Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Blonderella
Indlæg: 133
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Blonderella » 11. jul 2016, 08:21

:) fArgh.. vi er midt i en større '"diskussion" herhjemme omkring ferieform

Min mand er vokset op med at campere i Skagen.
Jeg er vokset op med at køre sydpå (Harzen eller Holland som regel) til et mobile home.

I alle de år vi har været sammen har vi camperet i Skagen. Først lånte vi hans fars vogn. Senere købte vi vores egen. Sidste år var vi dog ikke afsted, da vi var en måned i usa istedet.

I år var planen så at vi skulle derop igen. Pladsen er booket. Pludselig lufter manden ideen om at køre til Italien til et mobile home istedet! Jeg elsker idéen og går all in på at finde en plads.

Da jeg har fundet et par steder, får han kolde fødder. Så er det for dyrt. Så skal vognen ihvertfald sælges. Så mangler ungerne pas.

Jeg regner på det. Det er ikke for dyrt. Jeg sætter vognen til salg. Der vil komme en og se på den i morgen. Der er bestilt pas til ungerne. Men så er der pludselig noget andet galt. Så er det ikke rigtigt ferie hvis vi ikke er i Skagen. Og hans far er deroppe. Hvad mon han siger til at vi ikke kommer.

For mig er det jo ikke rigtigt ferie når det er herhjemme.og da slet ikke når det er sammen med hans far (som det altid er når vi er i Skagen) for det ender ALTID i øllet. Hans far er alkoholiker (synes jeg. Ingen andre ser problemet) og drikker øl konstant. Så han og Rasmus ender med at sidde og snakke hele dagen på bænken ved kiosken. Og så hænger jeg på farens kone, der også drikker og som har så travlt med at fortælle at hun får tæv Osv hver gang manden er fuld.

De kommenterer hvis vi ikke kigger over forbi deres vogn en dag. Men samtidig brokker konen sig også hvis vi er der for meget.

Og ungerne er så fanget et sted midt i det her.

Så.. Han vil af sentimental årsager gerne derop fordi det er den eneste rigtige måde at holde ferie på

Jeg gider ikke - jeg er faktisk røv træt af at campere. Jeg sover dårligt. Jeg hader at skulle gå op på fællestoilet teten. Især om natten. Jeg mangler en mikroovn til babyen(s mad). Jeg orker ikke den side af hans familie

Men når jeg forsøger at bringe det op, tager han det super personligt. Som om hans måde at holde ferie på er forkert. Det er den jo ikke. Men med bitte små børn er det en MEGA stress faktor for mig at campere.

Hvad siger jeg? Jeg er seriøst klar til 20 timer i bil for at slippe for 11 dage i campingvogn
Senest rettet af Blonderella 22. jul 2016, 05:40, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1527
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 676
Likede indlæg: 5693

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Aima » 11. jul 2016, 08:25

Det kunne jo også være, at løsningen bare ikke er den diplomatiske, pæne vej? Sommetider er det jo bare sådan.

Jeg undrer mig faktisk over, manden ikke selv kan se det, altså, hvordan kan han på nogen måde tro, det der er fedt for dig?
16
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7017
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 875
Likede indlæg: 13052

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf DetSorteCirkus » 11. jul 2016, 08:29

Jeg er med på, at vi alle har forskellige grænser og forestillinger om det normale, men jeg vil altså give dig ret i, på baggrund af det beskrevne, at det virker, som om både din svigerfar og hans kone enten er misbrugere eller er på nippet til at være det, og af den grund ville mit fokus ikke så meget være på feriedestinationen som på, at mine børn ikke skulle holde ferie i de sociale omgivelser.

Jeg er godt klar over, at det er en større sag at åbne op for, hvis din mand ikke opfatter drikkeriet som misbrug og måske også selv er feriedranker (som jeg læser det, ender det også «i øllet»-for ham, når han er sammen med sin far), men det ville ikke desto mindre være børnenes og mine egne sociale vilkår, jeg ville være mest bekymret for og forsøge på at ændre.
9
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1527
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 676
Likede indlæg: 5693

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Aima » 11. jul 2016, 08:32

Nå, jeg kom til at poste, før jeg var færdig.

Anyway, hvis jeg var dig, ville jeg simpelthen bare melde ud, at jeg ikke længere signede up til alkoholisk campingcirkus. Du har alle gode grunde i verden til ikke at gide det der, synes jeg, så hvis manden alligevel vil tage dét personligt, jamen så må han vel gøre det. Det går over.

Du kan jo foreslå ham et kompromis, hvis han ikke kan overskue Italien-turen, og alternativt kan han vel tage alene til Skagen og hjælpe sin far med at holde alkoholismen ved lige?

Sommetider er det altså okay at sige nej til ting, fordi de simpelthen er røvsyge og fordi livet er for kort til at spilde en sommerferie på ting, man overhovedet ikke har lyst til.
15
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 497
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 130
Likede indlæg: 1657

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Fuck.exe » 11. jul 2016, 08:36

Er det helt udelukket at din mand selv holder ferie deroppe, og så smutter du med ungerne (og evt et andet familiemedlem eller veninde) til udlandet?
Så får I alle den ferie I ønsker, og så kan I tænke over til næste år hvordan I så ellers skal holde jeres ferier fremover. Du skal i hvert fald ikke bruge 11 dage i en campingvogn, hvis alt i dig bare stritter imod.

Hvis ønsket om at holde ferie sammen er stort, så må I finde et kompromis. Evt noget med at bruge en weekend i Skagen, og så køre til Italien derefter, hvis økonomien altså er til det.
5
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 7508
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 688
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 13206

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf icelady » 11. jul 2016, 08:36

Jeg ville bare tage fløjshandskerne af


"Ved du hvad, Rasmus, Nu har vi i en del år tilbragt tiden med din far og hans kone. Og sådan som det forløber, så skal ungerne ganske enkelt prøve at have en ferie, hvor det kun er dem og os."

Ferie skulle jo gerne være noget, hvor man hygger sig, og du hygger dig ikke. Hygger jeres unger sig, når I er i Skagen ved hans far?
11
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 551
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 33
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 466

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Anlewi » 11. jul 2016, 08:38

Jeg syntes du skal gøre din mand klart at du kører på ferie til Italien med børnene og at du håber han vil tage med.

Det handler måske om at dun mand blive usikker på alt det ubekendte, men så må du tage færingen og vise ham hvordan det kan gøres.

Da min mand og lærte hinanden at kende havde han ikke rigtig prøvet at rejse, mens jeg er opvokset med campingpladser i sydens sommer og varme.

Men nu rejser vi sådan hvert andet år og modsat i Skandinavian de andre år. Vi har begge lært meget og vores børn profiterer af den måde at gøre det på
0
:love: lige børn leger godt - skæve børn har det sjovere :love:
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 2817
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 403
Likede indlæg: 5754

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Angelina » 11. jul 2016, 08:41

Jeg er ikke just kend for min diplomatiske sans, så jeg ville lidt være ude i: "Sorry Hans-Åge, der er no way jeg tilbringer en til sommer i Skagen med din fordrukne far og hans fordrukne kone - hvis det er det du vil, go ahead - ungerne og jeg tager til [indsæt jeres ferie destination her]"

Den her er der ingen grund til at være pæn / diplomatisk omkring... selvfølgelig skal dig og ungerne ikke sidde med hans fordrukne far og ditto stedmor på en campingplads i Skagen ...
15
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 242
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1569

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf FrøkenM » 11. jul 2016, 08:50

Jeg ville meddele ham, at du ikke gider bruge flere ferier med hans hans alkoholiske far og dennes kon og jeg ville fortælle ham, at hverken du eller børnene vil deltage hvis han holder fast i ferieplanerne.

Jeg synes helt ærligt du skal booke noget andet ferie og fortælle ham at han hjertens gerne må tage med jer, men at du vil afsted med børnene uanset om han vil med eller ej :)
2
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6103
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 664
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 9577

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf LadyFox » 11. jul 2016, 08:57

Jeg tror det bliver pænt op af bakke af sige fra på en "pæn nok" måde, altså det bliver bare på en eller anden måde personligt at sige at du ikke magter at holde ferier på hans måde, med hans var, som han er vokset op med og som betyder noget for ham..

Men altså, selvfølgelig skal du sige fra, og holde fast på det du føler omkring det, også selvom det er ufedt for din kæreste. Det der det lyder helt forfærdeligt, og jeg forstår så godt at du ikke trives i det - og hvorfor skal du dog bruge din ferie og dine penge år efter år for at deltage i et fællesskab som du ikke er en del af, og som du heller ikke ønsker at blive en del af?
Jeres fælles ferie skulle jo gerne være rar for jer begge.

Jeg synes sagtens du kan fortælle ham at hvis han vil på camping ned sin far, så bliver det uden dig. Så må ham besøge dem alene.

Jeg kan heller ikke se hvorfor i skal gøre som han altid har gjort, eller hvad du altid har gjort, når det gælder ferie. Måske er det på tide droppe traditionerne og skabe jeres egne traditioner. Der er jo andre ferieformer en fast plads på en campingplads og mobile homes?
9
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7017
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 875
Likede indlæg: 13052

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf DetSorteCirkus » 11. jul 2016, 09:00

I virkeligheden handler det vel om, at du får sagt, at ja, hans ferieform ER forkert! Ikke pga. Skagen eller camping, men fordi det involverer samvær med to mennesker, som kun han er interesseret i omgås, og som du pga. deres alkoholiske adfærd ikke kan hygge dig og slappe af med, samtidig med at I ikke kan byde jeres børn elleve dage med fokus på druk fra både hans og værternes side.

Kan han ikke forstå det, kunne det tyde på, at det her i virkeligheden er et udtryk for et mere grundlæggende problem i jeres forhold og familieliv.
14
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 686
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 194
Likede indlæg: 1423

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf KinderBueno » 11. jul 2016, 09:22

Jeg synes, det er et stærkt argument, at I har været i Skagen på camping samtlige år, I har været et par, på nær ét. Tiden må være klar til noget andet. Det er absolut rimeligt, at du ikke gider det samme hvert år (især når det lyder røvsygt, men det er han jo nok ikke enig i), og hvis alle andre år har været efter hans ønsker, jamen, hvad er der så egentlig at diskutere? I skal til Italien, og han skal knytte sylten og hygge sig. Bum.
Senest rettet af KinderBueno 11. jul 2016, 09:23, rettet i alt 1 gang.
3
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Blonderella
Indlæg: 133
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Blonderella » 11. jul 2016, 09:23

Tak for alle jeres svar - i Har jo fuldstændig ret. I det hele. For nej - jeg gider ikke poste 15.000 i en ferie der ikke er ferie. Med mennesker jeg ikke orker. (Altså de er jo søde og rare mennesker men ikke lige just de bedsteforældre jeg ønsker omkring mine børn)
Rasmus vil vist allermest derop for at de kan "få noget tid med ungerne".. Han husker vist ikke så godt.. for det er yderst begrænset hvad de laver sammen ud over at stikke ungerne alt for mange penge til is og snolder for derefter at undre sig over hvor meget energi de har.

Alkoholen har jeg bragt op ad flere omgange. Det er ikke noget man taler om i den familie. Sådan har det nu engang altid været og det er der ingen grund til at tale om. Virker det til. Men jeg har dog fået trumfet igennem af de ikke passer vores børn. Bum. Det tog hårdt på Rasmus.

At tage hvert sit sted hen vil jeg ikke. Han arbejder ude mandag til torsdag så vi trænger til at være sammen med ham, både børnene og jeg.

Men jeg tror ikke han ved hvor meget det stresser mig. Da jeg forsøgte at nævne at jeg ikke vil sidde i hans fars telt hele tiden, blev han totalt kælling "så tager vi slet ikke afsted hvis du skal være sådan"

Jeg stak lidt til ham her til formiddag på sms (for han er taget til sjælland igen) og ENDELIG fortæller han mig at det faktisk mest er fordi han ikke kan få sig selv til at fortælle hans far at vi ikke kommer derop, at han har svært ved at slippe det.

Så jeg har talt med konen. Hun spurgte hvornår vi kom. Jeg skrev lørdag- med mindre vi tager til Italien:)

"Jamen så må vi jo se om i kommer"

Done.

Han er bare så konfliktsky (ligesom jeg. Lige med undtagelse af over for hans familie fordi jeg synes de misbruger ham helt vildt)
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7017
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 875
Likede indlæg: 13052

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf DetSorteCirkus » 11. jul 2016, 09:31

Det er rigtig godt, at din mand selv kan se, hvad det er for nogle mekanismer, han ligger under for. Jeg kan sagtens forstå, at det er hårdt som voksen at indse, at ens far er og altid har været alkoholiker, fordi den erkendelse samtidig kaster skygger over ens barndom og hidtidige relation. Så er det i momentet lettere at tækkes faderen og gå med på hans adfærd (sidde og drikke på bænken), for det hele er nok ikke så slemt alligevel.

Selvom din mand ikke just reagerer med taknemmelighed, gør du ham en tjeneste ved ikke at snakke ham efter munden og normalise det, I oplever i Skagen. Det skal jeres børn jo heller ikke vænnes til at se som værende ok.
7
Smiling_Goat
Indlæg: 2636
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 564
Likede indlæg: 8248

Re: Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at jeg ikke orker mere CAMPING!

Indlægaf Smiling_Goat » 11. jul 2016, 09:35

Jeg tror, du kan være ret sikker på at få en konflikt af episke dimensioner, hvis du melder ud, at hans ferieform er forkert og hans far i øvrigt er alkoholiker.

Jeg ville tage udgangspunkt i en neutral opfattelse af ferien og problemet, hvorfor jeg ikke bryder mig om det, og hvad han selv foreslår som løsning, så I begge får dækket jeres behov. Mange mennesker har behov for rutine og det vante, og når man bryder med det, kan de gå helt i baglås, så derfor ville jeg ikke bare sige: "det du er vant til er helt forkert, så det her helt nye og anderledes gør vi fremover. Færdig. Nåh ja og din far er en bums."

Måske kunne du sige:
"Jeg ved godt, du er vant til at holde ferie med din far i Skagen, og det kan da også være rigtig hyggeligt. Når det er sagt, føler jeg også, det kan blive lidt ensformigt. Jeg er vant til at holde ferie i udlandet, og det kan jeg godt savne. Der er også det aspekt, at jeg føler camping i Skagen er lidt besværligt ift. opvarmning af babyens mad, samtidig føler jeg mig uklar på, hvad din far ønsker af os ift. socialt samvær. Jeg synes, der er en tendens til at der efterspørges, at vi kigger forbi dagligt, men samtidig bliver det også ofte sagt, at vi er der for meget *indfør konkrete eksempler.* Jeg kunne godt tænke mig en afklaring af, hvor meget, der er for meget og hvor lidt, der er for lidt. Jeg har også en oplevelse af, at der generelt drikkes en del øl på ferien. Der skal selvfølgelig være plads til at nyde en øl sammen, og det er da også hyggeligt, det er ikke det, men jeg oplever lidt, at *indfør oplevelse baseret på konkrete eksempler uden negativt ladede ord.* Jeg elsker at holde ferie med dig, og jeg kunne godt tænke mig, hvis vi kunne finde på en aftale, hvor vi kunne gøre det på en lidt anden måde. Hvad tænker du?"

Eller også kunne man måske undgå konflikten helt ved at sige:
"Jeg ved godt, du er vant til at holde ferie med din far i Skagen, og det kan da også være rigtig hyggeligt. Når det er sagt, føler jeg også, det kan blive lidt ensformigt. Jeg er vant til at holde ferie i udlandet, og det kan jeg godt savne. Samtidig ser jeg en ferie væk som en mulighed for at tilbringe en masse kvalitetstid sammen. Jeg kan godt lide din far, og jeg synes, vi skal se mere til ham i hverdagen (hvis det er tilfældet,) men jeg kunne måske godt tænke mig, hvis vi i vores ferie sammen måske i højere grad kunne fokusere på hinanden, for jeg elsker at tilbringe tid alene med dig, og det er der bare større mulighed for, når vi kun er os fire (eller hvor mange I nu er) af sted sammen. Hvad tænker du om det?"

Jeg ved det ikke. Det er bare mit bud (og jeg ville nok lægge ud med version to og uddybe hvis adspurgt. For så mange kritikpunkter på én gang, som i version et, kan man nok godt blive lidt overvældet af.)

Under alle omstændigheder, kan jeg godt forstå dine overvejelser, og jeg synes uanset hvad, at det er helt fair, at I ikke gør som han synes hvert år. Nogle gange skal du også have "din vilje."
14

Tilbage til "Forhold og sex"