Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 1414
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 197
Likede indlæg: 1986

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf lillebjoern » 12. jun 2016, 17:35

Da jeg igår, virkelig fuld, kaster mig grædende i min kærestes kammerats arme, og siger, at min kæreste vil gå fra mig. Vi havde et kæmpe skænderi i går til en fest, og der sagde min kæreste i kampens hede, at hvis jeg sagde XXXX igen, ville han gå fra mig. Det følte jeg åbenbart at jeg skulle fortælle kammeraten om, da han spurgte om jeg var OK (jeg så åbenbart lidt ked af det ud), og i øvrigt også smatte mascara ud over hans skjorte, så han kunne gå og feste resten af aftenen med sådan en sort klat på brystet. Ham kammeraten er heldigvis sød og rar, og jeg snakker godt med ham, men hvad fanden sker der for mig... Han er "heldigvis" den af alle i vores vennekreds, der kender mest til parforholdsproblemer, og min kæreste har op til flere gange siddet til langt ud på morgenen for at hjælpe ham. Så jeg håber ikke han tog det tungt, men jeg har brugt hele dagen på at tænke hvor ekstremt pinligt det var. Årh, for helvede. :(
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf avdotja » 12. jun 2016, 18:34

computermus skrev:Den værste jeg har lavet var som ca. 12 årig, hvor jeg havde et lille skænderi med min mor, om noget jeg gerne ville,men som jeg inderst inde havde fornemmelsen af at jeg ikke ville få lov til. Jeg plagede om denne lille ting ( højst sandsynligt har det været en forbudt for børn film der kom i fjernsynet og som vi havde snakket om i skolen),hvortil hun siger " Nej, du får ikke lov til at se den, det kan godt være de andre må , men DU er ikke alle andre , du er DIG. " Mit svar var " DU er bare heller ikke min rigtige mor"
Hold da op, ligeså snart de ord de var fløjet ud af munden på mig , var jeg bare SÅ flov. Jeg kunne se hvordan hendes øjne blev helt blanke. Hun så bare på mig og sagde " De ord de gjorde rigtig ondt lille skat", "for du er og vil altid være MIN pige" .Jeg kan huske at jeg da begyndte at græde og krammede hende og sagde "Undskyld mor, jeg mente det ikke". Jeg er stadigvæk flov over at jeg sagde sådan til hende, når jeg tænker på det.

Er det fordi hun ikke er din biologiske mor?
0
computermus
Indlæg: 758
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 44
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 914

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf computermus » 12. jun 2016, 18:42

avdotja skrev:
computermus skrev:Den værste jeg har lavet var som ca. 12 årig, hvor jeg havde et lille skænderi med min mor, om noget jeg gerne ville,men som jeg inderst inde havde fornemmelsen af at jeg ikke ville få lov til. Jeg plagede om denne lille ting ( højst sandsynligt har det været en forbudt for børn film der kom i fjernsynet og som vi havde snakket om i skolen),hvortil hun siger " Nej, du får ikke lov til at se den, det kan godt være de andre må , men DU er ikke alle andre , du er DIG. " Mit svar var " DU er bare heller ikke min rigtige mor"
Hold da op, ligeså snart de ord de var fløjet ud af munden på mig , var jeg bare SÅ flov. Jeg kunne se hvordan hendes øjne blev helt blanke. Hun så bare på mig og sagde " De ord de gjorde rigtig ondt lille skat", "for du er og vil altid være MIN pige" .Jeg kan huske at jeg da begyndte at græde og krammede hende og sagde "Undskyld mor, jeg mente det ikke". Jeg er stadigvæk flov over at jeg sagde sådan til hende, når jeg tænker på det.

Er det fordi hun ikke er din biologiske mor?

Ja, hun er min adoptivmor , og har jo været min mor, fra jeg var 5 uger gammel, om end adoptionen først gik endeligt igennem da jeg var næsten 4 år.
0
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf avdotja » 12. jun 2016, 18:53

^Ah okay. Gætter dog på at hun ikke er den eneste adoptivforældre der har fået den bemærkning slynget i hovedet af deres adopterede pre-teen/teenager. Men kan godt forstå det er lidt ekstra følsomt. Hvis hun havde været biologisk mor, havde hun nok fået en "Jeg ville ønske du ikke var min mor" i stedet for.
4
Nipsting
Indlæg: 59
Tilmeldt: 22. feb 2016, 07:09
Kort karma: 14
Likede indlæg: 81

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Nipsting » 12. jun 2016, 18:54

Skrev :LØGNER med en stor vred smiley til (ex) kæresten, som på ingen måder havde sin ret, og han er en af de personer der bare aldrig lyver, og vil alle det godt. Den kunne så ikke reddes, og grunden til det jeg reageret på, og mange andre latterlige ting er at der er ex foran nu.
Det gør jeg sgu aldrig igen :( :wacko: :naughty: :whine:
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2280

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Zombie » 13. jun 2016, 00:55

Sad i lørdags og fik en enkelt drink med venner. Der var også nogle, jeg ikke kendte. En af fyrene har fået noget hvidt på ærmet og det flyver ud af mig: "Det er sgu nok sæd!" . Der blev ret stille, for den gruppe er ikke til den type jokes. Det var akavet.
1
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3032

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf vibbsen » 13. jun 2016, 12:01

Sidste år var vi til navngivningsfest hos nogen venner. Her var også et hold bekendte med. Hun med en meget fin gravid mave.

Jeg tænkte "Hun ser sgu da gravid ud"...Og ud af min store fede mund kommer følgende "Hvordan pokker er det du ser ud. Du sgu da blevet lidt småfed.". Jeg kender dem rimelig godt og vi har en ret fri tone os imellem.....

"Ja, sådan ser man ud når maven endnu ikke har lagt sig efter at man har fået en ufrivillig abort i uge 11" :shock: :shock: :shock: :shock: :shock: :shock:

Jeg er ALDRIG NOGENSINDE I MIT LIV været så flov. Jeg fik ligefrem tårer i øjnene. FUCK FUCK FUCK FUCK.

Jeg ved jo godt at de brændende ønskede sig flere børn og var i fertilitetsbehandling. Jeg ved godt hvor sensibel man er. For jeg har jo selv været der. Og alligevel så siger jeg sådan en omgang kolort.

Hun tog det heldigvis utrolig pænt og vi har været sammen med dem efterfølgende uden at det på nogen måde har påvirket vores forhold. Men lige i øjeblikket...Der tænkte jeg "Vi kan aldrig nogensinde vise os i vennekredsen igen"
4
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 431
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 95
Likede indlæg: 1552

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 14. jun 2016, 18:08

Kender I det, når man bare åbner munden og så venter og ser hvad der kommer ud? Nå men det gør jeg!

For mange (mange!) år siden står jeg og en kollega, der er adopteret fra Korea, og småbasher hinanden lidt for sjov i en sen aftentime på arbejde (en kollega som jeg altså holdt meget af og sås med privat). Så sker der det at jeg åbner munden, lader den leve sit eget liv og ud kommer:

"Åårrhhh.... din. lille. gule. skid!!"

2 sek. absolut stilhed (ud over det gigantiske *klask* da begge vores hager rammer vores brystkasser, og så bryder jeg fuldstændigt sammen af grin! Jeg må gå spruttende efter hende og hikse "undskyld, undskyld, undskyld". Hun blev en anelse stram i masken, forståeligt nok.

Jeg synes stadig det er sjovt ... :genert:


EDIT: Altså ikke at jeg sagde det, men den bizarre situation.
Senest rettet af Velvet-Goldmine 14. jun 2016, 18:20, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Moxy-lady » 14. jun 2016, 18:20

Aima skrev:Det der med at komme til at sige noget, hvor man bruger ordet 'død' i overført eller indirekte betydning, har jeg oplevet som modtager utallige gange, både efter min fars og brors død. Jeg har også oplevet sådan noget som julegavesnak med klassekammerater, hvor nogen, halvanden måned efter min fars død, har spurgt "hvad fik du af din far og mor?" og jeg har oplevet at folk siger "for Søren da osse!" Eller "ej, for Søren!" og i sekundet efter bliver helt perplekse og akavede i deres adfærd, fordi min døde bror hed Søren, og de tror, de gjorde mig ked af det eller sådan noget.

Jeg ved ikke med alle mulige andre, men det påvirker ikke, og har aldrig nogensinde påvirket, mig følelsesmæssigt. Heller ikke umiddelbart efter dødsfaldende. Jeg var et vrag, men det blev ikke værre, fordi nogen kom til at bruge et eller andet ord. Det mest belastende i alt det der, er den akavede stemning der opstår, fordi folk tror, de har sagt noget grænseoverskridende og så dét, at jeg altid lidt føler det er mit ansvar at sørge for at stemningen bliver ikke-akavet igen.


Min svigerinde blev vist ret berørt da jeg (dengang "Tak for i aften" med Mick Øgendal og Rune Klan kørte) kom til at sige - i en totalt ligegyldig sætning kom til at sige "så dør baby", 3 måneder efter hendes abort. Det var SÅ akavet, og jeg blev så pinligt berørt. Det er vel omkring 4-5 år siden men det er først for nyligt at jeg kunne tage mig sammen til at tage emnet op og undskylde - og hun kunne i dén grad godt huske det. Det var smadder ærgerligt, det er sådan en uheldig sætning at få sagt til de forkerte, men det sagde alle (i min omgangskreds i hvert fald) jo.
1
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Moxy-lady » 14. jun 2016, 18:37

Og så er der denne her. Åh, det er så pinligt, både fordi det i første omgang er vildt tarveligt og så fordi.... Ja...

Well, for 12 år siden eller noget i den stil arbejder jeg sammen med denne her pige, vi kender mange af de samme mennesker og snakker en del sammen. Vi sidder så og sludrer om en af de her fælles bekendte X og hans storebror Y (som jeg ikke kender.)

Min veninde har så fundet sammen med Y og er ret forelsket i ham. Jeg havde været kæreste (kort) med X da jeg var meget ung teenager. Han var meget speciel, og :genert: ikke på en specielt heldig måde. Han er en lille lort med briller og et kæmpe overbid. Derudover synes han selv at han var "the bomb". Det var han ikke. Så mig o denne her pige snakker lidt frem og tilbage og jeg spørger nysgerrigt til Y, hvordan han er og sådan (prøver at spore mig ind på om han er samme type som X) Hun fortæller begejstret mens hun (lader det til) lægger afstand til at han "bestemt ikke er som hans bror"

I kan godt se hvor det her er på vej hen, ikke?

Jeg er totalt clueless, og en nederen type, så jeg siger så: "Er han ligeså grim som sin lillebror?"

Tavshed

"Ja, det er da Y du er kæreste med, ikke?"

Nej, det er X.



....

Vi snakkede ikke så meget sammen efter det...
4
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5035

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Aima » 14. jun 2016, 18:46

Moxy-lady skrev:
Aima skrev:Det der med at komme til at sige noget, hvor man bruger ordet 'død' i overført eller indirekte betydning, har jeg oplevet som modtager utallige gange, både efter min fars og brors død. Jeg har også oplevet sådan noget som julegavesnak med klassekammerater, hvor nogen, halvanden måned efter min fars død, har spurgt "hvad fik du af din far og mor?" og jeg har oplevet at folk siger "for Søren da osse!" Eller "ej, for Søren!" og i sekundet efter bliver helt perplekse og akavede i deres adfærd, fordi min døde bror hed Søren, og de tror, de gjorde mig ked af det eller sådan noget.

Jeg ved ikke med alle mulige andre, men det påvirker ikke, og har aldrig nogensinde påvirket, mig følelsesmæssigt. Heller ikke umiddelbart efter dødsfaldende. Jeg var et vrag, men det blev ikke værre, fordi nogen kom til at bruge et eller andet ord. Det mest belastende i alt det der, er den akavede stemning der opstår, fordi folk tror, de har sagt noget grænseoverskridende og så dét, at jeg altid lidt føler det er mit ansvar at sørge for at stemningen bliver ikke-akavet igen.


Min svigerinde blev vist ret berørt da jeg (dengang "Tak for i aften" med Mick Øgendal og Rune Klan kørte) kom til at sige - i en totalt ligegyldig sætning kom til at sige "så dør baby", 3 måneder efter hendes abort. Det var SÅ akavet, og jeg blev så pinligt berørt. Det er vel omkring 4-5 år siden men det er først for nyligt at jeg kunne tage mig sammen til at tage emnet op og undskylde - og hun kunne i dén grad godt huske det. Det var smadder ærgerligt, det er sådan en uheldig sætning at få sagt til de forkerte, men det sagde alle (i min omgangskreds i hvert fald) jo.


Det var synd for hende, og dig, godt du fik beklaget :)

Jeg underkender i øvrigt på ingen måde, at der findes mennesker der oprigtigt bliver påvirkede over konkrete ord og formuleringer, også kontekst og intentioner uanset. Jeg tror bare, det i langt de fleste tilfælde, er langt værre for afsender end modtager.
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3341
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf ManicNinja » 14. jun 2016, 23:57

Fyrst Eberhard skrev:Jeg købte engang Hus Forbi af en hjemløs, og da jeg gik sagde han "Kom godt hjem!" Hvorefter jeg siger "i lige måde!".


Ajmen, for Helgoland, Fyrst - jeg gjorde nøjagtigt det samme. Kunne virkelig ha' bidt tungen af mig selv! :wacko:
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Fyrst Eberhard
Indlæg: 1224
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:42
Kort karma: 268
Likede indlæg: 5150

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf Fyrst Eberhard » 15. jun 2016, 05:55

ManicNinja skrev:
Fyrst Eberhard skrev:Jeg købte engang Hus Forbi af en hjemløs, og da jeg gik sagde han "Kom godt hjem!" Hvorefter jeg siger "i lige måde!".


Ajmen, for Helgoland, Fyrst - jeg gjorde nøjagtigt det samme. Kunne virkelig ha' bidt tungen af mig selv! :wacko:

Den er lidt dum. Men jeg tror vi lægger mere i det, end de hjemløse gør. Jeg har en idé om, at de faktisk synes det er meget hyggeligt, når vi, i et forsøg på at pleje vores samvittighed, snubler på vores høflighedscykel. Det trøster jeg mig i hvert fald ved.
Senest rettet af Fyrst Eberhard 15. jun 2016, 06:17, rettet i alt 1 gang.
0
Peace!
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1071
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 348
Likede indlæg: 2380

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf achillaxedprune » 15. jun 2016, 06:12

Under min RUS-uge på universitetet fulgtes jeg hjem med en fyr, da vi boede på samme kollegie. Vi gik og snakkede og fjollede, og han gik så lidt skægt. Jeg siger til ham: "Styr lige dit handicap", hvorefter han bliver temmelig ked af det, og får forklaret mig at han har klumpfod og altså ikke kan gøre for det.
...ai, der blev jeg godt nok noget pinligt berørt.

Og hvor tit bruger man egentlig det åndssvage udtryk?! Tror seriøst jeg har brugt det en håndfuld gange i mit liv, og så BAM, så er det selvfølgelig til en, der åbenbart har et. Så dumt.
0
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3032

Re: Hvordan kunne JEG gøre/sige det?

Indlægaf vibbsen » 15. jun 2016, 08:48

achillaxedprune skrev:Under min RUS-uge på universitetet fulgtes jeg hjem med en fyr, da vi boede på samme kollegie. Vi gik og snakkede og fjollede, og han gik så lidt skægt. Jeg siger til ham: "Styr lige dit handicap", hvorefter han bliver temmelig ked af det, og får forklaret mig at han har klumpfod og altså ikke kan gøre for det.
...ai, der blev jeg godt nok noget pinligt berørt.

Og hvor tit bruger man egentlig det åndssvage udtryk?! Tror seriøst jeg har brugt det en håndfuld gange i mit liv, og så BAM, så er det selvfølgelig til en, der åbenbart har et. Så dumt.


"Styr dit handicap"...Det er sådan noget vi siger til de handicappede i min omgangskreds når de bliver alt for stive...Og måske kommer til at køre galt på deres handiscootere (true story) eller vælte i kørestolen (true story too) :-D :-D :-D

En med klumpfod ville højest få et "Gå da lige ordentligt med på vejen" :lol: :lol: :lol:

Men bevares...."Mine" handicappede er også ret hårdhudede...F.eks. har vi en bekendt som konsekvent må finde sig i bemærkninger som "Ingen ben - ingen bajere" og " Hvis du kan rulle ned af bakken kan du også rulle op igen" Han griner bare af os og synes at vi er uopfindsomme fordi vi bliver ved med at fyre de samme gamle jokes af :lol:
2
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO

Tilbage til "Livets forhold"