Det der med "jeg elsker dig"

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 830
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 213
Likede indlæg: 2197

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Zombie » 28. jun 2016, 13:08

Jeg siger det tit og ofte til mine nærmeste. Jeg oplever på ingen måde, at det mister sin værdi eller betyder mindre, og jeg ser det heller ikke i opposition til at sige andre ting, der betyder det samme eller at vise det med mine handlinger.

Der er for lidt kærlighed i verden, og det giver ingen mening for mig at være nærig med det. Mit liv er kun blevet bedre og rigere af at elske og sige/vise at jeg gør det, og ligesom gaver, blomster, kram og kys ser jeg ikke, at det kan blive for meget, når man tænker realistisk og ikke laver vilde tænkte eksempler.
5
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 830
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 213
Likede indlæg: 2197

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Zombie » 28. jun 2016, 13:11

Jeg siger det til mine forældre, min søster, min hund, min bedste ven og -veninde. Ikke andre.

Sagde det ikke til mine to sidste eks'er, nåede aldrig udover forelskelses fasen med dem, så dwt blev ikke dybt nok til at sige det .
0
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 29
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 2
Likede indlæg: 60

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Contrast » 28. jun 2016, 16:52

Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi er kærlige med kram, og især min far har tit sagt at han elsker mig. Min mor siger det sådan set ikke rigtigt, men har vist det igennem handlinger, og været utroligt god til at støtte mig. Når jeg en sjælden gang siger det til hende, bliver hun helt rørt. :)

Med tidligere kærester nåede jeg aldrig dertil, hvor jeg sagde det. Der skal en del tid og udvikling i forholdet til, før jeg siger det, for jeg skal virkelig mene det. Også fordi det nemt kan føles akavet. Med min nuværende kæreste sagde han det ret tidligt, og jeg blev ret rørt, men var på det tidspunkt ikke klar selv. Han kunne dog lide min reaktion ;) Nu siger jeg det ret tit til ham og det har tidligere måske også føltes akavet et par gange, men det gør det slet ikke mere. Er i øvrigt enig med Zombie om at det ikke kan siges/vises for tit. :)
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 99
Likede indlæg: 1814

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Sangius » 28. jun 2016, 16:57

Siger det kun til min mand.
Har også sagt det enkelte gange til min niece og nevø. Jeg siger det også til min ufødte datter. :)
0
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 48
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 79

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Utilregnelig » 28. jun 2016, 17:08

Jeg siger det nærmest aldrig af mig selv, og jeg gad egentlig godt være bedre til det, når følelsen kommer over mig. Jeg er vokset op i en kærlig familie, hvor vi altid krammede og sagde "jeg elsker dig", men det har ændret sig en del. Min mor siger det, hver gang vi snakker sammen, og det gør mig faktisk rigtig trist, for det virker mere som en tvangshandling end noget andet. Altså, jeg ved godt, at hun elsker mig (meget endda), men jeg bliver ikke glad for at høre det hele tiden, når det bare sker per automatik. Min fætter og jeg er begyndt at sige det til hinanden de sidste par år, og det er til gengæld virkelig rart. Selvom vi stadig har andet familie, så føler vi nogle gange, at vi kun har hinanden, og ja, så føles det bare rigtigt at sige "jeg elsker dig", når den følelse vælder op i en.

Mht. kærester og venner er jeg ikke 100% sikker på, hvem jeg har sagt det til. Jeg ved, at jeg sagde det til min ekskæreste, selvom jeg ikke følte det. Til min nuværende kæreste siger jeg det også, men den her gang mener jeg det nu. Jeg er bare ikke så god til at få det sagt, og han kommer mig nærmest altid i forkøbet. Og et "jeg elsker også dig" virker bare lidt slattent på mig, så i de situationer kysser jeg ham vist mest bare og prøver selv at få det sagt først en anden gang. Han var også den første til at sige det allerførste gang - og allerede efter to uger. Plus han i samme ombæring også fik spurgt, om vi ikke kunne gifte os :lol: Dér fik jeg lidt præstationsangst, men jeg føltes faktisk, at jeg også elskede ham allerede der.
Jeg føler faktisk, at jeg elsker en del af mine venner - i hvert fald fem af dem. Den ene er min barndomsveninde, og vi har skrevet det i kort til hinanden, men vist aldrig sagt det. Min gymnasieveninde og jeg har vist sagt det i en brandert, og så sms'er vi tit ting som "ilu" og andre knap så farlige vendninger. Jeg har også sagt det til den tredje veninde - i en tale til hendes bryllup. Af mine mandlige venner har jeg kun sagt det til den ene for læææænge siden, hvor han svarede med ordene "Men kun som ven, ikke?", haha! Jeg vil egentlig virkelig gerne sige det til den sidste også, men han er oprindeligt min kærestes ven, som jeg har overtaget, så det virker bare lidt upassende. Men en dag måske. Jeg er nemlig enig med dem, der skriver, at den her verden godt kunne klare noget mere (eksplicit verbalt) kærlighed! :love:
1
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Q-beben » 28. jun 2016, 18:47

Jeg siger det til mine børn, min søster, to veninder og min kæreste :) Men jeg var længe om at sige det til kæresten.
0
Brugeravatar
Mooserinde
Indlæg: 35
Tilmeldt: 4. okt 2015, 12:13
Kort karma: 7
Likede indlæg: 100

Re: Det der med "jeg elsker dig"

Indlægaf Mooserinde » 1. jul 2016, 16:57

Jeg har nemt ved at sige det til min kæreste. Jeg siger det hver dag - kan ikke lade være :D

Jeg siger det utrolig sjældent til min familie. Jeg har skrevet det et par gange til min søster men det var ikke nemt. Jeg sagde det til min mor fordi hun græd, da hun sagde farvel til mig på stationen. Jeg er flyttet til udlandet. Hun græder ellers aldrig nogensinde, så det var lidt en overraskelse. Det der med følelser talte vi ikke rigtig om i mit barndomshjem. Der blev ikke rigtig spurgt ind til særlig meget. Både min søster og jeg er idag meget følelsesmennesker og har stort behov for "ægte" samtaler og dybere snakke end "hvordan går det?" - "Det går godt" færdig slut.
1

Tilbage til "Livets forhold"