Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
paint
Indlæg: 5087
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 277
Likede indlæg: 11124

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf paint » 19. jun 2016, 07:33

Det lader til at den gennemgående uenighed i tråden, er hvad man forstår ved et 'alkoholproblem'. Ret beset, må et alkoholproblem, vel være ét eller andet problem relateret til alkohol. Og ikke nødvendigvis alkoholisme på et niveau hvor man skal have 5 guldbajere på sengekanten for overhovedet at kunne komme ud af sengen eller indtagelse af alkohol, generelt.

Et 'problem', er, når to modsatrettede kræfter ramler sammen og skaber en fastlåst tilstand. For at løse problemet må den éne af disse 'kræfter' opløses eller ledes i en anden retning, så den fastlåste tilstand ophæves. F.eks : person A kan godt lide person B, og bor sammen med B, men kan ikke lide personer/ mennesker som laller rundt og er stangvisne. Person B, kan godt lide at være stangvissen, af og til. Når person B, kommer hjem til person A og er lallende stangvissen, opstår der et problem: A-> <-B
Løsning: A eller B, må ændre 'retning'. Dvs. enten ændrer A opfattelse og tolererer stangvisne personer – eller også ændre B adfærd og undlader at komme hjem stangvissen. Længere er den ikke

Problem: A-> <-B Løsning: → A-> - B-> eller <-A - <-B

;)
3
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2915
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 579
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 6801

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. jun 2016, 07:47

Novella skrev:Det er fint, I fortsætter bare. Jeg læser, at TS ville vide om hun overhovedet kunne tillade at blande sig i kærestens alkoholvaner, hvilket jeg så mener afspejler vores problematiske kultur. Det er jo ikke hans ret til mad, for fanden. Det er ikke engang hans ret til alkohol. Det er et spørgsmål om, om man overhovedet kan tillade sig at sige fra over for en alkoholadfærd, som gang på gang virker frastødende og grænseoverskridende på en. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man skal være nuanceret i et svar på det.



Nuancerne opstår vel i bund og grund i;
Har manden et alkohol-problem, eller har hun et problem med hans alkohol indtag!
Og det er den nuance der er væsentligt ifht. måden hun kan gribe det an på.
Og det synes jeg da er fair nok at byde ind på, samt melde ud hvor man evt. selv står, er man med hende, eller er man uforstående.

For jeg tænker, fair nok ikke at bryde sig om at ens kæreste "gør sådan ved sig selv" - Vibbsen beskriver jo udemærket hvordan der på hendes hjemmefront er indgået et kompromis hvad netop denne problematik angår. Hun anerkender at hendes mand IKKE bryder sig om at være fuld selv, og at han faktisk heller ikke bryder sig om at hun er/bliver det. Men han accepterer og anerkender at det er hendes behov, og det er lavet et fint kompromis på hvordan man håndterer dette i deres hjem, at man skaber plads til forskelligheder.

Nu er det ikke en diskussion min mand og jeg har haft, det hænder sjældent at vi respektive drikker os (så) fulde, - sidst jeg gjorde det var det med fuldt overlæg, fordi jeg havde lyst og mulighed, og ja jeg havde sgu brug for voksenhjælp for at komme hjem ;) jeg vidste jeg havde den inden jeg slap tøjlerne.
Jeg ville sgu også blive vred hvis min mand fortalte mig at jeg havde et alkohol-problem, fordi jeg for en enkelt gang skyld slap tøjlerne, tilvalgte beruselsen, og et eller andet sted også fravalgte mit filter, og tilvalgte et i et eller andet omfang, kontrol-tab, fordi jeg havde LYST til det.
Men jeg ved så også at jeg faktisk har ret godt styr på mig selv i en brandet.

Men samtidig har jeg f.x. sagt fra overfor en ung kollega. Fordi hun til julefrokost 2 år i trak havde formået at lave sig en syv-hestes brandet, og i den tilstand have et så stort filter- og kontroltab at det var meget upassende. Der blev lavet drama, tudet, skændtes, og div. uskyldige og udenforstående mennesker fik en verbal sviner. Hun mistede sig selv totalt i den brandet, og blev virkelig ubehagelig og upassende, og det var op til os andre at samle op på det hun efterlod sig i kølvandet, glatte ude, forklare at "sådan er hun altså normalt ikke"
Så sidste år inden julefrokost hev jeg fat i hende, og fortalte hvad hendes brandert gjorde ved mig, og ved min aften. At hun fratog mig en god aften og en god oplevelse, fordi jeg hele tiden følte jeg skulle og burde forholde mig til hende, og hendes deciderede dårlige opførsel.
At det var en stemningdræber for mig, og at jeg oplevede at det gjorde sig gældende for langt flere end mig, at der blev snakket om hende i krogene efterfølgende, og at folk var undrende eller direkte måbende overfor hendes adfærd.
Jeg synes jeg holdt den ret meget på min banehalvdel, ved at fortælle min oplevelse og min og omgivelser reaktioner.
Faktisk vidste hun godt de her ting, at hun mistede kontrol, og blev en "drama-dronning" men hun havde vist aldrig rigtig overvejet det lys det satte hende i blandt kollegaer. For hun havde jo lavet et sceneskifte, vant til at gå på druk med veninder og venner, jævnaldrende, og tog den kultur med sig ind i en helt anden kultur, kollegialt fællesskab, hvor det fælles 3. er på et helt andet grundlag.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
TomKah
Indlæg: 998
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 49
Likede indlæg: 772

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf TomKah » 19. jun 2016, 08:03

DD_81 skrev:Men samtidig har jeg f.x. sagt fra overfor en ung kollega. Fordi hun til julefrokost 2 år i trak havde formået at lave sig en syv-hestes brandet, og i den tilstand have et så stort filter- og kontroltab at det var meget upassende. Der blev lavet drama, tudet, skændtes, og div. uskyldige og udenforstående mennesker fik en verbal sviner. Hun mistede sig selv totalt i den brandet, og blev virkelig ubehagelig og upassende, og det var op til os andre at samle op på det hun efterlod sig i kølvandet, glatte ude, forklare at "sådan er hun altså normalt ikke"
Så sidste år inden julefrokost hev jeg fat i hende, og fortalte hvad hendes brandert gjorde ved mig, og ved min aften. At hun fratog mig en god aften og en god oplevelse, fordi jeg hele tiden følte jeg skulle og burde forholde mig til hende, og hendes deciderede dårlige opførsel.
At det var en stemningdræber for mig, og at jeg oplevede at det gjorde sig gældende for langt flere end mig, at der blev snakket om hende i krogene efterfølgende, og at folk var undrende eller direkte måbende overfor hendes adfærd.
Jeg synes jeg holdt den ret meget på min banehalvdel, ved at fortælle min oplevelse og min og omgivelser reaktioner.
Faktisk vidste hun godt de her ting, at hun mistede kontrol, og blev en "drama-dronning" men hun havde vist aldrig rigtig overvejet det lys det satte hende i blandt kollegaer. For hun havde jo lavet et sceneskifte, vant til at gå på druk med veninder og venner, jævnaldrende, og tog den kultur med sig ind i en helt anden kultur, kollegialt fællesskab, hvor det fælles 3. er på et helt andet grundlag.


Det synes jeg er en helt anden problematik i øvrigt, som jeg også selv har oplevet på en arbejdsplads. Her var det godt nok fortrinsvis ældre mænd, der drak sig så fulde at det blev decideret ubehageligt og jeg fravalgte at tage til julefrokoster eller andet sålænge jeg arbejdede der, fordi jeg ikke brød mig om festkulturen. Faktisk kunne jeg aldrig finde på at drikke mig mere end beruset til et firmaarrangement, og synes det er vildt upassende, fordi det på en måde er meget intimt at blive rigtig fuld.
0
Guldfisk
Indlæg: 546
Tilmeldt: 18. aug 2015, 18:40
Kort karma: 54
Likede indlæg: 1265

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Guldfisk » 19. jun 2016, 08:36

Man må blande sig i alt.

Jeg synes, man har et sølle parforhold, hvis man ikke kan diskutere sine holdninger til alt.

Jeg ville ikke diskutere alkohol, mens den anden var (bag)stiv. Men jeg ville heller aldrig bare bide det i mig, at noget, min kæreste gjorde, var decideret frastødende for mig. Det kan sagtens kommunikeres uden ultimatummer eller skæld ud. Det er en simpel samtale om forskellige holdninger til et emne.

Vær lidt løsningsorienteret: hvad vil du opnå? Er det, at din kæreste aldrig er fuld? At han ikke er fuld i dit selskab? At du ved, hvilken bar han er på og hvem, han er sammen med? At du ikke skal tørre bræk op?

Hvad vil din kæreste opnå: At han kan være stiv til specielle, nærmere definerede, lejligheder? At han kan kaste op i fred? At hans kæreste synes, det er pissefedt, når han er fuld?

Det er kun, hvis jeres mål er helt uforenelige, at det giver mening at snakke om "lev med det eller skrid".

Måske kan I begge opnå jeres forskellige mål ved, at han advarer på forhånd, ringer hjem hver time, kommer hjem før 02.00, sover et andet sted to gange om året eller hvad man nu kan finde på.
Så er det jo dumt at lade være med overhovedet at snakke om det.
5
OberstNasig
Indlæg: 579
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 66
Likede indlæg: 746

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 19. jun 2016, 09:46

Jeg kan ikke påstå at jeg blev overrasket over udviklingen af tråden, men jeg synes at flokken af indlæg har været blandet, men også brugbar. Selvfølgelig mest brugbart er de konkrete svar på mit spørgsmål, der jo gik på om jeg måtte blande mig eller om jeg skulle holde snuden ude af det. Men jeg synes også at debatten omkring mit ordvalg "Alkoholproblem" er interessant.

Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting. Min veninde har også bemærket hans skift og var ret overrasket over det. Og så har han helt sikkert en latent aggressivitet, der kommer frem til overfladen. Han slås ikke, men han kan sagtens fare op og tage fat i folk, hvis nogen provokerer ham. Der ville jeg ønske at han bare kunne forlade stedet. Derfor er jeg også bekymret for hans indtag, for jeg har ikke lyst til at besøge ham på hospitalet.

Mht. mit ordvalg "Alkoholproblem", så mener jeg ikke at det er på lige linje med en alkoholiker, men det øjeblik, der er tale om snøvlen, opkast og vanskeligheder med at stå og gå, så er der jo tale om en forgiftning og en forgiftning kommer sig af for store mængder. Og nej, det skete ganske vist kun en 3-4 gange om året, når jeg tænker grundigt over det, men det er alligevel over halvdelen af gangene.

Jeg kan ikke lide at jeg bliver kaldt hysterisk. Hysterisk klinger af Fred, penismisundelse og gasblå hovede. Følsom eller sårbar, vil jeg godt kalde mig selv og helt sikkert, så handler det her også om min helt egen subjektive oplevelse af fuldskaben.

Iøvrigt har vi talt om det her før på en stille og konstruktiv facon, efter han havde optrådt ubehageligt overfor mig i en kæmpe brandert, men han lader ikke til at tage ved lære af det. Ihvertfald ikke hvad angår alkoholdelen, omend han ikke har optrådt ubehageligt siden overfor mig.

Nå, men konklusionen må være at jeg taler med ham igen, for det er mindre end et døgn siden, at han kom ind af døren og knap kunne finde ud af at gå og stå.
4
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 2123
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 242
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 4131

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Purple Haze » 19. jun 2016, 10:00

OberstNasig skrev:Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting. Min veninde har også bemærket hans skift og var ret overrasket over det. Og så har han helt sikkert en latent aggressivitet, der kommer frem til overfladen. Han slås ikke, men han kan sagtens fare op og tage fat i folk, hvis nogen provokerer ham. Der ville jeg ønske at han bare kunne forlade stedet.


Det synes jeg er noget andet end startoplæget!

I startoplæget læste jeg det som en af de her stereotype kærester som ikke under at manden giver den en skalle med gutterne indimellem, fordi det er irreterende og måske pinligt for hende. Og som så altid stratetisk skal støvsuge soveværelset kl 9 søndag morgen, fordi så kan han lære det! (Overdrivelse jeg ved det, men det var det billede jeg fik af startoplæget) og den opførsel er hysterisk i mine øjne.

At han bliver små aggressiv og ubehagelig, det ville jeg heller ikke finde mig i.
Så ville jeg bede om nogle klare regler for hvordan vi kunne håndtere det, hvis der var risiko for at han blev sådan de 3-4 gange om året han var ude og give den en skalle.
Evt at han sover i kælderen, finder et andet sted at overnatte eller hvad det nu kunne være som folk også er kommet med af forslag.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2915
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 579
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 6801

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. jun 2016, 10:03

OberstNasig skrev:
Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting.



Men der er jo flere problematikker i det.
- Din bekymring for hans fysiske ve og vel når han drikker disse mængder = alkoholforgiftning.
- Din bekymring for om han qua opførsel får rodet sig ud i noget han ikke kan håndtere
- Det ubehag der opstår for dig, fordi han behandler dig skidt og siger nogle grimme ting til dig.

Det er altså dine bekymringer for det han udsætter sig selv for, og hvad det kan medføre af negative konsekvenser.
- hvor meget tænker du at du kan og vil acceptere der, - at være uvidende, at han sover andet steds, at han må klare sig selv og du blander dig udenom? Ville det være nemmere at acceptere hvis hans tab af filter og kontrol ikke påvirkede hans person på den måde det gør, hvis han f.x. i stedet blev helt vildt kærlig?
og så er der din frustration over hans "karakterskifte" som går ud over dig personligt, hvor du udsættes for nogle upassende og urimelige angreb, og det tænker jeg at du egentligt allerede har taget stilling til hvorvidt du vil finde dig i det eller ej. Men vel også en frustration over det han potientielt kan udsætte andre for.

Egentligt kunne det jo være interessant at grave lidt i "behovet" for at drikke SÅ meget, - sker det bare, eller er det helt bevidst at han max'er den ud? kan han lide at opnå den grad af fuldskab, eller finder han det reelt lidt ubehageligt? Har han svært ved at stoppe imens legen er god - tage pauser fra alkohol og mærke effekten inden der fyldes mere på? Er det sådan man gør i slænget af drenge...
årsagerne kan jo være mange, og de er nok ikke helt uvæsentlige heller

Så i stedet for at sige fra og stille ultimatummer skal man måske undersøge og indgå kompromisser :)
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 9722
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1074
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 17139

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf LadyFox » 19. jun 2016, 10:21

At han ikke kan opfører sig ordenlig og bliver urimelig, og tager fat i folk kan jeg tilgengæld godt se er et problem - selvom man er fuld skal man jo stadig behandle andre pænt. Og jeg tror det ville være godt at starte med at snakke med ham om det problem - altså det tror jeg er nemmere at mødes om, altså han synes vel heller ikke selv det er helt smart at han bliver urimelig, og opkørt?
1
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8789
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1169
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 11016

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Fru Sunshine » 19. jun 2016, 10:36

Når du fortæller, at han bliver ubehagelig, når han bliver så fuld, synes jeg, at det er en anden historie.
Det ville jeg bestemt også sige fra overfor!
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Tobywan
Indlæg: 500
Tilmeldt: 1. sep 2015, 18:12
Kort karma: 40
Likede indlæg: 864

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Tobywan » 19. jun 2016, 10:49

Jeg synes også det er en noget anden historie end dit første indlæg. Hvis han skifter karakter på en negativ facon og bliver aggressiv, så er det selvfølgelig i orden at tage en snak omkring forventninger til de byture, samt hvad sådan en opførsel gør og signalerer.

Du kan tale nok så meget om forgiftning. Jeg mener stadig ikke den del er et problem isoleret set, når det ikke er noget der sker oftere.
1
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 4937
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 280
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 6543

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf decibell » 19. jun 2016, 10:56

Men uanset emnet og om du kan "tillade dig at blande dig" i hans måde at drikke på, ændrer det bare ikke på, at du ikke kan diktere ham noget. Du kan fortælle ham, hvad DU vil gøre, hvis han ikke stopper, men så skal du også være villig til at efterleve det, for ellers er det en helt logisk følge, hvis han ikke ændrer noget. Uden konsekvens er der oftest ingen grund til at agere, hvis man ikke ønsker det. Hvorfor skulle han? Der sker jo intet ved at blive ved andet end skænderierne, som I plejer at komme videre fra alligevel - indtil en dag I ikke gør. Men så er det alligevel for sent.
1
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1820
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 794
Likede indlæg: 7338

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Aima » 19. jun 2016, 11:24

OberstNasig skrev:Med til historien hører selvfølgelig at han skifter enormt meget karakter, når han bliver så fuld. Til hverdag er han en rolig, hensynsfuld og nærmest lidt stille mand til tider. Når han får så meget indenfor vesten, bliver han sommetider ubehagelig og urimelig overfor mig. Han får sagt nogle urimelige ting. Min veninde har også bemærket hans skift og var ret overrasket over det. Og så har han helt sikkert en latent aggressivitet, der kommer frem til overfladen. Han slås ikke, men han kan sagtens fare op og tage fat i folk, hvis nogen provokerer ham. Der ville jeg ønske at han bare kunne forlade stedet. Derfor er jeg også bekymret for hans indtag, for jeg har ikke lyst til at besøge ham på hospitalet.


Jeg så altså ikke det der som en selvfølgelighed, jeg ser det generelt ikke som en selvfølgelighed at folk ændrer karakter, fordi de bliver fulde, og jeg antog, der slet ikke var tale om den slags, fordi jeg tænkte, det såfremt det var en del af dilemmaet, var alt for væsentligt til ikke at blive nævnt. I min verden, vender det alt på hovedet og det ville i allerhøjeste grad overskride mine grænser. Svajende, snøvlende adfærd er forventeligt fra mennesker der er fulde, men det er urimelig, ubehagelig og opfarende opførsel altså ikke, og jeg ville under ingen omstændigheder stå model til den slags, hverken fra en kæreste eller nogen andre, og det ville i øvrigt være fuldstændigt uagtet om de var påvirkede eller ej. Jeg ville også være aldeles ligeglad med, om jeg 'holdt mig på egen banehalvdel' eller hvordan jeg i øvrigt formulerede mig, det ville rage mig en høstblomst om manden, eller nogen andre, opfattede min påtale af misæren som en trussel, et ultimatum eller en direkte ordre, vedkommende ville få klokkeklart at vide, at jeg var den der var skredet, hvis ikke der faldt en oprigtig beklagelse og en forsikring om at det aldrig vil ske igen, og skulle det ske igen, ville jeg ikke engang ofre energi på at forklare, hvorfor jeg pakkede mine ting. Hvordan manden ville undgå det, måtte han derudover selv rode med.

Det er da aldrig ok, at være opfarende, urimelig og ubehagelig overfor andre? Givetvis kan der i visse tilfælde sikkert være tale om formildende omstændigheder der forklarer og muligvis også undskylder, eksempelvis hvis man lige har fået konstateret lungekræft eller der er ild i ens hus, men at man er fuld er da på ingen måde en acceptabel undskyldning. I min verden, altså.
6
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 8017
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1929
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 18737

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf kidkomb » 19. jun 2016, 11:39

Men så er det en helt anden sag end startoplægget lægger op til!
Så er det ikke alkoholen, der er problemet. Det er hans opførsel under indflydelse af alkohol.
Det synes jeg ikke er det samme overhovedet.
Symptombehandling er næsten aldrig det smarteste.
0
Walk tall and cry with dignity.
Lord Bendtner og Kong Christian :sol:
OberstNasig
Indlæg: 579
Tilmeldt: 19. feb 2016, 21:10
Kort karma: 66
Likede indlæg: 746

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf OberstNasig » 19. jun 2016, 11:45

Jeg beklager, hvis der er nogen, som synes at jeg har udeladt væsentlige detaljer. Det har jeg også, men ikke med vilje, så jeg beklager at de er tilføjet herefter. I mit startindlæg var jeg interesseret i at vide, om man kunne blande sig i sin kærestes alkoholvaner og ikke andet, men da tråden har udviklet sig, som den har, har jeg tilføjet det sidste.

Men det er et miskmask af ting. Dels hans til tider uforudsigelige adfærd, men ligeså meget den synlige påvirkning der er ved alkohol og dét, at vi har så forskellig en tilgang til alkohol. Jeg føler mig markant mere moden end ham på det område. Jeg synes at han drikker som om, at han er 16 år og han er altså snart 30. Jeg kender ingen, der drikker sig så fulde, så det smitter sikkert også af på min opfattelse af, hvad der er almindeligt og ikke almindeligt.
1
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 3796
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 340
Likede indlæg: 7702

Re: Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

Indlægaf Sangius » 19. jun 2016, 14:26

Hvis min mand blev ubehagelig overfor mig når han var fuld, så ville jeg slet ikke acceptere at han var fuld i nærheden af mig. Jeg ville også være enormt ked af, at han overhoved selv ville acceptere det. Hvis jeg selv blev ubehagelig overfor ham når jeg var fuld, så ville jeg virkelig gøre alt for at undgå at være i nærheden af ham, når jeg drak. Det ville jeg da ikke kunne leve med dagen efter, når jeg blev ædru.

Hvad siger han egentlig til, hvis du fortæller ham, at du oprigtig bliver ked af den måde, han er på overfor dig? Det er da lidt alarmerende hvis han blot er ligeglad med dette, synes jeg.
2

Tilbage til "Forhold og sex"