Social angst.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 291
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 21
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 333

Social angst.

Indlægaf Venus222 » 16. jul 2016, 11:33

For mig har social angst været sådan en modediagnose som vældig mange mennesker har givet sig selv. Men nu må jeg erkende at det vist er det jeg har lidt af altid. Jeg har bare ikke erkendt det før nu, i en alder af 34.... :nej: Det forklare enormt mange ting. Men heldigvis er det ikke noget som min hverdag er voldsomt plaget af, da jeg er blevet ret god til at undgå situationer der tricker det, men jeg kan jo ikke undgå angstprovokerende situationer 100%.

Er der andre herinde der også lider af social angst, og hvordan tackler i det?
0
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 12
Likede indlæg: 259

Re: Social angst.

Indlægaf Vinaia » 16. jul 2016, 13:32

Jeg fik diagnosen i 2003. Senere hen fik jeg en diagnose oveni. Nu er jeg blevet re-diagnosticeret til Aspergers Syndrom. Jeg har såmænd stadig social fobi eller noget der ligner, og når jeg er stresset kan jeg ikke så godt gøre noget ved det, men i okay perioder er det blevet bedre; tidligere kunne jeg ikke engang købe ind alene.

Gode råd har jeg vist ikke - jeg har aldrig haft deciderede angstanfald pga det, mere en gennemgående følelse af ubehag og trang til at "stikke af" fra situationer.

Men du er ikke alene. :kys:
1
Blessed with three dogs, a daughter, and the ability to find four-leaf clovers. :P
Brugeravatar
Faceless
Indlæg: 335
Tilmeldt: 15. sep 2015, 07:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 371

Re: Social angst.

Indlægaf Faceless » 16. jul 2016, 17:55

Jeg har et eller andet der ligger op ad. Jeg er ikke 100% sikker på hvad det egentlig er.
Men nogle gange, hvor jeg er i situationer, hvor jeg er omringet af mennesker, får jeg panik/angst. Jeg kan ikke sige præcis hvad det er der tricker det, for i nogle situationer, hvor jeg tænker at det burde blive tricket, sker der intet.

Men det hænger i hvert fald sammen med at jeg gik i flere år med en skjult hjerneskade, samtidig med at jeg mistede min lillebror. Efter at være brudt fuldstændig sammen, og derfor stoppede på mit studie, oplevede jeg det første dag jeg vendte tilbage til skolen — og derefter hver eneste morgen jeg skulle afsted. Jeg kunne simpelthen ikke komme ud af døren for panik/angst.

Jeg har oplevet det i butikker, i biografen, til stor familiefest, da jeg skulle ud og flyve . . . men jeg kan god være i gågaden i rush-hour, fordi alle er i bevægelse, og jeg derfor ikke får den samme fornemmelse af at blive omsluttet. Men festivaler/koncerter tør jeg slet ikke gå til (min ryg kan heller ikke holde til det), og det synes jeg er ærgerligt, for der er mange jeg ellers gerne ville have været afsted for at hører.

Men i og med, at jeg ikke ved præcis hvad det er der forårsager det, ved jeg heller ikke præcis, hvordan jeg skal bearbejde det. Men jeg skal starte på noget der hedder Hjerneskadecenteret til august, så der kan de måske hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg kan få det bearbejdet på en måde, hvor det ikke er en medbestemmende faktor for hvor jeg bevæger mig hen/hvad jeg deltager i, som det er nu.
0
Mine drenge M'08/M'09/E'12/M'12/E'13/E'15/P'16 :lun:
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 291
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 21
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 333

Re: Social angst.

Indlægaf Venus222 » 17. jul 2016, 12:04

Tak for jeres svar.

Jeg overvejer at finde en psykolog som kan give mig nogle redskaber. Jeg tror jeg ved hvor årsagen til min angst stammer fra, og det er at jeg er sikker på at folk ikke kan lide mig, eller synes jeg er mærkelig eller dum. Rationelt ved jeg jo godt at det ikke passer, men for mig er det en sandhed. Og den kunne jeg ærlig talt godt tænke mig at komme af med....
Den "sandhed" betyder også at jeg tager afstand til folk, og det er nu engang ikke en særlig god grobund for nye relationer.
1

Tilbage til "Livets forhold"