimmerdyret skrev:
gnostic skrev:
Hvad mener i?


Først : superfedt oplæg :gogo:

Jeg er aktivt valgt ateist.
Min dåb kunne jeg ikke bestemme, og nej, min konfirmation kunne jeg så faktisk heller ikke fravælge, da det var noget man gjorde.
Religion og tro giver ingen mening/betydning for mig - mange emner og anskuelser er som jeg ser det identiske med den måde man anskuede livet på førhen osv.
Jeg er barn af palaeontologer, så derfor giver sådan noget som skabelsesberetningen ingen mening.
Jeg synes ikke at jeg er mere eller mindre moralsk end troende, hvilket ofte ikke er tilfældet den anden vej.
Jeg har ikke brug for Guder eller religion, så jeg søger heller ikke. Faktisk har jeg aldrig nogensinde stødt på et eksempel eller argument for hvorfor jeg skulle tro.

Tro er ikke noget jeg har - jeg har en livsanskuelse/livsholdning.


Jeg ville måske have været ateist, havde det ikke været (blandt andre ting) pga. min store fascination af katedraler, kirkemusik og religion & mytedannelse som interesseområde.


Det kan man skam sagtens have som ateist.
Men det er forkert efter min mening at sammenligne facination med religiøs holdning.
Religion og mytedannelse er for mange ateister ret fascinerende fordi det passer ret godt sammen i forhold til årsagen til man er ateist - lidt ligesom man kan være fascineret af valnøddeterapeuter, pyramideenergier :)
0
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 18:31

Bimmerdyret skrev:
Min umiddelbare "reaktion" til det du skriver er:

I min verden er Gud og djævlen bare "typer" af samme art som julemanden eller påskeharen. De har ikke nogen særlig betydning for mit liv eller livsførelse.
Rent evolutionsteoretisk kan jeg ikke se hvordan naturen er ond.
Udfra en religiøs sammenligning kan jeg slet ikke se evolution i forhold til Djævlen, da evolution har eksisteret før mennesket overhovedet var i stand til at udvikle sig fra noget.

Egentlig så mener jeg nok i den forbindelse at hvis man sammenligner evolutionen og religion i den grad, så er man mere religiøs end man tror og er vidende om evolution.
Og så mener jeg at religion sat i sammenhæng med videbegær er (undskyld mig) en fucking joke - se på historien, den er ret veldokumenteret.


Jeg tror du har misforstået hvad jeg mener med "Gud" og "Djævlen".

Som jeg skrev, er de for mig personificering af hhv. Evolutionen/Naturens orden, og menneskets hang til at ville vide mere.

Måske er mit ordvalg forkert, men med personificering mener jeg lidt i stil med Karius og Baktus som symboler på huller. Altså symboler.

Jeg mener så afgjort at den bedst egnede overlever, ved at udkonkurrere andre arter eller gennem millioner af års tilpasning til omgivelserne.
1
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 18:35

Bimmerdyret skrev:
gnostic skrev:
Bimmerdyret skrev:
gnostic skrev:
Hvad mener i?


Først : superfedt oplæg :gogo:

Jeg er aktivt valgt ateist.
Min dåb kunne jeg ikke bestemme, og nej, min konfirmation kunne jeg så faktisk heller ikke fravælge, da det var noget man gjorde.
Religion og tro giver ingen mening/betydning for mig - mange emner og anskuelser er som jeg ser det identiske med den måde man anskuede livet på førhen osv.
Jeg er barn af palaeontologer, så derfor giver sådan noget som skabelsesberetningen ingen mening.
Jeg synes ikke at jeg er mere eller mindre moralsk end troende, hvilket ofte ikke er tilfældet den anden vej.
Jeg har ikke brug for Guder eller religion, så jeg søger heller ikke. Faktisk har jeg aldrig nogensinde stødt på et eksempel eller argument for hvorfor jeg skulle tro.

Tro er ikke noget jeg har - jeg har en livsanskuelse/livsholdning.


Jeg ville måske have været ateist, havde det ikke været (blandt andre ting) pga. min store fascination af katedraler, kirkemusik og religion & mytedannelse som interesseområde.


Det kan man skam sagtens have som ateist.
Men det er forkert efter min mening at sammenligne facination med religiøs holdning.
Religion og mytedannelse er for mange ateister ret fascinerende fordi det passer ret godt sammen i forhold til årsagen til man er ateist - lidt ligesom man kan være fascineret af valnøddeterapeuter, pyramideenergier :)


ok.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 766

Re: Tro og Religion

Indlægaf Bimmerdyret » 7. jun 2016, 18:42

gnostic skrev:
Bimmerdyret skrev:
Min umiddelbare "reaktion" til det du skriver er:

I min verden er Gud og djævlen bare "typer" af samme art som julemanden eller påskeharen. De har ikke nogen særlig betydning for mit liv eller livsførelse.
Rent evolutionsteoretisk kan jeg ikke se hvordan naturen er ond.
Udfra en religiøs sammenligning kan jeg slet ikke se evolution i forhold til Djævlen, da evolution har eksisteret før mennesket overhovedet var i stand til at udvikle sig fra noget.

Egentlig så mener jeg nok i den forbindelse at hvis man sammenligner evolutionen og religion i den grad, så er man mere religiøs end man tror og er vidende om evolution.
Og så mener jeg at religion sat i sammenhæng med videbegær er (undskyld mig) en fucking joke - se på historien, den er ret veldokumenteret.


Jeg tror du har misforstået hvad jeg mener med "Gud" og "Djævlen".

Som jeg skrev, er de for mig personificering af hhv. Evolutionen/Naturens orden, og menneskets hang til at ville vide mere.

Måske er mit ordvalg forkert, men med personificering mener jeg lidt i stil med Karius og Baktus som symboler på huller. Altså symboler.

Jeg mener så afgjort at den bedst egnede overlever, ved at udkonkurrere andre arter eller gennem millioner af års tilpasning til omgivelserne.


Kan godt være, men for mig som ateist og udfra evolution som begreb så kan man ikke sammenstille disse ting (som du gør)
Hvis man ser på Gud som verdens skaber, hvem skabte så hvem, og hvor meget hører vi egentlig om Djævlen i Biblen????
Jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men det giver ingen mening i forhold til min livsholdning og det er så det jeg kan tale ud fra og i forhold til din "tro" modargumentere mod.

Gud skabte ikke evolution - eva kom ikke af mand - det er faktuelt lige omvendt og nej...Gud evolutionerede heller ikke slangen ;)
0
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 18:53

Bimmerdyret skrev:
gnostic skrev:
Bimmerdyret skrev:
Min umiddelbare "reaktion" til det du skriver er:

I min verden er Gud og djævlen bare "typer" af samme art som julemanden eller påskeharen. De har ikke nogen særlig betydning for mit liv eller livsførelse.
Rent evolutionsteoretisk kan jeg ikke se hvordan naturen er ond.
Udfra en religiøs sammenligning kan jeg slet ikke se evolution i forhold til Djævlen, da evolution har eksisteret før mennesket overhovedet var i stand til at udvikle sig fra noget.

Egentlig så mener jeg nok i den forbindelse at hvis man sammenligner evolutionen og religion i den grad, så er man mere religiøs end man tror og er vidende om evolution.
Og så mener jeg at religion sat i sammenhæng med videbegær er (undskyld mig) en fucking joke - se på historien, den er ret veldokumenteret.


Jeg tror du har misforstået hvad jeg mener med "Gud" og "Djævlen".

Som jeg skrev, er de for mig personificering af hhv. Evolutionen/Naturens orden, og menneskets hang til at ville vide mere.

Måske er mit ordvalg forkert, men med personificering mener jeg lidt i stil med Karius og Baktus som symboler på huller. Altså symboler.

Jeg mener så afgjort at den bedst egnede overlever, ved at udkonkurrere andre arter eller gennem millioner af års tilpasning til omgivelserne.


Kan godt være, men for mig som ateist og udfra evolution som begreb så kan man ikke sammenstille disse ting (som du gør)
Hvis man ser på Gud som verdens skaber, hvem skabte så hvem, og hvor meget hører vi egentlig om Djævlen i Biblen????
Jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men det giver ingen mening i forhold til min livsholdning og det er så det jeg kan tale ud fra og i forhold til din "tro" modargumentere mod.

Gud skabte ikke evolution - eva kom ikke af mand - det er faktuelt lige omvendt og nej...Gud evolutionerede heller ikke slangen ;)


Nej, Gud skabte ikke evolutionen...
Men hvad hvis man nu anskuer evolutionen og Gud som værende én og samme ting?

Du kan indvende, at så udvander evolutionen "gud" - det er bare et andet ord. Men jeg kan vel sige det samme, med modsatte fortegn. Eller hvad mener du?

Det jeg mener, for at uddybe, er at Gud er en idé, som udspringer i et menneskes hovede, men samtidig har konkrete håndgribelige ting, som f.eks. vores trang til at gøre godt (handlinger som vi navngiver "gud") eller ondt (handlinger vi navngiver "djævlen").

Om hvorvidt "Gud" og "Djævlen" (også) findes uden for menneskers hjerne, må så være en helt anden sag, uden for denne tros rammer.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 63
Likede indlæg: 766

Re: Tro og Religion

Indlægaf Bimmerdyret » 7. jun 2016, 20:36

Vælger lige om forlov til at klippe de øvrige citeringer væk...
Kan godt sætte dem ind, hvis det er påkrævet :)

gnostic skrev:Nej, Gud skabte ikke evolutionen...
Men hvad hvis man nu anskuer evolutionen og Gud som værende én og samme ting?

Du kan indvende, at så udvander evolutionen "gud" - det er bare et andet ord. Men jeg kan vel sige det samme, med modsatte fortegn. Eller hvad mener du?

Det jeg mener, for at uddybe, er at Gud er en idé, som udspringer i et menneskes hovede, men samtidig har konkrete håndgribelige ting, som f.eks. vores trang til at gøre godt (handlinger som vi navngiver "gud") eller ondt (handlinger vi navngiver "djævlen").

Om hvorvidt "Gud" og "Djævlen" (også) findes uden for menneskers hjerne, må så være en helt anden sag, uden for denne tros rammer.


Hvis man anskuer evolutionen og Gud som værende én og samme ting (bemærk jeg er ateist), så synes jeg stadig der er noget i din tros-holdning (om forlov) der halter - fordi du siger:
#indlæg 1:

Det var Djævlen der skabte mennesket gennem evolution.

Hvad mener du egentlig ??? (jeg er forvirret i forhold til din stillingtagen til Gud, Djævel og hvem der skabte evolution)

Bemærk at jeg tidligere har skrevet at evolution, videnskabeligt bevist er forekommende længe før religioner begyndte med guder osv. , det betyder ikke at jeg siger at evolution udvander "gud" - jeg ser bare ikke nogen sammenhæng - ej heller i de hellige skrifter når det kommer til det.

Man kan påstå at Gud, Biblen mv er det mest udbredte eventyr ever - det pinger på alt hvad et folkeeventyr står for: mund til mund, trylle eventyr med magiske elementer osv. Et eventyr er ikke bare en ide der udspringer i et menneskes hovede. For folkeeventyr er beskrivelser og livsretninger for de folk, der fortalte dem fra mund til mund gennem generationer indtil de blev nedskrevet - og som Bdr Grimm.. omskrevet flere gange og geografisk i mange forskellige udgaver.

For en ateist så er der ingen Gud eller Djævel.. derfor giver debat om begreberne ikke nogen mening i den kontekst.

Og i Biblen var Satan/djævlen først en karakter der dukkede op langt henne i sæsonen.
0
gnostic
Indlæg: 984
Tilmeldt: 15. okt 2015, 20:02
Kort karma: 83
Likede indlæg: 188

Re: Tro og Religion

Indlægaf gnostic » 7. jun 2016, 21:27

Bimmerdyret skrev:Hvis man anskuer evolutionen og Gud som værende én og samme ting (bemærk jeg er ateist), så synes jeg stadig der er noget i din tros-holdning (om forlov) der halter - fordi du siger:
#indlæg 1:

Det var Djævlen der skabte mennesket gennem evolution.

Hvad mener du egentlig ??? (jeg er forvirret i forhold til din stillingtagen til Gud, Djævel og hvem der skabte evolution)


Jeg sætte Djævlen til at være synonym med naturen.

For mig er naturen en djævel: Den er ond, barsk, brutal. Præcis som djævlen er det.
Djævlen er ikke en person. Djævlen er ikke et udenjordisk væsen, men naturen selv.

Jeg kunne godt skrive "naturen skabte mennesket gennem evolution" men så er der ligesom ikke rigtig noget religiøst i det.
Hvis jeg derimod udskifter ordet "naturen" med "djævel" så får det en religiøs mening. Men det er stadig potato potato. Samme ting, forskellig udtale.

Håber det giver bedre mening.

Bimmerdyret skrev:Bemærk at jeg tidligere har skrevet at evolution, videnskabeligt bevist er forekommende længe før religioner begyndte med guder osv. , det betyder ikke at jeg siger at evolution udvander "gud" - jeg ser bare ikke nogen sammenhæng - ej heller i de hellige skrifter når det kommer til det.


Så langt er vi enige.

Bimmerdyret skrev:Man kan påstå at Gud, Biblen mv er det mest udbredte eventyr ever - det pinger på alt hvad et folkeeventyr står for: mund til mund, trylle eventyr med magiske elementer osv. Et eventyr er ikke bare en ide der udspringer i et menneskes hovede. For folkeeventyr er beskrivelser og livsretninger for de folk, der fortalte dem fra mund til mund gennem generationer indtil de blev nedskrevet - og som Bdr Grimm.. omskrevet flere gange og geografisk i mange forskellige udgaver.


Enig igen. Men jeg synes så ikke Biblen er et særlig godt eventyr, for jeg mener ikke den giver særlig god mening. Der er så mange selvmodsigelser i Biblen. Selvmodsigelser, som vidner om at Biblen - som du selv skriver - er omskrevet flere gange og geografisk i forskellige udgaver. Biblen er blevet forfattet i et spænd på 500+ år. Der er 500 års mellemrum i Tohraren mellem skribenterne iflg. en gennemsnitlig bibel-revisionistisk tilgang. Med andre ord hænger Biblen bare ikke sammen rent fortælle-mæssigt. Bdr. Grimms eventyr har en stærkere konsistens i både opbygning og morale. Måske giver bibel-eventyrerne mening hver for sig, og det er jeg ikke engang sikker på. Samlet svarer det til at blande H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling med Bdr. Grimm's rødhætte, og vikle en historie om en lyserød elefant ind i det også: Ingen mening.

Så er det noget helt andet med Nye Testamente, hvis vi ser bort fra at Jesus både døde på korset ved 9. time OG 6. time og flere andre tilsyneladende små detaljer (men dog ret vigtige detaljer, da døden på et kors normalt varede flere dage, ikke kun 9 timer) som modsiger hinanden. Her er historien om Jesus mere konsistent/sammenhængende. Hvis vi undlader at fortælle om de ikke-kanoniserede evangelier der florerede og aldrig kom med i Det Nye Testamente.

Derfor ser jeg behov for at starte min egen religion, fordi jeg ikke kan finde hovede eller hale i Biblen.

Bimmerdyret skrev:For en ateist så er der ingen Gud eller Djævel.. derfor giver debat om begreberne ikke nogen mening i den kontekst.

Og i Biblen var Satan/djævlen først en karakter der dukkede op langt henne i sæsonen.


Ja, det er så dér vi er forskellige. Omend vi kan blive enige om at Evolutionen skabte livet, og livet skabte troen, så sætter jeg lighedstegn mellem naturen og djævlen. Ikke at Djævlen kom før naturen. Djævlen ER naturen. Djævlen er bare et andet ord, et synonym for "naturen".

På samme måde er ordet "Gud" ligeledes et synonym for "åndelige interesser" (med hvilket jeg mener interessen for filosofi, viden, litteratur, musik og kunst).

*resten er censureret*
Senest rettet af gnostic 7. jun 2016, 21:56, rettet i alt 1 gang.
0

Tilbage til "Livets forhold"