Rod på alle måder

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2685
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 387
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3792

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Delfin » 18. jun 2016, 17:49

Kluddermutter skrev: Jeg er glad for pludselig at finde ud af, at det måske ikke er sååå unormalt igen. Med mindre det bare er for at trøste og I i virkeligheden tænker "woooow", haha. :D


Nu har jeg ikke lyst at have billeder på debatten, men jeg lover dig, at det ikke bare er trøst. Faktisk burde jeg selv følge rådene. :D
1
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Persnikedy
Indlæg: 2990
Tilmeldt: 1. sep 2015, 11:31
Kort karma: 251
Likede indlæg: 4092

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Persnikedy » 18. jun 2016, 18:11

Har i en stor legetøjskasse? For mig er der ikke noget der skriger "her er ryddet op" som rene flader. En stor kasse (gerne med låg så det er helt ude af syne) til at komme alle børnenes legetøj i. Det er også 100 gange nemmere at snuppe en gåtur med støvsugeren når gulvet faktisk er ryddet så man kan komme til. Det samme med sofa bordet og den der rodehylde vi alle har et eller andet sted i hjemmet.
Rene flader er det der i mit hjem får mig til at føle mest at her er rent.

Og jeg syndes det er fedt at du har spurgt om hjælp herinde og kan bruge det :gogo: Det er tit noget der er pissesvært at indrømme når tingene vokser os over hoved, men det gør det sgu for alle engang imellem.
3
Fab-Yule-Ous
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3292
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5024

Re: Rod på alle måder

Indlægaf ManicNinja » 18. jun 2016, 18:14

Allerførst: Hold nu fast for et godt oplæg! Du beskriver virkelig med en masse menneskelig varme og jordbundethed noget, der tydeligvis har fyldt længe. Det er meget rørende, at du på den ene side er både realistisk OG har glimt i øjet og samtidig ganske enkelt er skideked af det og frustreret.

Jeg hæfter mig ved, at den periode, du har været presset på job, og den periode, hvor du har følt dig mindre nærværende - haft svært ved at fokusere og indleve dig lige så engageret i andre, som du plejer - er sammenfaldende.

Jeg var selv nede med stress/forstadier til stress et par måneder i efteråret. Synes, jeg kan genkende flere ting i din beskrivelse. Også det her med, at når man endelig har fri, så magter man bare ikke endnu mere pligt. "Pliiiigt!", runger det inde i hovedet. ""Du burde også!", skriger vasketøjsbunken. "Det kan ikke passe, du sidder her og skal forestille at være voksen, og så kan du ikke engang få en smule hjem til at hænge sammen!", genlyder det fra væggene. Og så er det, at man endelig giver op. Ganske enkelt fordi man som ethvert andet menneske har brug for at lade op og slappe af. Og fordi man ikke motiveres ret godt af sine egne skældud og af al den råben inden i hovedet ...
Nogle af os havner i en tilstand, hvor vi har haft travlt så længe og så frygteligt gerne vil leve op til det hele og være gode medarbejdere, kolleger, døtre, mødre, søstre, veninder eller whatever, at vi til sidst ikke kan holde fri uden dårlig samvittighed. Og dårlig samvittighed, ja, det er jo bare stress light, altså ...

I første omgang fører det til en masse overspringshandlinger - fordi noget i én INSISTERER på at slappe af. Derefter mister man langsomt, men sikkert evnen til at være nærværende - fordi man har så travlt med at tænke på, hvad man burde lige om lidt. Og med at skælde sig selv ud. Derfor er man til sidst aldrig rigtigt til stede, dér hvor man befinder sig fysisk.

Du har fået mange fine praktiske råd i tråden.
Jeg vil give dig det råd ikke at være så hård ved dig selv, ikke at skælde dig selv ud. Selv indlægget her på Debatten var ikke godt nok, men "rodet". Jeg plejer at være kritisk og - siger folk - perfektionistisk. Men dit indlæg er nu noget af det bedst skrevne, jeg har set længe herinde. Og der er da ellers et højt niveau ... Just sayin'. :)

På den lidt mere praktiske side: Mine gamle forældre står og skal flytte fra det hus, de har boet i, i fyrre år. Og samlet ting til i fyrre år ... :panik: De kunne slet ikke overskue at gå i gang med at smide ud og sortere og heller ikke at gøre hovedrent, pudse vinduer osv. Jeg tilbød min hjælp, men gruede samtidig inderst inde for, hvor længe og hvor meget min bror og jeg OG mine forældre ville skulle pukle, og især for om mine forældre ville kunne holde til det. Det endte med et rengøringsfirma. Skaldede 4000 kr (jeg siger 'skaldede', fordi jeg sætter det op imod, hvad mine forældre slap for og ikke, fordi de har mange penge). Alle 250 m2 skinner og er ryddet. Jeg tror aldrig, jeg har set min mor så lettet. Det var mig, der fandt telefonnummeret til rengøringsfirmaet til hende (de har aldrig brugt en computer og aner ikke, hvad Google er ...). Og jeg tror, hun gemmer det under sin hovedpude og føler sig ... reddet.

Er der nogen som helst mulighed for, at I kunne få børnene passet, tage væk to døgn og bare sove, dase, spise lidt god mad sammen, nyde hinanden, snakke stille og roligt sammen og så oven i købet komme hjem til et ryddet og rent hus?

Jeg er med på, at I stadig skal have noget struktur på oprydning og rengøring i hverdagen, så det ikke løber jer af hænde igen. Men jeg tror, der er brug for en hovedrengøring og nulstilling BÅDE mentalt og konkret omkring jer fysisk, og dét kunne sådan et arrangement måske løse? Så ender du ikke dér, hvor jeg endte i efteråret ...

P.s. De dér mennesker, med hvem man nærmest skal kæmpe for at kunne få en rigtig samtale op at stå, som ikke spørger til andre og ikke kan lytte til andre nogensinde, som kun kan byde ind med parallelsnak à la: "Det kender jeg godt ... Det er lissom, når jeg ..." [indsæt selv random ævl om dem selv uden mindste relevans for det sikkert ret personlige, man lige har fortalt dem] ... Er livet ikke for kort til dem, uanset hvor langt det nu viser sig at være? Måske skal der også ryddes op i bekendtskaberne ... ;)
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1123
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1902

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Purple Haze » 18. jun 2016, 19:40

Cool at i er kommet i gang.
Pas påmed ikke at overgøre det så i ikke løber sur i det!
Man skal huske at man godt må slappe af indimellem.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: Rod på alle måder

Indlægaf Sukisaki » 19. jun 2016, 07:35

Har I mulighed for at få rengøringshjælp en gang imellem? Så vokser det jer måske ikke så meget over ørene.

Og ellers så vil jeg også foreslå:
Sæt timeren til et kvarter når ungerne er puttet, og så giver I den begge en skalle. To mennesker kan nå en del på 15 min.
Få børnene til at rydde deres legetøj op hver dag - evt. bare smide det i en stor kasse, så det er af vejen.

Når I har lidt overskud igen, så få også børnene til at gøre lidt i det daglige. De kan godt selv stille deres sko på plads, smide det beskidte tøj i vaskekurven, gå ud med deres tallerkener o.lign..
Det er små ting, men det gør meget ved helheds-indtrykket. Og børnene lærer at de er en del af familie-fællesskabet og har noget at bidrage med - og så kan de jo ligeså godt lære det fra starten.
1

Tilbage til "Livets forhold"