Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 311
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 36
Likede indlæg: 534

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Sukisaki » 18. jun 2016, 20:45

TS - jeg beklager hvis jeg fik afsporet debatten.
Jeg hopper i seng nu.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2328
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 585
Likede indlæg: 7429

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Zombie » 18. jun 2016, 20:51

Jeg synes så, at det ER et problem, hvis man ikke kan kontrollere sine kropsfunktioner, ikke kan formulere en sætning m.v. Hvordan formår man at komme hjem? Det er i den tilstand folk dratter i havnene eller sover i et busskur om vinteren. At vi her i DK omtaler det som at drikke sig i hegnet, og at det ikke er unormalt, siger noget om vores kultur. Ikke om hvorvidt det er problematisk adfærd .
6
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1967
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 487
Likede indlæg: 5531

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Novella » 18. jun 2016, 20:57

Angelina skrev:
Animi skrev:
Angelina skrev:Mere end en gang? En ting er at man EN GANG kan fejlbedømme, men så skal man edderhugme også have lært sin lektie, og lært at drikke med måde.


Så ville jeg aldrig nogensinde kunne drikke. Det er mega random hvornår jeg bliver fuld eller ej. Nogen gange kan jeg bunde shots efter shots, drikke vodka og ikke blive andet end lidt hyggefuld. Andre gange kan jeg drikke 3-4 øl, og pludselig være mega fuld. På trods af at jeg altid tager mine forholdsregler, sørger for at spise mad og drikke sodavand ind i mellem. Og jeg har spurgt mine veninder de gange jeg har været ekstremt fuld, om jeg virkelig drak meget, og de undrer sig tit, fordi nej det har jeg ikke.
Men altså, jeg vil gerne have lov til at gå i byen de 3-4 gange om året jeg gør det, uden at skulle have påduttet at jeg har et alkohol problem, hvis det er at jeg bliver ret fuld.


Hvis jeg ikke evnede at tage en drink, mærke hvordan den påvirkede mig, inden jeg tog næste osv - så ville jeg undlade at drikke helt. Hvis jeg vidste at jeg risikerede at blive så fuld at jeg skulle spørge mine veninder om hvor meget jeg havde drukket, så ville jeg godt nok passe uhyggeligt meget på hvad jeg indtog.

Så jo, man kan godt drikke, selvom man ikke kan drikke ret meget, og selvom det er forskelligt hvor meget man kan tåle. Det er blot det der med ikke at bare tage shot efter shot - uden lige at mærke efter.

Og jeg mener absolut man har et alkoholproblem hvis man efterfølgende skal spørge andre hvor meget man drak. Og jeg mener det er endnu et udslag i en forkvaklet alkoholkultur at man ikke synes det er et problem.

Jeg er helt og aldeles enig med Angelina - og TS. Gud fri mig vel, om jeg ville være i forhold med nogen, som lå og lallede rundt af druk. Det skal heller ikke ske et par gange eller bare en gang om året - der er en teenageadfærd, som jeg forventer, at voksne mænd har lagt bag sig. Ja, helt. Nej, aldrig mere. Jeg ville sandelig ikke bare blande mig, men stille et ultimatum, selvom vi nok slet ikke ville være blevet kærester.
9
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2328
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 585
Likede indlæg: 7429

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Zombie » 18. jun 2016, 21:00

Og ønsker man at indgå i problematisk adfærd, er det helt og aldeles ens eget valg som voksen menneske, så længe man ikke bryder loven. Men folk dør i den tilstand, TS beskriver, hvert eneste år og som en, der ikke kan drikke meget pga medicin, og derfor ofte ender med ansvaret for de her mennesker der vælter rundt, så virker det lidt arrogant at mene, man ikke har et problem. Så dem, der kommer til skade, de er bare SÅ utjekkede eller hvad? Og deres ulykker har intet med alkohol at gøre?

Jeg har selv drukket mig i hegnet førhen. Det tror jeg, de fleste har. Det er da stadig problematisk, og jeg synes helt generelt vi her i DK har et skævvredet forhold til alkohol. Hvis folk så bare anerkendte, at det måske er lidt for meget af det gode "men det er mit liv, jeg vælger for mig selv" - fair nok. Men i alle andre sammenhæng ville sådan en opførsel, hvor man ikke kan snakke, vælter rundt og ikke kan styre sig, vække dyb bekymring og være, ja, problematisk. Så uanset hvad siger det enormt meget om vores kultur, at vi slet ikke engang evner en smule kritisk sans over for vores alkoholtendenser, selv når andre i samme tilstand faktisk mister livet.

Og jeg skal btw være helt i hegnet fredagen inden jeg fylder 30, jeg er sgu ikke frelst. :)
5
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1967
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 487
Likede indlæg: 5531

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Novella » 18. jun 2016, 21:07

Vi har i den grad et skævvredet forhold til alkohol. Jeg har lige siddet til forældremøde (i en 6. klasse) og modtaget overbærende fnis og næsten klap på hovedet, fordi jeg mener og sagde, at alkohol ikke hører til i folkeskolen. Det gør det ikke. Børn skal ikke drikke. Jeg vil ikke lave alkoholaftaler for 7. klasse. De skal ikke drikke. Ikke til deres konfirmation eller til nytår eller sidste skoledag. Det er børn. Men kors, hvis man siger sådan - det er jo decideret latterligt. Ligesom det var for 13-15 år siden at have samme holdning til rygning.
8
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 4937
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 280
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 6543

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf decibell » 18. jun 2016, 21:32

Problemet med at spørge andre (på en debatside) er, at det virker så stærkt, når vi ytrer os i kor, så det kan virke overvældende for den, der reelt står med problemet. TS, du skal bare huske på, at folk kommer med deres holdning om et isoleret problem. Vi skal kun tage stilling til, om vi ville kunne holde det ene problem ud, og der er intet andet følelsesmæssigt til at trække i den modsatte retning og holde fast i kærligheden og alle de andre positive ting i forholdet, som der ellers er for dig.

Vi sidder ikke og skal sige farvel til et helt samliv, så for os er det forholdsvis nemt nok at ytre, at det ville vi ikke finde os i osv. Nogen har oplevet det og ved, at de ikke kunne holde til det. Men størstedelen ville nok have noget sværere ved at udvise konsekvens og stille ultimatummer, hvis de stod i det og ikke kun læste om det på en debatside. Jeg ved i hvert fald, at jeg har før stået i en situation, jeg ville have forsvoret, jeg nogensinde havnede i, men det skete alligevel, og så var det anderledes svært at komme ud af det, selv om min holdning til det ikke havde ændret sig. Den oplevelse fik mig til at få et andet perspektiv.

Jeg kunne godt sige noget om, hvorvidt jeg synes det er i orden at drikke så heftigt, som han gør, men uanset min holdning ændrer det bare ikke på, at det er dig, der skal/ikke skal leve med det. Så jeg kan i stedet sige, at hvis han vitterligt "kun" gør det et par gange om året, synes jeg, at du skal forsøge at se det i det store billede. Er det noget, der vejer så tungt, at du ikke kan leve med det? Hvis ikke, så overvej, hvad der er værst. At skændes om det i flere dage før/efter eller vælge dine kampe med omhu og fokusere på, at han er ædru og ok alle de andre 360+ dage om året? Som en anden skrev, så kan du bestemme, hvad du vil finde dig i, men du kan sjældent diktere andres adfærd. Hvis det betyder så meget for dig, at det ender som en dealbreaker, kan du melde det ud og stille ham et ultimatum om at stoppe, hvis han vil beholde dig - men faren ved ultimatummer er også, at så skal du være villig til at acceptere konsekvenserne af dit ultimatum.
16
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
godtnavn
Indlæg: 4122
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 366
Likede indlæg: 2894

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf godtnavn » 18. jun 2016, 21:39

Hvis min kæreste drak på den måde, ville han ikke være min kæreste mere, hvis han ville fortsætte. Ligesom han ikke ville være min kæreste, hvis han begyndte at tage stoffer et par gange om året.
0
Karkluden
Indlæg: 1736
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2497

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Karkluden » 18. jun 2016, 23:15

Novella skrev:
Angelina skrev:
Animi skrev:
Angelina skrev:Mere end en gang? En ting er at man EN GANG kan fejlbedømme, men så skal man edderhugme også have lært sin lektie, og lært at drikke med måde.


Så ville jeg aldrig nogensinde kunne drikke. Det er mega random hvornår jeg bliver fuld eller ej. Nogen gange kan jeg bunde shots efter shots, drikke vodka og ikke blive andet end lidt hyggefuld. Andre gange kan jeg drikke 3-4 øl, og pludselig være mega fuld. På trods af at jeg altid tager mine forholdsregler, sørger for at spise mad og drikke sodavand ind i mellem. Og jeg har spurgt mine veninder de gange jeg har været ekstremt fuld, om jeg virkelig drak meget, og de undrer sig tit, fordi nej det har jeg ikke.
Men altså, jeg vil gerne have lov til at gå i byen de 3-4 gange om året jeg gør det, uden at skulle have påduttet at jeg har et alkohol problem, hvis det er at jeg bliver ret fuld.


Hvis jeg ikke evnede at tage en drink, mærke hvordan den påvirkede mig, inden jeg tog næste osv - så ville jeg undlade at drikke helt. Hvis jeg vidste at jeg risikerede at blive så fuld at jeg skulle spørge mine veninder om hvor meget jeg havde drukket, så ville jeg godt nok passe uhyggeligt meget på hvad jeg indtog.

Så jo, man kan godt drikke, selvom man ikke kan drikke ret meget, og selvom det er forskelligt hvor meget man kan tåle. Det er blot det der med ikke at bare tage shot efter shot - uden lige at mærke efter.

Og jeg mener absolut man har et alkoholproblem hvis man efterfølgende skal spørge andre hvor meget man drak. Og jeg mener det er endnu et udslag i en forkvaklet alkoholkultur at man ikke synes det er et problem.

Jeg er helt og aldeles enig med Angelina - og TS. Gud fri mig vel, om jeg ville være i forhold med nogen, som lå og lallede rundt af druk. Det skal heller ikke ske et par gange eller bare en gang om året - der er en teenageadfærd, som jeg forventer, at voksne mænd har lagt bag sig. Ja, helt. Nej, aldrig mere. Jeg ville sandelig ikke bare blande mig, men stille et ultimatum, selvom vi nok slet ikke ville være blevet kærester.

Jeg er også enig her. Min kæreste går ift mig og flere af vores venner ret tit i byen eller til fest (dog slet ikke hver weekend eller hver uge). Og han kommer oftest først hjem kl 3-4-5-6 stykker, og bruger vel 5-600 kr pr gang. Ham om det. Bare jeg ikke skal med særligt tit :lol:
Men han drikker sig aldrig så bankelam at det er uansvarligt. Han kan altid genkalde alting, han formår at måle blodsukre, tage insulin, købe og spise natmad (til blodsukkeret), sætte alarm til blodsukkermåling osv osv, og han husker stort set altid at vække mig eller sende en sms hvis jeg er på nattevagt, om at han er kommet godt hjem.
Og bevares, han er særdeles beruset, når han kommer hjem, og det kan da godt være, at skjorten ligger i gangen eller at han tror han er den største sexløve her til lands, når han vækker mig kl 04.30, men han har ALTID fuldstændig styr på the basics. Og det er vigtigt for mig.
Jeg vil ikke udtale mig om, hvorvidt folk har et alkoholproblem. Men jeg skulle ikke være i et forhold med en, der lallede rundt af druk, fik blackouts, ørlede osv, når de var over 20.
Jeg får sgu rigeligt af at tage mig af andres sygdom og dårligdom, når jeg er på job, og når mine nære er reelt syge.

Jeg serverer til gengæld gerne mad, der er dejligt ved tømmermænd, kold pepsi max og lidt fornuftige vitaminer i form af grønt osv dagen efter. Og jeg er skideligeglad om han bruger hele dagen på at spille xbox, for han lægger altid sine "vilde" byture i weekender uden planer, og vi har ikke børn, og kan fint hygge sammen på sofaen.
3
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1967
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 487
Likede indlæg: 5531

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Novella » 18. jun 2016, 23:17

Jaja. Jeg har jo ikke sagt, at man slet ikke kan drikke alkohol i et forhold med mig. Det gør jeg sandelig også selv, og det agter jeg at blive ved med.
1
Karkluden
Indlæg: 1736
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2497

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Karkluden » 18. jun 2016, 23:19

Novella skrev:Vi har i den grad et skævvredet forhold til alkohol. Jeg har lige siddet til forældremøde (i en 6. klasse) og modtaget overbærende fnis og næsten klap på hovedet, fordi jeg mener og sagde, at alkohol ikke hører til i folkeskolen. Det gør det ikke. Børn skal ikke drikke. Jeg vil ikke lave alkoholaftaler for 7. klasse. De skal ikke drikke. Ikke til deres konfirmation eller til nytår eller sidste skoledag. Det er børn. Men kors, hvis man siger sådan - det er jo decideret latterligt. Ligesom det var for 13-15 år siden at have samme holdning til rygning.

Og så er der dem, der siger, at det kan man ikke styre.

En af mine veninder og jeg selv får stadig sådan nogle "ej, sig nu bare du løj for din mor"-kommentarer. Nu er vi altså 24, med rigtige voksenjobs, bolig, bil, faste forhold etc. Min mor ved godt, at jeg dyrkede sex første gang som 16-årig, og alt muligt andet.
Men jeg kan garantere, at jeg ikke indtog alkohol (udover en tår af hendes rødvin én gang til en familiefest som 15-årig..) før i 1.g. Og jeg har aldrig røget, og jeg har aldrig taget nogen form for stoffer på andet end recept.
Det tror folk simpelthen ikke på? For det er jo normalt. I min folkeskoleklasse var der sgu mange, der ikke gjorde den slags før netop der i 1.G. Og muligvis var vi meget autoritetstro, og jeg er stadig ikke sikker på, hvad min egen holdning er til, om mit barn fx må drikke nogle øl på sidste skoledag i 9. klasse (mest fordi det ligger 16-17-18 år ude i fremtiden som minimum..), men jeg synes faktisk, det er decideret pinligt, når jeg hører, at der er forældre i fucking 6.-7. klasse, der mener, at børnene skal have lov til at drikke alkohol.
4
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Karkluden
Indlæg: 1736
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2497

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Karkluden » 18. jun 2016, 23:21

Novella skrev:Jaja. Jeg har jo ikke sagt, at man slet ikke kan drikke alkohol i et forhold med mig. Det gør jeg sandelig også selv, og det agter jeg at blive ved med.

Nej, jeg tror også, vi er helt enige :kys:
Vi har da også lige drukket et glas vin hver her til aften efter at have pakket lejlighed sammen i 8 timer. Dejligt. Men jeg ville simpelthen ikke magte det der helt ude-at-skide-noget. En gang eller to over en lang periode, fordi man fejlbedømte sin tolerance, ville ikke slå bunden ud af det for mig. Men sgu ikke som vane. Uanset hvor sjælden den var.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1820
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 794
Likede indlæg: 7338

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Aima » 19. jun 2016, 01:39

Zombie skrev:Og ønsker man at indgå i problematisk adfærd, er det helt og aldeles ens eget valg som voksen menneske, så længe man ikke bryder loven. Men folk dør i den tilstand, TS beskriver, hvert eneste år og som en, der ikke kan drikke meget pga medicin, og derfor ofte ender med ansvaret for de her mennesker der vælter rundt, så virker det lidt arrogant at mene, man ikke har et problem. Så dem, der kommer til skade, de er bare SÅ utjekkede eller hvad? Og deres ulykker har intet med alkohol at gøre?

Jeg har selv drukket mig i hegnet førhen. Det tror jeg, de fleste har. Det er da stadig problematisk, og jeg synes helt generelt vi her i DK har et skævvredet forhold til alkohol. Hvis folk så bare anerkendte, at det måske er lidt for meget af det gode "men det er mit liv, jeg vælger for mig selv" - fair nok. Men i alle andre sammenhæng ville sådan en opførsel, hvor man ikke kan snakke, vælter rundt og ikke kan styre sig, vække dyb bekymring og være, ja, problematisk. Så uanset hvad siger det enormt meget om vores kultur, at vi slet ikke engang evner en smule kritisk sans over for vores alkoholtendenser, selv når andre i samme tilstand faktisk mister livet.

Og jeg skal btw være helt i hegnet fredagen inden jeg fylder 30, jeg er sgu ikke frelst. :)


Nu synes jeg, med al respekt, vi trænger til et stykke med perspektiv :)

Man kan sagtens forholde sig kritisk til den generelle alkoholkultur i Danmark, uden man dermed mener, man selv har et problem, fordi man sommetider bliver fuld i et omfang, hvor man svajer, snøvler og ender med at kaste op. Man kan også forholde sig kritisk til sin egen måde at drikke alkohol på OG på samme tid synes, det er ok at ramme en tilstand, hvor man svajer, snøvler og kaster op i en spand, når man kommer hjem. Jeg, som eksempel, er både kritisk og relativt velovervejet, særligt, når det kommer til at tage stilling til egne mønstre og vaner. Når jeg går i byen, er jeg fuldstændig forberedt på, at jeg potentielt ender med at få balanceproblemer, stemte s'er og ende natten med hovedet i en spand, for sådan reagerer min krop på alkohol, og heldigvis er det længe inden, evnen til at konsekvensberegne og tage vare på mig selv ryger fløjten. Det ved jeg, for det er min krop og min hjerne, jeg kender begge dele ret godt og det vil jeg gerne have noget credit for, inden du sætter mig i bås med de mennesker der uheldigvis falder i havnen eller fryser ihjel i en snedrive (i øvrigt kender jeg kun til et tilfælde af en fuld fest/nattelivsgæst der drattede om i sneen i en brandert, han døde ikke, selvom det var tæt på, jeg vil vove den påstand, at der ikke er sket den slags ulykker her i landet i 15-20 år).

De fleste mennesker kan godt være meget fulde uden at det nødvendigvis betyder, de ikke kan tage vare på sig selv. Mit disk har ligget, hvor det gør, i knap 40 år, i samme gade ligger i øvrigt fire værtshuse, vi har under 100 meter til havnekanten og ikke én eneste gang, er nogen faldet i havnen. Vi har også en ret stejl trappe, som gav mig gevaldig hovedpine, da jeg overtog stedet, fordi jeg havde mareridt om, mine gæster ville tage den på hovedet ned og få kraniebrud. Ikke én gang er det sket, hverken i min tid eller før, for folk kan faktisk i reglen godt passe på sig selv. Når de frygtelige ulykker, du nævner, sker, er det undtagelsesvist, folk er også undtagelsesvist kommet til skade eller døde på ski, men jeg har aldrig oplevet nogen pege på den årlige skiferie mens de har insisteret på, folk skulle anerkende den som et problem.

Jeg har arbejdet i nattelivet i 15 år, ikke kun her, også i andre byer, jeg kender branchen og har en nogenlunde indsigt i, hvad der har været af alvorlige drukrelaterede ulykker indenfor de seneste to årtier, der er sket en del drukneulykker, ja, ca. 22 om året, højt sat, hvis man tager udgangspunkt i artiklen her: http://www.fyens.dk/modules/mobile/arti ... id=2746229, og det er vel at bemærke ikke kun de meget fest-fulde der indgår i de tal, fritidsejleren der skvatter i vandet, efter han har drukket halvandet glas rødvin til middagen er også inkluderet.

Ift. hvor mange mennesker der hver eneste weekend drikker sig mere end moderat beruset, er jeg faktisk ret sikker på, at risikoen rent statistisk for at slå sig selv ihjel eller komme slemt til skade i den forbindelse, er procentuel lavere, end den er ved at sætte sig ud i sin bil og køre fra A til B hver eneste dag, også selvom man både overholder hastighedsbegrænsningerne og bruger sikkerhedssele.
Langt de fleste alvorlige tilskadekomster i nattelivet skyldes vold, men jeg vil immervæk tro, det er et meget begrænset fåtal, der er i farezonen for at blive voldelige, når de drikker.

Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal synes om, at du mener, man åbenbart kun tager ansvar og forholder sig kritisk til sin egen alkoholadfærd, hvis man på samme tid er villig til at anerkende den som et problem, hvis den er på 'i-hegnet'-niveau. Min alkoholadfærd er sommetider på lige præcis dét niveau, men jeg ser den ikke som et problem. Jeg er ikke i fare for hverken mig selv eller andre, fordi jeg er hønefuld 3-4 gange om året, jeg passer på, tager mine forbehold og opfører mig ordentligt, og jeg er ret sikker på, min krop, min hjerne og mit generelle helbred ikke lider mere overlast end ved så mange andre knap så sunde, men tilgengæld livskvalitetsøgende, ting, jeg sommetider byder mig selv.

Hvad angår alkoholkultur som et samfundsrelateret problem, vil jeg i øvrigt meget gerne anerkende og medgive, at det potentielt er et område, hvor der med fordel kunne lægges en indsats, men i mine øjne er de mennesker der drikker sig selv en kæp i øret 3-4 gange om året, den allermindste del af problemet. Jeg synes personligt det er langt mere bekymrende, at alkohol er en naturlig del af den danske hygge- og slap-af- og socialiseren-med-hinanden-kultur, end at den er en del af den danske festkultur. Danskere kan ikke spise en god middag, uden det kræver rødvin, de kan ikke dimmitere eller opnå andet stort, uden det kræver champagne, de kan ikke hyggesludre med naboen over den nyklippede hæk uden det kræver bajer, de kan ikke holde fredag, uden det kræver bar og de kan ikke nyde den første sommerdag på terrassen uden det kræver rosévin. Det er ikke kun, når vi fester, vi drikker, det er også når vi spiser, dater, hygger, slapper af og socialiserer under helt almindelige forhold, og det tror jeg i langt højere grad er med til at præge og influere det (underbevidste) forhold vi har til alkohol og det er den slags, jeg personligt forbinder med en 'uhensigtsmæssig alkoholkultur'. Tendensen med at danskere drikker sig fulde i festligt lag er kun toppen af isbjerget, den udgør på ingen måde kulturen i sig selv, hvis vi skal fokusere på noget der reelt batter, er det de 200.000 børn der vokser op i hjem, hvor mor eller far har et afhængighedsforhold til alkohol, for det er i særdeleshed de børn, der er i risikozonen for at holde statistikkerne oppe i fremtiden, og jeg tror i øvrigt ikke, at det er dén mor eller dén far til DE børn, der lejlighedsvis slår et hul i jorden to, tre eller fire gange om året.
21
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1820
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 794
Likede indlæg: 7338

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Aima » 19. jun 2016, 02:38

decibell skrev:Problemet med at spørge andre (på en debatside) er, at det virker så stærkt, når vi ytrer os i kor, så det kan virke overvældende for den, der reelt står med problemet. TS, du skal bare huske på, at folk kommer med deres holdning om et isoleret problem. Vi skal kun tage stilling til, om vi ville kunne holde det ene problem ud, og der er intet andet følelsesmæssigt til at trække i den modsatte retning og holde fast i kærligheden og alle de andre positive ting i forholdet, som der ellers er for dig.

Vi sidder ikke og skal sige farvel til et helt samliv, så for os er det forholdsvis nemt nok at ytre, at det ville vi ikke finde os i osv. Nogen har oplevet det og ved, at de ikke kunne holde til det. Men størstedelen ville nok have noget sværere ved at udvise konsekvens og stille ultimatummer, hvis de stod i det og ikke kun læste om det på en debatside. Jeg ved i hvert fald, at jeg har før stået i en situation, jeg ville have forsvoret, jeg nogensinde havnede i, men det skete alligevel, og så var det anderledes svært at komme ud af det, selv om min holdning til det ikke havde ændret sig. Den oplevelse fik mig til at få et andet perspektiv.

Jeg kunne godt sige noget om, hvorvidt jeg synes det er i orden at drikke så heftigt, som han gør, men uanset min holdning ændrer det bare ikke på, at det er dig, der skal/ikke skal leve med det. Så jeg kan i stedet sige, at hvis han vitterligt "kun" gør det et par gange om året, synes jeg, at du skal forsøge at se det i det store billede. Er det noget, der vejer så tungt, at du ikke kan leve med det? Hvis ikke, så overvej, hvad der er værst. At skændes om det i flere dage før/efter eller vælge dine kampe med omhu og fokusere på, at han er ædru og ok alle de andre 360+ dage om året? Som en anden skrev, så kan du bestemme, hvad du vil finde dig i, men du kan sjældent diktere andres adfærd. Hvis det betyder så meget for dig, at det ender som en dealbreaker, kan du melde det ud og stille ham et ultimatum om at stoppe, hvis han vil beholde dig - men faren ved ultimatummer er også, at så skal du være villig til at acceptere konsekvenserne af dit ultimatum.


Og så citerer jeg simpelthen lige det her, udelukkende fordi jeg synes det er så fint og nuanceret og velskrevet at det fortjener at blive læst to gange.

For helt ærligt, uanset hvad man selv har af holdninger, så synes jeg fandme godt nok det er unuanceret, meget lidt rummeligt for andre udgangspunkter end ens eget og pisseærgerligt, når tonen i debatten på nul-komma-fem ender i at den ene pol anklager den anden for at have alkoholproblemer og et forkvaklet syn på alkoholadfærd, og den anden pol anklager den første for at være hysterisk.

Det kan godt være, nogle, på egne vegne, ikke accepterer fuldeopførsel der påvirker balance- og taleevner, men ikke desto mindre er det ikke et atypisk fænomen, faktisk sker den slags i et omfang der er så udbredt, at det er normalt. At sidde og omtale andre mennesker som 'forkvaklede' i deres opfattelse og påstå de har et alkoholproblem, er simpelthen bare unødvendigt. Og at kalde folk hysteriske, fordi de på egne vegne fravælger den pågældende adfærd hos både dem selv og deres partner er mindst lige så unødvendigt. Jeg synes faktisk, uanset hvad folk så sidder med af personlige holdninger, at begge dele er et godt stykke under lavmålet i noget der skulle forestille sig at være en debat. Vil man opnå noget som helst, ja udover at få profileret sig selv på sin egen markante holdning, er den vigtigste forudsætning at man til en start anerkender andre udgangspunkter end sit eget, og det gør man bare ikke, når det eneste man bidrager med udover personlig præference, er, at kalde andres holdninger for forkvaklede eller hysteriske. Jeg tvivler faktisk på, hverken TS eller andre, kan bruge den slags til særligt meget.
4
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1967
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 487
Likede indlæg: 5531

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Novella » 19. jun 2016, 03:41

Det er fint, I fortsætter bare. Jeg læser, at TS ville vide om hun overhovedet kunne tillade at blande sig i kærestens alkoholvaner, hvilket jeg så mener afspejler vores problematiske kultur. Det er jo ikke hans ret til mad, for fanden. Det er ikke engang hans ret til alkohol. Det er et spørgsmål om, om man overhovedet kan tillade sig at sige fra over for en alkoholadfærd, som gang på gang virker frastødende og grænseoverskridende på en. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man skal være nuanceret i et svar på det.
7
Brugeravatar
Mulli
Indlæg: 15
Tilmeldt: 18. jun 2016, 18:47
Kort karma: 3
Likede indlæg: 22

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Mulli » 19. jun 2016, 06:46

Jeg kan ikke lade være med, at grine lidt. :lol:

Ak kender det og manden er over 40 år. :rulle: Og de få gange om året, han kommer stiv hjem, pakker jeg ham i seng og lader ham sove rusen ud. :træt:
Og næste morgen tror manden han er døden nær. :syg: :lol:
1

Tilbage til "Forhold og sex"