Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5028

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Aima » 20. jun 2016, 00:36

Er det først indenfor det seneste år, han er begyndt at blive så fuld at han bliver fortumlet og snøvlende, eller er det dét med at han bliver ubehagelig og opfarende der er kommet til? For uanset normen i hans omgangskreds, er det jo påfaldende at hans mønstre har ændret sig, synes jeg. Hvis han de første fire år af jeres forhold, aldrig drak sig fuld i et omfang, hvor han blev ramt på balance og udtaleevne, forstår jeg udmærket du reagerer, hvis det pludselig er obligatorisk hver gang han er ude. Jeg forstår naturligvis også, du reagerer, når han bliver ubehagelig.

Jeg synes først og fremmest, du skal prøve at få defineret for dig selv, hvad du gerne vil have, det hele ender med. Er du kompromisvillig på nogle punkter, eller er det kommet dertil, hvor det er en decideret trussel for jeres forhold at han bliver meget fuld (også den ubehagelige opførsel fratrukket ligningen)?

Hvis jeg var i dine sko, ville jeg lægge ud med at gå manden på klingen ift. hvad hans eget udgangspunkt i virkeligheden er. Hvordan har han det egentlig selv med det hele? Nu er jeg jo ikke ham, men uanset hvor meget jeg ville holde på min ret til at drikke mig fuld for the fun of it når jeg vil, i det omfang jeg vil, så ville jeg omvendt lægge mig fuldstændigt fladt på jorden, hvis nogen jeg holdt af konfronterede mig med, at min opførsel var urimelig og ubehagelig. Der ville ikke være nogen fest eller bytur i hele verden, der ville være det værd for mig og jeg ville på den ene eller anden måde tage konsekvensen med det samme. Naturligvis under den forudsætning, at der reelt var noget om snakken, men det ved man vel? Altså, din kæreste ved vel godt, han har opført sig nederen, når han har være urimelig? Jeg tænker bare, at det vel heller ikke kan være fedt for ham, så det er vel lige så meget i hans egen interesse at ændre på tingene.
1
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 832
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 213
Likede indlæg: 2202

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Zombie » 20. jun 2016, 05:58

Hey, nu var det mig som skrev det med selvrespekt og hvorvidt du har det eller ikke, kan jeg jo ikke vurdere gennem min skærm. At du siger fra, nu hvor du har behov for at sige fra, er jo wr godt tegn.

For mig bliver det sort/hvidt, for mig bliver det meget forsimplet når det handler om selvrespekt. Men jeg skulle have formuleret det mere tydeligt.

I hvert fald er det godt, I håndterer problemet og får snakket om det.
1
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 20. jun 2016, 13:57

Aima skrev:Er det først indenfor det seneste år, han er begyndt at blive så fuld at han bliver fortumlet og snøvlende, eller er det dét med at han bliver ubehagelig og opfarende der er kommet til? For uanset normen i hans omgangskreds, er det jo påfaldende at hans mønstre har ændret sig, synes jeg. Hvis han de første fire år af jeres forhold, aldrig drak sig fuld i et omfang, hvor han blev ramt på balance og udtaleevne, forstår jeg udmærket du reagerer, hvis det pludselig er obligatorisk hver gang han er ude. Jeg forstår naturligvis også, du reagerer, når han bliver ubehagelig.

Jeg synes først og fremmest, du skal prøve at få defineret for dig selv, hvad du gerne vil have, det hele ender med. Er du kompromisvillig på nogle punkter, eller er det kommet dertil, hvor det er en decideret trussel for jeres forhold at han bliver meget fuld (også den ubehagelige opførsel fratrukket ligningen)?

Hvis jeg var i dine sko, ville jeg lægge ud med at gå manden på klingen ift. hvad hans eget udgangspunkt i virkeligheden er. Hvordan har han det egentlig selv med det hele? Nu er jeg jo ikke ham, men uanset hvor meget jeg ville holde på min ret til at drikke mig fuld for the fun of it når jeg vil, i det omfang jeg vil, så ville jeg omvendt lægge mig fuldstændigt fladt på jorden, hvis nogen jeg holdt af konfronterede mig med, at min opførsel var urimelig og ubehagelig. Der ville ikke være nogen fest eller bytur i hele verden, der ville være det værd for mig og jeg ville på den ene eller anden måde tage konsekvensen med det samme. Naturligvis under den forudsætning, at der reelt var noget om snakken, men det ved man vel? Altså, din kæreste ved vel godt, han har opført sig nederen, når han har være urimelig? Jeg tænker bare, at det vel heller ikke kan være fedt for ham, så det er vel lige så meget i hans egen interesse at ændre på tingene.


Njaaarh, han har altid haft en tendens til at drikke op til og også forbi det punkt, hvor han er virkelig er fuld. Karakterskiftet har vel nok altid været der ved store mængder alkohol, når jeg tænker nærmere over det, men det er først indenfor det seneste år at det også har vedrørt mig, fordi han bliver så klods umulig. Han mister den totalt :nerve:
Hvis der er behov for eksempler, kan han fx påstå, at jeg har sagt til ham, at han ikke har noget valg, men skal komme hjem til mig, når jeg for det første aldrig har sagt det og for det andet altid opfordrer ham til at blive et sted, hvis han hygger sig. Ofte går det på at han bilder sig ind, at jeg har sagt eller gjort noget og så bliver ked af det eller istedet bliver bebrejdende og sur. Og det synes jeg er urimeligt.

Well, de gange vi har diskuteret problemet, er han altid meget velvillig ift. at skære bare en anelse ned på alkoholen og undskylder oprigtigt og alt det jazz. Men så snart musikken spiller, så at sige, så bliver han revet med, fortæller han. Den er svær. Også fordi jeg vitterligt ikke går ind for at begrænse sin partner, men han ved også at jeg synes det er et ret stort issue, fordi det slider på mig og min generelle opfattelse af ham som en god og kærlig partner.

Så snart han er blevet ædru og er blevet normal igen, så mister jeg hurtigt fornemmelsen af skuffelse over ham, men når han så laver stuntet igen, så bliver der revet op i mine følelser.

Nå, men vi kommer til at tale om det igen idag. Jeg er spændt på at høre, hvad hans løsningsmodel er, for jeg ville godt nok være ærgerlig over et vores forhold skal hænge i en tynd tråd pga. de ture. Kunne jeg trække på skuldrene af det, ville jeg allerhelst det, men jeg føler jo, hvad jeg føler.
0
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 20. jun 2016, 13:59

Pinkie The Doll skrev:
OberstNasig skrev:Først vil jeg starte med at sige at jeg føler mig provokeret af at nogen måtte have den opfattelse, at jeg ingen selvespekt har. Det er let at sige, når man sidder på den anden side af skærmen. Det har sikkert heller ikke været direkte møntet på mig, men jeg opfatter det alligevel sådan. Det alkohol-issue vi har startede for 1 år siden og vi har været sammen i 5. Derfor mener jeg ikke at det er så let at trække stikket uden videre. Ihvertfald ikke for mig.

Men vi har talt om at vi skal have talt om det. Idag er jeg nemlig temmelig beruset, så jeg er ikke i stand til at have en saglig snak om emnet. Og så har vi fået diskuteret nogle andre aspekter af dilemmaet og tydeligvis er den form for uhæmmet druk en norm i hans omgangskreds. Det undskylder ingenting, men det giver mig ihvertfald en delvis indsigt i årsagen til hans drukture.

Nu skal jeg lige forstå.
Du var temmelig beruset da du skrev dette indlæg ?


Ja, jeg havde været til koncert og fået nogle øl. Der skal ikke så meget til, før det bobler i mit hovede. Jeg ændrer, i modsætning til ham, ikke karakter af det. De andre aspekter af dilemmaet, diskuterede vi, da vi begge var upåvirkede.
0
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 20. jun 2016, 14:02

Novella skrev:Jeg håber ikke, at du fik opfattelsen af, at jeg betvivler din selvrespekt. Det er rigtig fint, at I har haft en indledende snak, og selvfølgelig oplysende, at der er tale om en norm i hans omgangskreds. Personligt finder jeg det så slet ikke en acceptabel norm (for nogen og i særdeleshed) for voksne mænd, og ja - jeg ville i den grad forvandle mig til den sure kost, hvis han antydede, at den adfærd også fremover ville blive en del af hans liv. Gu ville jeg ej blande mig udenom. Hvis det virkelig blev opfattet som et indgreb i hans personlige frihed, ville jeg overveje forholdet.

Disclaimer: det betyder ikke, at jeg siger, at du bare skal skride, OMG, nu, lissom!!1 Jeg ville derimod selv overveje det. Man kan ikke forlange, at andre mennesker bare accepterer den norm og bliver påtvunget den adfærd. Så kan man dyrke den alene.


Nej, det kom ikke fra dig. Og hvis det gjorde, havde jeg ikke bidt mærke i det.
Men du har helt ret. Det er et clash af normer også. Helt bestemt!



Til andre: Jeg beklager at jeg ikke har svaret alle direkte, men der har været så mange indlæg, at jeg har forsøgt at svare så vidt muligt i de indlæg, jeg har postet.
1
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 20. jun 2016, 14:06

Sangius skrev:Hvis min mand blev ubehagelig overfor mig når han var fuld, så ville jeg slet ikke acceptere at han var fuld i nærheden af mig. Jeg ville også være enormt ked af, at han overhoved selv ville acceptere det. Hvis jeg selv blev ubehagelig overfor ham når jeg var fuld, så ville jeg virkelig gøre alt for at undgå at være i nærheden af ham, når jeg drak. Det ville jeg da ikke kunne leve med dagen efter, når jeg blev ædru.

Hvad siger han egentlig til, hvis du fortæller ham, at du oprigtig bliver ked af den måde, han er på overfor dig? Det er da lidt alarmerende hvis han blot er ligeglad med dette, synes jeg.


Som jeg har skrevet til en anden debattør, så angrer han altid og er meget undskyldende. Han kan sagtens se at det har udviklet sig til at være et problem, fordi det nu går udover mig. Men som jeg også har skrevet til en anden, så bliver han revet med og glemmer formentlig alt om det, når stemningen er god og så hjælper det ikke ligefrem på at at dem han går i byen med, selv drikker abnormt store mængder.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 1250
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 101
Likede indlæg: 1819

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Sangius » 20. jun 2016, 15:10

OberstNasig skrev:
Sangius skrev:Hvis min mand blev ubehagelig overfor mig når han var fuld, så ville jeg slet ikke acceptere at han var fuld i nærheden af mig. Jeg ville også være enormt ked af, at han overhoved selv ville acceptere det. Hvis jeg selv blev ubehagelig overfor ham når jeg var fuld, så ville jeg virkelig gøre alt for at undgå at være i nærheden af ham, når jeg drak. Det ville jeg da ikke kunne leve med dagen efter, når jeg blev ædru.

Hvad siger han egentlig til, hvis du fortæller ham, at du oprigtig bliver ked af den måde, han er på overfor dig? Det er da lidt alarmerende hvis han blot er ligeglad med dette, synes jeg.


Som jeg har skrevet til en anden debattør, så angrer han altid og er meget undskyldende. Han kan sagtens se at det har udviklet sig til at være et problem, fordi det nu går udover mig. Men som jeg også har skrevet til en anden, så bliver han revet med og glemmer formentlig alt om det, når stemningen er god og så hjælper det ikke ligefrem på at at dem han går i byen med, selv drikker abnormt store mængder.


Det er da rart, at han selv kan se, at det ikke er OK, det han gør. :)
Det virker som om, at det er et mønster han har svært ved at bryde. Kan du ikke sige til ham, at du simpelthen ikke vil have ham i nærheden af dig, når han er så fuld? Jeg synes virkelig ikke, at du på nogen måde igen skal finde dig i, at blive behandlet dårligt.
Så må han aftale at sove hos en ven, hvis det er nødvendigt at drikke på den måde. Jeg synes sgu det er for vagt at indrømme og undskylde sin opførsel, men så ikke forsøge at ændre på den. Er han overhoved selv kommet med nogle løsningsforslag, eller er hans løsning blot at undskylde efter hver episode?
2
Thamilde
Indlæg: 8
Tilmeldt: 23. mar 2016, 20:21
Kort karma: 1
Likede indlæg: 13

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Thamilde » 21. jun 2016, 06:00

Jeg tænker lidt om der er "forskel" på alkoholen?
Min mand er fra en hel anden alkohol-kultur end jeg er (stedet hvor man starter en 60-års fødselsdagsfest med shots ad libitum inden maden osv. )
Efter at vi flyttede sammen i den anden ende af landet, var det så "småt" med byture/ude med drengene ture (på dén måde) at han SLET ikke kan følge med det gamle slæng når han/vi en sjælden gang drikker med dem dernede, og det var simpelthen så sølle at se på.
Derudover var der også en "rolle i flokken" der hang ved fra gamle dage. Hvor han var klovnen der blev for fuld og sørgede for at de andre, om ikke andet, kunne grine af ham. Og fy for dén hvor var/er det nederen at se de andre prøve, krampagtigt, at holde ham fast i den.

2 gange skete det at han blev ubehagelig overfor mig. Og jeg tror faktisk at det hele bundede i dårlig samvittighed overfor mig, når han "faldt i den gamle rolle" og egentlig også lidt selvlede over at han bare ikke kunne styre det længere.
Jeg stillede ham det ultimatum at hvis han skulle drikke med den flok (og her taler vi inkl.familie -Bwadr) og jeg skulle være i nærheden. Så holdt han sig fra ALT der var stærkere end vin/øl.
Det har han holdt, og det har gjort en KÆMPE forskel.

Hov... Det blev langt...
Men jeg tænker lidt at dét måske kunne gøre en forskel for dig og din kæreste?
Min kan da stadig blive "buzzy" og så eeeeeeeelsker han mig så højt i sin brandert, men han bliver aldrig fuld på en måde der går over min tærskel... Til gengæld kommer han tidligere hjem, fordi at med øl/vin bliver han bare hurtigere træt og "hyggefuld" istedetfor at det hele skal være fest og farver.
0
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 22. jun 2016, 15:21

[/quote]

Det er da rart, at han selv kan se, at det ikke er OK, det han gør. :)
Det virker som om, at det er et mønster han har svært ved at bryde. Kan du ikke sige til ham, at du simpelthen ikke vil have ham i nærheden af dig, når han er så fuld? Jeg synes virkelig ikke, at du på nogen måde igen skal finde dig i, at blive behandlet dårligt.
Så må han aftale at sove hos en ven, hvis det er nødvendigt at drikke på den måde. Jeg synes sgu det er for vagt at indrømme og undskylde sin opførsel, men så ikke forsøge at ændre på den. Er han overhoved selv kommet med nogle løsningsforslag, eller er hans løsning blot at undskylde efter hver episode?[/quote]

Jo, men vi bor sammen, så det kan være vanskeligt at undgå til tider. Det er klart et mønster at han får for meget indenfor vesten. Normalvis bliver han bare over-kærlig, men så får han disse hjerneblødninger i ny og næ.
Well, vi er faktisk ikke rigtig kommet frem til en løsning. Han har foreslået at han helt stopper med at drikke, men den "Glæde" vil jeg ikke tage fra ham. Det er en begrænsning, jeg ikke vil sætte. Men det er jo alkoholen, der trigger den dårlige opførsel. Det er noget rod!
Senest rettet af OberstNasig 22. jun 2016, 15:25, rettet i alt 1 gang.
0
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 22. jun 2016, 15:21

OberstNasig skrev:


Det er da rart, at han selv kan se, at det ikke er OK, det han gør. :)
Det virker som om, at det er et mønster han har svært ved at bryde. Kan du ikke sige til ham, at du simpelthen ikke vil have ham i nærheden af dig, når han er så fuld? Jeg synes virkelig ikke, at du på nogen måde igen skal finde dig i, at blive behandlet dårligt.
Så må han aftale at sove hos en ven, hvis det er nødvendigt at drikke på den måde. Jeg synes sgu det er for vagt at indrømme og undskylde sin opførsel, men så ikke forsøge at ændre på den. Er han overhoved selv kommet med nogle løsningsforslag, eller er hans løsning blot at undskylde efter hver episode?
[/quote]

Jo, men vi bor sammen, så det kan være vanskeligt at undgå til tider. Det er klart et mønster at han får for meget indenfor vesten. Normalvis bliver han bare over-kærlig, men så får han disse hjerneblødninger i ny og næ.
Well, vi er faktisk ikke rigtig kommet frem til en løsning. Han har foreslået at han helt stopper med at drikke, men den "Glæde" vil jeg ikke tage fra ham. Det er en begrænsning, jeg ikke vil sætte. Men det er jo alkoholen, der trigger den dårlige opførsel. Det er noget rod![/quote]
0
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 22. jun 2016, 15:24

[/quote]
Oh okay på den måde.
Skulle bare lige være sikker på jeg forstod det korrekt for det var trods alt en søndag og tænkte det var lidt mærkeligt.
Mærkeligt i forhold til trådens indhold/dit issue med ham.
Så gir det mening :-)
Hvordan blir han ubehagelig over for dig ?
Jeg kan ik lige finde dit indlæg hvor du beskriver det.[/i][/quote]


Det er som sagt hvor han kan finde på at sige, at jeg har tvunget ham hjem til mig. Det kan være at han føler sig tvunget hjem til mig, men jeg har aldrig sagt eller gjort noget, der indikerer det. Og jeg har heller ikke noget ønske om det. Jeg skriver yderst sjældent til ham, når han er i byen, fordi jeg også forventer alenetid med mine veninder, når jeg er sammen med dem.
Så det er i det heletaget episoder, hvor han påstår, at jeg gør eller siger noget, som jeg overhovedet ikke gør eller siger. Men så får han sådan nogle fikse idéer.
0
OberstNasig
Indlæg: 313
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 396

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 22. jun 2016, 15:37

Thamilde skrev:Jeg tænker lidt om der er "forskel" på alkoholen?
Min mand er fra en hel anden alkohol-kultur end jeg er (stedet hvor man starter en 60-års fødselsdagsfest med shots ad libitum inden maden osv. )
Efter at vi flyttede sammen i den anden ende af landet, var det så "småt" med byture/ude med drengene ture (på dén måde) at han SLET ikke kan følge med det gamle slæng når han/vi en sjælden gang drikker med dem dernede, og det var simpelthen så sølle at se på.
Derudover var der også en "rolle i flokken" der hang ved fra gamle dage. Hvor han var klovnen der blev for fuld og sørgede for at de andre, om ikke andet, kunne grine af ham. Og fy for dén hvor var/er det nederen at se de andre prøve, krampagtigt, at holde ham fast i den.

2 gange skete det at han blev ubehagelig overfor mig. Og jeg tror faktisk at det hele bundede i dårlig samvittighed overfor mig, når han "faldt i den gamle rolle" og egentlig også lidt selvlede over at han bare ikke kunne styre det længere.
Jeg stillede ham det ultimatum at hvis han skulle drikke med den flok (og her taler vi inkl.familie -Bwadr) og jeg skulle være i nærheden. Så holdt han sig fra ALT der var stærkere end vin/øl.
Det har han holdt, og det har gjort en KÆMPE forskel.

Hov... Det blev langt...
Men jeg tænker lidt at dét måske kunne gøre en forskel for dig og din kæreste?
Min kan da stadig blive "buzzy" og så eeeeeeeelsker han mig så højt i sin brandert, men han bliver aldrig fuld på en måde der går over min tærskel... Til gengæld kommer han tidligere hjem, fordi at med øl/vin bliver han bare hurtigere træt og "hyggefuld" istedetfor at det hele skal være fest og farver.



Lorte debat! Den slettede mit lange svar :/

Der kan helt klart være tale om en dynamik, som går helt tilbage fra de roller og deres omgang med alkohol, som blev formet i den tidlige ungdom. Jeg ved at min kæreste opfatter druk som et kærkomment åndehul i en travl uge. Det gør nemlig nærmest ondt, når ens elskede går ind i sin rolle, hvis det er en negativ rolle, fordi det er svært at vide om den et helt frivilligt tilvalg eller om det fordi det bare er sådan, det nu engang er. Jeg bliver pinlig berørt over ham sommetider, fordi han får rollen som den "Platte", der har latrinær-humor som en pubertetsramt 15-årig.

Jeg tror, du kan have ret i at det gør en forskel at drikke andet end spiritus, som kan være svært at styre. Men jeg tror ikke oprigtigt på at han ville lade det ligge, når først musikken spillede. Jeg er ikke i tvivl om at han ville mene det, hvis han i ædru tilstand sagde, at han ville holde sig fra det, men han har sådan et hovedet, som hurtigt er videre og meget til stede i nuet, om man så må sige. Så er problemerne, heriblandt dem med mig og hans alkohol, distanceret i situationen.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3304
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 566
Likede indlæg: 5054

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf ManicNinja » 26. jun 2016, 07:14

At ankomme på kontoret og sætte tænderne i de lune, hjemmebagte grovboller, der ligger og dufter i min taske. De fik lige en varmer i ovnen, inden jeg tog hjemmefra og er nu sprøde som nybagte :) Ja, ja. Man skal ikke kimse ad de små glæder ;)
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7810
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9179

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Fru Sunshine » 26. jun 2016, 07:35

ManicNinja skrev:At ankomme på kontoret og sætte tænderne i de lune, hjemmebagte grovboller, der ligger og dufter i min taske. De fik lige en varmer i ovnen, inden jeg tog hjemmefra og er nu sprøde som nybagte :) Ja, ja. Man skal ikke kimse ad de små glæder ;)

Fnis. Gal tråd, måske?
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 213
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 1971

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Lurende Peber » 26. jun 2016, 07:46

Fru Sunshine skrev:
ManicNinja skrev:At ankomme på kontoret og sætte tænderne i de lune, hjemmebagte grovboller, der ligger og dufter i min taske. De fik lige en varmer i ovnen, inden jeg tog hjemmefra og er nu sprøde som nybagte :) Ja, ja. Man skal ikke kimse ad de små glæder ;)

Fnis. Gal tråd, måske?
Måske der er MANGE rom-rosiner i bollerne?
3
Registreret Gammel Gris :genert:

Tilbage til "Forhold og sex"