Rod på alle måder

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Kluddermutter
Indlæg: 4
Tilmeldt: 17. jun 2016, 22:35
Kort karma: 2
Likede indlæg: 18

Rod på alle måder

Indlægaf Kluddermutter » 17. jun 2016, 22:39

Pyh, det her en ret grænseoverskridende tråd at oprette. Men det er vist efterhånden nødvendigt.

Jeg er sådan en slags følelsesløs på øverste etage for tiden. Det har egentlig varet det meste af i år indtil videre. Det er altså sært. Ikke rart, selvfølgelig, men heller ikke noget, som gør mig direkte ked af det. Det foruroliger mig bare en del. Jeg synes ikke rigtig, jeg kan kende mig selv, hvis det giver mening.

Til tider er det umuligt for mig at være til stede i nuet. Mine tanker flyver virkelig let; det er faktisk ind imellem sådan, at jeg skal koncentrere mig en hel del for at høre efter, når nogen siger længere sammenhængende sætninger til mig. Og det er ikke, fordi menneskene ikke interesserer mig, for det gør de, og jeg har altid været en såkaldt god lytter. Om det skyldes, at jeg netop som god lytter skal lægge øre til flere ting end de fleste (altså I ved; man bliver hurtigt hende, folk trygt kan læsse af hos) ved jeg ikke. Men jeg har flere gange talt med min mand om, at hvis ikke man meget tydeligt selv kaster sig ind med inputs i samtaler, så oplever vi begge sådan en "blaaa bla bla mig bla mig" fra ret mange i omgangskredsen. Altså hvor vi er hensat til at lytte på mere eller mindre spændende ting fra vores venners og familiemedlemmers liv. Vi har begge uafhængigt af hinanden oplevet at køre drænet hjem fra et eller andet socialt halløj, og jeg mener virkelig ikke, at vi er introverte - hverken ham eller ej.

Nøjj, det er allerede rodet og gået over i noget helt andet ^ jeg nævnte det bare for at illustrere, hvordan mine tanker er svære at fastholde - tilbage på sporet, forhåbentligt. :genert:

Egentlig ved jeg ikke, hvad den her psykiske følelsesløshed skyldes, men jeg går måske tit rundt med en opfattelse af, at mange ting ikke rigtigt vil lykkes for mig.

På arbejdsfronten har jeg været yderst presset, særligt fra nytår og indtil maj, men har egentlig gjort det ret godt. Ingen ko på isen job-wise, altså. Og nu er presset svundet ind, og jeg kan ligesom ånde igen - på dén front. Så det er ikke her, tingene ikke lykkes, eller "noget" skurrer. Alt er godt, I ved.

Derhjemme. Jeg er mor til to piger på 4 og 2. Det siger sig selv, at der er tryk på i hverdagen. Min mand og jeg er ikke typerne, som har en poleret livsstil med styr på det hele - langt fra - og det lægger vi heller ikke skjul på over for venner og familie. I ved, de fleste siger "arh men der kan også rode hjemme hos os", og nogle gange er det rent bullshit. De HAR rent faktisk styr på lortet, men man skal jo lissom sige, at ens tegning er grim-ish. Men altså: Når vi siger, at vi roder, så er det altså rigtigt. Det er kraftedme alle vegne, og det værste er, at jeg/vi ikke magter at ændre det. Vi taler virkelig tit om det, og det giver også rigtig dårlig stemning, men altså. Om aftenen har vi bare brug for at være til. Stene, koble fra.

Vi lader stå til, kan man roligt sige, og det værste tidspunkt på dagen er om eftermiddagen, når vi kommer hjem efter at have været ude irl på arbejde, hvor alting er rimelig fornuftigt og man selv fucking føler sig normal og voksen - og så kommer man hjem, hvor jungleloven øjensynligt hersker. Legetøj på gulvet i stuen, som i øvrigt trænger til både støvsugning og vask, der lugter indelukket, vinter-overtøj (i juni!) hist og pist på gulvet i gangen, håndklæder og beskidt vasketøj på badeværelsesgulvet, argh - you get the picture. Det er SÅ opslidende dag efter dag at vende hjem til et hus, som man mildest talt ikke er stolt af, hvor ubudne gæster ikke kommer over dørtærsklen, hvor vi ikke har haft gæster i tre måneder, hvor vi ikke kan slappe af og lade blikket vandre rundt uden hele tiden at blive mindet om pligterne, der venter.

Ej, men det hør det lige. Jeg lyder måske som jordens største baby. Men altså, vi er låst fast pt, og det er bare noget pølse.

Jeg har en del frihed med afspadsering i denne måned, og den (tidsrummet 8-14) bruger jeg så på at gå på Facebook 12000 gange, læse bøger, strikke, glo flimmer og så henter jeg børn. Jeg bruger den ikke på at rette op på de her ting, der virkelig irriterer mig. Få ryddet op. Starte fra en ende af. Hvis jeg endelig en dag mærker et særligt drive, går jeg i gang og efter 1 times intens indsats er jeg ikke kommet langt nok med det. Det sidste år tror jeg sammenlagt vi har haft ryddet køkkenbordet for random ting 14 dage. Ellers har der stået ny/gammel opvask, som venter på at komme i opvaskeren. Det lyder måske tilforladeligt, men gang det så op til at være sådan på alle 150 kvm. HELE tiden. På reposet ind til soveværelset vader vi over bunkevis af tøj, og hvad der er rent og beskidt har jeg ikke længere overblik over. I regelen er det hele rent, men det har nu ligger så længe og gloet deroppe, at det i virkeligheden ville have godt af at blive vasket igen. Jeg er ved at blive sindssyg samtidig med, at jeg ikke magter at ændre situationen.

Nu kører det vist i ring - I fatter min pointe, tror jeg. Kom frit med inputs. Hvad pokker foregår der?
0
Kluddermutter
Indlæg: 4
Tilmeldt: 17. jun 2016, 22:35
Kort karma: 2
Likede indlæg: 18

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Kluddermutter » 17. jun 2016, 22:51

Jeg synes egentlig, min tråd roder. Meget ironisk. Men altså, hvis jeg skal opsummere i korte træk, så:

- jeg føler for tiden intet mentalt overskud i sociale sammenhænge, og omvendt synes jeg, at venner tager mere, end de giver igen. Se mig, hør mig-agtigt. Jeg mangler nok, at nogen virkelig siger "hvordan går det, Kludder?"

- jeg kan mærke, at tingene ikke spiller optimalt, men jeg har ingen ressourcer til at ændre på dem

- rodet er steget os til hovedet. Det er svært at koncentrere sig om noget som helst, når noget andet hele tiden skurrer

- selvtilliden daler betydeligt når man ikke har et hjem, som man er glad for

- rodet og det manglende overskud går ud over det sociale liv, som vi plejede at skatte rigtigt højt

----- Er det mon en psykisk tilstand, som jeg er havnet i? Hvorfor er vi mon begge så magtesløse?
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5900

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Dikus » 17. jun 2016, 23:53

Hvor er det fint, du får sat ord på!

Har I sygeforsikring på dit arbejde? Så ville jeg fluks ringe dem op og bede om forebyggende stress-samtaler med en psykolog.

Ikke fordi det nødvendigvis er det - men fordi du har brug for at tale med nogen, det kan være det - og et eller andet skal man jo sige.
4
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2718
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 391
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3865

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Delfin » 18. jun 2016, 00:14

Først og fremmest tror jeg ikke, du fejler noget som helst.
Jeg bider mærke i, at du har haft en meget lang periode, hvor du har været presset på jobbet, og at du ikke får gjort noget på de fridage, du nu har. Først og fremmest er det at lave ingenting måske det, du har allermest brug for, nu hvor du endelig får tid til det. Ofte kan man holde sig oppe kørende, når man skal, men når der så endelig bliver plads, så forlanger kroppen og psyken sin recovery.

Måske skal du organisere din afslapning i en periode. Lav dig en plan for fridagene, hvor du skemalægger masser af fritid og afslapning - og mindre tid til pligtopgaver. Så det bliver legalt at slappe af og ikke noget, du dunker dig selv oveni hovedet med.
Sæt dig nogle konkrete og håndterlige delmål i oprydningen. Hvordan du vil lægge opgaverne er sådan set ligemeget, men det kunne være, at du skulle lave praktisk arbejde et kvarter hver time, eller 2 timers frihed og ½ times arbejde. Brug gerne alarm for at minde dig om, hvornår du har pause/arbejde. Det lyder ikke af meget, men man kan faktisk nå en del på et kvarter. Du (eller I for det er jo ikke kun dig) skal også prioritere rækkefølgen. Hvis det er tøjet på reposen, der irriterer mest, så hedder dagens første kvarter måske: pluk mørkt tøj fra bunken og sæt en vask over. Bare vask det hele, det kan ikke betale sig at bruge tid på en større sortering.

Det handler om i første omgang at få lidt bund i bunkerne, og der kunne det måske også betale sig, at I tog en fælles fridag, afleverede ungerne i pasning (eller barnepige i en weekend) og så ellers give den en ordentlig skalle, så det bliver mere overskueligt for jer at holde skidtet nede efterfølgende.
11
14 11 14 :banan:
Lulu
Indlæg: 682
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 566

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Lulu » 18. jun 2016, 05:48

Jeg er enig med delfin.
På dine fridage så tag et kvarter (en halv time, en time eller hvor længe du nu lige orker, men stop når du ikke gider mere). Og så start et sted der irriterer dig, men som ikke tager lang tid at få til at se nogenlunde ud så du kan se fremskridt.
Jeg starter eksempelvis altid med sofa og sofabord (ikke under sofaen det er et kapitel for sig selv med små børn :tie: ). Men hvis sofa området ser nogenlunde ud så er det også nemmere at slappe af der når man ikke gider rydde op mere.

Og så tror jeg det skal handle om vaner også. Herhjemme gør vi eksempelvis det at jeg om morgenen (jeg har tiden til det det har manden ikke) tømmer opvasken og sætter det i den som er beskidt. Så står opvaskeren klar hele dagen til løbende at få fyldt i når noget er beskidt og efter aftensmaden kommer resten i og så kører den, på den måde er vores køkkenbord altid nogenlunde ryddeligt.
Find en rytme der passer for jer så det også nemt kan lade sig gøre at have et nogenlunde ryddelig køkkenbord således at det heller ikke bliver et irritationsmoment i hverdagen fordi man ikke rigtig kan komme til når man laver mad.

Når du forøvrigt har ryddet et område (eksempelvis sofa området) er det forøvrigt vigtigt ikke at slå sig selv i hovedet med at resten også trænger men blot at nyde det ryddede område og holde det ved lige. Dvs når børnene er putter om aftenen så læg legetøjet væk fra det område (gerne hen i det område hvor legetøj burde have sin plads men en anden bunke udenfor sofa området er nok), ligeså vel jeres kopper/glas eller andet I har haft med ind i området i løbet af aftenen få dem ud i køkkenet. Når I så står op næste morgen, eller hvis du har en fridag igen så er det område pænt og ryddeligt og du skal ikke bekymre dig om det.

Kunne det forøvrigt også være (hvis du kan finde energi og motivation til det) at du legede en ryd op leg med ungerne en dag når du havde hentet dem? Fx find alt legetøj i huset og få det ind i deres værelser eller legeområdet. Hvis du gør det til en leg vil ungerne sikkert synes det er skidt skægt og du har ikke legetøj liggende overalt men kun der hvor det burde ligge. Så er du igen et skridt nærmere opridset tilstand.

Sidst men ikke mindst, hvis du slet ikke orker det og ikke kan komme i gang var det så en ide at ringe til enten dine forældre eller mandens og høre om de ville komme en formiddag og hjælpe med fx vasketøj og haven eller hvad du nu synes ville være dejligt og hvor de også kan hjælpe godt til?
2
Lulu
Indlæg: 682
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 566

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Lulu » 18. jun 2016, 06:19

Nå ja, en sidste ting.

Det er jo weekend nu så start dog her i weekenden med at lave en aftale med din mand om, at i dag og i morgen tager i begge et kvarter med oprydning det sted der irriterer jer mest (hvis den anden tager det sted den første havde tænkt sig så skal en af jer selvfølgelig finde et andet sted). På det kvarter når I hvad I når. Bliver I færdige med området så hop videre til et andet sted og nå så langt som I når der. Efter et kvarter er I færdige for i dag og I kan med god samvittighed stoppe. Skulle lysten være der til at fortsætte lidt længere kan I gøre det, men det må ikke give dårlig samvittighed til den der ikke vil fortsætte hvis den anden vil.

På den måde får I på en weekend samlet en times intensiv oprydning og selvom det måske ikke som sådan kan ses i huset så ved I at der er gjort noget.
4
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 918
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 167
Likede indlæg: 891

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Æble » 18. jun 2016, 06:40

Ret syret, men kan genkende alle dine problemstillinger og kunne have skrevet et lignende indlæg.

Vi har det også rodet. Og kan heller ikke tåle uventede gæster det meste af tiden. Men vi har rengøringshjælp og det tvinger os jo til at rydde op med jævne mellemrum og sikrer at det aldrig bliver ulækkert beskidt.

Jeg kender godt det der med at fritid går med "ingenting". Synes det er et godt forslag at planlægge. For mig hjælper det hvis jeg gør det kedelige først, når man kommer igang er det bedre og så kan man holde fri bagefter uden at have pligterne hængende over hovedet. Engang så jeg meget TV3, og der var min regel at når der var reklamepause så skulle jegrydde op. Man får ordnet en del på en aften på den måde.

Jeg oplever selv at i perioder hvor jeg ikke har så travlt, så bliver jeg hurtigt dvask og i dårligt humør og stiller spørgsmål til hvad jeg vil. En kollega sagde til mig at sådan havde han det også, og at det hænger sammen med at så er der tid til at tænke (for meget) over tingene. Når der sker meget og er gang i den, så er der momentum. Og så bagefter er der tid til at overtænke. Tror ikke det betyder man skal sørge for at have travlt altid, men mere acceptere at det er sådan så man kan forsøge ikke at tage tankerne så alvorligt.

Mht vennerne, byder du selv ind? Jeg har nogle gange fået at vide at jeg virker lukket. Og det eneste jeg gør er at sidde og håbe og vente på at nogen spørger mog hvordan jeg har det. Tror måske man bare skal byde lidt mere ind selv og på den måde skabe dialog fremfor enetale.

Ja ved ikke om du kan bruge det, for har det som sagt på samme måde som dig, og jeg burde selv tage alle de råd til mig.
3
Kluddermutter
Indlæg: 4
Tilmeldt: 17. jun 2016, 22:35
Kort karma: 2
Likede indlæg: 18

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Kluddermutter » 18. jun 2016, 06:53

Tusind tak for jeres gode og kloge indlæg med masser af konkrete råd. Dem er jeg virkelig glad for! Jeg kommer ind senere og kommenterer mere specifikt. Lige nu skal vi i køkkenet og prøve at rydde op. Tråden i sig selv og særligt jeres ord motiverer helt vildt. :blomst:
4
Smiling_Goat
Indlæg: 2051
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 467
Likede indlæg: 5899

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Smiling_Goat » 18. jun 2016, 07:16

Det er nok banalt, men for mig virker det at bare gøre tingene med det samme. Jeg boede i noget, der mest af alt mindede om et bombekrater. Det gik så op for mig, at det tager 30 sekunder at vaske tallerkenen af med det samme, men altså væsentligt længere tid, hvis man lader opvasken akkumulere sig. Samtidig er det også væsentligt pænere med et tallerkenfrit køkkenbord.

Så jeg ville gøre som de kloge foreslår i tråden, men hvis I kan, ville jeg også få indført en regel om at bare gøre tingene med det samme. Om I hænger jeres tøj på knagen, eller smider det på gulvet, kommer ud på ét tidsmæssigt i situationen, men på et tidspunkt skal det jo samles op fra gulvet - og tager det tid.
1
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1912

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Purple Haze » 18. jun 2016, 07:54

Hvis først jeg beslutter mig for at det er OK at lave ingenting, så hjælper det mig til at slappe af, hvilket giver mig energi til rent faktisk at få gjort ting, når jeg er færdig med at slappe af.

Men ellers er jeg med på den med oprydning i reklamepauser, der ordner jeg som regel vasketøj.
Sidder også nogen gange og enten hænger tøj til tørre eller lægger tøj sammen når jeg ser TV, så kan jeg jo bruge reklamepauserne på at lægge det på plads.

Ellers kan jeg godt finde på at lave en lynoprydning om morgene inden jeg skal ud af døren. Det tager max 5 min.
Det kan være at jeg smider evt vildfaren vasketøj op i kurven, tømmer opvaskemaskinen, sætter i opvaskemaskinen, samler reklamer i en bunke klar til udsmidning, lægger papire i en bunke til sortering, hænger jakke op og/eller smider mine tomme tasker ind i skabet.

Så er der mindre rodet når jeg kommer hjem, selvom jeg bare har samlet rodet i bunker der skal gøres noget ved.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1912

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Purple Haze » 18. jun 2016, 07:59

Ellers var der på et tidspunkt en oprydningstråd.
Den var også god til at motivere!

Så kunne det være at man når man sidder og hænger på debatten falder over den bliver inspireret og går ud med skrald og så poster om det. Så kommer der en masse søde folk og fortæller en at man er dygtig!
Det er vildt dejligt og motiverende!
4
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1714
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3326

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Hunkat » 18. jun 2016, 08:12

Jeg har det på mange måder ligesom dig TS, jeg orker det ikke selvom jeg logisk set har tiden så vil jeg hellere sove eller se tv eller lave ingenting. Og det er pisseirriterende.

Et trick jeg har meget gavn af er at begrænse hvor meget jeg kan rode. F.eks. HADER jeg opvask. Hvis jeg får lov så hober det sig op indtil jeg løber tør for både store, små og dybe tallerkener.
Jeg smed alt ud da jeg flyttede og købte ny, 4 af hver. Det betyder at jeg simpelthen ikke kan lave en kæmpeopvask, det er ikke muligt. Så behøver jeg kun vaske ganske få tallerkener af gangen.


Og som de andre siger. En ting af gangen. Lige nu stirrer I jer blinde på at ALT roder. Men at få styr på det er jo en trin-for-trin process men det glemmer folk ofte og kaster sig ud i at NU skal de vaske gulv. Men så skal der både tørres støv af, ryddes op, støvsuges og så har de taget munden alt for fuld. Så en ting af gangen.

Først opvasken.
Når opvasken så stort set altid er taget så kan du let tørre køkkenbordet af.
Når køkkenbordet er ryddet og tørret af kan du koncentrer dig om kogepladen.
Osv. Osv.
Hvis du kan se hvad jeg mener?

Edit:
Jeg tror den følelsesløshed du mærker er en stressreaktion på dit fysiske miljø lige nu (selvfølgelig kombineret med arbejdspres, små børn osv.). Du tænker så meget på det at din krop er helt spændt op og tab af fokus er en helt almindelig bivirkning.
Så det handler også om at tænke det ned igen. Det er jo bare rod. Hvis du skal leve til du bliver 100 år, hvor meget betyder det så i det samlede billede af dit liv, at dit hjem roder lige nu?
3
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Rakel
Indlæg: 2988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 420
Likede indlæg: 3107

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Rakel » 18. jun 2016, 14:18

Hyr et rengøringsselskab eller et par studerende til at rydde op og gør rent.
Tingene kommer måske ikke helt på plads - pyt med det.

Køb kasser/nem opbevaring og lær børnene at rydde op hver aften til sengetid.

Find en barnepige (evt familie/venner) der kan hente fra vs/bh og passe to nætter og så smutter I fredag morgen, når der er afleveret i vs/bh på en weekend tur til søndag eftermiddag.

Det, som du/I oplever, er efter min mening helt normalt med to børn og fuldtidsarbejde - det vigtige er at få det mønster brudt og arbejde på at komme ovenpå igen.

Når der er ryddet op/gjort rent og I har fået et pusterum, så gå i gang med at få nogle daglige rutiner, der gør at der kommer lidt struktur på hverdagen.

Her fungerer det med at ting nogenlunde er i faste rammer mht madplan/rengøring/indkøb/oprydning og ikke mindst - vi rydder op før vi går i seng og forlanger det samme af børnene (den yngste er 3). Dét skal gøres - uden undtagelse og tager reelt ikke lang tid.
3
Kluddermutter
Indlæg: 4
Tilmeldt: 17. jun 2016, 22:35
Kort karma: 2
Likede indlæg: 18

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Kluddermutter » 18. jun 2016, 17:40

Tusind tak for alle jeres indlæg. Hvert og et. De hjælper og trøster mere end I aner. :lun:

Jeg er glad for pludselig at finde ud af, at det måske ikke er sååå unormalt igen. Med mindre det bare er for at trøste og I i virkeligheden tænker "woooow", haha. :D

Jeg er rigtig glad for de konkrete råd jeg har fået hist og pist, og de skal helt klart implementeres. Fx at det er smart at tømme opvaskeren hver morgen. Altså noget så simpelt som det. Det har været en meget tilfældig aktivitet indtil nu efter energi, og så står der altid noget på bordet og glor på en.

I dag prøvede i den af med at bruge 15 minutter på en ting eller hvad det nu kunne blive til. Vi gik i krig på badeværelset. Vi stoppede ikke før vi var færdige. Nu er der ryddeligt, rent og velduftende. Vi har sågar vasket badeforhænget.

Nogle gange elsker jeg Debatten sådan som man kan elske gode og velmenende forældre, altså. :lun:
14
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1714
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3326

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Hunkat » 18. jun 2016, 17:45

Kluddermutter skrev:Tusind tak for alle jeres indlæg. Hvert og et. De hjælper og trøster mere end I aner. :lun:

Jeg er glad for pludselig at finde ud af, at det måske ikke er sååå unormalt igen. Med mindre det bare er for at trøste og I i virkeligheden tænker "woooow", haha. :D

Jeg er rigtig glad for de konkrete råd jeg har fået hist og pist, og de skal helt klart implementeres. Fx at det er smart at tømme opvaskeren hver morgen. Altså noget så simpelt som det. Det har været en meget tilfældig aktivitet indtil nu efter energi, og så står der altid noget på bordet og glor på en.

I dag prøvede i den af med at bruge 15 minutter på en ting eller hvad det nu kunne blive til. Vi gik i krig på badeværelset. Vi stoppede ikke før vi var færdige. Nu er der ryddeligt, rent og velduftende. Vi har sågar vasket badeforhænget.

Nogle gange elsker jeg Debatten sådan som man kan elske gode og velmenende forældre, altså. :lun:


Det lyder som om I er kommet godt i gang, husk nu ikke at gå amok og brænde ud på to uger ik? :kram:

Måske skal I have sådan en kalender hvor I skriver ind når I skal gøre nogle af de 'store' ting. F.eks. vask af bruseforhæng i maj og november. Slut. Så er det gjort og I kan have god samvittighed indtil om 6 måneder. Så bliver det ikke sådan en "åh, man burde også..."
3
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast

Tilbage til "Livets forhold"