Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Karkluden » 18. jun 2016, 23:19

Novella skrev:Vi har i den grad et skævvredet forhold til alkohol. Jeg har lige siddet til forældremøde (i en 6. klasse) og modtaget overbærende fnis og næsten klap på hovedet, fordi jeg mener og sagde, at alkohol ikke hører til i folkeskolen. Det gør det ikke. Børn skal ikke drikke. Jeg vil ikke lave alkoholaftaler for 7. klasse. De skal ikke drikke. Ikke til deres konfirmation eller til nytår eller sidste skoledag. Det er børn. Men kors, hvis man siger sådan - det er jo decideret latterligt. Ligesom det var for 13-15 år siden at have samme holdning til rygning.

Og så er der dem, der siger, at det kan man ikke styre.

En af mine veninder og jeg selv får stadig sådan nogle "ej, sig nu bare du løj for din mor"-kommentarer. Nu er vi altså 24, med rigtige voksenjobs, bolig, bil, faste forhold etc. Min mor ved godt, at jeg dyrkede sex første gang som 16-årig, og alt muligt andet.
Men jeg kan garantere, at jeg ikke indtog alkohol (udover en tår af hendes rødvin én gang til en familiefest som 15-årig..) før i 1.g. Og jeg har aldrig røget, og jeg har aldrig taget nogen form for stoffer på andet end recept.
Det tror folk simpelthen ikke på? For det er jo normalt. I min folkeskoleklasse var der sgu mange, der ikke gjorde den slags før netop der i 1.G. Og muligvis var vi meget autoritetstro, og jeg er stadig ikke sikker på, hvad min egen holdning er til, om mit barn fx må drikke nogle øl på sidste skoledag i 9. klasse (mest fordi det ligger 16-17-18 år ude i fremtiden som minimum..), men jeg synes faktisk, det er decideret pinligt, når jeg hører, at der er forældre i fucking 6.-7. klasse, der mener, at børnene skal have lov til at drikke alkohol.
4
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Karkluden » 18. jun 2016, 23:21

Novella skrev:Jaja. Jeg har jo ikke sagt, at man slet ikke kan drikke alkohol i et forhold med mig. Det gør jeg sandelig også selv, og det agter jeg at blive ved med.

Nej, jeg tror også, vi er helt enige :kys:
Vi har da også lige drukket et glas vin hver her til aften efter at have pakket lejlighed sammen i 8 timer. Dejligt. Men jeg ville simpelthen ikke magte det der helt ude-at-skide-noget. En gang eller to over en lang periode, fordi man fejlbedømte sin tolerance, ville ikke slå bunden ud af det for mig. Men sgu ikke som vane. Uanset hvor sjælden den var.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5033

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Aima » 19. jun 2016, 01:39

Zombie skrev:Og ønsker man at indgå i problematisk adfærd, er det helt og aldeles ens eget valg som voksen menneske, så længe man ikke bryder loven. Men folk dør i den tilstand, TS beskriver, hvert eneste år og som en, der ikke kan drikke meget pga medicin, og derfor ofte ender med ansvaret for de her mennesker der vælter rundt, så virker det lidt arrogant at mene, man ikke har et problem. Så dem, der kommer til skade, de er bare SÅ utjekkede eller hvad? Og deres ulykker har intet med alkohol at gøre?

Jeg har selv drukket mig i hegnet førhen. Det tror jeg, de fleste har. Det er da stadig problematisk, og jeg synes helt generelt vi her i DK har et skævvredet forhold til alkohol. Hvis folk så bare anerkendte, at det måske er lidt for meget af det gode "men det er mit liv, jeg vælger for mig selv" - fair nok. Men i alle andre sammenhæng ville sådan en opførsel, hvor man ikke kan snakke, vælter rundt og ikke kan styre sig, vække dyb bekymring og være, ja, problematisk. Så uanset hvad siger det enormt meget om vores kultur, at vi slet ikke engang evner en smule kritisk sans over for vores alkoholtendenser, selv når andre i samme tilstand faktisk mister livet.

Og jeg skal btw være helt i hegnet fredagen inden jeg fylder 30, jeg er sgu ikke frelst. :)


Nu synes jeg, med al respekt, vi trænger til et stykke med perspektiv :)

Man kan sagtens forholde sig kritisk til den generelle alkoholkultur i Danmark, uden man dermed mener, man selv har et problem, fordi man sommetider bliver fuld i et omfang, hvor man svajer, snøvler og ender med at kaste op. Man kan også forholde sig kritisk til sin egen måde at drikke alkohol på OG på samme tid synes, det er ok at ramme en tilstand, hvor man svajer, snøvler og kaster op i en spand, når man kommer hjem. Jeg, som eksempel, er både kritisk og relativt velovervejet, særligt, når det kommer til at tage stilling til egne mønstre og vaner. Når jeg går i byen, er jeg fuldstændig forberedt på, at jeg potentielt ender med at få balanceproblemer, stemte s'er og ende natten med hovedet i en spand, for sådan reagerer min krop på alkohol, og heldigvis er det længe inden, evnen til at konsekvensberegne og tage vare på mig selv ryger fløjten. Det ved jeg, for det er min krop og min hjerne, jeg kender begge dele ret godt og det vil jeg gerne have noget credit for, inden du sætter mig i bås med de mennesker der uheldigvis falder i havnen eller fryser ihjel i en snedrive (i øvrigt kender jeg kun til et tilfælde af en fuld fest/nattelivsgæst der drattede om i sneen i en brandert, han døde ikke, selvom det var tæt på, jeg vil vove den påstand, at der ikke er sket den slags ulykker her i landet i 15-20 år).

De fleste mennesker kan godt være meget fulde uden at det nødvendigvis betyder, de ikke kan tage vare på sig selv. Mit disk har ligget, hvor det gør, i knap 40 år, i samme gade ligger i øvrigt fire værtshuse, vi har under 100 meter til havnekanten og ikke én eneste gang, er nogen faldet i havnen. Vi har også en ret stejl trappe, som gav mig gevaldig hovedpine, da jeg overtog stedet, fordi jeg havde mareridt om, mine gæster ville tage den på hovedet ned og få kraniebrud. Ikke én gang er det sket, hverken i min tid eller før, for folk kan faktisk i reglen godt passe på sig selv. Når de frygtelige ulykker, du nævner, sker, er det undtagelsesvist, folk er også undtagelsesvist kommet til skade eller døde på ski, men jeg har aldrig oplevet nogen pege på den årlige skiferie mens de har insisteret på, folk skulle anerkende den som et problem.

Jeg har arbejdet i nattelivet i 15 år, ikke kun her, også i andre byer, jeg kender branchen og har en nogenlunde indsigt i, hvad der har været af alvorlige drukrelaterede ulykker indenfor de seneste to årtier, der er sket en del drukneulykker, ja, ca. 22 om året, højt sat, hvis man tager udgangspunkt i artiklen her: http://www.fyens.dk/modules/mobile/arti ... id=2746229, og det er vel at bemærke ikke kun de meget fest-fulde der indgår i de tal, fritidsejleren der skvatter i vandet, efter han har drukket halvandet glas rødvin til middagen er også inkluderet.

Ift. hvor mange mennesker der hver eneste weekend drikker sig mere end moderat beruset, er jeg faktisk ret sikker på, at risikoen rent statistisk for at slå sig selv ihjel eller komme slemt til skade i den forbindelse, er procentuel lavere, end den er ved at sætte sig ud i sin bil og køre fra A til B hver eneste dag, også selvom man både overholder hastighedsbegrænsningerne og bruger sikkerhedssele.
Langt de fleste alvorlige tilskadekomster i nattelivet skyldes vold, men jeg vil immervæk tro, det er et meget begrænset fåtal, der er i farezonen for at blive voldelige, når de drikker.

Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal synes om, at du mener, man åbenbart kun tager ansvar og forholder sig kritisk til sin egen alkoholadfærd, hvis man på samme tid er villig til at anerkende den som et problem, hvis den er på 'i-hegnet'-niveau. Min alkoholadfærd er sommetider på lige præcis dét niveau, men jeg ser den ikke som et problem. Jeg er ikke i fare for hverken mig selv eller andre, fordi jeg er hønefuld 3-4 gange om året, jeg passer på, tager mine forbehold og opfører mig ordentligt, og jeg er ret sikker på, min krop, min hjerne og mit generelle helbred ikke lider mere overlast end ved så mange andre knap så sunde, men tilgengæld livskvalitetsøgende, ting, jeg sommetider byder mig selv.

Hvad angår alkoholkultur som et samfundsrelateret problem, vil jeg i øvrigt meget gerne anerkende og medgive, at det potentielt er et område, hvor der med fordel kunne lægges en indsats, men i mine øjne er de mennesker der drikker sig selv en kæp i øret 3-4 gange om året, den allermindste del af problemet. Jeg synes personligt det er langt mere bekymrende, at alkohol er en naturlig del af den danske hygge- og slap-af- og socialiseren-med-hinanden-kultur, end at den er en del af den danske festkultur. Danskere kan ikke spise en god middag, uden det kræver rødvin, de kan ikke dimmitere eller opnå andet stort, uden det kræver champagne, de kan ikke hyggesludre med naboen over den nyklippede hæk uden det kræver bajer, de kan ikke holde fredag, uden det kræver bar og de kan ikke nyde den første sommerdag på terrassen uden det kræver rosévin. Det er ikke kun, når vi fester, vi drikker, det er også når vi spiser, dater, hygger, slapper af og socialiserer under helt almindelige forhold, og det tror jeg i langt højere grad er med til at præge og influere det (underbevidste) forhold vi har til alkohol og det er den slags, jeg personligt forbinder med en 'uhensigtsmæssig alkoholkultur'. Tendensen med at danskere drikker sig fulde i festligt lag er kun toppen af isbjerget, den udgør på ingen måde kulturen i sig selv, hvis vi skal fokusere på noget der reelt batter, er det de 200.000 børn der vokser op i hjem, hvor mor eller far har et afhængighedsforhold til alkohol, for det er i særdeleshed de børn, der er i risikozonen for at holde statistikkerne oppe i fremtiden, og jeg tror i øvrigt ikke, at det er dén mor eller dén far til DE børn, der lejlighedsvis slår et hul i jorden to, tre eller fire gange om året.
21
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5033

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Aima » 19. jun 2016, 02:38

decibell skrev:Problemet med at spørge andre (på en debatside) er, at det virker så stærkt, når vi ytrer os i kor, så det kan virke overvældende for den, der reelt står med problemet. TS, du skal bare huske på, at folk kommer med deres holdning om et isoleret problem. Vi skal kun tage stilling til, om vi ville kunne holde det ene problem ud, og der er intet andet følelsesmæssigt til at trække i den modsatte retning og holde fast i kærligheden og alle de andre positive ting i forholdet, som der ellers er for dig.

Vi sidder ikke og skal sige farvel til et helt samliv, så for os er det forholdsvis nemt nok at ytre, at det ville vi ikke finde os i osv. Nogen har oplevet det og ved, at de ikke kunne holde til det. Men størstedelen ville nok have noget sværere ved at udvise konsekvens og stille ultimatummer, hvis de stod i det og ikke kun læste om det på en debatside. Jeg ved i hvert fald, at jeg har før stået i en situation, jeg ville have forsvoret, jeg nogensinde havnede i, men det skete alligevel, og så var det anderledes svært at komme ud af det, selv om min holdning til det ikke havde ændret sig. Den oplevelse fik mig til at få et andet perspektiv.

Jeg kunne godt sige noget om, hvorvidt jeg synes det er i orden at drikke så heftigt, som han gør, men uanset min holdning ændrer det bare ikke på, at det er dig, der skal/ikke skal leve med det. Så jeg kan i stedet sige, at hvis han vitterligt "kun" gør det et par gange om året, synes jeg, at du skal forsøge at se det i det store billede. Er det noget, der vejer så tungt, at du ikke kan leve med det? Hvis ikke, så overvej, hvad der er værst. At skændes om det i flere dage før/efter eller vælge dine kampe med omhu og fokusere på, at han er ædru og ok alle de andre 360+ dage om året? Som en anden skrev, så kan du bestemme, hvad du vil finde dig i, men du kan sjældent diktere andres adfærd. Hvis det betyder så meget for dig, at det ender som en dealbreaker, kan du melde det ud og stille ham et ultimatum om at stoppe, hvis han vil beholde dig - men faren ved ultimatummer er også, at så skal du være villig til at acceptere konsekvenserne af dit ultimatum.


Og så citerer jeg simpelthen lige det her, udelukkende fordi jeg synes det er så fint og nuanceret og velskrevet at det fortjener at blive læst to gange.

For helt ærligt, uanset hvad man selv har af holdninger, så synes jeg fandme godt nok det er unuanceret, meget lidt rummeligt for andre udgangspunkter end ens eget og pisseærgerligt, når tonen i debatten på nul-komma-fem ender i at den ene pol anklager den anden for at have alkoholproblemer og et forkvaklet syn på alkoholadfærd, og den anden pol anklager den første for at være hysterisk.

Det kan godt være, nogle, på egne vegne, ikke accepterer fuldeopførsel der påvirker balance- og taleevner, men ikke desto mindre er det ikke et atypisk fænomen, faktisk sker den slags i et omfang der er så udbredt, at det er normalt. At sidde og omtale andre mennesker som 'forkvaklede' i deres opfattelse og påstå de har et alkoholproblem, er simpelthen bare unødvendigt. Og at kalde folk hysteriske, fordi de på egne vegne fravælger den pågældende adfærd hos både dem selv og deres partner er mindst lige så unødvendigt. Jeg synes faktisk, uanset hvad folk så sidder med af personlige holdninger, at begge dele er et godt stykke under lavmålet i noget der skulle forestille sig at være en debat. Vil man opnå noget som helst, ja udover at få profileret sig selv på sin egen markante holdning, er den vigtigste forudsætning at man til en start anerkender andre udgangspunkter end sit eget, og det gør man bare ikke, når det eneste man bidrager med udover personlig præference, er, at kalde andres holdninger for forkvaklede eller hysteriske. Jeg tvivler faktisk på, hverken TS eller andre, kan bruge den slags til særligt meget.
4
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 334
Likede indlæg: 3761

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Novella » 19. jun 2016, 03:41

Det er fint, I fortsætter bare. Jeg læser, at TS ville vide om hun overhovedet kunne tillade at blande sig i kærestens alkoholvaner, hvilket jeg så mener afspejler vores problematiske kultur. Det er jo ikke hans ret til mad, for fanden. Det er ikke engang hans ret til alkohol. Det er et spørgsmål om, om man overhovedet kan tillade sig at sige fra over for en alkoholadfærd, som gang på gang virker frastødende og grænseoverskridende på en. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man skal være nuanceret i et svar på det.
8
Brugeravatar
Mulli
Indlæg: 14
Tilmeldt: 18. jun 2016, 18:47
Kort karma: 3
Likede indlæg: 17

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Mulli » 19. jun 2016, 06:46

Jeg kan ikke lade være med, at grine lidt. :lol:

Ak kender det og manden er over 40 år. :rulle: Og de få gange om året, han kommer stiv hjem, pakker jeg ham i seng og lader ham sove rusen ud. :træt:
Og næste morgen tror manden han er døden nær. :syg: :lol:
1
Brugeravatar
paint
Indlæg: 1286
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 96
Likede indlæg: 2371

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf paint » 19. jun 2016, 07:33

Det lader til at den gennemgående uenighed i tråden, er hvad man forstår ved et 'alkoholproblem'. Ret beset, må et alkoholproblem, vel være ét eller andet problem relateret til alkohol. Og ikke nødvendigvis alkoholisme på et niveau hvor man skal have 5 guldbajere på sengekanten for overhovedet at kunne komme ud af sengen eller indtagelse af alkohol, generelt.

Et 'problem', er, når to modsatrettede kræfter ramler sammen og skaber en fastlåst tilstand. For at løse problemet må den éne af disse 'kræfter' opløses eller ledes i en anden retning, så den fastlåste tilstand ophæves. F.eks : person A kan godt lide person B, og bor sammen med B, men kan ikke lide personer/ mennesker som laller rundt og er stangvisne. Person B, kan godt lide at være stangvissen, af og til. Når person B, kommer hjem til person A og er lallende stangvissen, opstår der et problem: A-> <-B
Løsning: A eller B, må ændre 'retning'. Dvs. enten ændrer A opfattelse og tolererer stangvisne personer – eller også ændre B adfærd og undlader at komme hjem stangvissen. Længere er den ikke

Problem: A-> <-B Løsning: → A-> - B-> eller <-A - <-B

;)
3
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der hvor vi er på vej hen
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2015
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3255

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf DD_81 » 19. jun 2016, 07:47

Novella skrev:Det er fint, I fortsætter bare. Jeg læser, at TS ville vide om hun overhovedet kunne tillade at blande sig i kærestens alkoholvaner, hvilket jeg så mener afspejler vores problematiske kultur. Det er jo ikke hans ret til mad, for fanden. Det er ikke engang hans ret til alkohol. Det er et spørgsmål om, om man overhovedet kan tillade sig at sige fra over for en alkoholadfærd, som gang på gang virker frastødende og grænseoverskridende på en. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man skal være nuanceret i et svar på det.



Nuancerne opstår vel i bund og grund i;
Har manden et alkohol-problem, eller har hun et problem med hans alkohol indtag!
Og det er den nuance der er væsentligt ifht. måden hun kan gribe det an på.
Og det synes jeg da er fair nok at byde ind på, samt melde ud hvor man evt. selv står, er man med hende, eller er man uforstående.

For jeg tænker, fair nok ikke at bryde sig om at ens kæreste "gør sådan ved sig selv" - Vibbsen beskriver jo udemærket hvordan der på hendes hjemmefront er indgået et kompromis hvad netop denne problematik angår. Hun anerkender at hendes mand IKKE bryder sig om at være fuld selv, og at han faktisk heller ikke bryder sig om at hun er/bliver det. Men han accepterer og anerkender at det er hendes behov, og det er lavet et fint kompromis på hvordan man håndterer dette i deres hjem, at man skaber plads til forskelligheder.

Nu er det ikke en diskussion min mand og jeg har haft, det hænder sjældent at vi respektive drikker os (så) fulde, - sidst jeg gjorde det var det med fuldt overlæg, fordi jeg havde lyst og mulighed, og ja jeg havde sgu brug for voksenhjælp for at komme hjem ;) jeg vidste jeg havde den inden jeg slap tøjlerne.
Jeg ville sgu også blive vred hvis min mand fortalte mig at jeg havde et alkohol-problem, fordi jeg for en enkelt gang skyld slap tøjlerne, tilvalgte beruselsen, og et eller andet sted også fravalgte mit filter, og tilvalgte et i et eller andet omfang, kontrol-tab, fordi jeg havde LYST til det.
Men jeg ved så også at jeg faktisk har ret godt styr på mig selv i en brandet.

Men samtidig har jeg f.x. sagt fra overfor en ung kollega. Fordi hun til julefrokost 2 år i trak havde formået at lave sig en syv-hestes brandet, og i den tilstand have et så stort filter- og kontroltab at det var meget upassende. Der blev lavet drama, tudet, skændtes, og div. uskyldige og udenforstående mennesker fik en verbal sviner. Hun mistede sig selv totalt i den brandet, og blev virkelig ubehagelig og upassende, og det var op til os andre at samle op på det hun efterlod sig i kølvandet, glatte ude, forklare at "sådan er hun altså normalt ikke"
Så sidste år inden julefrokost hev jeg fat i hende, og fortalte hvad hendes brandert gjorde ved mig, og ved min aften. At hun fratog mig en god aften og en god oplevelse, fordi jeg hele tiden følte jeg skulle og burde forholde mig til hende, og hendes deciderede dårlige opførsel.
At det var en stemningdræber for mig, og at jeg oplevede at det gjorde sig gældende for langt flere end mig, at der blev snakket om hende i krogene efterfølgende, og at folk var undrende eller direkte måbende overfor hendes adfærd.
Jeg synes jeg holdt den ret meget på min banehalvdel, ved at fortælle min oplevelse og min og omgivelser reaktioner.
Faktisk vidste hun godt de her ting, at hun mistede kontrol, og blev en "drama-dronning" men hun havde vist aldrig rigtig overvejet det lys det satte hende i blandt kollegaer. For hun havde jo lavet et sceneskifte, vant til at gå på druk med veninder og venner, jævnaldrende, og tog den kultur med sig ind i en helt anden kultur, kollegialt fællesskab, hvor det fælles 3. er på et helt andet grundlag.
1
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
TomKah
Indlæg: 425
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 18
Likede indlæg: 330

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf TomKah » 19. jun 2016, 08:03

DD_81 skrev:Men samtidig har jeg f.x. sagt fra overfor en ung kollega. Fordi hun til julefrokost 2 år i trak havde formået at lave sig en syv-hestes brandet, og i den tilstand have et så stort filter- og kontroltab at det var meget upassende. Der blev lavet drama, tudet, skændtes, og div. uskyldige og udenforstående mennesker fik en verbal sviner. Hun mistede sig selv totalt i den brandet, og blev virkelig ubehagelig og upassende, og det var op til os andre at samle op på det hun efterlod sig i kølvandet, glatte ude, forklare at "sådan er hun altså normalt ikke"
Så sidste år inden julefrokost hev jeg fat i hende, og fortalte hvad hendes brandert gjorde ved mig, og ved min aften. At hun fratog mig en god aften og en god oplevelse, fordi jeg hele tiden følte jeg skulle og burde forholde mig til hende, og hendes deciderede dårlige opførsel.
At det var en stemningdræber for mig, og at jeg oplevede at det gjorde sig gældende for langt flere end mig, at der blev snakket om hende i krogene efterfølgende, og at folk var undrende eller direkte måbende overfor hendes adfærd.
Jeg synes jeg holdt den ret meget på min banehalvdel, ved at fortælle min oplevelse og min og omgivelser reaktioner.
Faktisk vidste hun godt de her ting, at hun mistede kontrol, og blev en "drama-dronning" men hun havde vist aldrig rigtig overvejet det lys det satte hende i blandt kollegaer. For hun havde jo lavet et sceneskifte, vant til at gå på druk med veninder og venner, jævnaldrende, og tog den kultur med sig ind i en helt anden kultur, kollegialt fællesskab, hvor det fælles 3. er på et helt andet grundlag.


Det synes jeg er en helt anden problematik i øvrigt, som jeg også selv har oplevet på en arbejdsplads. Her var det godt nok fortrinsvis ældre mænd, der drak sig så fulde at det blev decideret ubehageligt og jeg fravalgte at tage til julefrokoster eller andet sålænge jeg arbejdede der, fordi jeg ikke brød mig om festkulturen. Faktisk kunne jeg aldrig finde på at drikke mig mere end beruset til et firmaarrangement, og synes det er vildt upassende, fordi det på en måde er meget intimt at blive rigtig fuld.
0
Guldfisk
Indlæg: 464
Tilmeldt: 18. aug 2015, 18:40
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1048

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Guldfisk » 19. jun 2016, 08:36

Man må blande sig i alt.

Jeg synes, man har et sølle parforhold, hvis man ikke kan diskutere sine holdninger til alt.

Jeg ville ikke diskutere alkohol, mens den anden var (bag)stiv. Men jeg ville heller aldrig bare bide det i mig, at noget, min kæreste gjorde, var decideret frastødende for mig. Det kan sagtens kommunikeres uden ultimatummer eller skæld ud. Det er en simpel samtale om forskellige holdninger til et emne.

Vær lidt løsningsorienteret: hvad vil du opnå? Er det, at din kæreste aldrig er fuld? At han ikke er fuld i dit selskab? At du ved, hvilken bar han er på og hvem, han er sammen med? At du ikke skal tørre bræk op?

Hvad vil din kæreste opnå: At han kan være stiv til specielle, nærmere definerede, lejligheder? At han kan kaste op i fred? At hans kæreste synes, det er pissefedt, når han er fuld?

Det er kun, hvis jeres mål er helt uforenelige, at det giver mening at snakke om "lev med det eller skrid".

Måske kan I begge opnå jeres forskellige mål ved, at han advarer på forhånd, ringer hjem hver time, kommer hjem før 02.00, sover et andet sted to gange om året eller hvad man nu kan finde på.
Så er det jo dumt at lade være med overhovedet at snakke om det.
5
OberstNasig
Indlæg: 314
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 43
Likede indlæg: 397

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 19. jun 2016, 09:46

Jeg kan ikke påstå at jeg blev overrasket over udviklingen af tråden, men jeg synes at flokken af indlæg har været blandet, men også brugbar. Selvfølgelig mest brugbart er de konkrete svar på mit spørgsmål, der jo gik på om jeg måtte blande mig eller om jeg skulle holde snuden ude af det. Men jeg synes også at debatten omkring mit ordvalg "Alkoholproblem" er interessant.

Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting. Min veninde har også bemærket hans skift og var ret overrasket over det. Og så har han helt sikkert en latent aggressivitet, der kommer frem til overfladen. Han slås ikke, men han kan sagtens fare op og tage fat i folk, hvis nogen provokerer ham. Der ville jeg ønske at han bare kunne forlade stedet. Derfor er jeg også bekymret for hans indtag, for jeg har ikke lyst til at besøge ham på hospitalet.

Mht. mit ordvalg "Alkoholproblem", så mener jeg ikke at det er på lige linje med en alkoholiker, men det øjeblik, der er tale om snøvlen, opkast og vanskeligheder med at stå og gå, så er der jo tale om en forgiftning og en forgiftning kommer sig af for store mængder. Og nej, det skete ganske vist kun en 3-4 gange om året, når jeg tænker grundigt over det, men det er alligevel over halvdelen af gangene.

Jeg kan ikke lide at jeg bliver kaldt hysterisk. Hysterisk klinger af Fred, penismisundelse og gasblå hovede. Følsom eller sårbar, vil jeg godt kalde mig selv og helt sikkert, så handler det her også om min helt egen subjektive oplevelse af fuldskaben.

Iøvrigt har vi talt om det her før på en stille og konstruktiv facon, efter han havde optrådt ubehageligt overfor mig i en kæmpe brandert, men han lader ikke til at tage ved lære af det. Ihvertfald ikke hvad angår alkoholdelen, omend han ikke har optrådt ubehageligt siden overfor mig.

Nå, men konklusionen må være at jeg taler med ham igen, for det er mindre end et døgn siden, at han kom ind af døren og knap kunne finde ud af at gå og stå.
4
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1913

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Purple Haze » 19. jun 2016, 10:00

OberstNasig skrev:Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting. Min veninde har også bemærket hans skift og var ret overrasket over det. Og så har han helt sikkert en latent aggressivitet, der kommer frem til overfladen. Han slås ikke, men han kan sagtens fare op og tage fat i folk, hvis nogen provokerer ham. Der ville jeg ønske at han bare kunne forlade stedet.


Det synes jeg er noget andet end startoplæget!

I startoplæget læste jeg det som en af de her stereotype kærester som ikke under at manden giver den en skalle med gutterne indimellem, fordi det er irreterende og måske pinligt for hende. Og som så altid stratetisk skal støvsuge soveværelset kl 9 søndag morgen, fordi så kan han lære det! (Overdrivelse jeg ved det, men det var det billede jeg fik af startoplæget) og den opførsel er hysterisk i mine øjne.

At han bliver små aggressiv og ubehagelig, det ville jeg heller ikke finde mig i.
Så ville jeg bede om nogle klare regler for hvordan vi kunne håndtere det, hvis der var risiko for at han blev sådan de 3-4 gange om året han var ude og give den en skalle.
Evt at han sover i kælderen, finder et andet sted at overnatte eller hvad det nu kunne være som folk også er kommet med af forslag.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2015
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3255

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf DD_81 » 19. jun 2016, 10:03

OberstNasig skrev:
Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting.



Men der er jo flere problematikker i det.
- Din bekymring for hans fysiske ve og vel når han drikker disse mængder = alkoholforgiftning.
- Din bekymring for om han qua opførsel får rodet sig ud i noget han ikke kan håndtere
- Det ubehag der opstår for dig, fordi han behandler dig skidt og siger nogle grimme ting til dig.

Det er altså dine bekymringer for det han udsætter sig selv for, og hvad det kan medføre af negative konsekvenser.
- hvor meget tænker du at du kan og vil acceptere der, - at være uvidende, at han sover andet steds, at han må klare sig selv og du blander dig udenom? Ville det være nemmere at acceptere hvis hans tab af filter og kontrol ikke påvirkede hans person på den måde det gør, hvis han f.x. i stedet blev helt vildt kærlig?
og så er der din frustration over hans "karakterskifte" som går ud over dig personligt, hvor du udsættes for nogle upassende og urimelige angreb, og det tænker jeg at du egentligt allerede har taget stilling til hvorvidt du vil finde dig i det eller ej. Men vel også en frustration over det han potientielt kan udsætte andre for.

Egentligt kunne det jo være interessant at grave lidt i "behovet" for at drikke SÅ meget, - sker det bare, eller er det helt bevidst at han max'er den ud? kan han lide at opnå den grad af fuldskab, eller finder han det reelt lidt ubehageligt? Har han svært ved at stoppe imens legen er god - tage pauser fra alkohol og mærke effekten inden der fyldes mere på? Er det sådan man gør i slænget af drenge...
årsagerne kan jo være mange, og de er nok ikke helt uvæsentlige heller

Så i stedet for at sige fra og stille ultimatummer skal man måske undersøge og indgå kompromisser :)
0
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4126
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 423
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6024

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf LadyFox » 19. jun 2016, 10:21

At han ikke kan opfører sig ordenlig og bliver urimelig, og tager fat i folk kan jeg tilgengæld godt se er et problem - selvom man er fuld skal man jo stadig behandle andre pænt. Og jeg tror det ville være godt at starte med at snakke med ham om det problem - altså det tror jeg er nemmere at mødes om, altså han synes vel heller ikke selv det er helt smart at han bliver urimelig, og opkørt?
1
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7838
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9230

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Fru Sunshine » 19. jun 2016, 10:36

Når du fortæller, at han bliver ubehagelig, når han bliver så fuld, synes jeg, at det er en anden historie.
Det ville jeg bestemt også sige fra overfor!
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Forhold og sex"